Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Claudemir Fanatic
Han er en mystisk spiller, der har floppet og floppet siden hans imponerende gennembrud i Ajax. Det er som om, han ikke rigtigt har fundet sin position på banen - for langsom til at være kant, for klejn til at være angriber og for doven til at være central midt. Gad vide, hvad Ståle ser i ham - han er jo angiveligt reelt interesseret i den unge jyde.
Hvis han skal i den hvide trøje, håber jeg, det bliver på en lejeaftale med forkøbsret. For her er der virkelig tale om en lottokupon.
Tja synes hans valg af klub og land, da han skiftede fra Ajax til Middlesbrough var underligt da han som type ikke passer ind derover.
Nu har jeg ikke fulgt så meget med i Mainz gøren og laden, ej heller Fischer siden han skiftede til Tysk fodbold.
Dog har jeg altid været fan af ham, men når det er sagt har jeg svært ved at se hvordan han skal passe ind i Ståles fodbold filosofi.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Alt er jo bedre end Pavlovits.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Kæmpe ja tak til Fischer herfra. Jeg håber dog i den grad, at hvis Fischer kommer, så er han tiltænkt en rolle som angriber ved siden af Santander og ikke som afløser for Verbic.. Han vil selvfølgelig kunne spille pladsen og det er skønt med alsidige spillere, men jeg ser ham ikke som den permanente Verbic-afløser. Der har vi mere brug for en ny snurretop der kan udfordre sin direkte modstander og skabe ting på egen hånd. Jeg ser efterhånden mere Fischer som den bevægelige og intelligente, dybdeløbende angriber med en skarp afslutningsfod, som her i Superligaen bestemt har topscorerpotentiale. En duo med ham og Santander med Pieros til at puste dem i nakken ser sgu fornuftigt ud. Så må Pavlovic og Pusic finde nye græsgange.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Slush
Tja synes hans valg af klub og land, da han skiftede fra Ajax til Middlesbrough var underligt da han som type ikke passer ind derover.
Nu har jeg ikke fulgt så meget med i Mainz gøren og laden, ej heller Fischer siden han skiftede til Tysk fodbold.
Dog har jeg altid været fan af ham, men når det er sagt har jeg svært ved at se hvordan han skal passe ind i Ståles fodbold filosofi.
Det har jeg nu ikke. Han vil kunne blive den længe ventede afløser for Santin. Perfekt ved siden af en fysisk stærk makker. God i kombinationerne, agressiv og frisk på et dybdeløb. Og ikke mindst en fremragende afslutter, selvom det efterhånden er længe siden han har vist det.
Absolut drømmeindkøb.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Han kan vel også dække venstrekanten, uden det giver mere defensiv slagside end det gjorde med Grønkjær eller Bolanos - eller end det gør nu når Kusk spiller.
Jeg ser ham også gerne hentet, og så kan vi fint sælge både Verbic for pengenes skyld og Pavlovic+Pusic for mit humørs skyld.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Something
Han kan vel også dække venstrekanten, uden det giver mere defensiv slagside end det gjorde med Grønkjær eller Bolanos - eller end det gør nu når Kusk spiller.
Jeg ser ham også gerne hentet, og så kan vi fint sælge både Verbic for pengenes skyld og Pavlovic+Pusic for mit humørs skyld.
Jeg vil mene at både Bolanos og Grønkjær var bedre defensivt end hvad Fischer er nu. Derfor håber jeg på at han bliver signet til angrebet hvis den drøm skulle gå i opfyldelse.
Mvh
Frederik
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Man kan ikke leve af fortidens meritter, men en dansker med en succesfuld tid i Ajax og nogle landskampe på CV'et skal vel kaste lidt interesse af sig for at se, om det er en reel mulighed.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Hold nu op, hvor får man lange løg af flere af de indlæg omkring Victor Fischer! Faktum er, at han er i toppen af den kategori af spiller, vi optimalt kan hente. Han er dansk, han er ung, han er dygtig, han har bevist sig tidligere og han er ikke formet ud af Sydsidens beton. Med mindre FCK får nye ejere, som er villige til at fjerne gælden og skyde xxx-antal millioner ind til indkøb, så er Fictor Fischer toppen af pop'en for en klub som FCK! Det er nærmest absurd at læse andet. Kan Ståle få ham til FCK, så er det bare at slå til. Vi kan næsten kun takke guderne for, at manden var så snot dum, at tage til Middelsbrough sidste sommer, for havde han tænkt fornuftigt og taget til Frankrig, Spanien eller Schweiz hvor der også var bud efter ham, så er jeg 99% sikker på, at FCK aldrig fik muligheden.
EDIT: Efter de første par sæsoner i Ajax var han desuden udråbt til et langt større talent end NJ, og det af folk der ved langt mere om fodbold end vi gør!
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Det realistiske drømmescenarie ift. Fischer må vel næsten være flg.:
1) Vi henter ham på en lejeaftale på 6 måneder med købsoption og allerede fastaftalt pris.
2) Han gør en god figur, både i ligaen og i EL-kampene mod Atletico.
3) Vi kvalificerer os til EL-kval.
4) Han bliver udtaget til VM
5) Vi indløser købsoptionen
6) Vi går videre til EL-gruppespil i 18/19, hvor han fortsætter med det gode spil
7) Vi bliver danske mestre i 18/19, og kvalificerer os til efterfølgende CL-gruppespil i 19/20 sæsonen
8) Han præsterer i både liga og Europa
9) Han udtages til EM
10) Vi sælger ham videre med stor fortjeneste til en Top-5 liga
Så har vi haft ham i 2½ år, og han er 26 når han sendes af sted.
Han vil så skulle konkurrere med Pieros og Pavlovic om pladsen ved siden af Santander, og vi kommer stadig til at mangle et stort skur som paraguayaneren, når han smutter til sommer. Så spørgsmålet er, om der er råd til begge dele. Især når der også er andre steder på banen, hvor der i højere grad mangler kvalitet og bredde.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Hvis vi rent faktisk følger Viktor Fischer tæt, og hvis der skulle vise sig at være gensidig interesse, så håber jeg for pokker, at det er, fordi det er muligt at lave en længerevarende aftale med ham.
Naturligvis vil Viktor Fischer, selv i sin nuværende, manglende kampform, kunne gå direkte ind og forstærke vores aktuelt ret svage mandskab. Men jeg synes ikke, det er videre perspektivrigt for os, hvis Fischer blot er ude efter en legeplads for de næste seks måneder, hvor han kan få fuld spilletid og lave 10-12 nemme Superliga-mål og ad den vej komme til VM.
Vi skal i foråret koncentrere os om at prøve at nå en plads i Europa til næste sæson, enten via ligaen eller ved at vinde pokalturneringen. Men mest af alt bør foråret komme til at handle om at genopbygge et slagkraftigt mandskab, som fra dag 1 i den kommende sæson er klar til at spille med om mesterskabet igen og kvalificere sig til et europæisk gruppespil. Derfor skal de spillere, vi skal have ind her til vinter, have en tidshorisont i klubben på halvandet år som et absolut minimum og allerhelst to-tre år eller mere.
Det har jeg ærlig talt lidt svært ved at forestille mig, at Viktor Fischer skulle være klar til, men hvis det er tilfældet, skal han være mere end velkommen. Jeg vil derimod ærlig talt have svært ved at se det storslåede i at brænde en masse lønkroner af på en spiller, som kun skal være her frem til sommer.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Så har vi haft ham i 2½ år, og han er 26 når han sendes af sted.
Han vil så skulle konkurrere med Pieros og Pavlovic om pladsen ved siden af Santander, og vi kommer stadig til at mangle et stort skur som paraguayaneren, når han smutter til sommer. Så spørgsmålet er, om der er råd til begge dele. Især når der også er andre steder på banen, hvor der i højere grad mangler kvalitet og bredde.
Jeg ved ikke om der er andre steder på banen hvor vi i højere grad savner kvalitet, bortset fra centerforsvaret selvfølgelig. Jeg synes i den grad at angrebet sammen med det centrale forsvar er de positioner på banen hvor vi savner mest kvalitet/bredde. Vi så det senest i Aalborg, hvor vi efter Santanders udskiftning går totalt i stå.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Citat:
Oprindeligt indsendt af
jooness
Men jeg synes ikke, det er videre perspektivrigt for os, hvis Fischer blot er ude efter en legeplads for de næste seks måneder, hvor han kan få fuld spilletid og lave 10-12 nemme Superliga-mål og ad den vej komme til VM.
Hvis Fischer kan kommer til København og lave 10-12 nemme mål på en ½sæson så siger jeg JA TAK og hvis han samtidigt kan lave et par svære mål er det bare bonus....
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Mainz gav i øvrigt 3 mio Euro for ham, og han høster eftersigende 550.000 DKK månedligt i løn i Tyskland. Det er bestemt beløb hvor FCK kan være med langt henad vejen.
Det handler nok mest om han gider til FCK og hjem til Danmark, eller om han hellere vil tage til fx. Frankrig, Holland eller Belgien hvis det er muligt.
I FCK får han dog en stor mulighed for en VM billet, og hvis han får en fair frikøbsklausul på fx. 5 mio Euro, så er han jo sikker på at kunne komme hurtigt væk hvis han gør det super, og ikke skal hænge 5 år i Danmark, hvilket måske kan være en udsigt han ikke føler for.
Anyway, den deal skal bare lukkes - det er en drømmespiller for os i modsætning til de mange lottokuponer de sidste par år :-)
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Jons
Jeg ved ikke om der er andre steder på banen hvor vi i højere grad savner kvalitet, bortset fra centerforsvaret selvfølgelig. Jeg synes i den grad at angrebet sammen med det centrale forsvar er de positioner på banen hvor vi savner mest kvalitet/bredde. Vi så det senest i Aalborg, hvor vi efter Santanders udskiftning går totalt i stå.
Tager vi udgangspunkt i de kommende transfers for sommeren, og hvor vi skal tænke proaktivt, så mangler der en del kvalitet og bredde på højre back og på højre kant (går ud fra at Falk skubbes over til venstre kant, når Verbic smutter). Med det salg, samt Amankwaas og Toutouhs kontraktudløb er der kun Thomsen og Falk til at dække venstre kant, og Kusk på højre. Så mangler der både bredde og kvalitet.
Højre backpladsen mangler i den grad bredde. PA bliver ikke truet på positionen af Roerslev, og bliver det næppe i foråret. Så der mangler også noget. Ellers er der midterforsvaret, som du nævner. Plus vi mangler et skur oppe foran til når Santa smutter.
Re: Til- og afgange: Vinter 17/18
I og med denne sæson samt flere af de seneste indkøb har været en katastrofe, giver det mening, at ledelsen nu vil spille nogle mere sikre kort.
Det vil sige danske - muligvis også svenske - spillere, der kendes i dybden. Samtidig er det ekstremt vigtigt ikke at lade denne ene sæson forankre sig i styrkeforholdet med FCM og BIF. Dvs. næste sæson er nok den vigtigste i FCKs historie. Nu lugter de to andre klubber blod, og kan med CL-kval osv. lokke nogle bedre spillere til end hidtil.
Derfor ville det være et stærkt signal at sende, hvis Ståle kan hente Fischer og Sviatchenko nu samt lave en Joronen-aftale med Skov. Så kan man vente til sommer med at hente en targetmand og højreback.
Der må være nogle hollandske bundklubber, der er klar på at overtage Pusics lønkroner, f.eks. hans gamle klub Sparta Rotterdam. Pavlovics statistik ser faktisk ikke dårlig ud, så her må vi håbe på en klub, der ikke har set ham specielt meget, bider på - f.eks. en rig midterklub i Rusland.