Re: Danske hold i Europa 19/20
I næste gruppekamp møder FCK som bekendt svenske Malmø, der tabte ude mod Dynamo Kiev. Skulle de danske mestre formå at vinde denne kamp hinsidan (hvor Dame N'Doye gerne skulle være klar igen), vil man være matematisk garanteret at slutte foran svenskerne, hvis et af flg. 2 scenarier udspiller sig:
- FCK også vinder hjemme over Malmø
- FCK spiller uafgjort hjemme mod Malmø OG vinder en gruppekamp yderligere.
Re: Danske hold i Europa 19/20
Jeg kaprer tråden for at konstatere at Dudelange med sin sejr på udebane over APOEL i går er bedre på udebane end alle "danske hold i Europa 19/20" i europæiske gruppespil i indeværende sæson. OK, det giver lidt sig selv, men alligevel.
Med de historiske briller på kan vi konstatere at mægtige Dudelange (stadionkapacitet omkring 3.000) er bedre end Brøndby på udebane i europæiske gruppespil.
Til alle tider.
Ville jeg lige træde i, hehe.
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
DiscoTango
Tænk hvis vi i vores nuværende forfatning havde spillet ude imod Bayern i aften i stedet for Røde Stjerne....
Tænk sig at træde ind på Allianz Arena med Pieros som manden der skal lave målene.....!!
Mig bekendt, så havde vi taget Dinamo Zagrebs plads i 3. seedningslag og dermed endnu en kamp mod Atalanta.
Re: Danske hold i Europa 19/20
Ugens europæiske kampe at holde øje med er flg. (kursiv markerer, hvem der helst skal trække sig sejrrigt ud af kampen, set med FCK-briller. Ingen kursiv = uafgjort er bedst):
Tirsdag:
- Røde Stjerne vs. Olympiakos (3-1)
- Manchester City vs. Dinamo Zagreb (2-0)
Onsdag:
- Liverpool vs. Salzburg (4-3)
- Slavia Prag vs. Dortmund (0-2)
Torsdag:
- F91 Dudelange vs. Qarabag
- Sevilla vs. APOEL
- Lugano vs. Dynamo Kiev
- Malmø FF vs. FC København
- Trabzonspor vs. Basel
- Rosenborg vs. PSV
- Sporting vs. LASK
- Celtic vs. Cluj
- Young Boys vs. Rangers
- Wolfsberger AC vs. AS Roma
- FK Astana vs. Partizan Beograd
Olympiakos' nederlag betyder, at FCK-point i morgen kan give Danmark en smule luft ift. jagten bagfra fra de efterfølgende lande. Taber APOEL til Sevilla, vil det betyde, at Danmark kan lægge afstand til de tre nærmeste forfølgere, hvis man henter point på den anden side af Øresund. Skulle man hente en sejr hinsidan, vil man igen overhale Dinamo Zagreb på den individuelle rangliste.
Hvis Agent Delaney & co. formår at besejre Slavia Prag i aften, og FCK trækker sig sejrrigt ud af sin kamp i morgen, vil man være i umiddelbar nærhed af 13. pladsen, som nærmest garanterer en plads i europæisk gruppespil for næste sæsons danske mester. Det vil "blot" kræve, at FCK henter en sejr yderligere mere end Slavia Prag.
Re: Danske hold i Europa 19/20
Jeg beklager, hvis det har været oppe før, men jeg studsede blot lige over en ting: Vores hjemmekampe i EL spilles alle kl. 18.55, mens vores udekampe spilles kl. 21. Er det blot et tilfælde, eller er der en årsag til det?
Re: Danske hold i Europa 19/20
Re: Danske hold i Europa 19/20
Gårsdagens uafgjorte resultat betyder, at FCK topper gruppen foran Dynamo Kiev grundet flest scorede mål. Lasse Nielsens selvmål betyder, at holder man Malmø fra at score i Parken, vil FCK være foran svenskerne i tilfælde af pointlighed på grund af reglen om udebanemål.
Det uafgjorte resultat betyder samtidigt, at FCK nu har optjent de 3 koefficientpoint, man får subsidiært for deltagelse i EL-gruppespillet. Altså vil ethvert point fra nu af gå direkte ind på ranglisten. Næste gang, FCK får point, vil man overhale Fenerbahce, og får man flere point end Dinamo Zagreb, vil man også overhale dem. En sejr og en uafgjort mere (eller 3 uafgjorte) vil gøre, at man overhaler Plzen på ranglisten. Sker det, og man overhaler Dinamo Zagreb igen, vil kun Holland, Schweiz, Østrig og Grækenland have et højere seedet hold i næste sæsons CL-kvalifikation. Og skulle denne sæsons CL-vinder være kvalificeret til CL i forvejen, vil FCK være seedet hele vejen til gruppespillet, i tilfælde af man genvinder det danske mesterskab.
På landekoefficientlisten fik Danmark distanceret sig en smule fra de nærmeste konkurrenter, Grækenland, Cypern og Kroatien, hvis ene hold hver tabte deres kampe. Desuden har Danmark reduceret afstanden op til Tjekkiet på 13. pladsen, som nu kun er en sejr og en uafgjort foran. Til gengæld begynder Serbien at få gavn af at have to hold med i Europa, da de nærmer sig Top-15. Schweiz begynder også at mærke den positive effekt ved at have 3 hold med i Europa, da alle tre hold formåede at få point i går.
Ranglisten ser således ud:
11: Holland (+6.250 point, 3/5 hold, sikret minimum 12 kampe)
12: Østrig (+3.425 point, 3/5 hold, sikret minimum 12 kampe)
13: Tjekkiet (+ 0.600 point, 1/5 hold, sikret minimum 4 kampe)
14: Danmark (+0.000 point, 1/4 hold, sikret minimum 4 kampe)
15: Grækenland (-1.200 point, 1/5 hold, sikret minimum 4 kampe)
----------
16: Cypern (-1.500 point, 1/4 hold, sikret minimum 4 kampe)
17: Serbien (-1.750 point, 2/4 hold, sikret minimum 8 kampe)
18: Kroatien (-2.125 point, 1/4 hold, sikret minimum 4 kampe)
19: Skotland (-2.625 point, 2/4 hold, sikret minimum 8 kampe)
20: Schweiz (-4.500 point, 3/5 hold, sikret minimum 12 kampe)
Re: Danske hold i Europa 19/20
En ny omgang europæisk fodbold står for døren, og dermed en række CL- og EL-kampe at holde øje med, udover FCKs egen kamp mod Verbic og Dynamo Kiev i Ukraine torsdag aften. Slipper FCK fra Ukraine med point, vil man på nuværende tidspunkt have hentet mindst lige så mange europæiske point i denne sæson, end man gjorde i hele sidste sæson. Vinder FCK i Kiev, vil man igen overhale Dinamo Zagreb på den individuelle rangliste, som afgør seedningslagene i en evt. CL-kvalifikation. Med en sejr og en uafgjort i de resterende 4 gruppekampe vil FCK med garanti overhale Viktoria Plzen på ranglisten. Holder man Dinamo Zagreb og Slavia Prag bag sig, og overhaler man Plzen, vil man i tilfælde af et dansk mesterskab være sikker på seedning til CL-gruppespil, så længe et af flg. scenarier udspiller sig:
1) CL-vinderen er kvalificeret i forvejen.
2) Enten Olympiakos, Basel, Red Bull Salzburg eller både Ajax og PSV bliver ikke mestre i denne sæson.
3) FCK henter 4 sejre mere end Olympiakos i resten af den europæiske sæson.
Kursiv markerer det hold, som helst skal vinde, set med FCK-briller eller danske briller generelt. Ingen kursiv = uafgjort.
TIRSDAG:
- Olympiakos vs. Bayern München (2-3)
- Tottenham vs. Røde Stjerne (5-0)
- Shakhtar Donetsk vs. Dinamo Zagreb (2-2)
ONSDAG:
- Red Bull Salzburg vs. Napoli (2-3)
- Slavia Prag vs. Barcelona (1-2)
TORSDAG:
- Qarabag vs. APOEL (2-2)
- Malmø FF vs. Lugano (2-1)
- Getafe vs. Basel (0-1)
- PSV vs. LASK (0-0)
- Celtic vs. Lazio (2-1)
- FC Porto vs. Rangers (1-1)
- Young Boys vs. Feyenoord (2-0)- Istanbul Basaksehir vs. Wolfsberger AC
- AZ vs. Astana (6-0)
- Partizan Beograd vs. Manchester United (0-1)
Re: Danske hold i Europa 19/20
For blot 2. gang i historien har FCK undgået nederlag i de 3 første kampe af et gruppespil, da Pieros' træffer sikrede det ene point i Ukraine. Resultatet betyder, at holder man nullet hjemme mod Verbic & co., vil man være bedre indbyrdes end de ukrainske vice-mestre. Samtidigt fastholder de danske mestre 1. pladsen i puljen, hvilket ikke er set før efter halvdelen af gruppespillet færdigspillet.
Det ene point betyder også, at FCK rykker en enkelt plads op som nr. 45 på den europæiske rangliste, foran Zankas Fenerbahce. En sejr eller to uafgjorte i resten af den europæiske kampagne vil betyde, at de danske mestre overhaler Viktoria Plzen på ranglisten. Derudover holder man også snor i Dinamo Zagreb, som er 0.500 point foran på ranglisten. Man er samtidigt rykket en tand tættere på Olympiakos, som man nu "blot" skal hente 3 sejre på, hvis grækerne skal overhales.
Henter FCK en sejr eller to uafgjorte mere, vil Danmark have indhentet de point fra 14/15 sæsonen, som man mistede ved starten af den nye sæson. Henter man desuden en sejr eller to uafgjorte mere end Slavia Prag, vil Danmark overhale Tjekkiet på 13. pladsen. Overhaler Danmark tjekkerne, og man fastholder 13. pladsen sæsonen ud, vil næste sæsons danske mester være garanteret europæisk gruppespil, hvis CL-vinderen er kvalificeret i forvejen. Desuden har ugens resultater betydet, at man har fået lidt mere luft ned til både Grækenland og Serbien, mens man holder status quo over for Cypern og Kroatien. Til gengæld begynder Skotland og Schweiz at få en smule momentum ved at have hhv. 2 og 3 hold med. Danmark vil dog slutte kalenderåret foran Schweiz, samt Kroatien og Grækenland, hvis hverken Olympiakos eller Dinamo Zagreb slutter i Top-2 i deres respektive CL-grupper. Danmark mangler desuden mindst en uafgjort for at være sikre på at slutte kalenderåret foran Cypern, samt to sejre for at slutte kalenderåret foran Serbien og Skotland.
Den opdaterede rangliste ser således ud:
11: Tyrkiet (+4.650 point, 4/5 hold, sikret minimum 12 kampe)
12: Østrig (+3.375 point, 3/5 hold, sikret minimum 9 kampe)
13: Tjekkiet (+ 0.350 point, 1/5 hold, sikret minimum 3 kampe)
14: Danmark (+0.000 point, 1/4 hold, sikret minimum 3 kampe)
15: Grækenland (-1.450 point, 1/5 hold, sikret minimum 3 kampe)
----------
16: Cypern (-1.500 point, 1/4 hold, sikret minimum 3 kampe)
17: Serbien (-2.000 point, 2/4 hold, sikret minimum 6 kampe)
18: Skotland (-2.125 point, 2/4 hold, sikret minimum 6 kampe)
19: Kroatien (-2.125 point, 1/4 hold, sikret minimum 3 kampe)
20: Schweiz (-3.950 point, 3/5 hold, sikret minimum 9 kampe)
Re: Danske hold i Europa 19/20
For lige at kigge på nogle ting til næste runde om 2 uger:
- FCK vil stadig være i Top-2 i gruppen, så længe man enten spiller 0-0, 1-1 eller vinder over Dynamo Kiev. 0-0 eller en sejr sikrer at man ved pointlighed er foran ukrainerne.
- Hvis Qarabag vinder ude mod APOEL, kan Danmark ikke overhales af Cypern i denne sæson, da APOEL ikke længere kan avancere fra gruppen.
- Hvis Barcelona vinder hjemme over Slavia Prag, og Dortmund-Inter ikke ender uafgjort, kan Slavia Prag ikke længere gå videre i Champions League.
- Hvis Bayern vinder hjemme over Olympiakos, og Tottenham besejrer Røde Stjerne, kan Olympiakos ikke længere gå videre i Champions League.
Re: Danske hold i Europa 19/20
Inden 2. halvdel af gruppespillet påbegyndes, kan vi tage et lille kig på hvad FCK har indtjent rent økonomisk ved sin deltagelse i Europa League indtil videre, og hvad der fortsat er mulighed for at hente:
Deltagelse i 2. CL-kvalrunde: 380.000 euro
Deltagelse i 3. CL-kvalrunde: 480.000 euro
Kvalifikation til Europa League: 2,92 mio. euro
1 sejr i gruppespil: 1x 570.000 euro
2 uafgjorte i gruppespil: 2x 190.000 euro
Koefficient ranking, baseret på FCK's koefficientpoint over 10 år: 35 x 71.430 euro = 2,5 mio. euro
I alt: 7,23 mio. euro = 54,23 mio. kr.
Herudover skal medregnes Market Pool, som udregnes på meget mærkelig vis, men som også er en pæn sjat penge oveni.
Videre avancement til evt. 1/16 finale: 1 mio. euro
Evt. gruppevinderbonus: 500.000 euro
Avancement til evt. 1/8 finale: 1,1 mio. euro
Avancement til evt. 1/4 finale: 1,5 mio. euro
Re: Danske hold i Europa 19/20
Dertil skal vel så tillægges indtægter fra Lugano-kampen i Parken - og fratrækkes de ukendte udgifter ved at sende en stor trup af sted til Kiev (Malmø kan vel ikke have kostet en herregård).
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Langemand
(Malmø kan vel ikke have kostet en herregård).
Ikke i transport. Men grundet UEFA's regler, så skulle de overnatte i Malmø.....
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
k@sper
Ikke i transport. Men grundet UEFA's regler, så skulle de overnatte i Malmø.....
Og tilføj to overnatninger til Lugano-kampen ude..når vi kommer til regnskabet der.
.
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Mgt09
Og tilføj to overnatninger til Lugano-kampen ude..når vi kommer til regnskabet der.
.
Hvad med transport til lufthavnen, vand på turen til lufthavnen og vask af spillertøj?