Re: I fik ham ikke, Viborg
Jeg tror egentlig at Viborg er velforsynet med folk der kan stå som betonhoveder i forsvaret og losse bolden frem til et lucky-punch hos Imants Bleidelis og Glade Frede. Det ville også være lidt spild af Hemmes evner.
›[/indent]I virkeligheden er det sikkert et rigtig godt sted for
›ham at slutte en karriere, der jo som bekendt inkluderede fire år
›hos FCK. Det giver i hvert fald de traditionelt teknisk
›velfunderede vejlensere lidt solid tyngde på midtbanen.
Ja, jo, jeg har det lidt blandet med at Hemme skal til Vejle, forstået sådan at en gammel kæmpe med en fin Superligakarriere bag sig skal ende et sted i 1. division hvor armbevægelserne de seneste år har været langt større end resultaterne.
På den anden side er Vejle et sted hvor man er forpligtet af sin historie, og de er nødt til at have et projekt kørende som handler om at spille holdet op i Superligaen indenfor en 3-årig horisont. Hvis de mener det seriøst denne gang, er det et værdigt foretagende for både Hemme og Vejle at Hemme bliver den defensive kraft der gør det muligt for dem at føre klubben op i nærheden af Superligaen. Det er sikkert også mere tilfredsstillende for Hemme end at være en slags lejesvend på endnu et bundhold i Superligaen.
VH
gb