Lobotka klarer den vel ret fint. Udover det har du ret - og enig, det er et fint argument for Ståle.
Dog er jeg 99 pct på at Skov er langt udenfor vores rækkevidde.
Zan
Printable View
https://www.bt.dk/superligaen/superl...ar-ikke-travlt
»Det er gået over al forventning. Men jeg har ikke travlt med at komme til udlandet. Jeg synes, jeg stadig har en masse ting at lære, og jeg har det altså godt, hvor jeg er,« sagde Andreas Skov Olsen til B.T.s udsendte efter kampen på MCH Arena i Herning.
Måske han er en klog dreng og tager 2-3 år i København, så han står bedre rustet til udlandet samt han kan færdiggøre hans gymnasiale udd.
Egentlig har de danske klubber en besynderlig holdning til at sælge spillere til FCK. Det nærmer sig jantelovs-politik, når man ikke anerkender det større potientiale hos FCK. At FCM og BiF ikke vil sælge til FCK kan jeg måske forstå, men om FCN får deres millioner fra en dansk eller belgisk klub bør være ligegyldigt og i virkeligheden øger det FCN’s chance for Europa, jo bedre FCK er.
I andre lande ser man hellere ikke denne “vi sælger kun til udlandet”. FC Utrecht står jo hellere ikke i vejen, hvis Ajax vil købe en spiller. I Tyskland ser man selv transfers imellem Dortmund og Bayern. Hvis du løbende skal udskifte en trup på 4-6 år, så er det ca 2 spillere Per vindue og her vil det være passende hvis man nupper 1 af ligaens bedste spillere og udvikler en selv. Skulle vi sælge Skov, så er det kun naturligt at vi ville kigge på spillere hos AaB, OB og FCN. AaB har i øvrigt altid haft en sund tilgang til den naturlige fødekæde i ligaen.
En teenager, der høvler mål ind i de mængder, kommer vi ikke i nærheden af. Han har nu - efter 24 runder - slået Andreas Cornelius' rekord for flest teenage-mål på en sæson. Det er sgu ret vildt. Robert Skov skal jo snart til at kigge sig over skulderen. Ham kommer de til at tjene rigtig rigtig mange penge på.
Jeg har svært ved at se, at det handler om jantelov. Det handler vel blot om ikke at ville styrke sine konkurrenter - og FCN tilhører trods alt typisk toppen af Superligaen. Og hvis man så oven i købet kan få mange flere penge for sine spillere i udlandet, end hvad FCK kan betale, hvorfor skulle man så sælge til FCK?
Øh ja - hvis en klub vil give mere end FCK, så skal de ikke sælge til FCK... når en klub vælger at sælge en spiller til x kroner, så er det jo fordi klubben synes det er en god handel. Hvem køberen er betyder egentlig mindre, man har jo netop besluttet at de penge man får ved salget er mere værd end spilleren og det vil styrke ens egen klub og man vil jo samtidig også mene, at den købende klub betaler en rimelig eller en overpris.
Endelig så er det en fordel for alle klubber jo stærkere ligaen bliver og det kan den sagtens blive ved at FCK køber i mindre klubber og de kan hente fra FCK`s overskudslager
Med Bjelland ude igen i morgen med en skade, synes jeg faktisk, vores midterforsvar efterhånden er blevet et kritisk punkt for forstærkninger til sommer.
Efter en så lang skadesperiode, som Lüftner er inde i, tvivler jeg meget på, om han nogensinde bliver relevant for startopstillingen.
Vavro bliver vel solgt senest sommeren 2020. Vi er hvertfald heldige, hvis vi kan holde på ham så længe.
Papagiannopoulos virker usikker og er helt klart ikke en mand, vi skal sætte vores lid til i CL-sammenhæng. Måske kunne han fungere fint sammen med en rolig type som Bjelland, men han virker dårligt skolet og max. et 3.valg, også i fremtiden.
Jeg ved så ikke, hvem der er af oplagte kandidater. Der er hvertfald ikke mange skandinaver.
Jeg var selv fortaler for at hente Bjelland. Midterforsvaret kaldte på forstærkninger efter sidste sæson, og Bjelland har da også vist sig som styrkelse. Desværre var udgangspunktet også så horribelt ringe, at det dårligt kunne blive meget værre. Bjellands bidrag skal også ses i det lys. Jeg synes ikke, at han har været så god, som man kunne håbe. Han er ekstremt langsom, hvilket til tider volder ham store problemer. Endda i en en liga som Superligaen, hvor der generelt ikke spilles specielt hurtigt og ikke er mange vanvittig hurtige spillere. Dertil kommer de mange skader. Manden er 30 år. Det bliver næppe bedre, og jeg frygter en deroute, der får William Kvists forestående exit fra fodbold til at ligne en glorværdig afslutning til sammenligning.
Dog synes jeg, det er tydeligt, at han har haft en stor positiv indflydelse på Vavro. Når nu engang Vavro bliver solgt for et stort beløb, tror jeg, vi kan takke Bjelland for at have løftet hans niveau og pris et hak op.
Samtidig er Bjellands tilstedeværelse (ligesom N'Doyes) noget, der var ekstremt savnet sidste sæson. Derfor håber jeg, han kan holde længerevarende skader på afstand, så vi kan beholde ham et par år. Jeg tror sådan set godt, han kan holde niveau noget tid endnu.
Jeg føler mig ikke overbevist om, at Vavros udvikling kan tilskrives Bjelland. Vavro kom til FCK for 1,5 år siden i det, der skulle blive en historisk ringe sæson for FCK. Han var 21 år og kunne ikke kommunikere med sine medspillere. Det er ikke så underligt, at han ikke strålede. Det til trods kunne man til tider se potentialet. Så mon ikke hans udvikling snarere afspejler det forløb, man kan forvente for et ungt talent under de givne omstændigheder?
Ståle har i hvert fald nævnt, at hovedårsagen til at Vavro ser god ud i år er de mange kampe (og dermed erfaring), som man (af nød) gav ham sidste sæson.
Jeg er dog også enig med andre i, at det selvfølgelig er lettere at se god ud som forsvarer, hvis ens makker også er på et vist niveau. Og her har vi da opgraderet fra en til tider panisk Luftner til en (tung men) meget rolig Bjelland. Så mon ikke svaret på Vavros udvikling skal findes i både ham personligt og i Bjelland.
Zanka. Huddersfield ryger ud af PL i år. Kontrakt udløb 2020, de sidste par kampe på bænken.
Frederik Sørensen. Spiller ikke i Köln, skal ikke kunne sige hvorfor, og om han er god nok.
Sebastian Holmén har kontrakt udløb denne sommer. Igen jeg kender ikke kvaliteten.
Jacob Rasmussen, får ikke spilletid i bunden af Serie A, måske lidt tidligt for Fiorentina at afskrive ham, men det ser ud som om det er en anden de har på låns der har slået ham af, evt et lån med købsoption.
Zanka må være at betragte som komplet urealistisk.. Hans pris er formentlig på den gode side af 100 mio.. Han har præsteret aldeles fremragende på landsholdet ved siden af Kjær, og at han har været bænket i et par kampe for Huddersfield siger mere om deres nye træner end om Zanka.. Der må være et hav af klubber fra top 5 ligaerne som slikker sig om munden ved udsigterne til at Huddersfield er på vej ud af PL.. Zanka bliver først aktuel igen her i fck når/hvis han i karrierens efterår beslutter at karrieren skal sluttes af i DK..
Jeg skal blankt erkende jeg slet ikke har set deres kampe, og kun har fra landsholdet, men gik kun efter bænkpladsen, som måske viste han var røget af. Men jeg vil nu stadig blive overrasket over hvis hans pris skulle ende på 100+, han er 29 i næste vindue, og forsvarsspiller.
Nej, hans pris ender givetvis ikke deroppe. Han har formentlig en nedrykningsklausul, så han kan smutte billigere. Men det ændrer ikke på, at der nok skal være klubber fra sjove ligaer, der gerne vil overtage ham, så han rykker helt sikkert ikke til FCK igen lige nu.
Jeg er meget enig.
I situationen vi var i så var jeg også en fortaler for at hente Bjelland. Men efter at have set ham over en længere periode i FCK så er er ikke synderlig imponeret af de samme årsager du nævner.
Det der bekymrer mig mest er dog hans tendens til altid at blive småskadet. Nu har pappa gjort det udmærket de sidste par kampe så vi må da håbe han stepper op fordi vi skal nok ikke regne med Bjelland holder 10 kampe i slutspillet.
Stærk kontrakt i DK - Bjelle!
Men kom på en fri transfer, og hans sign on fee er inkluderet i de 9 mio. Dvs. et alternativt scenario til samme pris havde været:
20 mio. kr. transfer
4 mio. kr. i årsløn.
Det regnestykke ser lige pludselig mere attraktivt ud. Altså, Bjelland får jo kun 9 mio. kr. om året, fordi han var transferfri. Så selvom han er dyr, er han ikke SÅ dyr.
Derudover har han altså ikke misset voldsomt mange kampe. Fra han fik fuld spilletid imod AaB i 3. spillerunde, har han misset 4 hele kampe, udgået i pausen 3 gange, og udgået i første halvleg to gange. Han har dermed stadig spillet fuld tid i 25 kampe i sæsonen indtil videre. Det er ikke perfekt, men kunne have været meget værre.
https://www.fyens.dk/sport/Laursen-t...artikel/931358
Mellem 17-20 mio. Men selvom det havde været 15, er pointen den samme, nemlig at man køber en dyr midtback som ikke kan sælges videre.
https://www.bt.dk/superligaen/rygter...-i-robert-skov
45 mio for Skov! Jeg vil da også gerne sætte priserne på min nye bil og det nye hus, efter hvad der kunne være hyggeligt at betale, og ikke efter hvad det rent faktisk koster. Men Ståle får sikkert “an offer he can’t refuse.”
Bare fordi vi ikke sælger en spiller, så betyder det ikke, at han ikke er med til at genere et overskud, vi ikke ville have haft uden ham. Vi er netop ikke “kun” en udviklingsklub a la FCN, men. I er en mesterskabsklub, som lever af at vinde titler og naturligvis også udvikle spillere til større ligaer. Lige netop dette mix gør os så stærke. Bjelland ville ha` gjort den vildeste forskel sidste sæson og i år gør han også en forskel - men han er dyr og han er umiddelbart pengene værd.
Hvad med Mathias Jensen?
Celta rykker med al sandsynlighed ned, han har været skadet det meste af sæsonen, og efter et par startpladser er han nu røget af holdet, med et mindre mediecirkus til følge. Vi kunne sagtens bruge en central midt mere, da Falk så kan frigøres til kanten, hvor vi ser lidt tynde ud. Især når Nicolaj Thomsen har været så undervældende både centralt og på kanten.
Måske er det for tidligt for Jensen at "give op" i udlandet, og det er nok mere sandsynligt, at han prøver sig af i en anden spansk klub. Men rykker Celta ned, ville de formentlig være interesserede i at sælge til en pris, der ligger lidt under, hvad de i sin tid gav - dvs. omkring 25-30 mio. kr. Jeg kan virkelig godt lide Jensen som spillertype og han ville passe rigtig godt ind i spillestilen.
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...bedste/7563142
FCK er ifølge EB ude efter Sten Grytebust, der er transferfri til sommer.
Vi skal vel under alle omstændigheder ud og finde en ny målmand til sommer/vinter, Stephan stopper, så vidt jeg ved(kontraktudløb næste vinter), og så ville vi stå tilbage med Joronen og Ibsen.
Mht til Ibsen, er han egentlig god? Vi hentede ham tilbage fra Vendsyssel, som en 3. mand? Eller nogen vi ser en fremtid i?
https://www.fck.dk/nyhed/truppen-mod-helsingborgs-if-3
To lånespillere med til kampen imod Helsingborg. Der er ikke tale om decideret prøvetræning men fordi vi mangler spillere til forsvaret. Men lur mig om ikke det er spillere man har et godt øje til. De er begge 18 år og hedder Edvin Kurtulus (Halmstad) og Antonio Romeo (HB Køge/Toronto).
Har du en kilde til den oplysning? Altså at de er med, fordi vi mangler spillere til forsvaret? Hvis det er sandt, synes jeg, det lyder absurd. Hvorfor så ikke tage et par ungdomsspillere med i stedet? Jeg håber virkelig, at de er med, fordi man er interesseret i at se, hvad de kan.
Jeg tror, det er helt usandsynligt, at Mathias Jensen allerede skulle vende næsen hjemad igen. Måske om et år, hvis han roder rundt i La Liga2 eller sidder permanent på bænken et eller andet sted. Men en god playmaker ville bestemt være en fin tilføjelse til truppen, så man bør da forsøge. Ikke mindst fordi vi sov i timen mht. Evander.
Yay, det ligner en lang kontrakt til Daramy! Så kan vi godt sende Sotiriou videre i systemet.
https://www.bt.dk/superligaen/b.t.-a...om-ny-kontrakt
https://www.bt.dk/superligaen/b.t.-a...om-ny-kontrakt
Ifølge BT forlænger klubben kontrakten med Daramy, hvor man “spiller med musklerne” for at holde udenlandske bejlere væk.
Super. Hvad tror I, han får i løn og sign on fee? Lønnen matcher, efter BTs oplysninger, de udenlandske bejleres og hvis Daramys markedsværdi er på 35 millioner med godt et år tilbage på kontrakten, burde han vel have krævet min 35 mil i sign on fee?
Har du drukket af "natpotten" Vivid :-)
Det vil da i hvert fald være interessant at finde ud af. Mon ikke vi snakker måske maks 1-2 mio i sign-on og en månedsløn på 100-150k? Og hvis han får det, så ligger han nok højt i forhold til, hvad de andre unge er startet på.
Til sammenligning skulle Wind få omkring 250k om måneden, men han er trods alt lidt længere i karrieren og gik nok ret meget op i lån i vinters ved forlængelsen.
Det jeg er måske mest spændt på (ud over om og evt. hvornår han skriver under) er, om Ståle bliver ved med at bruge ham i slutspillet, eller om spilletiden mest var for at få underskriften i hus.
Fortæl mig gerne, hvori praksis ikke følger teori? :) Ved du noget konkret eller er det FM empiri?
Hvorfor skulle han vælge at skrive under på en lang (fem år) kontrakt, hvis er 35 mil værd allerede nu med en kontrakt, der snart udløber? Virker det ikke optimalt selv at cashe de 35 millioner?