Så vidt jeg lige husker, kom Ståles kommentar på fck.dk først efter nyheden på bold.dk, så intet nyt der.
Printable View
Wettergren skal ikke afsted (lige nu).
Sakset fra fck.dk
Citat:
- Vi fik en henvendelse for nogle uger siden fra det svenske fodboldforbund, der spurgte, om de kunne undersøge muligheden for at tilknytte Peter Wettergren som assisterende landstræner i Sverige. Vi har gjort opmærksom på, at Peter har lidt over to år tilbage af sin kontrakt med F.C. København, og siden har vi ikke hørt mere. Vi har fire uger tilbage af sæsonen, og både vi og Peter bruger nu al fokus på det. Derfor har vi ikke yderligere kommentarer til det, siger Ståle Solbakken.
Så skulle både Crystal Palace og St. Etienne være ude efter Fanendo Adi, der har banket kasser ind på stribe for Portland Timbers:
http://www.90min.com/posts/3173375-p...nteke-and-more
Måske det var en fejl at lade ham gå?
Jeg forstod faktisk aldrig, hvorfor Adi på den måde skulle ud på røv og albuer. Nåede han ikke alligevel at score 2 gange i de få superligakampe, han fik? Jeg er med på, at han ikke er den store tekniske, relationelle spiller, men man kan undre sig over, at han i dén grad ikke kunne bruges, når vi kort tid efter smed tæt på 30 mio. kr. for Andreas Cornelius.
Jeg har til gengæld aldrig forstået, hvordan han har kunnet score et hav af mål i USA. Som jeg husker ADI, så bragede han ind og scorede i sin første kamp, og jeg tænkte: "Wow, vi har fået en ny nDoye".
Efter det fik jeg egentlig indtrykket, at manden intet kunne - måske ud over at have et godt spark (målet i Viborg). Han var langsom, doven (kunne ikke indgå ordentlig i det pres vores angribere skal kunne), stor og tung uden at være fysisk stærk og svag på hovedet. Og viste klubbens fysiske tests, at specielt fysikken ikke ville blive bedre, ja så forstår jeg godt hvorfor man sendte ham afsted. Mål eller ej.
Han var (og er?) ikke en angriber efter Ståles hoved, så i den kontekst var beslutningen jo korrekt. Spillerne kan jo være nok så gode (han er trods alt ikke verdensstjerne), men hvis de ikke passer ind i vores koncept og filosofi, så går det jo ikke. Bare se kampen mod FCM - kunne I se Adi i det arbejdsraseri og pres, som Santander og Nico lagde for dagen?
Adi er næppe den første, eneste eller sidste gode spiller, som enten skifter væk fra FCK eller som vi ikke henter pga, at han ikke passer ind i filosofien her.
30 mill var selvfølgelig alt alt for meget og skete kun pga den enorme sum, som han lige var solgt for. Men når det er sagt, så havde Corner (på papiret i hvert fald) alt det som Adi ikke har. Fart, fysik, hovedspil og god i presset. Han glemte det så åbenbart i Wales, da vi købte ham.
Adi havde hverken fart eller pres-evner, men fysik? Ah, hva'?
Hans problem var da netop at farten var helt i skoven. Det er sikkert fint i andre ligaer og på andre hold at have en langsom gigant i front, men hvis vi skal være Leverkusen i de første 15 minutter af hver kamp, så kunne Adi aldrig være en del af det. Og der tror jeg også vi har årsagen til at han ikke kunne bruges: sneglefart og de dertil hørende taktiske begrænsninger.
Det er vel netop også blandt andet den manglende fart, der påpeges...
Men bortset fra at Adi muligvis ikke er god nok til holdet i dag, kan man - som det tidligere er nævnt både i denne og ældre transfertråde - godt undre sig over, at han røg ud med det tynde angreb, vi havde på det tidspunkt in mente.
Der er jo en vis sandsynlighed for, at der skal ske noget på stopper-fronten til sommer. Jores Okore har været nævnt som en mulighed, men måske også et andet velkendt navn kunne være en mulighed: Filip Helander.
Tidligere Malmø-forsvarer, som vi angiveligt var ude efter for et års tid siden, men han skiftede til Verona i stedet. Her han spillet en del, men Verona er rykket ned, så det kunne åbne en dør, selvom han er på en længere kontrakt. 23 år, så stadig masser af udviklings- og videresalgspotentiale, men spørgsmålet er, om han er for stor en del af Veronas planer, om han er for dyr at lokke væk, og om han overhovedet er interesseret i at skulle tilbage til Skandinavien.
Wolves har netop annonceret, at man ikke forlænger med Sigurdarson. Synes han efterlod et rimeligt indtryk, og nu da han er gratis...
http://tipsbladet.dk/blog/martindavi...t-dyre-problem
Gode og skarpe tanker fra Tipsbladets Martin Davidsen omkring Cornelius og hans fremtid i FCK.
Hvordan er det med Fischer, ud over han var/er et stort talent.
Her står det at hans tid i Ajax ser ud til at rende ud, kunne det mon være en mulighed at prøve at få ham til at kickstarte hans karrierer i FCK
http://www.tipsbladet.dk/nyhed/benel...ebsdato-i-ajax