Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Hvor er det dog dejligt at se godt fodbold igen! Alle kæmpede for alle bolde, og vi overfaldte modstanderne med det samme vi mistede bolden. Fantastisk at vi har fået Jess! Glæder mig vildt, til at se hvad den nye organisation kan fremvise, når de har fået et par vinduer at tilpasse truppen i.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Moo
Jeg er vild med Jess. Herligt med fokus på en offensiv, moderne og underholdende spillestil der udnytter spillernes kvaliteter. Egentligt lidt vildt at vi har accepteret at spille med en forældet statisk kedelig spillestil hvor spillere konstant skulle omskoles så længe. Jeg synes den fyring virker mere og mere kompetent.
Jeg er også helt vild med det nye udtryk. Lad os se hvor langt det kan bære. Jeg er ikke sikker på at det holder mod uldjyderne. Men er klar på at give den alt hva den kan trække.
Når det så er sagt, så synes jeg ikke at det er SÅ vildt at vi har accepteret Ståles stil i så mange år. Den HAR altså givet en fantastisk stabilitet Internationalt, som jeg næsten ikke har fantasi til at forestille mig, at denne type fodbold kan. Men når resultaterne ikke længere følger med "pindsvinebold", så er det klart at tålmodigheden slipper op.
Jeg vil nu nyde en periode med mere optimistisk fodbold og håbe at det ikke bliver alt for naivt, så man ender med at ønske sig tilbage til 442Beton.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Har Zeca været en tur i portugal mens han havde karantæne? Han virker som en forvandlet mand.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Dejligt med noget godt underholdende bold. MEN er jeg den eneste det kan læse/lytte mellem linjerne? De fleste spillere siger jo at de nu er frigjorde, har en stor lyst til bold, ikke er underlagt store defensive regler. Det er fedt at se bold igen.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Spillet fra seneste opgør mod Sønderjyske fortsatte og Horsens havde ikke ret meget at byde ind med. De forsøgte enkelte gange med et højt pres, men det var ikke videre succesfuld. Herefter stod de meget dybt og kom ikke frem til ret meget. Deres plan var at få bolden ud på kanterne og slå indlæg til deres angribere. Hvordan den lige skulle komme derud, var der vist ikke nogen plan for og de blev presset så langt tilbage, at deres angribere for det meste var statister. De led under det vi så ofte før har været vidne til. Deres kæder blev for flade og de flyttede ikke (hurtigt) nok spillere ud til undertalssituationer. Deres forsvar var i den grad på overarbejde, mens deres midtbane hverken kunne gøre fra eller til.
Vores spil var igen imponerende dynamisk og selvom Horsens kom frem til et par gode sekvenser med indlæg og afslutninger i første halvleg (efter 12-15 minutters tid), så kom vi stærkt tilbage og kørte rundt med dem indtil vi ikke gad mere. Endnu mere imponerende er det, at vi havde en 17-årig med uden det skadede vores spil – næsten tværtimod. Derudover har vi så tit set, at vi har fejlet med at have et højt pres når modstanderen slår mange lange bolde, men dette var bestemt ikke tilfældet i dag og de tre midtbanespillere var også kampens bedste.
Der er dog stadig ting der kan forbedres. Vi ser stadig for sårbare ud, når modstanderen får bolden ind omkring vores centrale forsvarere. I dag lykkedes det Horsens at true os på indlæg og vi havde for svært ved at afvise dem. Begge backer fremstod noget svage defensivt og det er måske ulempen ved vores nye spillestil – en ulempe der vel er til at leve med. Vi skal dog til at være skarpere på markeringerne ved indlæg. I dag var der også sekvenser hvor Horsens lagde to mand omkring en central forsvarer, uden vi gjorde noget ved det. Det lykkedes dog ikke for dem, at få bolden ind til dem, men det må være noget der fokuseres på. Derudover synes jeg vi skal turde at holde bagkæden lidt højere oppe – særligt når Horsens vel ikke reelt kunne true os i dybden med deres angribere og vi fokuserer så meget på vores genpres.
Alt i alt en glimrende kamp med et misvisende resultat – vi burde have vundet endnu større. Vi gik død i anden halvleg og begyndte så småt at begå flere fejl. Det kneb også med opspillet, da løbevilligheden aftog og så må man sige, at Thomsen og særligt Mudrazija skuffede. Det lykkedes dem ikke at bringe mere energi på banen og selv efter 90 minutter var Daramy mere løbevillig. Dermed er truppen fortsat alt for smal og når indskifterne ikke brænder for at vise sig frem, så bliver det hårdt for startelleveren.
Om ikke andet så er det voldsomt positivt, at det er lykkedes at få mere ud af Biel og Stage. Jeg havde for længst dømt dem ude, men de leverer begge gode præstationer i dag. Thorups mere frigjorte spillestil har i den grad løftet holdet og så må vi håbe, at det også kan lade sig gøre at spille så imponerende mod bedre modstandere. Særligt kan man frygte for hvad der sker, hvis vi møder et hold der er bedre til at straffe fejl eller bedre til at bygge spillet op.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Men hvor det dog dejligt at høre Jess i pausen sige at vi skal lige gå efter et score et par mere, Ståle havde jo skiftet 5 offensive ud i pausen med 5 i forsvaret, nøj jeg er en glad mand.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Jeg er enig i betragtningerne. Med den nye og mere fremadrettede spillestil (MED 4 i bagkæden), så står vi langt bedre i forhold til at ramme bundhold, midterhold og sub-tophold der, hvor det gør ondt på dem. Det helt store (og i mine øjne altafgørende) spørgsmål er, når nu man har så fremadrettet en spillestil, hvor sårbar er man så mod tophold og forhåbentlig markant stærkere hold i europæiske turneringer?
Forhåbentlig får vi nogle positive svar i løbet af de næste to uger, hvor vi både møder FCN og FCM.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Forhåbentlig får vi nogle positive svar i løbet af de næste to uger, hvor vi både møder FCN og FCM.
Woah, phrasing.

På den lange bane er kravet naturligvis flere DM og gode resultater i Europa. Men Jess har overtaget en andens trup, som var skolet til beton-bold. Og derfor skal hans eksamen ikke være i de 2 kommende kampe mod FCN og FCM, men efter et par transfervinduer fra efteråret 2021 og frem.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Thomas L

Nej, og det har jeg heller aldrig ment, at de to kampe kommer til at fungere som en eksamen. Men det kommer til at være en ret god indikator for hvad vi skal tillade os at forvente resten af denne sæson. Om vi efter den dårlige sæsonstart skal stile efter Top-4 i denne sæson, som i hvert fald giver Conference League kvalkampe, om vi skal stile efter Top-2, eller om vi kan tillade os at stile efter mesterskabet. To nederlag, så skal vi være glade for Top-4 i første omgang, en sejr over FCN, men et nederlag til FCM, så er det Top-2, vi kan tillade os at stile efter, og med to sejre, så kan vi godt melde ud at vi går efter mesterskabet, trods den dårlige sæsonstart.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
FCK4LIF3
Jeg er også helt vild med det nye udtryk. Lad os se hvor langt det kan bære. Jeg er ikke sikker på at det holder mod uldjyderne. Men er klar på at give den alt hva den kan trække.
Når det så er sagt, så synes jeg ikke at det er SÅ vildt at vi har accepteret Ståles stil i så mange år. Den HAR altså givet en fantastisk stabilitet Internationalt, som jeg næsten ikke har fantasi til at forestille mig, at denne type fodbold kan. Men når resultaterne ikke længere følger med "pindsvinebold", så er det klart at tålmodigheden slipper op.
Jeg vil nu nyde en periode med mere optimistisk fodbold og håbe at det ikke bliver alt for naivt, så man ender med at ønske sig tilbage til 442Beton.
Ingen siger jo vi skal spille på samme måde internationalt. Det handler om at finde en balance og være god til at omstille sig fra Suppen til Europa. Især på modstanderens spillestil når vi møder stærke Europæiske modstandere. Dog håber jeg dog vi bliver langt bedre på omstillinger under Jess Thorup når vi forhåbentligt næste år skal spille Europæisk og så har jeg det fint med at spille kontrolleret defensivt som vi plejer i Europa. Tiden må jo vise om Jess lykkedes med det Europæiske projekt. Første omgang handler det om at få sejre i Suppen og styr på vores spil. Jeg er ret imponeret over hvad Jess har kunne fremelske spilleglæde og den form for presfodbold vi så i dag. Nuvel det var "Horsens", men vi så det også i store det mod Sønderjyske.
Vi er langt fra ovre "Krisen" endnu. Men disse 2 kampe er hvertfald mere end hvad jeg har turde håbe på i henhold til Flot spil og point på kontoen, taget i betragtning hvad jeg har set på de sidste 12-18 måneder.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Hvem siger at offensiv Thorup bold ikke kan bruges i Europa, nå ja det sagde Ståle.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Mjen
Hvem siger at offensiv Thorup bold ikke kan bruges i Europa, nå ja det sagde Ståle.
Tja og det har han jo ret i, men lad os se om det her også kan virke. Inden vi falder fuldstændig i svime over en god halvleg... hvor Zeca scorer på hovedet og Falks langskud for en gangs skyld ramte noget, så lad os give det lidt tid. Truppen har været hårdt ramt og vi har FCN kampen (Sønderjydske, som jeg ikke så) og nu en halvleg imod et pinligt ringe Horsens hold.
- Zanka kan jo kun blive bedre. Når kampformen begynder at komme
- Spillerne virker frigjorte (det gjorde de altså også under Ståle). Men det dynamiske kombinationsspil og de skiftende positioner ser godt ud sammen med det høje pres
- Det har været godt at få ro på og nogle point på kontoen
- forhåbentlig har Jess lagt 3 mandsforsvaret på hylden i lang tid nu
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Mjen
Hvem siger at offensiv Thorup bold ikke kan bruges i Europa, nå ja det sagde Ståle.
Vær venlig at udpege andre hold i Top-50 på UEFAs rangliste, som har lavere budget end FCK, og som samtidigt brillierer med offensiv fodbold i Europa. Lille hint: Der er kun 1 hold, som opfylder det første kriterie. De ligger på 45. pladsen, 14 pladser under FCK, og de har ikke spillet i et europæisk gruppespil siden 18/19 sæsonen..
https://kassiesa.net/uefa/data/method5/trank2021.html
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AC Horsens (06/12-2020 kl. 16:00)
Jeg missede desværre kampen pga. Arbejde.
Er der nogen der kan sætte et ord eller 2 på hvordan Pep gjorde det idag?