Har i øvrigt aldrig hørt om nogen klausul i kontrakten til Delaney?
Printable View
Har i øvrigt aldrig hørt om nogen klausul i kontrakten til Delaney?
Jf. denne artikel, så er der en frikøbsklausul på 30 mio. kr.
http://tribunen.com/2016/05/29/1733/
Hørte Brian Reimer ved A3 (vip indgangen) sige til en steward at en ny spiller kom og skulle ind (og at de lige skulle løse den). Jeg forventede at spilleren så ville blive præsenteret i pausen. Nogen der ved noget? Til ungdomsholdet måske?
Hvis man søger på google på Andrija Pavlovic, og filtrerer det til de sidste 24 timer, kommer der forskellige artikler op. Blandt andet at Rapid Wien angiveligt har budt 1.2 mio. euro på ham. Det nævnes også at Udinese er interesseret.
Dog er vi tilsyneladende det eneste CL-kval hold der har meldt vores interesse. Partizan blev nummer to, det samme gjorde Rapid Wien og Udinese sluttede lige over nedrykningspladserne.
Måske der er nogen med bedre tysk og italiensk færdigheder end mig, der kan give et bedre indblik?
http://www.laola1.at/de/red/fussball...ovic-transfer/
http://www.udineseblog.it/articolo/R...apata/9/200613
Artiklen fra Østrig nævner ikke noget banebrydende nyt. Blot at Rapid Wien virker til at få konkurrence af Udinese og FCK. Da Pavlovic spiller landskampe med Serbien i denne uge, sker der intet nyt om hans fremtid før han er tilbage i næste uge. Pavlovic, der scorede 18 ligamål i den netop afsluttede sæson, fik debut mod Cypern i sidste uge uden dog at score, og er med på holdet mod Rusland på søndag. Rapid Wien ønsker at få lukket hullet efterladt af Robert Beric, som forlader klubben.
De tyrkiske mestre Besiktas – hvor Atiba spiller – er lune på Zanka og skulle allerede have budt €2 mio. FCK skulle endnu ikke have svaret på henvendelsen.
http://www.fanatik.com.tr/2016/05/31...gensen-1235944
Hm, ja. I følge denne, er det ikke helt usandsynligt, at han sælges. Det vil jo være en katastrofe, hvis både Kaptajnen, Nico og Zanka rejser. Jeg kan dog udmærket forestille mig, at Zanka har andre ambitioner en Besiktas.
Det ville være en skam hvis Zanka røg - men hvis han bliver tilbudt at spille CL og en fed by (Istanbul), så kan det kun være fordi han prioriterer en sikker startplads her, eller er blevet lovet noget specielt af Ståle, at han takker nej (hvis klubben går med til at sælge ham).
Jeg er med på kontraktlængden, men 2 mio euro er lige i underkanten. De skal 1-2 mio op.
Lidt nyt vedrørende Pavlovic. Hans serbiske klub er klar på et salg.
http://tipsbladet.dk/nyhed/superliga...lippe-fck-emne
Jeg hælder til, at vi ender med at sælge Delaney, og i så fald tror jeg, at vi henter en ny midtbanespiller. Derfor har jeg spekuleret over nogle muligheder, og hvis det skulle vise sig, at Delaney ender med at blive, har jeg næppe nogensinde været så ligeglad med, at jeg har spildt tiden på et indlæg.
Sebastian Larsson
Sebastian Larsson har brugt de sidste 14 år i engelsk fodbold hos først Arsenal, så Birmingham og senest Sunderland, og derudover var han med til EM i både 2008 og 2012, ligesom han er i den svenske trup til EM i Frankrig lige om lidt.
Allerede sidste år fortalt han eksempelvis her, at han absolut ikke var vild med at være i nedrykningsfare konstant, og for cirka halvanden måned siden blev hans agent her citeret for, at Larsson helt sikkert ville væk, hvis Sunderland rykkede ned, og sandsynligvis også hvis de ikke gjorde. Larsson fik ikke ret meget spilletid i denne sæson og for nogle uger siden fortalte hans agent her, at Larsson var åben for at flytte til andre ligaer end engelske, men samtidig at Allsvenskan ikke var relevant på nuværende tidspunkt.
Han er 31 år gammel, så et køb af ham ville næppe være med et større videresalg for øje. På den anden side tror jeg også, at man skal tage den megen snak om, hvordan vi nu er en sælgende klub lidt med et gran salt, simpelthen fordi vi jo også er en vindende klub, der endda har budgetteret med spillemæssig succes. Efter min mening vil et køb af Sebastian Larsson rangere nogenlunde lige med købet af Tobias Linderoth. Han har et år tilbage af sin nuværende kontrakt.
Ebenezer Ofori
For lidt under et år siden blev vi blandt andet her kædet sammen med Ofori, og i forbindelse med at Ofori nogle måneder efter blev kåret til sæsonens bedste midtbanespiller i Allsvenskan (som beskrevet her) sagde hans agent her, at Ofori var klar til at tage næste skridt i karrieren. Han er almindelig anerkendt som Allsvenskans bedste midtbanespiller sammen med Rasmus Elm, og af den her artikel fremgår det, at ligaens spillere også mener, at han kun bliver overgået af Elm. Ikke desto mindre valgte AIK Solnas nye cheftræner i sin debutkamp for nogle uger siden, at bænke Ofori efter et formdyk. Blandt andet på grund af noget sygdom hos andre af holdet spillere, kom han dog hurtigt tilbage i startopstillingen, og de to seneste kampe har han fra tid til anden igen vist sit høje niveau.
I sidste transfervindue blev det skrevet her, at såvel Werder Bremen som Hamburg, Salzburg og Palermo havde følerne ude efter Ofori, og for nyligt kom så her et rygte på Twitter om, at Lille skulle have kig på ham.
Ofori fylder først 21 år om en måned, men han virker langt ældre i sin spillestil, fordi han er så spilintelligent. Hans nuværende kontrakt udløber om halvanden år.
Stefan Johansen
Efter at have spillet virkelig godt i sidste sæson, har Johansen eftersigende været decideret dårlig i denne. Her nævnes det, at Johansen forventes at forlade Celtic sammen med træner Ronny Deila denne sommer, blandt andet fordi kontraktforhandlingerne står stille og eftersom han kun har et år tilbage af sin hidtidige kontrakt, regner man med, at Celtic gerne vil tjene nogle penge på ham. For nogle dage siden udelukkede han i dette interview ikke rygterne.
I sommerens vindue skrev avisen The Sun her, at Aston Villa var klar med et bud på omkring 45 millioner for Johansen, men selvom det naturligvis vil være langt uden for vores rækkevidde, så er hans pris sikkert faldet en del efter den seneste halvsæson. For nyligt kom den her artikel, hvor det påstås, at der er interesse fra Bundesligaen.
Hvis vi overhovedet har en chance for, at købe Stefan Johansen, vil det sikkert være den absolutte smertegrænse for vores transferformåen. På den anden side set har Ståle jo allerede fortalt, at dem vi gerne vil købe har et hav af andre bejlere, og før Celtic købte ham, kom det frem her, at Ståle meget gerne ville have Johansen til København.
Marcus Rohdén
Rohdén har konstant været blandt Allsvenskans bedste centrale midtbanespillere gennem flere år, og han var længe tæt på, at komme med i den svenske EM-trup, men efter at han for en uge siden blev indlemmet i både træningssessioner og den seneste træningskamp, endte han alligevel med at blive frasorteret.
I sidste sommervindue blev han her rygtet til både Atalanta og Maccabi Haifa, mens det for et halvt år siden var Hapoel Tel Aviv, der her på rygteplan blev kædet sammen med Rohdén. Kort efter fortalte han i et interview her, at han gerne snart vil til en udenlandsk liga. Det er næppe umuligt, at Petter Wettergren har fortalt Ståle og Johan Lange om Rohdén.
Ergys Kace
Det her er lidt af et vildt gæt, for jeg har kun set Kace i to kampe mod Vestegnen for næsten et år siden, men dengang tænkte jeg, at han mindede om en meget oplagt type på den defensive centrale midtbane hos Ståle, hvis det altså overhovedet var muligt at få ham til København.
For næsten et år siden blev det rygtet her, at Newcastle ville byde omkring 19 millioner kroner for ham, og senest er det så blevet skrevet her og her, at henholdsvis Inter og Fiorentina skulle have øjnene rettet mod ham, samt at han angiveligt skulle koste op imod cirka 25 millioner kroner (begge artikler er oversat med Google Translate, så der kan sagtens være fejl).
Her blev Kace selv for nyligt citeret for, at han sandsynligvis forlader PAOK denne sommer, og for endnu nyligere skrev et græsk medie her, at de regner et brud mellem parterne for helt uundgåeligt, blandt andet fordi Kace kun har et år tilbage af sin nuværende kontrakt og flere gange har afvist at forlænge den.
Andre ambitioner end Tyrkiet måske, som fodboldmæssigt kan være lidt af et galehus. Selvfølgelig er Besiktas en stor klub og at Atiba er der hjælper sikkert, men det skorter omvendt ikke på rædselshistorier fra danske spillere der har været dernede. Og er det for stor en mundfuld for ham, så kan ambitionerne også være en klub på et lidt mindre niveau hvor han kan være en del mere sikker på spilletid.
Tilgengæld tror jeg gerne vi sælger for €2 mio., måske €2.5 mio. hvis vi er heldige.
Tja, en af dem han skal prøve at slå af på landsholdet har gjort det forrygende dernede. Jeg tror der er stor på forskel på at spille i Besiktas(tyrkisk mester) i forhold til en Anatolienspor. Både hvad angår penge og prestige. Og de rædselshistorier vi hører dernede fra er ofte spillere, som tager til den slags klubber. Men hvis Døren mente ambitioner på et lavere niveau, så er jeg enig. Jeg synes ikke Zanka har niveau til Besiktas, men kan godt forstå ham, hvis han siger ja-tak.