Jeg hører på ingen måde Mudwayne nu.
Hoooooold da helt kæft noget lort!
Mvh,
J.
Printable View
Jeg hører på ingen måde Mudwayne nu.
Hoooooold da helt kæft noget lort!
Mvh,
J.
Fuck Dig af Anna David.
På en måde synes jeg egentlig det er meget sejt med en tøs der bander. På en måde synes jeg egentlig nummeret er meget godt skruet sammen.
Men det stod i sol, måne og stjerner, at et sådant nummer ville blive produceret omtrent nu. Det passer perfekt ind i industriens tromlen fremad. Og hvis det så bare havde været den eneste... "fuck you" er der også en ung kvinde der synger i USA.
Michael Bolton. Men hvis jeg hørte ham, ville jeg høre 'How Am I Supposed to Live Without You', og tænke med vemod på det der aldrig blev til noget.
♪ Pooooooooooooooooooooooooooooo oooouuuuuuul ♪
mvh,
-smølle
Jeg hører ikke musik lige nu.
Det er, hvad jeg ikke hører lige nu ;)
Qwert
Morbid Angel er det arveste lort.
Mvh,
J.
Enig i at alt der er blevet nævnt sutter bortset fra dette...
"Queen og 'Bohemian rhapsody', 'Radio Ga Ga' og slet ikke 'We will rock you'. Mage til lort kender ikke sin mage. Var det djævelen der opfandt genren rockopera? - jeg tror det! Og Freddie-drengen er død, men det er stadigvæk noget lort!"
"We will rock you" spilled alt for ofte i diverse sammenhænge og er klart overvurderet, men den fortjener efter min mening ikke at blive nævnt i en sådan her sammenhæng. "Radio Ga Ga" er en cool sang, efter min mening, selv om den ikke er en af Queens bedste sange. Og "Bohemian rhapsody" er et højdepunkt i musik-historien (den eller Stairway To Heaven er nok den bedste sang nogensinde lavet). Tommy af The Who er også et undenmærket eksempel på rockopera, men jeg kender ikke nok til genren til at kommentere din kritik.
Black Eyed Peas synes jeg også bør nævnes, og Sanne Salamonsen. Og stort set alt den rap musik jeg har hørt i mit liv.
Jeg har lige slukket for 3+, fordi de spillede:
Queen - 'We are the champions'.
Ved visse lejligheder har jeg det faktisk ok med den sang, men idag er ikke en af dem.
Mvh,
J.
Birthe Kjærs knaldrøde gummibåd gør mig næsten syg af vrede. Hvis jeg var en lille smule mere psykotisk i min ikke helt ufarlige hjerne, ville Birthe Kjærs helbred være truet pga. den sang.
En anden hadesang er den fra midt i 90erne: Fool's Garden med Lemon Tree. Et kvalmende vammelt forsøg på at være åh, så sød, at det kun kan komme fra Tyskland. De preussere har det med at overkompensere for det lort, de lavede under krigen - og så går de hen og giver os sådan noget som Fool's Garden. DE skulle virkelig skydes, skulle de!
Jeg ville ønske, at jeg aldrig mere kom til at høre de to sange. Men det gør jeg jo desværre, og derfor er det måske i virkeligheden meget godt, at jeg ikke har en pensionsopsparing.
Stjerner for en aften. Nævnt i flæng: James L. Sampson, Jakob Andersen, Gudrun Jacobsen, Jan Nielsen, Kisa Øhrgård, Tomas Thordarson osv. osv.
Det er dødssygt, provinsielt, konventionelt, gumpetungt og lugter langt væk af af Hr. og Fru. Hakkebøf i campinghabit i Bilka i Hundige Storcenter, hvor 'stjernerne' sikkert vil blive præsenteret af Natascha Crone på Store Torv anyway.
Mvh.
CF39 Thomas
›Enig i at alt der er blevet nævnt sutter bortset fra dette...
›
›"Queen og 'Bohemian rhapsody', 'Radio Ga Ga' og slet ikke
›'We will rock you'. Mage til lort kender ikke sin mage. Var det
›djævelen der opfandt genren rockopera? - jeg tror det! Og
›Freddie-drengen er død, men det er stadigvæk noget lort!"
Hov! Jeg kom til at trykke Enig! efter dette, og inden jeg så det om 'Bohemian Rhapsody'! Hvor omgør jeg min enighed? :-)
mvh,
-smølle
Skalar, skatol, paragraf 119 andre hippie fucker bands...Ej de sjove nok, men de stinker....
D-A-D - Der er noget rivende galt med rocken i det her land, når sådan et orkester er Danmarks bedste bud på et hovednavn til Danmarks største festival 2005. Især når man tænker på, at den festival er Danmarks eneste rockfestival, hvor der tages mere hensyn til lyden end til fadølsanlægget. Dette hårdrockens svar på Shu-Bi-Dua har været den samme smag af rød hotdog til hver koncert i snart 15 år. Og så vil jeg blæse på at de nu prøver at gøre sig kostbare. Først med en spillestedsturné hvor stederne ikke kan blive små og skumle nok (i Aalborg ville de i følge rygterne optræde i et 50 kvm. bette lokale, men fik nej og tog et mellemstort spillested i stedet for), dernæst et sommerprogram, hvor de pludselig lader som om, de er for store stjerner til at optræde hvor som helst, blandt andet til Grøn Koncert og de 157 andre udendørsarrangementer, hvor det blandt publikum gælder om at være mest døddrukken, når D-A-D går på scenen som sidste navn.
›D-A-D - Der er noget rivende galt med rocken i det her land,
›når sådan et orkester er Danmarks bedste bud på et hovednavn til
›Danmarks største festival 2005. Især når man tænker på, at den
›festival er Danmarks eneste rockfestival, hvor der tages mere
›hensyn til lyden end til fadølsanlægget. Dette hårdrockens svar
›på Shu-Bi-Dua har været den samme smag af rød hotdog til hver
›koncert i snart 15 år.
Hæh, det lyder som om du bruger for mange penge på billetter til deres koncerter :-)
Ening i de bliver ringere og ringere.
Mvh,
J.
›D-A-D - Der er noget rivende galt med rocken i det her land,
›når sådan et orkester er Danmarks bedste bud på et hovednavn til
›Danmarks største festival 2005. Især når man tænker på, at den
›festival er Danmarks eneste rockfestival, hvor der tages mere
›hensyn til lyden end til fadølsanlægget. Dette hårdrockens svar
›på Shu-Bi-Dua har været den samme smag af rød hotdog til hver
›koncert i snart 15 år.
Yup. Og du kan tage Black Sabbath og Duran Duran med i den falliterklæring, festivalens topnavnerække udgør.
Jeg længes efter en festival hvor toppen af plakaten igen udfyldes af bands der er i deres centrale kunstneriske periode, ikke på en skrabe-kistebunden-turné eller i gang med en reunion for de nostalgisk anlagte.
mvh,
-smølle
›Svært at tro at sådan en lille skive af plastic kan indeholde
›mere ondskab end der er i hele Ruben 'Karriereknuseren' Baggers
›store krop - men det er en kendsgerning.
Og her er så, for nu at svare mig selv som en knarvorn pensionist på en parkbænk, et muntert apropos om børnemusik, fra denne underholdende artikel som tager udgangspunkt i at Saint Etienne har indspillet en bonus-ep til deres seneste album med adresse til de helt små:Mon ikke.Citat:
The most obvious and prosaic reason behind rock artists' sudden interest in connecting with an infant fanbase is that outlined by Cracknell. The members of the bands involved are getting older, having children, and discovering at first hand the sheer horror of kids' music. It's a terrible musical netherworld, hidden from the rest of humanity, as incomprehensible to the childless as Byblos script. It has its own stars. The current big hits are a quintent of perma-grinning antipodeans called Hi Five, a sort of potty-training Razorlight in so far as their immense slappability seems to have had no detrimental bearing on their popularity: they recently played nine consecutive shows at Hammersmith Apollo.
And it has its own video channel, Tiny Pop, which through adult eyes looks less like the pre-school MTV it aims to be than a concerted effort to collect together the most disgraceful music in the world. It's big on those wretched power ballads that Disney commission for cartoons. After watching it for a while, you begin to wonder if those responsible for its programming don't suffer from some kind of pathological hatred of small children. "You can tell by listening to the vast majority of children's music that the people who are making it don't really feel like they have to hold themselves to a very high standard," says Linnell. If this assessment seems diplomatic to the point of being charitable, it's probably worth noting that he is resident in America and has therefore never seen either Hi Five or Tiny Pop. "As a result, you get this appalling stuff that parents have to sit through. And of course," he adds darkly, "children like to listen to stuff over and over again."
mvh,
-smølle