Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
På allerhelgens aften tager Løverne imod Jyllands Rubin, når bundproppen fra Vejle besøger Hovedstaden i 14. spillerunde. Jess Thorup skal se, om han kan få holdet til at genopstå fra de døde, eftersom det på kampdagen vil være over en måned siden sidste FCK-sejr i alle turneringer, og 5 uger siden sidste sejr i Superligaen. Modsat kommer Vejle med to sejre i træk, efter man i fredags fik sin første SL-sejr over FCN, og at man tirsdag vandt et lokalopgør mod Horsens i pokalturneringen. Det vil derfor være et hold med resultatmæssigt momentum, som gæster Parken på søndag, og da man overgår til vintertid natten til søndag, så bliver spørgsmålet om hvorvidt man i FCK-regi kan se lys for enden af spillertunnellen, eller om der for alvor er tale om "Winter is coming" for Thorup..
FCK skal desuden håbe på at man inden kampstart er blevet overhalet af Randers i tabellen, eftersom kronjyderne lige inden spiller hjemme mod FC Midtjylland, der spiller pokalkamp torsdag aften mod AaB, hvilket forhåbentlig medfører lidt trætte midtjyske ben til kampen i Mokaï-området. Sker det, vil FCK med en sejr halvere FCMs forspring til 3 point, mens man med et nederlag ryger ned på 3. pladsen. Med en Randers-uafgjort fastholder man 2. pladsen i tabellen, medmindre Løverne taber med 12 overskydende mål..
FCK må undvære Zeca, der sidder ude resten af sæsonen med en korsbåndsskade, mens Falk og Wilczek fortsat er stærkt tvivlsomme grundet skadesproblemer. Derudover må FCK undvære Lukas Lerager, der sidder over med karantæne efter sit gule kort i derbynederlaget. Vejle må til gengæld undvære deres skadede offensive spiller Abnor Mucolli, samt deres midterforsvarer Jerome Opoku, der fik rødt kort plus en ekstra karantænedag efter vejlensernes opgør mod BØF, hvor han udviste mere aggressivitet over for modstanderen end hele FCKs hold tilsammen gjorde under sidste kamp..
Kampens dommer er Aydin Uslu, der dømmer sin første FCK-kamp nogensinde. Han har tidligere dømt kampe med dagens modstander 6 gange før, med to sejre og 4 uafgjorte som udfald til Vejle.
Hvis man ikke skal i Parken, vises kampen på Canal9 med optakt fra kl. 15, hvor man må forvente at Thomas Gravesen uanset hvad vil opføre og udtale sig mere professionelt og udtale sig mindre om burgere, end hvad man måtte forvente af den gennemsnitlige Viasat-reporter..
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Vi skal jo nok ikke forvente et festfyrværkeri af en kamp på søndag - men mindre kan også gøre det.
Vejle er inde i en god stime, hvor udover de seneste to sejre også var ganske tæt på at få 1-3 point på Brøndby stadion.
Mon ikke kampbilledet bliver lidt som imod Viborg….
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Det vil ikke overraske mig en tølpe, hvis vi bliver gjort af Vejle og Sousa. Hurtige fødder mod et hold, der lige nu er ufattelig langsom i tanke. Og så køber vi Sousa til januar, og han ender med 1,5 år på bænken, før han ryger videre.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
DiscoTango
Vi skal jo nok ikke forvente et festfyrværkeri af en kamp på søndag - men mindre kan også gøre det.
Vejle er inde i en god stime, hvor udover de seneste to sejre også var ganske tæt på at få 1-3 point på Brøndby stadion.
Mon ikke kampbilledet bliver lidt som imod Viborg….
Ja det behøver ikke blive et festfyrværkeri, hvis bare vi formår at hente 3 point. Som du selv nævner, så peger pilene for de to holds form desværre ikke den rigtige vej. Vores pil peger nedad og har desuden Lerager i karantæne søndag, imens Vejles formkurve i den grad peger op ad. Peter Sørensen er ved at få styr på holdet og de offensive profiler er begyndt at præstere igen.
Med andre ord, så har vi en kamp som vi død og pine skal vinde (ellers vil dommedagsprofetierne i den grad eskalere) mod et Vejlehold som ikke er så dårlige, som de ligger. Vi har alt at tabe i denne kamp og kommer vi bagud (eller fører vi ikke i løbet af anden halvleg), så kan panikken nemt indfinde sig.
Jeg håber på det bedste, men det kan desværre meget nemt blive endnu en nedtur.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Randers slår FCM og vi får en komfortabel sejr mod Vejle. Dertil spiller Brøndby kun uafgjort mod Viborg. I hørte det her først.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
det ligner en sejr over Vejle:
1- superligakampe med Lerager fra start: 1,44 point i snit med 3 sejre, 4 uafgjorte og 2 nederlag
2. superligakampe uden Lerager fra start: 3 point i snit med 4 sejre
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Se på den lyse side: Efter på søndag er der kun én ligakamp tilbage, før Roony Bardghji kan få hjemmebanedebut mod AGF med et hattrick. ;-)
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Håber virkelig at når nu FCM skulle i forlænget spilletid i går, og skal spille en tidlig kamp på søndag, at det så betyder at de kommer til at smide point mod Randers. Så får et evt. nyt fuck-up fra vores side færre konsekvenser..
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Håber virkelig at når nu FCM skulle i forlænget spilletid i går, og skal spille en tidlig kamp på søndag, at det så betyder at de kommer til at smide point mod Randers. Så får et evt. nyt fuck-up fra vores side færre konsekvenser..
Jeg tror vi vinder klart over Vejle. 3-0 og Wind scorer et par stykker. Midtjylland taber point, hvilket er vigtigt for troen på at skulle overhale dem.
Jeg er sikker på at det bliver en god dag.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
FC København skal tilbage på rette spor – her er mit bud på startopstillingen:
Kamil Grabara
Kevin Diks – Davit Khocholava – Nicolai Boilesen – Victor Kristiansen
Jens Stage – Isak Bergmann Jóhannesson
Rasmus Højlund – Pep Biel – William Bøving
Jonas Wind
God kamp!!!
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Det bliver fedt med 20.000 på lægterne - synes det er flot på dette tidspunkt når vi pt spiller som vi gør - også selvom der blev givet en del fribilletter ifm Playday.
Nu skal den have alt hvad den kan trække. Der er flere fra knægtens klasse der skal i Parken for første gang i morgen - Det kunne være fedt hvis de små purke fik en god oplevelse så de forhåbentlig vil komme igen næste gang…!!
Skal vi ikke bare sige 3-1 i en fantastisk kulisse….
Forza FC
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Så er truppen udtaget
Gad vide om manglende form er en sygdom?
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Falk, zeca, wilcek skadet. Lerager karantæne. Johanneson og Singh ude med sygdom.
Jesus Christ... det bliver en langgaber idag - please prove me wrong.
Ses i Parken
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)
Kamil
Diks, Kocho, Boile, Vk
Stage, Biel
Jelert, Wind, Bøving
Højlund
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Vejle Boldklub (31/10-2021 kl. 16:00)