-
F.C. Københavns Fanradio
Guys, radioen er endelig tilbage. Det har taget sin tid, men nu er vi der. Under nyt navn. Løvetimen er lagt i graven for denne gang, og nu hedder vi F.C. Københavns Fanradio. Vi skyder showet i gang i morgen, med Jesper Helmin fra bold.dk, Christian Olsen fra Cooligans og vores egen ekspert udi tjekkisk og argentinsk fodbold Kristian Hertz.
Her følger lidt info om hvad I kan forvente af den nye radio. Vi håber meget at I vil tage godt imod os, og I er mere end velkommen til at komme med ris og ros til os, enten i tråden her eller på https://twitter.com/KbhFanradio. Vi høres ved!
Citat:
Det er en kæmpe fornøjelse at kunne meddele, at vi fra på mandag igen vil være i luften for at forkæle alle F.C. København-fans med dedikeret og seriøs fodboldsnak. Udgangspunktet bliver naturligvis alt der rører sig i det F.C. Københavnske univers, men vi vil også have tid og plads til at komme vidt omkring i fodboldens verden.
Vi har benyttet den lange radiotavshed til at sætte os ned og finde ud af hvilken retning radioen skal tages i. Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med klubben – her skal lyde en speciel tak til Christian Wolny og Jes Mortensen – og det har været rart at mærke, at klubben igennem hele processen tydeligt har tilkendegivet at de ønsker at radioen skal fortsætte.
Vi går fra at være klubben officielle radio til at være en fanradio. Derfor vil vi i fremtiden gå under navnet 'F.C. Københavns Fanradio'. Vi har fortsat studie i Parken, og vil fortsat have mere end almindelig gode muligheder for at komme tæt på spillere og trænere omkring klubben.
Vi vil som udgangspunkt sende mandag og fredag fra kl.17:00. Det er håbet, at vi med tiden også vil sende om onsdagen, men da vi er udfordret på teknikersiden, starter vi med to sendinger om ugen.
For fremtiden sender vi via dette link på Soundcloud:
https://soundcloud.com/fckfanradio – her vil I have mulighed for at høre dagens udsendelse, enten live eller når det passer jer. Download Soundcloud-appen og abonner på 'F.C. Københavns Fanradio', og lyt med på jeres mobil, tablet eller computer, lige når I har lyst. Vi håber også på, at kunne sende på radiofrekvensen 102,9FM igen, men det er lettere sagt end gjort at få tidsrummet mellem 17-18 igen. Vi arbejder dog på det.
Det er vores målsætning at levere underholdende, seriøse og originale programmer, med interessante gæster i studiet og forhåbentlig en masse gode debatter. Der vil i fremtiden være plads til at vi kan tage os friheder. Der skal være højt til loftet, og både plads til fans fra Sektion 12 og Nedre C til journalister fra dagbladene. Vi vil kunne rumme begge ting, og få perspektiver fra flere forskellige sider. I og med vi ikke længere er en officiel radio, har vi også visse friheder nu. Der skal være plads til at sige, at vi mangler en ny angriber, eller at vores dødbolde stinker. På en ordentlig måde naturligvis. Brovtende bodegasnak, bliver det aldrig. Det må I på unavngivne TV-kanaler for at få.
På vegne af hele holdet kan jeg kun sige, at vi GLÆDER os til at komme i gang. Vi lyttes ved på mandag!
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Den første udsendelse kan nu høres lige her: https://soundcloud.com/fckfanradio
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Så er vi også kommet på Facebook. Giv os et like og følg med i hvad vi går rundt og laver! Vi vil tease for programmet, komme med konkurrencer, linke til færdige programmer og meget andet. I er også mere end velkommen til at komme med forslag til emner vi kan tage op, og generel ris og ros.
https://www.facebook.com/KbhFanradio
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Super, Wilkins. Et Like er smidt afsted.
Men må jeg så samtidig stærkt tage afstand fra jeres cover billede. Selvom det er sjovt at blive mindet om at skulle grine af BIF i dag, så irriterer det mig grænseløst, hver gang jeg kommer forbi et sted med ulovlig FCK grafitti ude i vores dejlige by - eller alle andre byer for den sags skyld (nu kan jeg ikke se hvilken tog station det er fra). Men det er ikke noget, jeg som FCK fan vil associeres med.
// En gammel gnaven mand
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Er der mulighed for at downloade programmerne som mp3, hvis man af en eller anden grund ikke har mulighed for at streame?
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
angatyr
Er der mulighed for at downloade programmerne som mp3, hvis man af en eller anden grund ikke har mulighed for at streame?
Det komplicerede problem, det kan jeg godt løse :-)
Hvis du klikker på Brokkes link et par indlæg herover, så kan du klikke videre på den lille download knap lige under udsendelsen :-)
Til gengæld synes jeg, at det er lidt irriterende, at jeg ikke bare kan tilføje FCKFanradio i mit eksisterende podcast-program på min telefon. Men måske nogen kan løse det problem lige så nemt???
ougar
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
ougar
Det komplicerede problem, det kan jeg godt løse :-)
Hvis du klikker på Brokkes link et par indlæg herover, så kan du klikke videre på den lille download knap lige under udsendelsen :-)
Til gengæld synes jeg, at det er lidt irriterende, at jeg ikke bare kan tilføje FCKFanradio i mit eksisterende podcast-program på min telefon. Men måske nogen kan løse det problem lige så nemt???
ougar
Det er jo genialt! Jeg forsøgte mig med mobilappen, hvor jeg ikke kunne finde en downloadmulighed, men så kan jeg jo bare hente den på computeren, som jeg alligevel gør med andre podcasts.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
DaneX
Men må jeg så samtidig stærkt tage afstand fra jeres cover billede. Selvom det er sjovt at blive mindet om at skulle grine af BIF i dag, så irriterer det mig grænseløst, hver gang jeg kommer forbi et sted med ulovlig FCK grafitti ude i vores dejlige by - eller alle andre byer for den sags skyld (nu kan jeg ikke se hvilken tog station det er fra). Men det er ikke noget, jeg som FCK fan vil associeres med.
Også stærk afstandtagen herfra. Dog mest, fordi der ganske tydeligt skulle have stået "grine ad", og ikke "grine af". Den slags grammatiske uduelighed er ikke noget, jeg som fan vil associeres med ...
[Og ja, Jobbeelg og DaneX, det gælder også selv om DSN måtte have accepteret forkerte former for at hjælpe dem, der ikke kan finde ud af det, for at gøre dem en bjørnetjeneste. Eller hvad det hedder ;-)]
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
-smølle
Også stærk afstandtagen herfra. Dog mest, fordi der ganske tydeligt skulle have stået "grine ad", og ikke "grine af". Den slags grammatiske uduelighed er ikke noget, jeg som fan vil associeres med ...
Siger du det?
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Glimrende program må jeg sige! Men var jeg den eneste der havde lidt problemer med at høre en af deltagerne? Det var som om en af mikrofonerne ikke virkede hvilket jo nogle gange gjorde det lidt svært at følge med.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Django

Nej det var lidt irriterende. Men ellers et helt fantastisk program. Synd det blev aflyst fredag, da jeg havde glædet mig som et lille barn til at høre mere.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
-smølle
Også stærk afstandtagen herfra. Dog mest, fordi der ganske tydeligt skulle have stået "grine ad", og ikke "grine af". Den slags grammatiske uduelighed er ikke noget, jeg som fan vil associeres med ...
Det er meget muligt, men...
Citat:
Der kan være valgfrihed mellem af og ad i forbindelse med målet for en bevægelse, handling eller ytring. Det gælder især verber der beskriver smil og latter (fx at le, at grine, at smile) men også andre:
Han fløjtede ad/af pigen.
De gør aldrig nar af/ad ham.
Du skal ikke grine ad/af mig!
Han smilede ad/af hendes anstrengelser.
Bemærk at der ikke er valgfrihed ved fx smile, grine og le i forbindelse med årsag, anledning eller middel. Her skal man bruge af.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Super godt program i dag!
Jeg vil meget gerne abonnere på programmet på Podcast Republic(som jeg bruger på min telefon), men når jeg søger, er det kun Løvetimen, der kommer frem - med sidste program fra 9/12 2013.
Skal man bruge soundcloud for at høre det?
Vh. Simon
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Jeg vil også lige benytte min indlæg nummer 1000 til at rose jer for det gode arbejde. Det er fantastisk at have et seriøst fodboldprogram med udgangspunkt i København, men hvor der også er plads til den generelle snak og kompetenter gæster uden særlig tilknytning til FCK.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Vi er kommet på iTunes!! Det tog lige to ugers tid, men nu er vi der! Klik på linket her og skynd jer ind og abonnér: https://itunes.apple.com/dk/podcast/...3960?l=da&mt=2
Må jeg i samme forbindelse sige, at det i dén grad varmer, med de mange rosende ord I har sendt vores vej, efter vi igen er begyndt at sende. Det er en fornøjelse at vide, at I sidder derude og synes godt om vores arbejde, og lytter med. Tak!
Vi synes også, at vi har fået en rigtig fin start og vi nyder at være tilbage!
Flere har i øvrigt også nævnt den noget skrantende lyd, vi har haft på vores to første udsendelse, og trust me - vi arbejder på det. Der bliver kigget på forskellige løsninger, men da vi er drevet af frivilligt arbejde, så er der ikke råd til at gå ud og storinvestere i nyt udstyr som det første. Men det skal blive bedre, og det bliver det også!
På vegne af hele crewet omkring F.C. Københavns Fanradio, endnu engang tak!
(og fortæl jeres sidekammerat i Parken om os)
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Wilkens
Vi er kommet på iTunes!! Det tog lige to ugers tid, men nu er vi der! Klik på linket her og skynd jer ind og abonnér:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/...3960?l=da&mt=2
Må jeg i samme forbindelse sige, at det i dén grad varmer, med de mange rosende ord I har sendt vores vej, efter vi igen er begyndt at sende. Det er en fornøjelse at vide, at I sidder derude og synes godt om vores arbejde, og lytter med. Tak!
Vi synes også, at vi har fået en rigtig fin start og vi nyder at være tilbage!
Flere har i øvrigt også nævnt den noget skrantende lyd, vi har haft på vores to første udsendelse, og trust me - vi arbejder på det. Der bliver kigget på forskellige løsninger, men da vi er drevet af frivilligt arbejde, så er der ikke råd til at gå ud og storinvestere i nyt udstyr som det første. Men det skal blive bedre, og det bliver det også!
På vegne af hele crewet omkring F.C. Københavns Fanradio, endnu engang tak!
(og fortæl jeres sidekammerat i Parken om os)
Kan I ikke lave lidt fundraising til det (lyd)udstyr der skal bruges? Der kan vel findes noget temmelig godt semiprof gear og mon ikke der er en del, der kan finde en tyver eller to, som de er villige til at smide jeres vej...? jeg vil i hvert fald gerne og mange bække små giver som bekendt... nyt lydudstyr til Fanradioen...
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Denne gang virkede det faktisk som om at den fejlende mikrofon fra sidst som Morten Crone havde denne gang, var den bedste. De andre mikrofoner virkede overstyrede. Så måske løsningen blot er at skrue lidt ned for følsomheden af de andre mikrofoner?
Men det har I nu nok styr på! :-)
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Hej alle,
Vi skal nok se på (eller rettere lytte til) det med lyden inden eftermiddagens program.
Derudover kan jeg sige, at vi i dagens udsendelse vil debattere midtugens semifinaler i Champions League og se frem mod returkampene, vi vil drøfte FCK's kommende sommeroprustning på transferfronten, og så vil vi se frem mod weekendens runde i Suppen.
Panelet vil (foruden undertegnede) bestå af vores egen Jeppe Henriksen, Martin Davidsen fra Tipsbladet og Andreas Dithmer fra forza.dk.
vh
Anders Kampmann
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Lidt reklame for gårsdagens program, hvor Kristian Hertz og Christian Olsen var gæster i studiet, og hvor Olsen bl.a. fik harceleret kraftigt over EkstraBladets Glen-billeder, og deres dækning af hele den midtjyske guldfest.
Der blev også kigget tilbage på sejren over AaB, og frem mod de tre resterende kampe i sæsonen; hvad skal vi forvente af dem? Og får nogle af de unge eventuelt en chance fra start? Og hvad med ham De Ridder.. er han færdig, eller hvad?
Lyt til programmet her: https://soundcloud.com/fckfanradio/220515a og abonner på programmet på iTunes her: https://itunes.apple.com/dk/podcast/...3960?l=da&mt=2
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Wilkens
Lidt reklame for gårsdagens program, hvor Kristian Hertz og Christian Olsen var gæster i studiet, og hvor Olsen bl.a. fik harceleret kraftigt over EkstraBladets Glen-billeder, og deres dækning af hele den midtjyske guldfest.
Der blev også kigget tilbage på sejren over AaB, og frem mod de tre resterende kampe i sæsonen; hvad skal vi forvente af dem? Og får nogle af de unge eventuelt en chance fra start? Og hvad med ham De Ridder.. er han færdig, eller hvad?
Lyt til programmet her:
https://soundcloud.com/fckfanradio/220515a og abonner på programmet på iTunes her:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/...3960?l=da&mt=2
Stor ros for jeres arbejde. I laver et super godt program!
Hvis jeg skal komme med lidt konstruktiv kritik, så er det, at der måske går lidt identitetskrise i programmet. Fx i gårsdagens program, der var 75 % FCK-relateret og de sidste 25 % var angående international fodbold. Forstår ikke behovet for, at man i de sidste 25 % af tiden, går fra at være FCK-FanRadio, til at være et af de almene debatprogrammer, som der i forvejen er så mange af. Hvem jeres målgruppe er, giver sig selv. Spørgsmålet er, om man ikke rammer lidt forbi, med de sidste 25 % ?
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Fedt i havde fået Hertz i studiet, han er altid værd at lytte til
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Hej Tdj, og de gode folk på Fanradioen
Jeg synes faktisk, at det er en af styrkerne ved programmet, at det ikke kun er København der diskuteres. Det skal selvfølgelig primært være et program med relation til København, men jeg synes at der indtil videre er fundet en god balance mellem det rent københavnske, det lidt bredere dansk fodbold-relaterede og så det internationale, navnlig fordi det sidste de gange jeg har hørt med, er blevet holdt til et enkelt aktuelt emne.
Hvis jeg sammenligner med de to andre fodboldpodcasts fra 24/7 og Politiken, og også det hedengangne DR's fodboldmagasin, var der ofte tendens til at hvert program skulle nå hele vejen rundt om engelsk fodbold, Barcelona og Real Madrid hver gang, og gerne også et par ligaer mere. Her syntes jeg Fanradioen indtil videre har været mere fokuseret, og så kan jeg godt leve med ikke at være særligt interesseret i eksempelvis Liverpool. Desuden sker der ikke altid så meget endda i det københavnske fodboldunivers, at det altid vil kunne fylde en sendeflade ud, som vi så det med Løvetimen.
Jeg håber også, at I på Fanradioen fortsat vil holde jer fra to af de største irritationsmomenter ved de to andre podcasts, nemlig indslag som 'ugens tackling' og oplæsning af diverse twitter-dilletanters opdateringer. Og så ville jeg gerne se, måske i de mere rolige perioder uden kampe, kunne lave tema-programmer, eller måske endda portrætprogrammer. Det kunne være om en særlig spiller, sæson, begivenhed eller kamp i Købehavns historie.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Mads740

Jeg er også helt hooked på fanradioen, kanon arbejde! Men jeg er mere tilbøjelig til at give Tdj ret her. Den highlightede linje i dit eget indlæg er i min optik belæg nok for at sige, at der ALTID er FCK emner nok til at udgøre en hel time.
Fortsæt endelig det lækre arbejde. Big up her fra.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Jeg kan sagtens forstå hvis i ikke har den helt store viden til ungdomsholdene i Fanradioen, men hvis det var muligt synes jeg også at det kunne være super fedt hvis i kiggede nærmere på School of Excellence, en specifik årgang, eller måske endda et par specifikke spillere. Jeg er klar over at FCK har meldt ud at man ikke skal forvente det store fra SOE de næste par år, men det er i mine øjne altid interessant at følge ungdomsudviklingen lidt :P Jeg håber at i vil tage det til overvejelse, men generelt er det et super program i har fået stablet på benene! Keep up the good work!
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Mads740
Hvis jeg sammenligner med de to andre fodboldpodcasts fra 24/7 og Politiken, og også det hedengangne DR's fodboldmagasin, var der ofte tendens til at hvert program skulle nå hele vejen rundt om engelsk fodbold, Barcelona og Real Madrid hver gang, og gerne også et par ligaer mere. Her syntes jeg Fanradioen indtil videre har været mere fokuseret, og så kan jeg godt leve med ikke at være særligt interesseret i eksempelvis Liverpool. Desuden sker der ikke altid så meget endda i det københavnske fodboldunivers, at det altid vil kunne fylde en sendeflade ud, som vi så det med Løvetimen.
Når man kalder sig F.C Københavns Fanradio, så synes jeg, at man er en smule "forpligtet" til, at belyse FCK-relateret emner, og derigennem leve op til navnet. Det kan være emner der både indirekte og direkte har en forbindelse til FCK. Fx vil det være relevant, at kigge på forhold i Superligaen, da disse har en indirekte forbindelse til FCK.
Et svar jeg synes kunne være interessant, er svaret til spørgsmålet: Hvorfor er træner situationen i Real Madrid et emne, der skal diskuteres i FCK's fanradio?
Vil igen huske at sige, at jeg er stor fan af programmet, og glæder mig til dagens podcast.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Tdj89

Jeg er meget på linje her. Jeg hører Fanradioen for at høre FCK diskuteret og analyseret. Og det er (med al respekt) vel også netop (udelukkende) det emne, som deltagerne (måske gæsteeksperter undtaget) har kompetencer indenfor.
Når det er sagt, så er jeg også stor fan af programmet og jeg er virkelig lykkelig for, at der er mennesker som gider bruge sin kostbare tid på at diskutere vores klub. Tak!
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Først og fremmest vil jeg sige, at det er enormt dejligt at mærke, at der sidder folk derude der er glade for vores program. Det er lavet af en flok frivillige fodboldtosser, og det varmer virkelig at kunne fornemme, at der er interesse for projektet. Så tak!
Vi er ganske rigtigt et program, der skal have vores primære fokus på FC København, og det synes jeg også vi har. Men vi vil også for fremtiden i større eller mindre grad rette vores opmærksomhed mod hvad der ellers sker i fodboldverdenen.
Vi skrev det i øvrigt også i vores skriv om relanceringen af radioen:
Citat:
Det er en kæmpe fornøjelse at kunne meddele, at vi fra på mandag igen vil være i luften for at forkæle alle F.C. København-fans med dedikeret og seriøs fodboldsnak. Udgangspunktet bliver naturligvis alt der rører sig i det F.C. Københavnske univers, men vi vil også have tid og plads til at komme vidt omkring i fodboldens verden.
Vi må også være ærlige og sige, at det ikke er fordi, at der er specielt meget at tale om i øjeblikket, når det kommer til FC København. Det er begrænset hvor mange gange vi kan sige, at vi fandeme trænger til en ordentlig angriber. Det kunne lynhurtigt blive gentagelse på gentagelse, og ikke noget reelt substantielt. I bund og grund er vi ikke herre over omstændighederne. At sende to timer hver uge, og KUN tale FC København.. det er vores vurdering, at det simpelthen ikke ville blive speciel god radio, sådan som situationen er lige nu.
Det bliver givetvis muligt igen inden længe. Nu åbner transfervinduet snart, vi skal til at spille træningskampe, og så venter Europa League-kval-kampene lige om hjørnet. Så der skal nok blive rigeligt at tale om. Men det er reelt set en redaktionel beslutning, at vi også snakker om andet end FC København, når vi ikke føler at vi kan fylde et program kun med FCK-stuff.
Det er i øvrigt også planen, at vi vil lave både profil- og temaudsendelser. Den første kommer måske endda inden sommerferien.
Igen vil jeg gerne understrege, at vi er meget glad for al respons på programmet. Det er en fornøjelse at lave programmet, og det bliver kun federe af at man ved, at der sidder engagerede lyttere derude og lytter med :-)
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Tak for et fint program!
Ligesom studiegæsterne er jeg også ret stor fan af Europa League ;-)
Så jeg kan da lige indskyde lidt info til Olsen, der er træt af kampene kl. 21.05 i Parken – den sidste hjemmekamp på det tidspunkt ligger helt tilbage for godt fem år siden, 18. februar 2010 mod Marseille! Måske det er de mellemliggende Champions League-kampe, du forveksler med? :-)
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
jeg har lyttet til et par af udsendelserne og har det fint med, at programmet ser ud over egen næsetip og også beskæftiger sig med fodbold generelt. Der er ingen grund til at fylde en time med FCK, hvis der reelt ikke er noget at tale om. Man kan måske med rette argumentere for, at der var for lidt FCK i den seneste udsendelse, men igen - hvis der ikke er det store at tale om, så tror jeg mest bare man kommer til at træde vande og så bliver det efter min mening bare mere uinteressant at lytte til. Så hellere diskutere Superligaens fremtidige struktur, der jo også er relevant for FCK, end en time om Sønderjyske-kampen, hvor ingen af holdene har noget at spille for.
På dette forum er der også plads til at skrive om alt muligt andet end FCK. Dermed ikke sagt, at panelet skal diskutere folketingsvalg eller hvad de skal have at spise i aften :-). Men ellers håber jeg bare I fortsætter i samme spor.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Jeg ser meget frem til hver udsendelse og er meget begejstret. Der kan dog godt arbejdes med lyden, så idéen om, at indsamle donationer til forbedret udstyr synes jeg er en god idé, som I burde tage op.
Ang. indholdet i selve udsendelserne, så foretrækker jeg, at 75-80% af udsendelse omhandler FCK. Bryder mig personligt ikke om Europa League, Champions League og Premier League snakke, da vi har FodboldFM, Politikens Fodboldmagasin samt diverse tv debatprogrammer til de områder.
Men ros skal der også til. Super vært, Christian Olsen er en fornøjelse og fedt at I får så fine gæster i studiet, som fx. Jesper Simo, Morten Crone, Stansbury osv.
Men som tidligere nævnt, så nyder jeg i stor stil jeres program. Keep up the good work!
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
I fredagens udsendelse nævnte I, at I var tilbage med mere radio allerede mandag. Umiddelbart kan jeg ikke finde nogen udsendelse? :-)
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Hej. Først tak for fantastisk arbejde. :)
Jeg forstår at det kan være svært at få eksperter til at snakke om FCK i 2 timer i perioder hvor der helt naturligt ikke sker så meget i klubben eller ligaen. Jeg vil forslå at man i de perioder prøver at besætte gæste stolen(e) med personer der har andre ting at byde ind med, end fodboldeksperterne. Det kunne være tidligere FCK spillere som kunne fortælle anekdoter (dem bliver man aldrig trætte af at høre). Det kunne også være fans med noget på hjertet, som Sebastian Dorset eller nogen af initiativtagerne fra S12. I kan sikkert komme på mange flere som kunne snakke om FCK uden at det skal handle om formationer eller resultater.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Lokomotiv Luxus
I fredagens udsendelse nævnte I, at I var tilbage med mere radio allerede mandag. Umiddelbart kan jeg ikke finde nogen udsendelse? :-)
Hej
Det var desværre ikke muligt for nogen af os at være teknikkere i mandags og er det heller ikke i morgen torsdag, så ingen FCK Fanradio før på mandag.
Med venlig hilsen Jonatan
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Halløjsa!
To gange ros herfra – først og fremmest for, at det er skønt at det er et 'født' podcast. Det ville ikke gøre mig noget som helst, hvis I aldrig kommer i radioen. Chat/debatter er forlængst blevet et format, der virker meget bedre i portioner man selv kan gå ind og ud af, og som finder vej ned på telefonen, når de nu engang er klar.
Og så for at lyden, der gav en del problemer i de første par afsnit, er blevet klart bedre siden da. Jeg lagde først mærke til et stykke inde i programmet sidst, at jeg ikke havde lagt mærke til noget teknisk knas ;-)
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Har nogen fundet ud af at få feedet ind i en helt almindelig podcast-klient? Jeg tror sgu ikke, jeg får hørt det før, jeg får fundet ud af det.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
vinter
Har nogen fundet ud af at få feedet ind i en helt almindelig podcast-klient? Jeg tror sgu ikke, jeg får hørt det før, jeg får fundet ud af det.
Hvis du er apple-mand, så kan du søge på den i iTunes.
Itunes-linket er: https://itunes.apple.com/dk/podcast/...3960?l=da&mt=2
RSS-feedet findes her: http://feeds.soundcloud.com/users/so...893/sounds.rss
Til de interesserede, så bruger jeg http://itunes.so-nik.com/ til at finde RSS-feedet fra et iTunes-link. Det kan godt være besværligt, at finde linket manuelt :-)
ougar
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
ougar
Nu kan man jo godt bruge iTunes, selvom man ikke har nogle produkter med æblet på, men tak for adressen til RSS-feedet, så jeg nu kan smide iTunes ad helvede til igen.
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Der er Santander-tema i Fanradioen i dag. Vi sender en times tid udelukkende med fokus på Federico Santander. Hvad er det for en gut, vi er i færd med at skrive kontrakt med? Det fortæller Christian Olsen og Kristian Hertz alt om - de har kigget Youtube og Wyscout igennem, og er klar til at tsunami-informere jer om Santanders styrker og svagheder!
Podcasten er ude ca. kl. 18.00 og vil kunne høres her: https://soundcloud.com/fckfanradio
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Du har tidligere snakket om, at det kan være svært at fylde tiden ud med FCKsnak. Kunne I overveje at åbne for muligheden for, at der kan stilles spørgsmål inden udsendelserne, som i efterfølgende udvælger inden programstart?
-
Re: F.C. Københavns Fanradio
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Tdj89
Du har tidligere snakket om, at det kan være svært at fylde tiden ud med FCKsnak. Kunne I overveje at åbne for muligheden for, at der kan stilles spørgsmål inden udsendelserne, som i efterfølgende udvælger inden programstart?
Ville være et rigtig interessant del-element - specielt i disse tider med det nye sort, der er de involverende sociale medier!