Ahoy! Lidt om badedyr ;-)
Der har været lidt forvirring om hvornår det opstod.
fck.dk mente forleden, at det var en ting der første gang kunne opleves i 2004, og som havde at gøre med købet af Lalandia. Begge ting er way off (og måske bragt videre fra Ekstra Bladet, der har samme fejlopfattelse
her) ;-)
Det kan heller ikke rigtig være opstået i 2004, hvis man tænker lidt efter. Det år sluttede sæsonen i Farum. Og som de fleste måske kan huske, var DM bestemt ikke afgjort inden den kamp ...
Det kunne opleves første gang i
2006. Det år havde vi vundet DM ugen inden sidste runde, trods 1-0-nederlag i Odense, og mødte Silkeborg i sidste runde.
Og det blev sat i værk af nogle fyre oppe på øverste række på Nedre C, der havde taget et par posefulde af dem med til kampen, og pludselig begyndte at kyle rundt med dem deroppefra da der stod 13.00 på uret. Står selv lige nedenunder, og blev temmelig overrasket. De havde set det i en spansk klub, og lånt idéen, som man f.eks. kan se
her. Det har intet med Lalandia at gøre.
Vi har i øvrigt ved et pudsigt tilfælde haft hjemmekamp i sidste runde i hver eneste sæson siden maj 2008. Den eneste gang, mesterskabet ikke har været afgjort inden sidste runde, til eller imod os, var i 2012, hvor Farum førte med to points, men stadig havde brug for en sejr hjemme. Det stod stadig 0-0 i begge kampe i 13. minut (i en kamp, der ret bizart var lagt sammen med de fem andre onsdag aften kl. 20), og nogle havde taget deres oppustelige ting med dér, men det døde ret hurtigt ud. Virkede nu også helt malplaceret når det netop var opfundet for at sige "Vi er mentalt på stranden, god sommer allesammen".