At det hedder uafgjort, når en kamp ender lige.
Hvad er ikke afgjort?
Printable View
At det hedder uafgjort, når en kamp ender lige.
Hvad er ikke afgjort?
Hven er bedst? Det er uafgjort efter en uafgjort.
Flueknepperi, kom videre: http://sidelinien.dk/forums/showthre...ighlight=topic
Jeg hader den også - ganske enkelt fordi det er noget vås. Uanset antallet af kampe.
Tilfældigheder udligner sig IKKE. Aldrig nogen sinde. Ulighederne bliver altid større og større.
De afgørende tilfældige pointforskelle der er efter 33 kampe er (i gennemsnit) meget større end dem der er efter 10 kampe som er større end dem der er efter en kamp. Og hvis holdene spillede 333.333 gange mod hinanden i hver sæson, så ville de tilfældige forskelle bare være ENDNU større.
Det der sker er ikke at de samlede tilfældigheder bliver mindre, men at betydningen bliver RELATIVT mindre i forhold til holdenes faktiske evner, fordi tilfældighederne i gennemsnit PR KAMP falder (og bliver mindre og mindre jo flere kampe man spiller).
Hvis man laver et lille tankeeksperiment og lader 12 lige gode hold spille mod hinanden i en fodboldliga, så ville det jo (fordi holdene er lige gode) være tilfældighederne der afgjorde tingene. Hvis man lader de 12 hold spille 2 indbyrdes kampe, så vil man se, at i gennemsnit ender sæsonen med at nummer 1 har 20 point mere end nummer 12 - ved rent held/uheld. Hvis man i stedet lader holdene spille 4 indbyrdes kampe, så ender man med at nummer 1 har 29 point mere end nummer 12 (i gennemsnit). Og hvis de spiller 6 indbyrdes kampe så er der 36 point mellem dem. Og hvis de spiller 100 indbyrdes opgør, så vil der være 146 point mellem top og bund. Det stiger lystigt - og det vil det blive ved med - det stiger med kvadratroden af antallet af kampe.
Det der "udligner" sig er forskellen i point PR KAMP. I det første tilfælde med 2 indbyrdes kampe, der var der næsten 1 point forskel i pointudbyttet PR KAMP mellem nummer 1 og nummer 12. Altså pr. rent tilfælde. Hvis de spiller 4 indbyrdes kampe, så er pointforskellen faldet til 0,66 point pr. kamp. Og den falder lige så stille så ved 100 indbyrdes kampe, der er den nede på 0,13 point pr. kamp. Her får vinderen i gennemsnit 1586 point i alt for de 1100 kampe, mens nummer sjok får 1440 point.
Så jo flere kampe jo større bliver den absolutte forskel og jo mindre bliver den gennemsnitlige forskel. Så det der menes, det er at over mange kampe, der bliver effekten af holdenes EVNER (der stiger lineært med antallet af kampe) større end det tilfældige bidrag, der kun stiger med kvadratroden af antallet af kampe - men dog stiger - den falder ikke.
Det der så er sjovt, det er at mange af holdene i superligaen, de er så lige, at der skulle spilles LANGT mere end 33 kampe, før forskellen i evner ville give større betydning end tilfældigheder. F.eks. er AaB, FCM og FCK formentlig så jævnbyrdige i år, at den REELLE forskel svarer til ret få point. I gennemsnit så svarer forskellen måske kun til f.eks. 5 point over 33 kampe - og så er der pludselig en ret stor sandsynlighed for, at tilfældigheder vil afgøre det sådan, så det næstbedste hold ender med at løbe med sejren.
Nå det er efterhånden blevet MEGET langt. Summa summarum: Summen af tilfældigheder bliver ikke mindre, jo flere kampe man spiller. De bliver større.
(Og hvis nogen får lyst til at skrive, at det ikke kan passe, fordi et dårligt hold har rimelig change for at vinde 1 kamp men ingen change for at vinde en hel sæson, så har jeg forklaret mig dårligt, fordi det er naturligvis korrekt, men ændrer absolut ikke på hvad jeg forsøger at forklare. Det skyldes nemlig bare at effekten af f.eks. Hobros dårlige evner altid (næsten) klart vil overhale effekten af tilfældigheder over en sæson. Det ændrer ikke på, at tilfældighederne stadig stiger og stiger.
(Fuck det er op ad bakke, at skrive den slags uden at alle - inklusiv mig selv - falder i søvn.)
ougar
Jeg synes, det var fint at få tal på som overskueliggør, hvordan tilfældigheder målt i pointtal per kamp dels er ubrugeligt (fordi pointforskellen vokser og desuden afgør mesterskabet) og dels ikke engang er jævnt fordelt selv efter en rigtig, rigtig lang sæson (0.13 point per kamp er meget selv i en sæson af normal længde). Jeg tænker som regel selv i relative udsving - f.eks. pointtallet per kamp - men det vil jeg tænke grundigere over en anden gang. Så fik jeg svar på en undren jeg ikke anede, jeg gik rundt med : )
Jeg havde oprindeligt et tankeeksperiment (som jeg droppede at skrive) med fx 100 dommerkendelser per kamp, hvoraf risikoen for fejlkendelser ville være 10% per kendelse og hver enkelt fejlkendelse ville beskrives som et møntkast (dvs to mulige udfald - ikke nødvendigvis fair fordelt). Nu har jeg så lavet udregningerne og anerkender at man stadig skal se ca. 30 sæsoners fodbold før man kan sige med 95% sikkerhed hvorvidt dommeren er upartisk (dvs fejlkendelser er 50/50) eller partisk (fejlkendelser er ikke 50/50). Desuden vil det gennemsnitlige antal positive fejlkendelser (per kamp) for én sæson være 28% højere for ét hold end for et andet (hvis dommeren er upartisk). Hvis man så går skridtet videre og siger, at hver fejlkendelse har 10% sandsynlighed for at være kampafgørende og kun betragter hvorledes de afgørende fejlkendelser fordeles, vil man være stendød før antallet af afgørende fejlkendelser - per kamp - ser bare lidt jævnt ud. Point taken.
Det undrer mig en del, at Hull-Arsenal i FA Cup på tirsdag spilles kl. 20, dansk tid.
Det er nemlig samtidig med Champions League, og som vi ved må der ikke være kampe der overlapper med ChL og EL, heller ikke i pokalen – og derfor skal vi selv spille på det totalt latterlige tidspunkt kl. fem om eftermiddagen mod Randers næste onsdag.
Er det DBU der er nogle vatpikke i forhold til FA? Eller er det bare et skalkeskjul, der dækker over at det slet ikke er UEFA, men TV3, der bestemmer det absurde kickoff-tidspunkt, fordi de har både ChL og pokalen? Det undrer mig.
Det undrer mig, når en kommentator siger, at "nu skal Atlético orientere sig nedefter i stedet for opefter".
Hvordan gør man det, rent praktisk? Vinder man sine vigtige points på en helt anden måde? Sætter man sit hold op til de svære og intense kampe på en helt anden måde? Skifter man f.eks. sprog til sine peptalks? Sætter man tabellen op i romertal?
Eller er det bare en åndssvag floskel?