-
Koldskål
Den bedste spise nogensinde. Det ved vi jo alle.
Men hvilken koldskål kan du anbefale? Køber du en der bare er uovertruffent god (og hvor?), eller laver du din egen - hvordan??
Giv gode råd til andre koldskål elskende mennesker.
Politikens forbrugermagasin TJEK har lavet en koldskålundersøgelse.
Selv er jeg vældig glad for Mejse koldskål med tykmælk og æg. Den fås i Netto og er sammen med Nettos kammerjunkere en guddommelig spise dag efter dag efter dag efter dag. (Jeg kunne ikke finde noget billede af den).
-
Re: Koldskål
Denne økologiske koldskål er også glimrende:
http://www.yellowman.dk/images/mediu...250326_MED.jpg
Dog fordi den er økologisk lidt dyr, men den er pengene værd.
-
Re: Koldskål
Som øko-freak er jeg meget glad for Thises økologiske koldskål, den er ikke for fed men frisk og velsmagende. Suppleret med speltkammerjunkere fra Urtekram er det en fantastisk spise.
Det er muligvis en smule dyrere end den traditionelle koldskål med kammerjunkere, men de ekstra penge er absolut godt givet ud.
-
Re: Koldskål
Hvor kan omtalte koldskål købes, plz?
-
Re: Koldskål
›Hvor kan omtalte koldskål købes, plz?
Hvis det er Thise's der hentydes til - Irma har den bl.a. og så vidt jeg husker også Føtex. Alternativt skal du bare smutte forbi her:
http://www.thise.dk/Kontakt/danmark1.jpg
EDIT: Fandt i øvrigt flg. information: Lokal- og Dagli’Brugserne har adgang til at bestille mælk og syrnede produkter fra Thise Mejeri, og en meget stor del af butikkerne fører en del af sortimentet
-
Re: Koldskål
Helt nøjagtig hvordan jeg laver den er lidt svært da jeg laver den på øjemål og det kommer også an på æggenes størrelse og tilstand. Jeg trodser nemlig alle farer ved at bruge landmandens friske frilandsæg til 1 kr. stykket i stedet for det forfærdelige produkt, past. æg.
Here goes:
Jeg tager en metalskål og sætter den i køleskabet til den er godt kold. Hvis det skal gå hurtigt smider jeg den i fryseren. Det vigtigste er at den skal være dejlig kold.
Jeg smider 4 æggeblommer i skålen (gem hviderne). Jeg dækker dem med rørsukker og skraber kornene fra en vaniliestang og smider den i også. Hvis man ikke har en vaniliestang så gå ned og køb en. Vaniliesukker er et rædderligt produkt. Pisk det godt sammen til det er luftigt og sukkeret er "smeltet". Det må ikke knase når man smager på det. Jeg har sådan en smart KitchenAid der kan piske uden at man holder på hverken skål eller pisker. Imens den pisker finder jeg tykmælk og kærnemælk frem. Jeg smider omkring en kop tykmælk i og pisker videre. Derfter stopper jeg piskeren og bruger en ske til at blande æggesnapstykmælken og en hel liter kærnemælk, ellers skummer det for meget hvis du pisker det... Voila! Stil den i køleskabet, gerne en times tid. Rør et par gange undervej. Jeg smider nogle skiver økologisk citron i inden serveringen. Det giver et friskt pust.
Æggehviderne som jeg gemmer, pisker jeg hel stift og vender det forsigtigt med flormelis.
Jeg serverer koldskålen med kammerjunker, æggehviderne som min farmor kaldte mågeklatter og iskold hyldeblomstsaft med jordbær
-
Re: Koldskål
›Hvor kan omtalte koldskål købes, plz?
Irma !!!1
Og mener også Brugsen og Fakta fører den i sortimentet.
-
Re: Koldskål
››Hvor kan omtalte koldskål købes, plz?
›
›Irma !!!1
›
›Og mener også brugsen og Fakta fører den i sortimentet.
Det er nemlig helt korrekt, og Kvickly har den såmænd også....Kan vi se en sammenhæng? Yup, COOP har en aftale med Thise = Thise produkter i COOP butikker :)
Mvh.
Defreni
-
Re: Koldskål
IRMA førte på et tidspunkt nogle kammerjunkere med kanel og vanilje
DAMN det er nok det bedste jeg husker fra min barndom ;) - mener stadig at de har dem, dog i en lille papæske nu (de er lidt dyrere end normalt, men er ALLE pengene værd!
-
Re: Koldskål
Har man ingen æg-pusher virker past. æg dog udmærket.
Her er en hurtig, som dog stadig er 100 x bedre end diverse færdiglavede:
3 (past.) æg
4 spsk sukker
vanille
1L (rigtig) kærnemælk
saft af 1 stor citron (eller 2 små)
Pisk æg og sukker længe, til det er luftigt
Tilsæt vanille
pisk
hæld kærnemælk i
pisk forsigtigt
tilsæt citronsaft
pisk forsigtigt.
Server med kammerjunkere.
(der kan smides nogle kvarte eller halve jordbær i hvis man ligger inde med en portion)
-
Re: Koldskål
Jeg plejer at købe Arla's koldskål med æg og tykmælk.
Og ja, jeg læste godt i TJEK's test at det er den værste af dem alle sådan rent sundhedsmæssigt... men den smager jo for helvede godt :D :D :D