Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Man taler så tit om at verdenshavene vil stige, når polerne med tiden vil smelte.
Der er dog én ting som undre mig, hvorfor vil verdenshavene stige når 90% af et isbjerg befinder sig under vand og vand udvider sig når det fryser?
Er helt sikker på der findes en fornuftig forklaring som jeg bare ikke kan gennemskue :)
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Det er helt rigtigt at havis der smelter ikke påvirker vandstanden, af de årsager du skriver.
Men når man taler om at havene vil stige er det som følge af is fra iskapper og gletchere.
Isen befinder sig her over vandet og når den smelter stiger verdenshavene.
Hvis Grønlands indlandsis smelter vil det medføre en stigning på cirka 10 meter i havene.
Håber det er svar nok...
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Citat:
Der er dog én ting som undre mig, hvorfor vil verdenshavene stige når 90% af et isbjerg befinder sig under vand og vand udvider sig når det fryser?
Er helt sikker på der findes en fornuftig forklaring som jeg bare ikke kan gennemskue :)
Jeg tilføjer lige lidt til Palles svar.
Det er underordnet hvor meget af et flydende isbjerg (eller flydende hvad som helst), der er under vandoverfalden. Isbjerget fortrænger den mængde vand, som det vejer, dvs. et smeltet flydende isbjerg får ikke havet til at stige overhovedet. Det er gode gamle Arkimedes, der er på spil her.
Hvis man forestillede sig at hele den del af isbjerget, der var over vandet smeltede, så ville resten af isbjerget bare stige lidt op i vandet, så det perfekt udlignede den ekstra mængde vand.
Det som Palle skriver - men som jeg synes kunne misforstås lidt - det er at på Antarktis, der flyder isen slet ikke. Isen ligger på solid klippegrund - hævet over vandniveau. Så derfor så løber der bare "ekstra" vand i havet, hvis isen smelter her.
Det gør den så i øvrigt ikke. Der er ret koldt på Antarktis :-) Den globale opvarmning skal tage sig temmelig meget mere sammen, før isen smelter dernede. Et par grader eller fem batter ikke rigtigt. Det er noget mere aktuelt på Grønland.
ougar
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Tak for svarene - tilsammen gav de mening ;)
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Minder mig om en gammel - og for dem der bryder sig om den slags - sjov fysik opgave:
Du har en meget stor båd på en meget lille lukket sø.
På båden læsser du en meget stor og meget tung sten.
Du sejler ud til midten af søen hvor der er en målepind, der viser vandets højde.
Du aflæser vandstanden.
Så smider du den meget store og meget tunge sten i den meget lille sø. Den synker med et plask.
Når bølgerne har lagt sig, aflæser du vandstanden igen:
1. Er vandstanden steget, faldet eller er den det samme?
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
›Minder mig om en gammel - og for dem der bryder sig om den slags
›- sjov fysik opgave:
›
›Du har en meget stor båd på en meget lille lukket sø.
›På båden læsser du en meget stor og meget tung sten.
›Du sejler ud til midten af søen hvor der er en målepind, der
›viser vandets højde.
›Du aflæser vandstanden.
›Så smider du den meget store og meget tunge sten i den meget
›lille sø. Den synker med et plask.
›
›Når bølgerne har lagt sig, aflæser du vandstanden igen:
›
›1. Er vandstanden steget, faldet eller er den det samme?
Vandstanden falder, såfremt man kan regne med den information, at der er tale om en meget tung sten.
Når stenen befinder sig i båden, er det dens vægt fordelt på bådens overflade, der har betydning for vandets stand. Når den derimod smides i vandet, er vi ovre i Archimedes lov, der siger at dens volumen vil fortrænge samme volumen vand :-)
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
›Vandstanden falder, såfremt man kan regne med den information, at
›der er tale om en meget tung sten.
›
›Når stenen befinder sig i båden, er det dens vægt fordelt på
›bådens overflade, der har betydning for vandets stand. Når den
›derimod smides i vandet, er vi ovre i Archimedes lov, der siger
›at dens volumen vil fortrænge samme volumen vand :-)
Det som Arkimedes regnede ud var, at når man betragter flydende objekter (det vil altså sige objekter, der fortrænger mindre vand end deres egen volumen) så svarer massen af det fortrængte vand til massen af objektet. Det vil sige, at jo større masse objektet har, jo mere masse vand fortrænges op til det punkt hvor volumen af vand fortrængt overskrider volumen af objektet; med andre ord indtil objektet ikke længere flyder, men synker. Når man når til dette punkt fortrænges der ikke yderligere vand. Et objekt kan højst fortrænge sin egen volumen, men det er ikke den interessante del af teorien.
Deraf kan vi udlede at jo større volumen vores objekt er, jo tungere kan det være uden at det synker, hvilket er praktisk at vide, når man bygger en båd, for eksempel.
For at vende tilbage til eksemplet ovenfor: Når vi har et stort skib i en lille sø og lægger en sten i skibet stiger skibets masse og skibet vil yderligere fortrænge en tilsvarende masse af vand. Denne volumen af vand overstiger volumen af stenen i sig selv. Når vi derimod fjerner stenen fra skibet og kaster den i vandet kan stenen højst fortrænge sin egen volumen. Altså fortrænges der mere vand, når stenen er i skibet end når stenen ligger på søens bund.
mvh
Martin CX
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
›Minder mig om en gammel - og for dem der bryder sig om den slags
›- sjov fysik opgave:
›
›Du har en meget stor båd på en meget lille lukket sø.
›På båden læsser du en meget stor og meget tung sten.
›Du sejler ud til midten af søen hvor der er en målepind, der
›viser vandets højde.
›Du aflæser vandstanden.
›Så smider du den meget store og meget tunge sten i den meget
›lille sø. Den synker med et plask.
›
›Når bølgerne har lagt sig, aflæser du vandstanden igen:
›
›1. Er vandstanden steget, faldet eller er den det samme?
Monstro den meget store og meget tunge sten har knækket den lille målepind, og dermed gjort undersøgelsen umulig? :)
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
›Monstro den meget store og meget tunge sten har knækket den lille
›målepind, og dermed gjort undersøgelsen umulig? :)
Jeg skal huske at tilføje: "Den meget stærke og meget velfunderede målepind" næste gang jeg stiller opgaven :)
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Hvordan kan man fjerne hundelugt fra hjemmet? Er flyttet ind på et kollegie og det lugter af hund på mit værelse. Hvordan fjerner man lugten?
På forhånd tak.
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Citat:
Hvordan kan man fjerne hundelugt fra hjemmet? Er flyttet ind på et kollegie og det lugter af hund på mit værelse. Hvordan fjerner man lugten?
Jeg ved ikke hvordan man fjerner lugten af hund, men er du sikker på, at det er det der lugter af? Det lugter ikke af "våd hund" vel? Fordi det kunne jo være diverse fugtproblemer og hvad der jo følger med i form af diverse svampe-vækster, som nemt giver en "våd hund" lugt :-)
Hvis det bare er en almindelig hund, der lugter af :-) Så holder jeg bare bøtte :-)
ougar
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
›Hvordan kan man fjerne hundelugt fra hjemmet? Er flyttet ind på
›et kollegie og det lugter af hund på mit værelse. Hvordan fjerner
›man lugten?
›
›På forhånd tak.
Som ougar siger, - sørg lige for at der vitterligt IKKE er fugt i værelset -
Og ellers hedder den nok flere behandlinger med eddike i sådan en spray fætter som f.eks. Ajax vinduesrens kommer i...
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Her er et dumt spørgsmål til økonomerne:
http://www.business.dk/oekonomi/hvad...-euroen-ramler
HVIS nu euroen "ramler", skal man så hvis man (som jeg) skal rejse til Portugal på fredag være bekymret hvis man medbringer en ordentlig røvfuld euros?
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
Fra dette link http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1334649/...ke-cykelstier/
"Vi cykler mere end nogensinde i København, og det slider selvfølgelig på cykelstierne, at de bliver brugt flittigt"
Mit spørgsmål er: Slider cykler virkelig så meget på asfalten? Altså nok til at "slide hul"?
Mvh Boulevardigan
Re: Dumme spørgsmål - kloge svar
›http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1334649/...ke-cykelstier/
›
›"Vi cykler mere end nogensinde i København, og det slider
›selvfølgelig på cykelstierne, at de bliver brugt flittigt"
›
›Mit spørgsmål er: Slider cykler virkelig så meget på asfalten?
›Altså nok til at "slide hul"?
›
›Mvh Boulevardigan
Nej, det er nok ovre i afdelingen for sludder (ligesom jeg heller ikke er helt sikker på at der virkelig er flere cyklister end nogensinde). De to seneste vintre har til gengæld været meget hårde for vejene, og specielt på cykelstierne mærkes det tydeligt med mindre man kører mountainbike!
(Visse steder skal man være pænt påpasselig for ikke at få baldret sine fælge)