Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Hjemme hos os er ama'rmadder med spegepølse og hvidløgsost det helt store hit - personligt kan jeg nu bedre lide rugbrød med spegepølse og Dijonsennep, rå løg eller conichons.
Overværede for nogle år siden min far indtage et stk rugbrød med spegepølse, kogt æg og æblemos.....jeg har ikke selv testet den version.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Når jeg skræller kartofler, sker det ofte at jeg ikke kan dy mig fra at spise en enkelt af dem rå. Det smager ikke fantastisk, men som en lille snack kan det være ganske udmærket.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Når jeg får boller og varm kakao,elsker jeg at putte godt med smør på bollerne ( dem jeg spiser altså!) og dyppe dem i den varme kakao, noget mange åbenbart finder sært.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Nu er det mange år siden jeg sidst har spist det (og derfor ved jeg ikke om det egentlig er noget jeg ynder at spise; kunne være jeg skulle prøve det en dag), men da jeg var yngre spiste jeg ofte
Rugbrød med ost/æg/agurkesalat.
...Til gengæld spiser min søster rugbrød med ost/pålægchokolade.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Råstegte kartofler stegt i frisk citron, er der mange af mine venner som finder dybt mærkeligt...men uhmmm elsker det.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Ungernes ostehaps omrullet med 2-3 skiver pålægshamburgeryg
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Når jeg spiser en mad med makrel i tomat, så bruger jeg altid remoulade i stedet for mayonæse. Det finder så godt som alle mega sært. Men for pokker det er jo en milliard gange bedre.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Frisk franskbrød med smør, leverpostej og - italiensk salat. Jeg synes ikke det er spor mærkeligt, men har fået et utal af "WTF??" på den mad.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Hvis jeg smører mig 4 blandede rundtenommere evt. ifm. en madpakke, så spiser jeg altid en bid af hver og fortsætter efter tur til de alle er væk isf. at spise en hel mad ad gangen. Det finder ALLE vildt mærkeligt, men jeg formoder, at alle andre så spiser deres sovs først, dernærst kartoflerne, og slutteligt kødet efterfulgt af deres gemuse?
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Knækbrød/franskbrød med ost og et tyndt lag nutella ovenpå... mums...
Og så luxusmaden inden for rugbrød...
Makrelsalat (fra dåse - ikke den i bøtten med discountmayo), nykogt "smilende" æg, mayonaise, salt og peber! Mmmmmm....
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
›Og så luxusmaden inden for rugbrød...
›Makrelsalat (fra dåse - ikke den i bøtten med discountmayo),
›nykogt "smilende" æg, mayonaise, salt og peber!
›Mmmmmm....
Jamen det var da ganske underligt - fisk og æg...
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
›Hvis jeg smører mig 4 blandede rundtenommere evt. ifm. en
›madpakke, så spiser jeg altid en bid af hver og fortsætter efter
›tur til de alle er væk isf. at spise en hel mad ad gangen.
Hvor gammel er du?
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
›Jamen det var da ganske underligt - fisk og æg...
Enig. Så er det meget bedre med en mad med spegepølse, æg og sky ovenpå groft rugbrød med fedt. Det holder!
Egentlig ikke specielt mærkeligt, men alligevel er der forbavsende få, der excellerer i denne superspise.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Én af mine personlige favoritter fra frokostbordet er et stykke ristet rugbrød med en blød stærk gorgonzola. Rå løg og én æggeblomme på toppen. Frisk kværnet peber efter behag.
Re: Mærkelige spisevaner - hvad ynder du at spise, som andre finder "underligt"?
Spegepølse med æggesalat, på rugbrød og/eller hvidt brød.
Lyder klamt, men smager fantastisk. Formentlig opfundet som fattigmandens laks med røræg.