FCKFC Forum FAQ

Here you can find answers to questions about how the board works. Use the links or search box below to find your way around.

Hvor kan jeg få fat i det nye FIFA/CM/andet fodboldsspil?

Det kan man velsagtens i computerbutikker. Det har i hvert fald ikke noget at gøre med FCK, så spørgsmålet skal ikke stilles på Sidelinien. Hvis du derimod har spørgsmål eller erfaringer i forbindelse med CM, FIFA2002 eller andre spil, så kan du kigge ind i SLs forum for computerspil. Det ligger under "Off-topic" forummet, som du kan vælge fra hovedmenuen.

Hvor finder jeg oplysninger om hvor vi står på udebane, kørselsarrangementer, mv.

En god ide er at kigge på FCK's hjemmeside & FCKFC's hjemmeside. Her finder man som regel de nødvendige oplysninger om billetkøb, fanclubarrangerede ture osv. Sidelinien har også "Fra Fan til Fan"-forummet, hvor fanfraktioner poster indlæg om netop aktiviteter i forbindelse med kampe. Det er derfor også en god ide om man kigger forbi dette forum, inden man selv poster et spørgsmål.

Hvor finder jeg FCK-ringetoner til mobiltelefon?

FAQ'en har endnu ikke et direkte link til Also Spracht Zarathustra, Final Countdown eller andre FCK-relaterede melodier. I mellemtiden er anbefalingen at man søger på de større dansksprogede potaler (fx sol.dk).

Hvor kan jeg se stillingen for...?

Superligastillingen kan ses på så mange sites at vi ikke gider at skrive dem her. Det samme gælder listen for topscorere. Bold.dk har desuden en udmærket funktion hvor man kan se holdenes form udfra et ønsket antal kampe. Stillingen i rækken hvor KB/FCK2 (Danmarksserieholdet) spiller kan ses på FCK's site (under rullemenupunktet "sæsonen")

Er der flere billetter til opgøret mellem FCK og...?

Hvis der er tale om en almindelig kamp i SAS-ligaen sælges der normalt billetter ved indgangen. Der er næppe udsolgt på forhånd. Vi spiller trods alt på et temmeligt stort stadion :-) Til de "store" SAS-ligakampe & UEFA-kampe sælges der normalt billetter i forsalg fra e-billetter eller Supershoppen, hvorfor man kan kontakte disse steder hvis man vil vide om der er flere billetter.

Hvem er Christian Lønstrup? Hvem er Peter Hansen? Hvad laver Aki Hyryläinen nu?

Du kan finde oplysninger om FCKs spillere på FCKs site. Byens Hold vedligeholder en liste over hvad de mere kendte af FCKs spillere gennem tiderne laver nu.

Hvad er en rigtig fan?

Der er ikke en definition og derfor ikke et svar. Posteringer på Sidelinien der stiller dette spørgsmål plejer at generere en masse ævl i forsøget på at forklare hvad en rigtig fan er...så tænk dig om inden du formulerer et sådant spørgsmål.

Hvad var det nu at FCK - AGF i 1995 endte? Hjælp til spørgsmål om FCK statistik

Nipserstat! - svaret på alle de små FCKske hukommelsessvigt. Og hvis man ikke kan finde svaret, f.eks. fordi man har et spidsfindigt spørgsmål såsom: "Hvor mange gange blev Bjarne Goldbæk skiftet ind for FCK?" er man altid velkommen til at sende en mail til [email protected].

Hvor finder jeg FCK logoer til min mobiltelefon?

Hvis du har en NOKIA telefon findes der flere sider på nettet hvorfra du kan læse dig til hvordan du får et FCK logo på din mobiltelefon. Se f.eks denne side (du skal skrive "FCK" som søgekriterium i det rette felt når siden er loadet). Et andet forslag er at benytte en søgemaskine (f.eks. Google) og søge på kriterierne mobil OG logo OG FCK Også www.mobital.dk har en masse logoer som gratis kan hentes, og hvor man også kan redigere sine egne logoer, så det f.eks. passer ind til ens fraktion eller man kan skrive sin favoritspiller.

Hvor kan jeg finde et FCK-logo i høj kvalitet?

Du kan finde et logo her. Logoet er i .ai format, så man skal have et program, der kan læse dette format (fx Photoshop eller Illustrator). Hvis du ikke har mod på det, kan du finde en jpg-fil her. En anden mulighed er at søge i Googles "Billeddatabase"

Hvor kan jeg få opdateringer af dagens kamp?

Livescore.com har en udmærket opdatering. Bold.dk har en opdatering på dansk. Endelig kan du evt. høre den live på P3.

FCK tv-reklamer

Den første FCK-reklame er på nettet. Find den på hwww.baconcph.com vælg films, instruktøren Martin Wermer og filmen hedder "Bonderøv"

Hvor kan jeg få fat i de der FCK sange man bl.a. kan høre i Parken?

Du kan købe CD'en i Supershoppen. Det er ulovligt at hente sangene fra nettet (og heller ikke særligt venligt overfor FCK), så forvent ingen hjælp til den slags her på Sidelinien.

Hvor finder jeg Poul Hansen citat-generatoren?

Det gør du her

Hvordan er det med de der karantænedage

Man optjener strafpoint og får deraf karantænedag(e) efter et sindrigt pointsystem der normalt kan ses på fck.dk Her står spillernes optjente strafpoint. Et gult kort giver 3, 4 eller 6 point alt efter hvordan kampens dommer takserer det gule kort (mildt, moderat, groft). En udvisning på baggrund af 2 gule kort giver et antal point svarende til "værdien" af de to gule kort plus et tillæg på 9 point. Et direkte rødt kort giver 24 point (plus de point (typisk 6) som dommeren takserer selve forseelsen til og plus evt. point for et evt. gult kort givet tidligere i samme kamp). En evt. karantæneperiode træder i kraft umiddelbart efter at den pågældende spiller er nået over en pointgrænse. Strafpoint og karantæne optjent i ligaen overføres ikke til pokalen, og har en spiller karantæne fra ligaen i en periode hvor der er en pokalkamp, kan spilleren derfor godt være med i pokalkampen. Strafpoint optjent i pokalen overføres tilsvarende ikke til ligaen, men ikke udståede karantænedage opnået i Pokalturneringen overføres til Superligaen, når holdet har færdigspillet pokalturneringen.

Hvad hedder FCK's intromelodi?

Den hedder såmænd "Also Sprach Zarathustra" og er komponeret af Richard Georg Strauss efter inspiration fra den tyske filosof Friedrich Nietzsche. En længere udredning om såvel det stykke af kompositionen der spilles i Parken, som hele værket kan læses her (teksten er på engelsk) Den udgave som kan høres i Parken, i et udsnit på et lille minut, er fra pladen Five Great Tone Poems, og dirigenten er Bernard Haitink. Her er et link til pladens side hos Amazon.

Hvordan hører jeg Løvetimens netradio fra den seneste uge...

...så jeg vel og mærke kan pause, skippe og fastforwarde i udsendelsen? Well du undgår interfacet hos fck.dk! I stedet bør du klikke på et af følgende links afhængigt af hvilken ugedag du ønsker at høre. Den første række af links er for PC-brugere: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Det link du klikker på vil åbne din default medieafspiller for wma filer. For langt de fleste menneskers vedkommende vil programmet være Windows Media Player. Hvad du kan gøre med afspilningen (pause, spole, skippe, gemme, køre baglæns, etc) afhænger af hvilket program du bruger. Macbrugere kan ikke bruge ovenstående (har jeg ladet mig fortælle). I skal i stedet bruge følgende links: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hvis det nu skulle hænde sig, at du kører Linux, så skal du finde et program der kan håndtere protokollen. Der skulle vist nok være en beta udgave af Windows Media Player til Linux, men jeg kunne ikke finde den. Derimod prøvede jeg med den seneste udgave af MPlayer (pt er det version 0.90rc4) fra dette sted: http://www.mplayerhq.hu/ Kommandoen er så, for at høre mandagsudgaven: mplayer mms://media.xstream.dk/fckstream/mandag.wma Der er et eller andet fnidder med den benyttede port, så hvis ikke det virker skal den tvinges til den korrekte port: mplayer mms://media.xstream.dk:1755/fckstream/mandag.wma Samme program kan bruges til at vise FCK WebTV. For at gense signingen af Ole T startes MPlaer sådan: mms://media.xstream.dk:1755/fckstream/replay01.wmv Og hvis du vil lytte til det live så er linket her: http://media.xstream.dk/fck eller mms://media.xstream.dk/fck

Hvor mange tilskuere kommer der til næste kamp?

Spørgsmål på Sidelinien a la "hvor mange bliver vi på søndag" er temmeligt meningsløse at stille, hvis man håber på et faktuelt svar. Det er således fordi a) det kun er billetter solgt i forsalg, som man som bekendt kan tælle inden kampen, og det er i så fald som regel på fck.dk at man kan finde svaret (hvis de oplyser et tal, hvilket de ofte gør til f.eks. BIF kampe) og ikke hos fanklubben. b) der til normale ligakampe bliver solgt billetter i løssalg ganske som der er en hel del sæsonkort og sponsorbilletter, hvor man i sagens natur ikke aner hvor stor en del der bliver brugt den givne dag. Til disse kampe er der ganske enkelt ikke noget præcist svar inden kampen går igang.

Hvad hedder de forskellige tribuner i Parken?

A-tribunen hedder også Carlsberg-tribunen. B-tribunen hedder også NESA-tribunen. Denne tribune er også den tribune hvor der afholdes børnearrangementer til FCKs kampe, hvorfor tribunen også kendes som Familietribunen eller Familiefætteren C-tribunen hedder også Fredgaard-tribunen (eller slet og ret Fredgaard). De nedre tribuneafsnit er hjemsted for FCKs fanklub og diverse fraktioner og kaldes blandt disse og i almindelighed for Nedre C. D-tribunen hedder også Coca-Colatribunen. Det er her at udebaneholdets tilskuere bliver placeret.

Hey! jeg har et spørgsmål omkring tildelingen af CL/UEFA-cup pladser

Se denne side inden du spørger. Her findes en masse informationer omkring tildeling af UEFA-pladser og sæsonens resultater.

Søg i FAQ'en

Select this option if you would like your search to look in the text of FAQ items as well as their titles.

Select an option here to specify how you would like your search query to be treated. 'Any words' will return the most numerous but possibly least relevant results, while 'Complete phrase' will return only results that contain exactly what you are searching for.