Så snart Fools Gold efter næsten 10 minutter slutter, får jeg en enorm lyst til at starte forfra med I Wanna Be Adoreds forførende basintro. Det legendariske debutalbum fra 1989 er i mange musikkyndiges øjne et af rock/pop-historiens bedste, og albummet blev i 2006 kåret til det bedste britiske album i historien af NME (altså foran Beatles, Stones etc.!!!). Ian Browns karismatiske person, John Squires Hendrix-inspirerede guitar, Mani's dansevenlige basgange, og sidst, men ikke mindst Reni's vanvittige evner som trommeslager skabte et fantastisk album, som desværre aldrig for alvor blev fulgt op.
01. Vertigo
02. Death On The Stairs
03. Horror Show
04. Time For Heroes
05. Boys In The Band
06. Radio America
07. Up The Bracket
08. Tell The King
09. The Boy Looked At Johnny
10. Begging
11. The Good Old Days
12. I Get Along
Hvilket herligt rod. Uhøjtideligt, charmerende, fantastisk!
Debutalbummet fra The Libertines kan høres igen og igen og jo mere man høre det, jo mere bliver man klar over hvilke uforlignelige popmelodier der ligger under de skramlende guitarer, skrig og skæve vokaler fra Carl Barat og især Pete Doherty. Det kan virke amatøragtigt i starten og mange fatter sikkert ikke charmen i den manglende struktur, men de fantastiske melodier sange som "Time For Heroes", "Dead On The Stairs", "Tell The King" osv. kan ikke fornægtes.
Et af mine yndlingsalbum, med et af mine absolutte yndlingsbands.
Jeg har lige linket til de helt gode numre. Især de to første, med den pivfrække båndløse bas. Og den sidste, hvor Mr. Simon undervejs lige påfører en ganske moderigtig brille, til stor glæde for alle. Her må tales om en påfugleeffekt af rang. Mmmm.
Citat:
Fat Charlie the Archangel
Files for divorce
He says well this will eat up a year of my life
And then there's all that weight to be lost
She says the joke is on me
I say the joke is on her
I said I have no opinion about that
Well, we'll just have to wait and confer
Alt i alt et album alle skal opdrage sig selv med. Fy fan' vad bra.
1. Drive
2. Try Not to Breathe
3. The Sidewinder Sleeps Tonite
4. Everybody Hurts
5. New Orleans Instrumental No.1
6. Sweetness Follows
7. Monty Got a Raw Deal
8. Ignoreland
9. Star Me Kitten
10. Man on the Moon
11. Nightswimming
12. Find the River
Efter min mening toppede R.E.M. i 1992 med dette album. Selvom de både før og siden har leveret gode plader, så synes jeg ikke de er kommet med nogen så helstøbte og sammenhængende som Automatic....
Godt nok synes jeg ikke tidens tand har været god ved "Everybody Hurts" - pladens nok største hit. I 1992 var den gåsehudsfremkaldende, idag en lidt søvndyssende afbræk på pladen. Det er selvfølgelig en subjektiv mening og mange andre har utvivlsomt en anden opfattelse af sangen. For mig er "Nightswimming" pladens ballade nummer 1.
Resten af pladen er til gengæld stadig holdbart, og de personlige favoritter er "Try Not to Breathe", "The Sidewinder sleeps Tonite", "Monty got a Raw Deal", "Nightswimming" og "Find the River".
17.01.10, 17:01
dasgringo
Re: Albums du kan høre fra start til slut
Et album som jeg kan høre fra start til slut, er det fænomenale Mellon Collie and the Infinite Sadness fra Smashing Pumpkins. Dette er nok det bedste alternative rockalbum nogensinde hvis jeg skulle vælge.
Desværre er det også bandets højdepunkt,da trommeslager Jimmy Chamberlin blev smidt ud under albumturneen,pga en overdosis hvor deres keyboardspiller omkom.Siden har Billy Corgan, aka Onkel Fester ikke formået at trylle den samme stemning frem, og i dag er Billy det eneste originale medlem,da James Iha og Melissa Auf Der Meyer forlod gruppen inden deres sidste udgivelse,Zeitgeist.
Cd1.
1. Mellon Collie and the Infinte sadness.
2. Tonight,tonight.
3. Jellybelly.
4. Zero.
5. Here is no why.
6. Bullet with butterfly wings.
7. To forgive.
8. An ode to no one.
9. Love.
10. Cupid de locke.
11. Galapagos.
12. Muzzle.
13. Porcelina on the vast ocean.
14. Take me down.
CD2.
1. Where boys fear to thread.
2. Bodies.
3. Thirty-three.
4. In the arms of sleep.
5. 1979.
6. Tales of a scorched earth.
7. Thru the eyes of ruby.
8. Stumbleine.
9. X.Y.U.
10. We only come out at night.
11. Beautiful.
12. Lily(my one and only).
13. By starlight.
14. Farewell and goodnight.
Pladen blev udgivet i England 17. August 2009 og 20. Oktober s.å. i USA.
Det er et mix af indie-pop/electronica/folk/chill-out. Numrene er mestendels "baseret på" Oliver Sims´ fine taps på bas-strengene samt Romy Madley Crofts og (nu forhenværende medlem af bandet) Baria Qureshis enkle og yderst melodiske guitar-riffs. Endvidere synger Oliver Sims og Romy Croft på numrene og de klæder hinanden ganske fint. Det er et fint lille album, som jeg personligt ærgrer mig over først at få kendskab til for nyligt. Numrene varer lige fra 2.08 min til 5.13 min og flere kunne fint have været længere og stadig fænge. Det er dog et meget (melodisk set) homogent album, hvor jeg i starten selv næsten ikke lagde mærke til det, når sangen var slut og en ny var begyndt. Det kan være "zzz" på nogle albums, men her fungerer det og er med til at fuldende denne lille perle lavet af teenagere.
- som jeg hørte nærmest konstant fra den udkom og et års tid eller to frem. Efter en fremragende debut og en mindst lige så stærk opfølger, blomstrede Suede efter min mening for alvor op med dette album fra 1996, Coming Up. Det melodiøse er i højsædet, men Suede sælger på ingen måde ud - tværtimod! Jeg nyder stadig dette album til fulde, når jeg spinner det på anlægget.
Senere har jeg i ny og næ taget det frem igen i perioder og nydt det i lige så høj grad. Tjek i øvrigt også B-side-samlingen fra 1997 Sci-Fi Lullabies ud, som jeg betragter som et uundværligt supplement (for ikke at sige søsteralbum) til Coming Up - ikke mindst fordi den indeholder Europe Is Our Playground, der absolut burde have været med på den originale trackliste.
En trackliste, hvor alle sange havde hitpotentialemm og hvor halvdelen da også fik selvstændigt liv på hitlisterne som singler:
The Chemistry Between Us kom dog aldrig ud som single, selvom den er albummets stærkeste indslag - igen efter min ringe mening.
Tjek den øvrige trackliste mv. ud, ved at klikke på coveret. Og btw... Suede genforenes - dog uden Butler - senere på året, hvor de giver en enkelt koncert i London.
1 At komme igang 3:34
2 Dans 3:54
3 Koble helt af 2:24
4 Venskab 4:25
5 Musik 3:30
6 Månen som Lysmester 3:33
7 Min første Forelskelse 4:44
8 Notesbogen 2:14
9 Ikke en Skid klogere 1:42
10 Lidt tung i det 1:36
Helt igennem fantastisk oplevelse.
Kan varmt anbefale cd'en!