Printable View
Dette er en tråd om store men oversete kunstnere eller værker ..
Et par første bud frit fra hukommelsen er:
New Radicals: Maybe you've been brainwashed too
- eneste album fra en stor kunstner, der kunne have brugt lidt bedre PR
Martin Hall
- måske lidt for sær til reelt gennembrud, fantomværker til ultimo 80'erne, kompromissøgning fra medio 90'erne uden det helt store gennembrud
- - hvem mener I havde fortjent bedre ? - -
›Martin Hall
›- måske lidt for sær til reelt gennembrud, fantomværker til
›ultimo 80'erne, kompromissøgning fra medio 90'erne uden det helt
›store gennembrud
Allerede her må jeg protestere kraftigt! Hr. Hall (eller burde man måske kalde ham universets klogeste og mest musikalske væsen. Selv Gud må bøje sig dybt i støvet for denne perfekte skabning) og hans musik har efter min mening opnået NØJAGTIGT det de er berettiget til - hverken mere eller mindre. Kejserens Newage klæder! (Ovenstående er meget kategorisk stillet op; lige i Halls ånd. Ingen vattede kompromiser her, tak.)
:-)
But seriously folks.
For mig minder Hall meget om von Trier. Men der er mere snobeffekt i at se en film man ikke fatter fremfor at købe et stykke musik man ikke umiddelbart kan fordøje. Der er ikke mange der gider investere tankevirksomhed i deres musiklytteri, men man vil gerne ruminere i dagevis over en "dyb" film. Derfor (tror jeg) er Trier kendt og respekteret blandt menigmand mens Hall er tæt på helt ukendt...
Mvh,
Z
›New Radicals: Maybe you've been brainwashed too
›- eneste album fra en stor kunstner, der kunne have brugt lidt bedre PR
Huh?
Bedre PR?
Hvis ikke det var for kampangemaskinen var vi da blevet forskånet for den forfærdelige "Get what you give". Snak om et band der blev overpromoveret!
Pulp - We love life er til gengæld en undervurderet perle, der sagtens kunne have solgt noget mere.
mvh
Søren
Noget af det musik jeg holder mest af, er med de små "uopdagede bands" - de bands som giver koncerter på små spillesteder, som ikke kører massive kampagner på Voice og som ikke hypes på MTV - de bands som ikke bukker under for massernes leflen eller for de store pladeselskabers mediekrav. Jeg tror at den magi de besidder,vil gå tabt hvis de går hen og bliver opdagede, og derved som andre bands skal tilpasse sig markedet.
Så min liste, af oversete kunstnere, vil jeg holde for mig selv :-)
›Så min liste, af oversete kunstnere, vil jeg holde for mig selv :-)
Jeg kan ikke sige andet end The Bathers - og da de ikke umiddelbart ser ud til at komme tilbage foreløbig deler jeg ikke dine bekymringer om at de bliver overrendt. Det var de nok ikke blevet alligevel. Men for fanden hvor jeg holder af dem...
http://images-eu.amazon.com/images/P...1.LZZZZZZZ.jpg
http://images-eu.amazon.com/images/P...2.LZZZZZZZ.jpg
http://images-eu.amazon.com/images/P...2.LZZZZZZZ.jpg
http://images-eu.amazon.com/images/P...2.LZZZZZZZ.jpg
mvh,
-smølle
Den store John Bult:
http://www.io.com/~dork/pics/recpics6/julie16.jpg
On a more serious note:
The Cult: The Cult - Gedepladen fra 1994, et miskendt mersterværk!
Ernst
JEg ved ikke om nedenstående kunne have fortjent bedre, men:
Snarere end specifikke bands vil jeg tillade mig at nævne genrer der forekommer uopdagede blandt sideliniens musik debatører. Sæeligt tråden om den bedtse sang fik det til at løbe koldt ned af ryggen på undertegnede. Inegn næbnt, og inge glemt, men en del af forslagenene var ikke værdieg til den tråd.
Folkemusik.
Musik der er MENT! Musik der forsøger at kommunikere, musik der inisterer på en relevans, om det er en banal relevans så dog alligevel relevans. Ofte er det glad musik, med drive, energi og en enkelthed der er befriende.
Ofte kan det være gribende og bevægende.
Det er fedt at høre musik der ikke er skabt af en semifagoid sortklædt wannabeweltsmetzs type med selvoptagethed og mainstreemnes som favoritdicipliner. (den sidte linie kan gentages til evigehed amen)
Det være sig en gamel dansk hopsa, en brasiliensk forro, andalusisk guitar musik, arabisk sang, irsk folkemusik, amerikansk gospel eller whatever.
Der er hundrede gange mere autencitet, ærlighed og ægthed i en gennemsnit sang fra disse genrer end i en uges MTV.
Så mener jeg ligeledes af den lidt ældre Jazz. Louisiana, swing osv, styrer!
"IT don't mean a thing, if it aint got that swing!!"
Så er der selvføægligt genier som Mahler, Mozart!!!, Good ole Ludwig Van, Bach, Brahms, Handel, Mozart og Mozart. Generelt mangler de i i al for høj grad i folks musik tråde. Og jo. Der er bare mere i et genis symfoni, end i en sortklædt popfidus' tre minutters navlepilleri (bevares Mahler er en navlepiller af de store, men han er tilstrækkeligt stor)
Det er jo ikke tilfældigt at når hollywood (med al mulig grund) tivler på sig selv og sine evner til at bjergtage og henrive publikum, så benyttes der klassisk (og vulgær klassisk) musik. Det virker!
Hmm.
Af mainstream kan nævnes:
Tom Waits.
De to første Iron MAiden plader med Poul Di'anno som sanger.
Mick Jaggers "Wandering Spirit" - den plade er et must for alle rock og rullere. Tænke sig at den kom samtidigt med den gennemført elendige "Spindocotors" album. og alle købte selvfølleigt den elendige gang middelmådighed.
Tool. Specielt bassens og trommes samarbejde er suverænt imho. (og skal det være, så lad det være..)
Iggy. Imho rockpoeten.
Santana. De første tre plader er perler! I betragtning af den succes som det totlat ligegyldige mtvproducerede maria maria fik, er det rimeligt at pege på den ægte Santana.
Otis Redding. Jeg synes om ham. Bedre end skabekrukken James Brown
Bob Marley. Alle har "Legend" men der er meget der er bedre at finde fra rastaprofeten. Survivla, Exodus, og Babylon by bus fortjenr helt sikkert at nævnes i skyndingen.
(de tre sidstnævnte kan vel inkluderes i kassen folkemusik. )
mvh
PEdedrengen glad amatør
Det er ikke fordi C23, men http://fckfc.dk/forums/showthread.ph...0960#post50960
mvh
Klaus A
Nu er det ikke meget Hip Hop jeg lytter til længere, men ind imellem sker det stadig.
Til alle jer der ikke kender dem, kan jeg på det varmeste anbefale :
Group Home : Livin' Proof
Cd'en er mig bekendt deres eneste album udgivelse, og skønt den har et par år på bagen ( mener den er fra 95 ), holder den stadig hele vejen. Guf for jer der ikke gir meget for de multimillionær-wannabe-ghetto-superstars, der dækker MTV's sendeflade.
Et andet upåagtet rap act der er værd at lytte til er The Coup. De har så vidt jeg ved to Albums bag sig, "Kill my Landlord" og "Genocide & Juice". Begge udgivelser er i orden.
Og til jer der ikke har Tom Waits : Asylum Years, køb den.
›
›Group Home : Livin' Proof
›
http://www.hiphop-elements.com/pv/2296/
›Og til jer der ikke har Tom Waits : Asylum Years, køb den.
Et 'høp!' herfra, og følg op med en lige så mundvandsfremkaldende smagsprøve fra de følgende år hos Island: Beautiful Maladies. Og når de er slidt helt op, er det i gang med albummene...
mvh,
-smølle
- og køb samtidig "Frank's wild years" I vil ikke blive skuffede (sæt den gerne på i timen inden I bliver sobre igen)Citat:
Og til jer der ikke har Tom Waits : Asylum Years, køb den.
For Hammond-elskere, så køb Definitive Jimmy Smith (kombi BN/Verve) eller Bashin' med Jimmy Smith - det styrer max!
Future Sound Of London : Måske ikke det mest oversete projekt i verdenshistorien, men de er bestemt en lytter værd. Albummet "Dead Cities" er i mine ører et mesterværk indenfor genren.