Det er først den 5. at vinduet officielt åbner? I givet fald bliver det vel først tirsdag vi tidligst ser ham.
Printable View
Transfervinduet åbning har kun noget at gøre med om man må spille kampe. Spillere kan stadigvæk skifte før og træne med. Et eksempel er Joakim Mæhle, som skiftede til Atalanta d.29/12 og trænede med samme dag.
Jeg ved naturligvis, at JBL har spillet i Dortmund, og at han lige nu er i Hoffenheim. Han fik megen omtale i en del af Dortmund-tiden, og han scorede vist også en del mål? Han var/er? en profil på diverse U-landshold, men jeg aner faktisk ikke, hvilke spidskompetencer han har. Er han hurtig? Kan han sætte en mand? Hovedspil? Fysisk styrke? Pasningsspil? Selvfølgelig må det være garanti for en vis kvalitet, at han har kunnet begå sig i en klub som Dortmund, men hvad kan han tilføje FCK, hvis han kommer?
Mit kendskab er også begrænset, men af det jeg har set ham spille, virker han, imo, lidt som samme type, som Fisher. Jeg er ikke vildt meget oppe og køre over det, da jeg mener at det er mere presserende at hente andre typer til holdet. Omvendt, kan jeg sagtens se, at har man muligheden for at hente en spiller som JBL, så bør man gøre det.
Januar '15: Ludwig Augustinsson
Januar '17: Uros Matic og Nicolaj Thomsen
Januar '19: Guillermo Varela
Januar '20: Ragnar Sigurdsson
Desuden faldt det på plads med Erik Johansson få dage efter træningsstart i januar '16, plus at vi i januar '18 havde en aftale klar med Jesse Joronen om tiltrædelse fra sommeren '18.
Interessante spillere uden kontrakt:
Selvom han nok var Ståles ønske, er Richmond Boakye nu kontraktfri efter brud med Røde Stjerne.
Ørjan Nyland er fortsat uden kontrakt efter brud med Aston Villa i oktober. Han er en fin målmand, der har stået fast for Aston Villa.
Fredrik Ulvestad blev kåret til Djurgårdens bedste spiller og har netop forladt klubben. Han scorede 11 mål som central midtbanespiller og er 28 år.
Boakye vil være en unødvendig signing til det nye system. Der er allerede 3 store angribere til en plads som 9'er, og Biel har også vist sig meget brugbar som falsk 9'er. Det angrebet mangler er fart og teknik, hvilket Jakob Bruun-Larsen kommer med.
Nyland kunne være fin, men jeg ser simpelthen ikke, at FCK bruger mange lønkroner på en etableret målmand lige nu.
Ulvestad er dygtig, og kunne være en god opgradering i forhold til Stage. Personligt ser jeg dog hellere, at man går efter Steffen Johansen i Fulham, som er helt ud af truppen. Han vil i mine øjne være perfekt til rollen som 8'er i Thorups system, indtil Smukke-Thomas kommer hjem.
Enig ift. at Johansen og Bruun-Larsen samt oprydning i truppen ville være et godt vindue for os. Skal man gætte lidt og få lidt debat i gang, så er det jo spændende at se, om Thorup hiver en kanin op af hatten i form af en spiller, som han har kendskab til fra den belgiske liga. Det er et vildt spændende marked med mange stærke talenter. Jeg ved godt, at han ikke er på speed dial med Genk for tiden, but still :)
Nej, jeg har ikke nogle specifikke navne, fordi så godt kender jeg ikke den belgiske liga. Jeg tænker mere, at Jess Thorup i 2 sæsoner har studeret alle hold i den belgiske liga og derfor må formodes at have et godt overblik og indblik i klubbernes trupper og heraf måske have kendskab til en spiller eller to med potentiale, der kan indfries i København. Han må også have to skyggelister af spillere liggende udarbejdet af hhv. Gents og Genks scouting afdelinger.
Jeg synes tankegangen er spændende i dette vindue, da PC ikke er startet, og vi derfor må formode, at Jess Thorup får en større indflydelse i dette vindue end i de kommende.
Det synes jeg ikke, det er. Jeg synes du glemmer en væsentlig faktor i ligningen. OB er ikke under pres for at sælge, ja, faktisk vil de (går jeg ud fra) helst vente, fordi chancen for en stigende pris er stor, og fordi man stadig har et pænt stykke tid inden kontraktudløb. Og hvis man skal sælge, selv om man ikke vil ... ja, så skal der ekstra penge på bordet.
Lindegaard kostede i 2010 30-35 mill. kroner efter bare 30-40 kampe i Aalesund. Der er altså mange eksempler på spillere, der handles langt over deres værdi, fordi sælger står godt - og fordi spilleren rummer potentiale.
Hvis vi kan få 1 mill. euro for Grytebust, så siger ja tak. Manden har haft 18 dårlige måneder, han sidder på bænken, og har kun en håndfuld norske landskampe ... og så løber hans FCK-kontrakt ud til næste år. Jeg har meget svært ved at se, hvem der vil betale 7,5 mill. kroner for ham på den baggrund.
Privatfly fra storby nær Hoffenheim er landet i Helsingborg
-Kunne det ha noget med JBL og gøre eller er det en and
jeg ved personligt ikke hvor mange fly der flyver fra Mannheim privat til Skåne området.
Kilde: https://twitter.com/AagaardKBH/statu...33373415870479
Nej, de er måske ikke pressede til at sælge, men for hver 6 måneder der går er OC tættere på kontraktudløb og det er før set at OB'ere ikke forlænger for at kunne gå billigt eller gratis. Desuden så ved man af gode grunde ikke hvad der måske venter, men derimod hvad der måtte være af konkrete tilbud.
Lindegaard skiftede som 26-årig efter at være blevet kåret til årets spiller og havde fået debut på A-landsholdet. Han blev desuden solgt til Manchester United, der vel nærmest ikke kan betale mindre for en spiller, når de henvender sig. Imo et markant andet udgangspunkt end OC. Selvfølgelig koster potentiale også noget, men at have bevist sig nationalt og internationalt koster trods alt mere.
Jeg tror alle vil sige jatak til 1 mio euro for Grytebust og det er bestemt ikke sikkert at der er nogen der vil byde på, men på samme måde som United nærmest ikke kan købe noget for mindre end 5 mio euro, så er prisen for en af vores spillere automatisk også et vist beløb. Grytebust har trods alt vundet det gyldne bur et par gange og stået for landsholdet.
Det er heller ikke fordi jeg tror OC kan erhverves for en pose matadormix, jeg tror bare ikke at han er (meget) dyrere end 2 mio euro.