Re: Anmeldelse: Söderstadion, Stockholm
Hej Drenge...
Jeg mente dybt seriøst det jeg skrev om at udgive en bog....
I England gør man fantastisk meget ud ad emnet og på min hylde står bl.a. en bog med titlen.."Shitfans no ground"..som indeholder Chants fra hele den engelske PL samt en del landsholds ting fra både UK, Wales og scotland....
Så hvorfor ikke ?....der er potentiale...om ikke andet så som en rigtig god ting for alle de mange der ville elske jeres stil.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Jeg vill også först takke for alle de päne ord.
Ang. at lave en bog om vores ture så har vi talt om det, og jeg er faktisk også blevet opfordret til det af en bekendt der ejer et större forlag.
Det helt store problem er ikke så meget billed kvaliteten eller det sproglige. Det helt store problem er det at der kun er 24 timer i dögnet, og hele det her projekt er jo bare tänkt som en gang sjov og balade.
I forvejen har vi svärt ved at få lavet en ordenlig hjemmeside, så at skulle til at skrive en hel bog virker ärligtalt helt uoverskuligt lige nu - men hvem ved - hvis nu en af os skulle ryge i spjäldet et år eller to så kunne det jo väre der er tid til at få fläkket den bog sammen. :-)
Venlig hilsen
Christian Buchardt
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Det er fantastiske anmeldelser :-)
Man får kæmpe lyst til bare at være med til al hyggen og tage ud og se noget fodbold... Og det bliver bedre og bedre efterhånden som man "lærer jer at kende". Keep up the good work.
ougar
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
kanon.
venter spændt på næste tur.
omkring det med bogen, så syntes jeg da billederne er ok. de bliver først lidt uskarp, når i zoomer helt ind, med det kamera. (eller måske sænker i bare kvaliteten når de ligges på nettet ? )
For de fleste af billederne er jo helt perfekte.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
›Jeg vill også först takke for alle de päne ord.
...
›I forvejen har vi svärt ved at få lavet en ordenlig hjemmeside,
›så at skulle til at skrive en hel bog virker ärligtalt helt
›uoverskuligt lige nu - men hvem ved - hvis nu en af os skulle
›ryge i spjäldet et år eller to så kunne det jo väre der er tid
›til at få fläkket den bog sammen. :-)
›
›Venlig hilsen
›
›Christian Buchardt
har i ikke stadionturen.dk eller levere den ikke hvad i ønsker ?
I så fald, kunne i måske prøve at fortælle hvad i ønsker, kan jo være der er nogen herinde, der kan hjælp ?
Re: Anmeldelse: Söderstadion, Stockholm
›men jeg takker igen for den store interesse i viser vores lille
›projekt. Det er ærligt talt utroligt at i gider blive ved med at
›læse om vores ture.
Det utrolige er at I stadig har energien til at tage på disse ture og berette så fabelagtigt fra dem!
Jeg tilslutter mig i dén grad roserne og håber I har luft til mange flere ture endnu. Jeres stadionreportager er med afstand de indlæg på Sidelinien jeg læser med størst fornøjelse.
/Simon
Re: Anmeldelse: Malmö Arena
Altid en fornøjelse med Jeres anmeldelser. Denne her var dog lidt tam! Men flotte billeder!
Jeg var tvunget til at tage den gamle til håndbold i samme arena og kan kun anbefale den. Ja øllene er dyre, men dog (heineken) var på 5.5 %. Og da jeg skulle ud og ryge, var der en pølsevogn lige udenfor. Der solgte de "øl" til 20 svk.- 3.5 % for en halv liter Carlsberg.
Glæder mig til I er tilbage til fodbolden. Det er der I hører hjemme
Hilsen MacGyver
Re: Anmeldelse: Malmö Arena
›Hmmmmmm Ishockey. Det er jo ikke et stadion i Danmark, men vi er flæber jo for jeres updates. Fin historie....men se at komme ud og se nogle træningskampe i det danske land :) Fortsæt jeres gode arbejde....vi glæder os!
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Sk8erboy er endelig vendt hjem fra den svenske hovedstad, så nu starter vi op igen.
Lørdag d. 2/4 skal vi se Lindholm-Tjørring og AAB-OB.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
›Sk8erboy er endelig vendt hjem fra den svenske hovedstad, så nu
›starter vi op igen.
›
›Lørdag d. 2/4 skal vi se Lindholm-Tjørring og AAB-OB
YEEESS!! dagens solstrålehistorie..
Anmeldelse: Lindholm Høje Stadion
Lørdag d. 2/4 var ventetiden endelig overstået da Sk8erboy var kommet hjem fra Stockholm. Dette fejrede vi med en dobbeltanmeldelse, nemlig Lindholm-Tjørring og Aab-Ob. Denne anmeldelse handler om Lindholm kampen.
Gæsteanmeldere: Magic(Aab), Valbymaleren.
http://i293.photobucket.com/albums/m...on/LIFLogo.gif
Dette var mit første besøg på Lindholm Høje Stadion
Turen startede med en gang morgenmad kl 6.50 i lyntoget fra Københavns Hovedbanegård:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC04993.jpg
Og klokken 7.02 hiver Valbymaleren den første Captain Morgan op:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC04994.jpg
Derefter gik turen slag i slag og 4 en halv time senere kan vi træde ud af toget igen:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC04995.jpg
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Vi havde til lejligheden skaffet os en lokalguide, nemlig Magic(Aab) der senest boede i Aalborg i 1996, men som stadig har kontakter heroppe. Han kunne fortælle om en brun brun bodega i Løvvangs Centeret en kilometer fra Lindholm station, så den skulle vi naturligvis prøve. En centerpub er aldrig at kimse af.
Efter at have checket bustiderne og konstateret at bussen gik 5 gange om dagen, 3 gange mellem 7 og 8 og dernæst 2 gange mellem 23 og 24, besluttede vi os for at gå derop.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC04996.jpg
Dette viste sig at bliv en strækmarch af uhørte dimmensioner.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC04997.jpg
Vi gik og gik og gik, og billederne gør desværre ikke vejens Col de Tourmalet-agtige stigning ære
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC04998.jpg
Efter en halv times gåtur fra Helvede nåede vi endelig frem til centeret
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05000.jpg
Gennemblødte af sved og vaklede vi ind og fik bestilt en halv liter Påskebryg og en Kongen af Danmark hver, til sammenlagt 55 kr pr mand. Kongen af Danmark viste sig mod forventning ikke at være et shot, men en drink uden brus eller smag af alkohol overhovedet
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05001.jpg
Straks efter vi havde sat os ved bordet kom en gammel gut hen og satte sig i den anden ende af bordet. Han havde en såkaldt laryngektomi, altså et rør indopereret i halsen så han kunne trække vejret, formentlig pga for meget røg. Han charmerede hele selskabet ved konstant at hoste slim ud af plastikrøret, mens han pulsede løs på sine grønne Cecil.
I mit forgæves forsøg på at luske et billede af ham med i anmeldelsen, dukkede der en midaldrende kvinde op og spurgte hvorfor vi sad og tog billeder af folk på pubben ved 12-tiden. "Det er ikke sikkert at folk vil have at andre ved de er her nu". Vi forsikrede hende om at vi bare tog billeder af os selv, og hun inviterede derefter sig selv til at sidde ved vores bord. "Hvad laver sådanne fire kjøwenhavner snuijer her?" Hov hov, udbrød Magic, jeg er altså herfra. Jeg er fra Aalborg. Så er du jo ikke herfra, men fra den forkerte side af fjorden, konstaterede hun med et fnys af foragt. Derefter fik vi et langt foredrag om forskellen på Aalborg og alt hvad der ligger nedenfjords og Solsiden, som de lokale kalder Vendsyssel. Her skinnede lillebrorkomplekset ret kraftig igennem.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05006.jpg
Annette, som konen hedder fortalte os hele hendes livshistorie, og hele barens historie, og kunne blandt andet berette at baldakinerne har hængt over bordene siden 1973. De holder på røgen, så man ikke behøver at ryge så meget. Da jeg spurgte hende om man kunne gå til Lindholm stadion, gav hun mig elevatorblikket og sagde: "Jeg ville ikke gå hvis jeg var dig"
Dette tog den tykke til efterretning og gik i baren og bestilte en taxi og 10 af dagens shots til 100 kr. Vi fik drukket ud og takkede Annette for selskabet, og hoppede i taxaen som kørte i et kvarters tid før vi kom til Lindholm Høje Stadion
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05007.jpg
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
På forhånd havde vi frygtet at Lindholm Stadion bare var en mark med fire stænger og lidt tov imellem, så vi blev glædeligt overraskede da vi kom frem og så at der rent faktisk var noget der mindede om et stadion. Banen var omkranset af bandereklamer, uden siddepladser eller forhøjede ståpladser.
Ved den ene langside lå klubhuset og øl og pølseserveringen, så her stillede vi og størstedelen af de 145 tilskuer os:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05040.jpg
På den anden langside var udskiftningsbænkene + god en håndfuld tilskuere
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05049.jpg
Bag målene var billedet det samme:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05054.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05038.jpg
Alt i alt er det et langt fra prangende stadion, men trods alt bedre end vi havde frygtet. Og vi var trods alt så tæt på banen at man næsten kunne smage græsset
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05018.jpg
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Det første der skete da vi kom ind var at Magic løb ind i en kontrollør som han kender fra Tottenhams danske fanklub:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05012.jpg
En vældig flink mand der tog ritig godt imod os og svarede beredvilligt på samtlige af vores spørgsmål. Han kom midt i kampen ned til os med en anden kontrollør, der viste sig at være en stor fan af vores projekt. "Jeg elsker jeres anmeldelser. Jeg læser gerne et par stadions hver mandag for at komme godt igang med ugen". Røde til op over begge ører takkede vi mange gange for de fine ord.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der var rigtigt fine toiletforhold i klubhuset:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05016.jpg
Her kan man også følge med i kampen mens man forretter sin nødtørft:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05033.jpg
Var man langt fra klubhuset, kunne man gå i hegnet:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05041.jpg
Der var en enkelt lystavle nede i det ene hjørne:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05044.jpg
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
På Lindholm Høje Stadion drikker man Ceres.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05017.jpg
Man kan både få almindelig pilsner og Classic:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05029.jpg
Da vi ikke havde spist siden 6.50 var vi godt sultne og vi skyndte os hen til pølsemanden lige inden pausen, for at undgå det store ryk ind.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05024.jpg
Pølserne så fænomenale ud, men dyppelse var der ikke så meget af.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05025.jpg
På spørgsmålet om hvorfor de ikke har løg, svarede pølsemanden: "Det ved jeg ikke"
Vi nåede at få købt vores pølser lige inde myldretiden, for da vi gik derfra skreg pølsemanden til ham der tager imod penge: "Nu stopper du med at sælge pølser. Jeg står alene her."
Det var ganske rigtigt nogle herlige pølser, men det manglende udvalg i dyppelse trækker ned, så pølsepanelets karakter lander på 3,5 hatte.
I klubhuset er der et cafeteria, som vi naturligvis også skulle besøge.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05034.jpg
Her kunne de flinke provinspiger bag disken lave en stor bakke pommes frittes til mig. Mens jeg ventede faldt mit blik på en tube glidecreme på disken, med hvad der minder om bøssernes flag på:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05036.jpg
Jeg spurgte nysgerrigt hvad de dog brugte den tube til, og en af pigerne tog den op og gloede på den og sagde "Jeg ved ikke hvad det er. Der er en kunde der har glemt den. Jeg tror det er en tube lim af en art" Da jeg fortalte at flaget på tuben mindede en del om bøssernes flag og at Lube betyder glidecreme, slap hun den med et hvin, og alle 3 piger hviskede konspiratorisk sammen om hvem der mon havde glemt den. Da der kom en holdleder ind i cafeteriet råber den ene pige: Er det din glidecreme? Manden svarede uden at tøve: det behøver jeg ikke med Marie. Jeg forlod underholdningen med min kæmpe bakke fritter og gik ud til den ligeledes underholdende kamp.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05037.jpg
Stadioncrewet var enige om at det var fremragende fritter, og prisen ikke var til at slå.
Priser - er det dyrt/billigt.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05011.jpg
Indgangen koster 50 kr, og jeg tror vi var noget nær de eneste betalende, da pengekassen var fyldt med fribilletter, og fordi der rundt omkring banen var rige muligheder for at komme gratis ind:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05046.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05045.jpg
Øl til 25 kr, pølser til 20 kr og en enorm bakke pommes frittes til 15 kr. Billigt altså.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Der var ingen deciderede supportere blandt de 145 tilskuere til kampen, men størstedelen af publikum holdt selvfølgelig med hjemmeholdet. Hvem gutten på billedet holdt med var der ingen tvivl om, så vi holdt et vågent øje med ham i løbet af kampen:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05022.jpg
Tjørrings bænk var de eneste der jublede da udeholdet scorede, så de havde altså ingen fans med.
Kampen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05058.jpg
Kampen var særdeles underholdende og endte 4-2 til Lindholm med blandt andet et hattrick af den trinde #17, Morten Thøgersen.
Valbymaleren konstaterede at det var federe at bruge lørdagen på at tage til Lindborg og se Danny Jensen score hattrick end det var at ligge hjemme på sofaen og hive i elastikken, så Lindholm og Morten Thøgersen hed ikke andet en Lindborg og Danny Jensen resten af dagen.
Kändisar
Vi spejdede flittigt efter kendte navne i programmet og selvom det indeholdet store fodboldefternavne som Elkjær, Sand, Thim, Thøgersen og Stokholm var der ikke nogle fornavne vi genkendte.
Det lykkedes os dog at få et billede af hattrickhelten, der er sponsoreret af Den Gyldne Kringle, efter kampen:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05059.jpg
Derudover fik vi udpeget Aalborgs borgmester Henning G. Jensen der gerne ville stille op til fotosession.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05028.jpg
Henning G. spurgte hvor vi kom fra, og da han hørte at vi anmeldte stadions var den drevne politiker hurtig til at sige at vi skulle skrive at Lindholm er gældsfri, at de ejer både anlæg og klubhus selv + de har 1,8 millioner i egenkapital og ingen af spillerne får løn for at spille i LIF.
Programmet
Programmet der var to foldede a4 sider, var gratis og efter omstændighederne ok. Det indeholder de 2 trupper, et billede af LIF's trup, stillingen i 2. division Vest, en halv sides tekst om dagens kamp, lidt om LIF's andethold i Serie 1 og en stemmeseddel, hvor man kunne stemme på kampens LIF'er og vinde en fadøl. Man kunne ligeledes læse i programmet at der til næste hjemmekamp ville blive lanceret et nyt og bedre program. Synd vi ikke nåede at få det med.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05020.jpg
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
En 4-2 kamp, øl, pølser og årets første 15 graders dag skal man være et skarn hvis man ikke nyder, og det gjorde vi også. Et herligt besøg på både Centerpubben (Det hedder ikke pÅbben, vi er ikke kjøwenhaunere. Det hedder pUbben) og Lindholm Høje Stadion, som klart kan anbefales hvis man er på disse kanter.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05062.jpg
Efter kampen ringede vi efter en taxa for at komme ind til Aalborg. Her fandt vi så ud af at der er forskel på hvad københavnere og nordjyder anser som værende et lille øjeblik, da taxaen endelig kom 25 minutter efter vi havde bestilt den.
Fortsættes her
Anmeldelse: Energi Nord Arena
Fortsat herfra
Dagens anden kamp var superligaopgøret mellem Aab og Ob.
Gæsteanmeldere: Magic(Aab), Valbymaleren.
Jeg har været en del gange på Aalborg Stadion før, men dette var mit første besøg uden for buret som udeholdets fans bliver placeret i.
http://www.ishockey.dk/vm06/new/FCKe...e/AAB-logo.jpg
Vi fortsatte vores tur med taxa fra Lindholm til Aalborg, og svingede hen til vores bestemmelssted John Bull i midten af Aalborg. På vores venstre side stod der kampklædte betjente og på vores højre side sad 50 casuals i futtog, og vejen lignede en krigszone med smadrede flasker og kastede skilte. Her syntes taxachaufføren alligevel ikke han ville være bekendt at sætte os af, så vi svingede rundt om hjørnet. Herfra kunne vi observere de overrislede fynboer på nærmeste hånd.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05063.jpg
Odensefansene brød ud i sang da der vimsede et par 14 årige piger i luderuniform forbi:
♪Åh-ååh, åh-ååh, vi er Odense. Vi kan godt li patter, store og små♪
Det faldt åbenbart kraftigt i pigernes smag, for da vi en time senere kom ud fra The Irish House, gik de stadigvæk op og ned af gaden og tiltrak råb af forskellige karakter. F.eks blev der råbt Grønlændersvin af dem, på trods af at de ikke så spor grønlandske ud.
Men inden da ville vi se om vi kunne fange Esbjerg-FCK på et tv på The Irish House. Vi blev lovet at de ville vise den i kælderen, så jeg købte en omgang af bartenderen. En rom og cola til Valbymaleren, en alm cola til Sk8erboy der ikke havde sovet natten forinden, en stor fadøl til Magic(Aab) og en John Daniels med cola til mig. "Don't you mean Jack Daniels?" spurgte bartenderen. "No, when you've known him as long as I have, you call him John." svarede jeg kækt.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05066.jpg
I kælderen faldt Magic i snak med sine landsmænd, mens vi sad og så Indien-Sri Lanka i Cricket, da bartenderen ikke kunne finde kanal 9. Vores sidemænd kunne fortælle os at Santin havde bragt FCK foran og så var alle, ALLE glade.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Da vi ikke kunne se bold, besluttede vi os for at vade ud til stadion, der lå liiige rundt om hjørnet, ifølge Magic. Denne ilmarch bragte os forbi Jomfru Ane gade, og der skulle vi da lige fotograferes:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05067.jpg
Derefter gik og gik og gik vi igen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05069.jpg
og gik
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05070.jpg
Indtil Sk8erboy heldigvis skulle hæve penge, og jeg kunne kollapse på fortovet i 5 minutter
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05073.jpg
Nu var vejen efterhånden fyldt med folk der skulle til bold:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05077.jpg
så vi gled ind i strømmen og lod os føre til Energi Nord Arena som Aalborg Stadion hedder nu:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05080.jpg
Da vi kom frem til billetlugerne blev vi mødt af en kæmpe kø
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05085.jpg
men på forunderlig vis fik Valbymaleren møvet sig (og os) igennem køen på rekordtid, og det tog os max 3 minutter at få vores billetter. Magic havde lidt dårlig samvittighed over at vi havde snydt os foran i køen, men da Valbymaleren foreslog at han gav sin billet til den bagerste i køen og stilte sig op igen, forsvandt bondeangeren hurtigt.
Nu var klokken også blevet 2 min i kampstart så det var med stor sorg at jeg passerede disse prægtige moppedrenge på vej ind:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05088.jpg
Vi havde planlagt at sidde på langsiden, cirka i midten så vi kunne høre hvad både Ob'erne og Aab'erne sang, men vores billetter var helt til venstre på langsiden, klods op af OB'erne, så den plan gik lidt i vasken.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Energi Nord Arena er et topmoderne stadion med gode forhold for alle undtagen udeholdets fans.
Vi sad på den ene langside som af gode årsager var svær at fotografere, så her er et billede af den efter kampen:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05140.jpg
På den anden langside sidder der næsten udelukkende sponsorere, kunne Magic fortælle:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05098.jpg
Bag det ene mål står Aab's fans:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05121.jpg
Og bag det andet mål står awayfansene på den ene halvdel:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05105.jpg
og på den anden halvdel er der almindelige tilskuere:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05100.jpg
Man sidder fint på Energi Nord Arena, men det var med et vist besvær at de 4 medlemmer af stadioncrewet fik plads på de fire sæder, så vi endte med at fylde 5-6 sæder.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Toiletterne lugtede forfærdeligt og var ikke oppe på resten af stadionnets standard:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05133.jpg
Der er 2 scoreboards i hver sin ende:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05095.jpg
og
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05094.jpg
Derudover er der 2 storskærme, hvor man kan blive underholdt af reklamer hele kampen igennem.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05096.jpg
og
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05097.jpg
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Man drikker også Ceres i Aalborg og på Energi Nord Arena har man som det eneste sted i landet, vi har set, klublogo på sine ølglas:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05112.jpg
En lækker detalje vi gerne så indført andre steder.
Valbymaleren gik ned efter en stadionplatte men da de var løbet tør for røde pølser fik han en medister i stedet for:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05108.jpg
Da jeg senere gik ned for at finde en grillpølse måtte jeg konstatere at det har de ikke i boderne indenfor. Her havde de kun ristede og medistere + røde pølser
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05130.jpg
Så jeg bestilte også en stadionplatte:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05132.jpg
Valbymaleren var tilfreds med sin medister, men havde sat næsen op efter røde pølser, og jeg kunne konstatere at røde pølser smager som røde pølser overalt i landet, så vi fik ikke givet pølserne karakter. Og da vi kom ud fra stadion igen efter kampen var pølsegrillene blevet pillet ned :(
Efter 37 minutter kom dagens største jubelbrøl da stadionspeakeren kunne annoncere at begge hovedsponsore havde forlænget deres sponsorat med 4 år og der derfor var dobbelt op på øl.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05107.jpg
Dette affolkede stort set tribunerne og medførte en enorm brandert hos stadioncrewet.
Priser - er det dyrt/billigt.
Det kostede 155 at komme ind, hvilket er ok, der var happy hour på øllet det meste af kampen og damerne i pølseboden kunne ikke få deres dankortautomat til at virke, så jeg fik stadionplatten gratis. Fornemme forhold.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05102.jpg
Da vi sad tættest på Ob'erne var det af gode grunde dem vi hørte mest til.
Der var sange som:
♪Aalborg er ikke en superligaby♪
♪Vi er Odense, Odense, Odenseeee. Allez, vi er Odense♪
♪De Uofficielle, Odense♪
♪Aalborg, kan i huske sidst?♪ (OB vandt den omvendte kamp 6-0)
Og en sang de har planket fra Vejles fanklub, dengang OB rykkede ned:
♪Sommer, sommer og sol. Duften af Aab i første division♪
♪Aab blod på trøjen, sov med den om natten. Den er bare rød så rød. Den er fuld af Aab blod♪
♪Aalborg, vi venter kun på jer♪ iført kyllingebryst, tændstiksarme og machoattituder.
og sympatien for Odenses fans faldt til frysepunktet da denne sang flere gange gjaldede fra tribunerne, fra hvad der lød til at være over halvdelen af OB's fans:
♪Hooligan klap klap klap♪
Da Peter Utaka scorede sekunder efter Magic havde sagt at han var blevet utrolig dårlig, sang OB'erne ♪U-U-Utaka, U-U-Utaka♪
I den anden ende stod aaberne og det var til tider mere end svært at høre
hvad de sang, selvom de var langt flere end det sløje fremmøde fra OB (måske manglede de alle dem der sad i futtog foran John Bull)
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05093.jpg
men jeg fangede da følgende sange:
♪Vi elsker Aab, allez, allez, allez♪
♪Altid fra Aab, altid fra Aalborg, Nordjylland du er min ven♪
♪Forza Aalborg, kom så de røde♪ skiftevis mellem 2 fanfraktioner
I første halvleg hørte man næsten kun OB, men i anden halvleg da Aab overtog spillet hørte man mere og mere til Aab'erne.
Kampen
Aab's forsvar var helt væk i store dele af kampen og deres angreb var tandløst, måske fordi de manglede Duncan, eller Dumme-Romario som han bliver kaldt på de kanter. Han kom først ind sidst i kampen og udmærkede sig kun ved at losse en bold lige i sækken på en OB forsvarere laaang tid efter dommeren havde fløjtet.
7881 tilskuere så kampen ende 1-0 til Ob efter Peter Utakas mål. Læs mere om kampen her
Kändisar
Da vi stoppede ved hæveautomaten på vej til stadion løb vi ind i Frank Aaen:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05071.jpg
I køen til automaten stod også Stig Tøftings klon:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05079.jpg
Efter kampen kom vi ind til Aab's afterparty hvor denne mand fra Aab's radio (som jeg desværre har glemt hvad hedder)
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05155.jpg
Interviede Nicklas Helenius
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05146.jpg
og Kent Nielsen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05153.jpg
Vi fik bagefter et billede sammen med Kent, der udbrød:" Det er godt nok de store drenge der skal tages billeder med" hvorefter jeg sagde" Så passer du jo godt ind Kent"
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05154.jpg
Vi fik også fanget Nicklas Helenius og spurgte om vi måtte få et billede af ham. Og om han ikke lige kunne hente Morten Duncan så vi kunne få et billede med ham også. Jamen han går jo lige der, sagde Nicklas og så løb vi alle hen for at fange Dumme Romario:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05151.jpg
Læg mærke til Sk8erboys perfekte efterligning af Duncans ansigtsudtryk.
Programmet
Programmet var ikke eksisterende. Det er godt nok sløjt, Aalborg.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Et flot stadion, med happy hour og god stemning. Det eneste der manglede var de grillede moppedrenge foran stadion, men det var jo vores egen skyld. Alt i alt en herlig, herlig dag i Aalborg der blev afsluttet med endnu en strækmarch mod Aalborg Banegård:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05156.jpg
og vi gik og gik og gik
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05157.jpg
lige indtil vi kom forbi Fontænen, der er en legendarisk grillbar i Aalborg:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05158.jpg
her købte vi proviant til togturen hjem. Blandt andet købte Valbymaleren en burger med brun sovs:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05161.jpg
Tilbage var bare den laaaange tur på 5 en halv time hjem til København:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05159.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05163.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05164.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05166.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05168.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05169.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05170.jpg
Re: Anmeldelse: Energi Nord Arena
Jeg kan ikke se billederne. Det ligner, at de gerne vil have dig til at opgradere til pro.
http://3.bp.blogspot.com/_D-dbF62kM7...20Exceeded.png
Re: Anmeldelse: Energi Nord Arena
›Jeg kan ikke se billederne. Det ligner, at de gerne vil have dig
›til at opgradere til pro.
›[IMG]http://3.bp.blogspot.com/_D-dbF62kM7o/Sr-EGEthw0I/AAAAAAAAA
›Dc/GDX7OpStdw0/s320/Bandwidth%20Exceeded.png[/IMG]
Det problem har jeg ikke.. Jeg ser alle billeder fint..