Re: Dagens I-landsproblem
Citat:
Oprindeligt indsendt af
kvik
I en tid hvor man (læs: jeg) ikke længere går med pung og dertilhørende fysiske betalingskort, er det rasende irriterende at det endnu ikke er lykkedes mig at tanke på en tankstation, hvor man på standeren har kunnet betale med mobilen.
Mon ikke den træge tilgang til mobilbetaling på tankstationer har noget at gøre med, at det for ikke specielt mange år tilbage var forbudt at bruge mobiltelefonen, mens man tankede?
Den tilbageviste tese om, at mobilen udgjorde en eksplosionsfare, kan man i øvrigt læse lidt mere om her:
Re: Dagens I-landsproblem
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Debatman
Tidligere på måneden valgte jeg at investere i en ny iPhone, da den gamle havde flere huller og ridser end Jess Thorups defensive koncepter. Jeg fik mig en god pris på en iPhone 12, der samtidig var pæn og ikke for stor. Solen skinnede, bøf tabte og det var alt i alt en dejlig dag. Troede jeg.
Efter jeg tog telefonen i brug, måtte jeg gøre hvad jeg nyder mindst; nemlig at gå udenfor. Min sult krævede simpelthen, at jeg bevægede mig ned til supermarkedet blandt andre mennesker. For såvidt muligt at undgå disse, så har jeg for vane at have høretelefoner med, så jeg kan nyde et dejligt stykke med musik eller podcast. Men hov, hvad opdager jeg nu på min spritnye, smarte iPhone. Der er ikke en jack-indgang til mine sædvanlige høretelefoner. Er det mon en produktionsfejl? Er det en personligt hetz? Bevares, jeg havde da godt lagt mærke til, at ungdommen med tiden har iført sig trådløse airpods, men min første tanke var, at dette var et udtryk for deres sædvanlige dårlige smag - og ikke noget de var påduttet af storkapitalen.
Jeg blev klogere. Pludselig var gode råd dyre. Det slog mig, at jeg jo faktisk havde et par trådløse JBL-høretelefoner liggende. De virker fint, men her kommer det reelle I-landsproblem; Hvad fanden i helvede skal det ligne, at man nu også skal til at OPLADE sine høretelefoner? Ligner jeg én, der formår at gøre dette til en vane? Næh, gu' gider jeg ej. Rend mig, iPhone-producenter, og må I få et langt og pinefuldt liv, hvor al jeres sociale kontakt kommer til at foregå over Aula.
#Givmigledningernetilbageliges omidegamledage, plz
Jeg havde samme I-landsproblem, men det løste sig ved at jeg i firmajulegave kunne vælge et sæt trådløse hovedtelefoner. Men her opstod så det næste I-landsproblem: Jeg skal vente helt til 14. december før jeg får dem!
(Dette kunne nok også være endt i DPMA)
Re: Dagens I-landsproblem
Citat:
Oprindeligt indsendt af
RAIUno
Jeg havde samme I-landsproblem, men det løste sig ved at jeg i firmajulegave kunne vælge et sæt trådløse hovedtelefoner. Men her opstod så det næste I-landsproblem: Jeg skal vente helt til 14. december før jeg får dem!
(Dette kunne nok også være endt i DPMA)
Det er da også for galt, at du skal vente helt til ti dage før jul med at få din julegave. ;-)
Re: Dagens I-landsproblem
Jeg er løbet tør for single malt, så prøvede lige en jameson, som jeg normalt bruger i wiskey sour. Er sgu ikke det samme.
Re: Dagens I-landsproblem
Jeg har investeret i 3 slibesten, så jeg kan gøre mine knive virkelig skarpe. Og de er blevet meget skarpe. Faktisk så skarpe, at de hænger fast i skærebrættet, når jeg bruger dem :(
Mvh Bjørn
Re: Dagens I-landsproblem
Fik engang gjort et kniv så skarp, at jeg præsterede at skære et ovalt hul midt på fingerneglen, idet neglens krumning var nok til at kniven fik fat. Blødte meget og gjorde rimeligt nas