And so it begins. Eller det har været igang i noget tid.
https://www.bt.dk/superligaen/lars-s...veldrevne-klub
Printable View
And so it begins. Eller det har været igang i noget tid.
https://www.bt.dk/superligaen/lars-s...veldrevne-klub
Hvad mener du? Jeg synes det er en befriende udmelding fra en ejer. Specielt fordi det er den ejer der har været kortest i klubben. Samtidig siger han noget mange har råbt højt om i mange år, hvor det altid er blevet skudt ned med argumenter om international stil og lignende. Faktum er, at siden 2014 har man i FCK lige så stille udvandet og nedbrudt den sportslige ledelse. Det er rart hvis klubben nu bruger alle kræfter på at genopbygge den. Som jeg har skrevet tidligere, så er det ikke tilfældigt, at Benham har statistik der tydeligt underbygger, hvor meget managerledede klubber underpræsterer i forhold til deres budgetter, og at hans klubber tager den stik modsatte retning ledelsesmæssigt.
Han har jo ret (FCN gør det også godt, men er ikke så interessante i denne sammenhæng). Jeg synes, det er fint, at han sætter ord på det, mange af os kan se. Og heldigvis udtrykker han også ambitioner for fremtiden.
Jeg synes ikke det er et cirkus når man går ud og erkender fcm har gjort det godt og pt er danmarks bedste klub. Det havde da været forfærdeligt hvis Seier havde påstået det modsatte, så ville jeg virkelig føle vi var på røven. Men Seier fornægter ikke realiteterne og jeg er glad for han skriver at ambitionen er at fck skal tilbage i toppen.
Så det er for mig at se ganske fint det Seier skriver i forhold til troen på fremtiden for fck.
For at løse et problem er første step at anerkende at man har et problem ... Seier anerkender vel bare tingendes tilstand her.
FCM har været bedre drevet snart et godt stykke tid ... om det har været siden '14 eller '17 er vel mindre vigtigt. Javel, FCM mangler stadigt lidt af den internationalle pondus der gør at de kan følge med i Europa, men det har forsåvidt ikke nogen indflydelse på om hvor godt de er drevet, men nærmere om hvor langt i deres projekt de er kommet.
Jeg synes det er forfriskende med Lars Seiers udmelding - Endelig tør vi tage bladet fra munden og erkende at der er noget galt. Det er første skridt på (den lange) vej imod genrejsning. Hvor har jeg ofte fået lange løg af at høre Ståle forsvare både spillere og spilestil efter endnu et nederlag.
Boilesens kommentarer efter kampen igår er ligeledes befriende - Og samtidig hovedet på sømmet i forhold til hvad der er galt.
Jeg er skuffet over at vi virker bange på bolden. Vi vidste, vi skulle igennem den første fase af deres pres, og så kunne vores muligheder opstå, men vi spillede for mange alibi-bolde til siden eller bagud. Vi sendte i bund og grund bare lorten videre til næste holdkammerat, og det holder simpelthen ikke. Vi skal tage ansvar for os selv og hinanden.
Summa summarum - En stor del af vores spillere har simpelthen ikke niveauet der kræves for at trække den hvide trøje over hovedet. De har ikke fodboldmæssigt niveau, ligesom det mentalt halter gevaldigt.
Bartolec, Stage og Pierre har alle været ufattelig dårlig siden den dag de kom til
Fischer er efterhånden en joke at se på
Daramy mangler stadig meget på slutproduktet
Kaufmann - Tænk hvad en dygtig manager kunne have fået ud af de penge
Biel - Tænk hvad en dygtig manager kunne have fået ud af de penge
Zeca var så suveræn god tidligere, men mentalt er han ved at være udkørt
Bjelland og Thomsen gider jeg næsten ikke engang kommentere på
Der venter et KÆMPE oprydningsarbejde før at vi igen er konkurrencedygtige og jeg er glad for at det ikke er Ståle der skal stå for det. Vi har brug for nytænkning og at starte "forfra"
Og sidst men ikke mindst til alle Ståle elskerne derude - Lad nu være med at peg fingre af Jess fordi resultaterne ikke flasker sig dag 1 efter Ståle - Det er Ståle der har sat os i den her lorte situation med hans utallige fejlkøb. Og det er ledelsen der har ladet stå til i ALT for lang tid.
Jeg er stadig deprimeret her til morgen.
Hård weekend for Lars Seier...
Vel skrevet og er 100 % enig.
Jeg har bare stadig svært ved at begribe at vi er endt i denne situation. Man har godt nok sovet i timen i flere år siden vi nu står i så miserabel en situation. Man har simpelthen været for kæphøje i troen om at tingene bare kunne køre derud selvom MANGE især her på skakten har kunne se de åbenlyse problemer. Tak Ståle....
Nordens Største klub ??. Not so much. Vi er "Fucking Miles away"
Jeg er i og for sig ikke uenig med dig. D0et er godt, og nødvendigt at der sker noget nyt. Men lige nu er vi, FCK, klubben alle griner af. Der hjælper det ikke, at en storaktionær med 20% (?) af aktierne taler frit fra leveren på facebook. Så min anke er at han ikke holder kritikken internt. Specielt nu hvor man har taget beslutningen at noget nyt skulle ske, og at vi var kørt fast. Og at vi måske er flere år bagud end blot 2020. Som du selv skriver kan denne krise nemt argumenteres tilbage til 2017, og måske 2014. 2014 er jeg nok ikke enig i. Hvis du sætter datoen til 2014, kan den nemt rykkes til 2011, hvor vi siden da har famlet lidt i blinde efter "what now" og endte med at gå med det der tidligere virkede, og havde succes med det i en periode.
Enig i at alle griner af FCK og mange fryder sig helt sikkert over den situation fck befinder sig i nu. Men det er jo på baggrund af situationen og ikke hvad Seier skriver.
Det at han skriver det offentligt gør at trykket af situationen bliver taget ud, der er ikke så meget at komme efter for kritikere og presse. Det er for mig befriende at der bliver sagt netop det som alle kan se, at FCM er bedre drevet end FCK.
Samtidig er det jo godt for os fans at han skriver at der bliver arbejdet på at ændre situationen. Det giver da ro hvis man ved situationen bliver håndteret, fremfor den panik der kan opstå ved total tavshed.
Det vi alle med rette er bekymrede for er vel om bestyrelsen kan og lykkes med at sammensætte den rigtige sportslige ledelse til igen at blive førende i Danmark og forhåbentlig bedre end tidligere. Økonomien presser også, vi ved ikke om der er penge til at ændre situationen. Men det at Seier skriver som han gør, giver for mig ro og tro på at bestyrelsen gerne vil holde liv i fck. Tavshed havde givet mig panik følelser og akut angst for om klubben var under afvikling.
Palle P giver et godt svar på det meste. Årsagen til, at jeg skriver 2014, er, at det er det år Ståle gøres til manager. Manager-rollen er idiotisk i alle de klubber den findes. Den fjerner kompetencer og mulige synergier, den ødelægger kontinuiteten når manageren forsvinder og den gør kæmpe virksomheder afhængige af én mands kunnen. Rasmus Ankersen blev latterliggjort - bl.a. af Ståle - da han i 2017 omtalte træneren i FCM som en mellemleder. Jeg ved han griner bag krøllerne over kritikken i dag.
Jeg har ikke tænkt mig at pege fingre af selve resultatet, som vi alle vidste kunne komme. Især når nu vi manglede 2 spillere i den normale start-11'er (Zeca & Ankersen). Og jeg anerkender fuldt ud at Ståle har skudt forkert i mange handler, og at ledelsen ikke har haft det rette touch ift. at følge med i hvad der sker med holdet, grundet det begrænsede antal fodboldfagligt kompetente mennesker i bestyrelsen og ledelsen.
Men hvad jeg i den grad har tænkt mig at kritisere, er at 20 års kultur og DNA med zoneforsvar med en 4-backkæde, som alle talent- og seniorhold i FCK har arbejdet med og har optimeret på under mange kompetente trænere (Hodgson, Backe, Ståle, Nilsson, Jacobs og Ståle igen), og har opbygget den internationale profil på baggrund af, sikret 13 gruppespil på 15 år, og scoutet på baggrund af, i løbet af blot 4 træningsdage (heraf to restitutionsdage uden taktisk indhold) og en pokalkamp smides ud med badevandet og beslutter sig for at køre mand-mand med et ramponeret hold, hvoraf mange ikke har spillet mand-mand i flere år, hvis nogensinde, mod et hold, man ikke har besejret i 4 år på udebane, og som både har en "ideologisk" (Jylland vs. København) og sportslig grund til at ville sætte os eftertrykkeligt på plads.
Den ændring i tilgangen kan man ikke engang kalde for et gamble, det var ret og slet "recipe for disaster".
Hvis Lars Seiers kritik ene og alene retter sig mod Ståle, er det jo herligt, at alt kan blive vendt bare med en enkelt fyring. Men eftersom Seiers meritter ikke er som fodboldorakel, går jeg ud fra, at hans kritik i stedet retter sig mod ledelsen af FCK - altså særligt i bestyrelsen, som (trods alt) leder klubben. Som en af hans gode bekendte, Flemming Østergaard, altid har sagt, vindes kampe i bestyrelseslokalet. Dette lokale har Seier valgt at sætte sig udenfor, og mig bekendt er der ikke skiftet ud her.
Selvfølgelig spiller Ståle OGSÅ en rolle i det her. Men det virker i mine øjne naivt at tro, at en mand bærer det samlede ansvar. Den store forskel på FCM og FCK er jo netop, at hele butikken kører flot videre, uanset hvem der er træner. Og det er heller ikke sportschefens fortjeneste alene. Det er alt fra direktør til træner til spiller. Og det er vel netop det, vi skal lære af. At det hele ikke står og falder med en mand. Eller to for den sags skyld.
Det eneste jeg vil klandre bestyrelsen for er at man ikke tog tog konsekvensen langt tidligere og sparkede Ståle ud af døren og startede med at omorganisere klubben. Ja måske man slet ikke skulle have givet Ståle så meget magt fra start. MEN Ståle bære i min bog det største ansvar. Undskyld mig, men manden har efter danske standarder fået økonomiske muligheder stillet til rådighed som kun andre trænere i Danmark kunne drømme om. Det er Ståle som har ansat/fyret de folk han ville i sit eget "billede".
Jeg er med på du er efter Bestyrelsen, men hold kæft, hvor er jeg skuffet over Ståle. Han har haft alle muligheder for at rette op på tingene, men fejlede fuldstændigt i mine øjne. Han har haft en stor aktie i at vores kære klub er Bombet mange år tilbage.
Og hvordan er det nu gået de sidste mange gange i Herning med det fantastiske zoneforsvar? Hvis Jess taktisk vil spille mand-mand forsvar i fremtiden, så kan han da lige så godt begynde at få det implementeret asap i stedet for at holde fast i et eller andet, der heller ikke har virket de seneste år. Sidste sæson blev der lukket 42 mål ind. Sæsonen 18/19 endte godt nok med et mesterskab, men stadig med 37 mål lukket ind. Sæsonen 17/18 (4. plads - gys) blev der lukket 47 mål ind. Mål lukket ind i sæsonerne 19/20 og 17/18 er ikke set siden 90'erne. Måske kunne kampen mod FCM være endt endnu værre med zoneforsvar...
Imponerende hvordan alle tråde uanset overskrift handler om, hvor dårligt Ståle har gjort det de sidste 4-6 sæsoner, selv efter vi har fået ny træner..??!?
Kom nu videre..!! Selv de mest inkarnerede Ståle-sympatisører har erkendt, at det ikke var særlig godt til sidst.
True, men man har vel været bundet op i det hjørne der hedder: Så længe Ståle kvalificere os til Europa så er alt godt. Man MANGE herinde på skakten har jo i en årrække kunne se at selve "spillet" på banen under Ståle har været kritisabelt. Selv forrige år, hvor vi vandt DM guld, var der tegn på det, men der havde vi jo One Man Army Robert Skov samt til dels N'doye som gjort os en smule blinde på de underliggende problemer.
Selv den samlet Sportspresse har jo nærmest ikke turde prikke til problemerne før til allersidst "Ståle bare skal have mere tid så laver han en turnaround"Så jo Bestyrelsen har det "overordnet" ansvar, men Verden selvfølgelig ikke sort og hvid, så man går vel hellere ikke ud at fyre en træner efter et DM guld trods alt.
Men det bestyrelsen skulle have gjort laaang tidligere er selve omorganisering af Klubben. D.v.s have ansat Sportsdirektør og finde kvalificeret folk til diverse poster. Men man har jo ikke haft nosserne til det fordi Ståle var gud :)
Du glemmer, at Ståle rent faktisk også formåede at stå for en del gode salg med nettooverskud (Robin, Vavro, Skov, Jeronen bare for at nævne nogle), og at det var en del af den forretningsmodel, som gjorde, at bestyrelsen ikke blandede sig i noget, den absolut ikke har forstand på. De salg er jo også grunden til, at Stage, Kaufmann og Biel er købt. Den del kritiserer jeg ikke, da alle klubber alt efter niveau, økonomi og status må investere i spillere uden at have sikkerhed for, at man opnår success.
Korrekt, man kan så diskutere om det er en klog forretningsmodel, hvis man samtidig tørster efter at komme i CL og man efterfølgende nogle uger forinden vælger at Sælge top kortet Robert Skov. Om det var en underhånds aftale Ståle havde lavet, eller om Bestyrelsen skulle have dikteret dette ved jeg ikke noget om.
Men faktum er så bare at, hvis det er en del af forretningsmodelen, så skal Ståle og hans "Scouting afd." jo også være ekstremt dygtige til at finde de korrekte erstatninger, hvis man som jeg nævnte har den forventning at komme i CL og året efter vinde DM Guld. Dette er ikke så nemt som det har været tidligere og vi har brug for at vise lang mere kontinuitet på den front fremover, hvis præmissen/ambitionen som Bestyrelsen ytre at FCK Altid skal vinde DM guld hvert år. Det lyder lidt hult i mine øre.
Den analyse synes jeg er interessant af flere grunde. For det første læste jeg for godt et år siden herinde en meget fin analyse af forskellen på mand-mand og zoneforsvar. Jeg kan desværre ikke finde den, men konklusionen var (som jeg husker den), at spiller man mand-mand, har man meget naturligt meget sværere ved at slå hold med bedre spillere, end hvis man spiller med et zoneforsvar, og at det forklarede, hvorfor Herning klarer sig så dårligt i Europa sammenlignet med os.
Af samme grund er det jo hovedløst at skifte til mand-mand mod Herning, som vel de facto lige nu har bedre spillere over hele banen end os.
Der hvor det bliver interessant er jo det forhold, at vi formentlig fra nu og resten af efteråret og måske foråret i hver eneste kamp vil opleve nye formationer og spillere ude af deres komfortzone, fordi Thorup skal teste det materiale, han har at arbejde med. Derfor kunne det også være interessant at kende baggrunden for, at Thorup skiftede tilgang. Var det noget han fandt på i bussen tværs over Fyn? Eller var det noget han forud havde vendt med spillerne, anførergruppen, Hjalte eller en helt femte? Måtte Thorup efter sidste træning før afgang mod Herning erkende, at han har overtaget en flok modløse æsler, og at der skal noget meget modsatrettet end sædvanligt til for, at han får gang i holdet. Det synes jeg er meget mere interessant end at pege fingre af hans valg.
Hvis han ikke har tænkt videre over det, er vi jo virkeligt fåcked.
Johan Lange sparker til bestyrelsen for Cirkus FCK og særligt til Lars Seiers opslag
»En ting er at påstå, at FCK er gået i stå. Men når man kigger på FC Københavns maskinrum, så har du en talentafdeling, som aldrig nogensinde har stået bedre, end den gør lige nu. Der er en scoutingafdeling, som de sidste tre-fire år har fundet spillere, som i sommeren 2019 blev solgt for et markant trecifret millionbeløb. Jeg bliver personligt indigneret på deres vegne over, at de skal læse, at organisationen er gået i stå,« siger Johan Lange.
og forsætter..
»Jeg har noteret mig, at da FC Midtjylland i år kvalificerede sig til Champions League for første gang, fremlagde man straks strategiske planer for videreudvikling af klubben som renovering af stadion og træningsanlæg og faciliteter. Det er videreudvikling af klubben på bestyrelsesniveau med klare strategiske planer.«
»Det står i hvert fald i kontrast til den måde, man har valgte at formidle kontinuerlig europæisk succes på med Champions League- og Europa League-deltagelse stort set hvert år,« slutter Johan Lange.
https://www.bt.dk/superligaen/johan-...ver-indigneret
Jeg må indrømme, at al den Ståle-bashing er stukket helt af og mistet enhver jordforbindelse.
Ståle er uden sammenligning den bedste træner både vi og resten af suppen har set. Han har leveret forrygende resultater både på og udenfor banen og fortjener intet andet end dyb respekt og anerkendelse fra os. Det mener jeg er hævet over enhver diskussion.
På trods af det, så synes jeg også vi kunne konstatere, at han i den sidste tid ikke helt længere formåede at holde momentum. Det er der ingen skam i. Det sker for de bedste, og derfor er det også helt ok, at man fornyer sig og siger tak for nu.
Når klubben er i så ringe forfatning, så skyldes det, at organisationen har været alt for spinkel, bl.a. uden dybde nok i den “fodbold-faglige” viden. Og det har gjort den alt for sårbar og afhængig af en mands kunnen.
Det kan man på ingen måde klantre Ståle for. Ansvaret for den problematik ligger niveauet over, og derfor er det med rette også der evt. fingre skal peges. Hvis vi som fan-base skal tages alvorligt og bidrage med noget konstruktivt, så er det vores opgave at holde blikket stift rettet mod ledelsen og lægge pres på at de rette beslutninger træffes der (og så lade mindet om Ståle stå, som en træner der gav fantastiske oplevelser, og løftede FC op på det niveau klubben hører hjemme).
For lige at ridse op, hvad man gjorde i FCK ift. de mange CL-millioner: En pæn sjat blev udbetalt til aktionærerne i stedet for at blive investeret i klubben for at styrke dens position. Tænk, hvis man eksempelvis havde investeret i bedre træningsfaciliteter/træningsbaner og personlige ressourcer tilbage i 2017, i stedet for at udbetale udbytte til ejerne. Noget, man fra finans.dk's side kaldte for "næsten uhørt i dansk fodbold". Mon ikke et par fremadrettede investeringer dengang havde betydet lidt færre skader, lidt mere udvikling, lidt bedre scouting og lidt mere resultatmæssig kontinuitet i 2019/2020?
Det mener jeg nu ikke. I sidste ende er det jo ledelsen der har strikket organisationen sammen som den nu engang var. Selvfølgelig har Ståle ansvaret i det daglige og også i den sidste ende.
Men det reelle spørgsmål er vel om ledelsen havde/har de rette kompetencer til at sætte den rigtige organisation sammen fremadrettet. I det her tilfælde har man jo "blot" uddelegeret det arbejde til medarbejderne under en...
Den nuværende førsteholdstrup er ét stort clustefuck af tragiske dimensioner og her peger pilen udelukkende på Solbakken og Lange.
Ståle og Lange har solgt godt og købt dårligt. Sådan kan det vel opsummeres.
Ingen betvivler at Bestyrelsen har et ansvar, men det nærmere sig jo "Komiske Ali" at påstå at Ståle slet ikke kan klandres som der bliver nævnt. Må jeg endnu engang minde om at Hr. Ståle har haft Manager ansvar (Som han selv har ytret ikke er noget problem) og dertil har fået store økonomiske midler til at forme truppen samt sin stab som han vil. Læg dertil at holdet har performet elendigt over en 12 måneders periode. Vi taler altså ikke om en træner med kun et ansvar på "Banen"
Jeg er med på præmissen Manager posten skulle være taget fra Ståle for lang tid siden (Der er jo så mange Ståle fans som ønsker man skulle have givet manden 12 måneder mere i henhold til en turnaround. Sådan ser vi jo fodbold forskelligt :)
Det er bestyrelsens ansvar, at man har valgt at udbetale overskuddet frem for at investere i klubben, og det er bestyrelsens ansvar at overgive ansvaret til en enkelt mand at tjene penge i Europa og tjene penge på køb og salg af spillere. Når den model så ikke virker mere, så er det også bestyrelsens ansvar, at der ikke er en plan B. Vi mangler assistenttræner, sportsdirektør, Head of scouting 1/4 inde i sæsonen, og ingen har fremlagt en plan for, hvad der skal ske, og hvornår det sker.
Det er nærmest "Komiske Ali" ikke at ville indse, at det bestyrelsen, der har det helt afgørende ansvar for det morads, vi står i nu - og det uanset hvor ringe holdet har været/har præsteret de sidste 12-18 måneder under Ståle,
Vent og se. Om et par måneder (hvis ikke allerede nu) drømmer vi om at kunne vende tilbage til de helt forfærdelige sidste 3-4 år, som vi har så travlt med at bashe Ståle for....
Jeg klandrer ham i hvert fald gerne for en Europæisk kvartfinale..... Det skal jo nok blive meget bedre nu....
Hvad i alverden mener du med det? Du vil ikke give den nye træner tid? Du mener, at kun Ståle vil kunne rette op på det, vi står i nu?
Jeg er ikke i tvivl om, at nogen herinde til enhver tid vil påstå, at vender Thorup skuden, så ville Ståle også kunne have gjort det. Vender Thorup ikke skuden, så ville Ståle kunne have gjort det. Det sjove er, vi får aldrig verificeret de påstande, men det er HELT sikkert, at vi vil læse dem herinde.
Det kan man sige ja, i og med det var dem som gav alt sportsligt ansvar til Ståle.. Det var en KÆMPE fejl, som er nem at påpege nu.. Men det var en beslutning som mange også udfordrede mens de sportslige resultater så fornuftige ud..
Nu hvor lyset gik op for bestyrelsen, og ejerkredsen, så fortæl mig, hvordan dem med det ultimative ansvar for det hele i stedet skulle have ageret? Skulle de have fyret sig selv? Solgt butikken? Jeg er bare nysgerrig..?
Fuldstændig enig i din betragtning. Det er tydeligt for enhver, at der har været problemer længe.
Når man så skal gøre noget andet, kræver det i første omgang at man erkender at man har et problem, hvilket bestyrelsen godt kan klandres for, har taget for lang tid.
Men nu når de har erkendt det, så er de jo også nødt til at handle på det, og gøre tingene anderledes.
Dette uanset hvor uskønt forløbet måtte have været.
Når det hele så bundfalder sig lidt, hvilket det forhåbentligt gør på et tidspunkt, kan man så kigge på om det er de rette kompetencer man har i bestyrelsen, såvel som i det sportslige setup.
Personligt håber jeg at organisationen får indsat et advisory board, der skal fungere som bindeled mellem bestyrelsen og den sportslige afdeling.
Folkene her kan sagtens være en blanding af individer med sportslige og forretningsmæssige meritter.
Beklager det var MBS der skrev det, men det ser jo ud til at du er på samme linje som ham. Du skriver at klubben ikke har investeret ? Undskyld hvad ??. Du har simpelthen lukket øjne for de økonomiske midler Ståle fik stillet til rådighed for at rette op på skuden samtidig med de nuværende spillere, i løbet af en lang periode er dukket gevaldigt i niveau (Managerens ansvar). Du skyder jo total ved siden af målet.
Jeg vil gå så langt at sige at det været en stor fejltagelse at give Ståle Manager titlen, som jeg har ment i flere år, men vi kommer aldrig væk fra det Faktum at Ståle selv flere gange har ytret at han havde styr på tingene. Bestyrelsen bare skulle pumpe flere penge ind i Ståle projektet (som de også har gjort) så skulle der nok komme et Turnaround henfør Ståles guddommelige træner evner. Hvor fanden går grænsen for hvor mange millioner manden med det fulde sportslige ansvar skal have.
Jeg tror ikke man kan sige, at pilen kun peger på enten Ståle eller bestyrelsen. Ståle havde selvfølgelig et stort ansvar i og med, han var klubbens ansigt udadtil og også stod for at levere resultater og udvikle klubben fremadrettet. Der har derfor ikke været så stort fokus på bestyrelsens rolle og medansvar og vi ved ikke hvilke krav de reelt stiller. I forbindelse med Ståles fyring har vi dog fået indblik i hvor amatøragtig vores bestyrelse rent faktisk er/kan være. Jeg tvivler på at de har ret mange tanker om klubbens sportslige udvikling fremadrettet og jeg tror slet ikke på, at de har kompetencerne til at føre sådanne tanker ud i livet.
Et par måneder før Ståles fyring var han selv inde på, at vi skulle til at have en ny strategi fremadrettet. Den strategi virkede til at være funderet på, at vi skulle have større budgetter og at de skulle stige årligt. Det kan også være, at bestyrelsen ikke var vilde med den idé eller at de ikke synes Ståle var den rigtige til at være i spidsen (alene).
I Ståles anden periode er vi gået over til i højere grad at være en sælgende klub, hvilket også har haft indflydelse på de spillere vi har hentet. Om det er Ståles eller bestyrelsens valg er svært at afgøre, men man må sige, at det har haft sin pris og mit bud er, at det er bestyrelsen der har besluttet at vi i højere grad skal sælge og få nogle penge i kassen og undgå at spillernes kontrakter løber ud. Det er der selvfølgelig fordele og ulemper ved. Det kan gøre os mere eftertragtede på transfermarkedet, da vi har lavet nogle flotte salg til store klubber, men det smitter også af på niveauet. Vi har ikke været dygtige nok til at erstatte de spillere vi har solgt. Enten er der hentet for dårligt ind og ellers har der ikke været hentet en erstatning ind i tide (og så henter man spillere i desperation).
Det fjerner dog ikke Ståles medansvar. Det virker til, at nye spillere har svært ved at glide ind i vores spillestil. Som alle nok ved, er Ståle hårdnakket tilhænger zoneforsvaret og det er et punkt, hvor han ikke ville gå på kompromis. Han har selv udtalt, at der ikke er mange hold der har et så rendyrket zoneforsvar som os og det gør det både svært at finde spillere, der passer ind i systemet og også svært at få dem til at passe ind. Reelt var det kun i offensiven, at Ståle kunne justere taktisk – og hvad gør man så, når defensiven sejler (udover at hente gamle kendinge)?
Spillet har udviklet sig og vi har ikke fulgt med. Det er ikke kun taktisk, at der har været en udvikling, men vi ser nu i højere grad klubber med stærkt indbyrdes samarbejde, ligesom transfermarkedet også har udviklet sig. Et par måneder før Ståles fyring var han selv inde på, at vi skulle til at have en ny strategi fremadrettet. Den strategi virkede til at være funderet på, at vi skulle have større budgetter og at de skulle stige årligt for at kunne følge med på transfermarkedet, ligesom han også var inde på at der skulle hentes endnu yngre spillere, suppleret med større profiler (generelt skulle der tages større chancer på transfermarkedet). Det flugter dog ikke så godt med, at nye spillere virker til at have så svære betingelser, ligesom vi i forvejen brugte mange penge på transfers uden at få særlig meget for dem.
Resultaterne har selvfølgelig haft indflydelse på beslutningen om at fyre Ståle, men det kan umuligt have været hele årsagen (og måske end ikke en primær årsag). Vi har tidligere haft perioder med dårlige resultater under Ståle, men noget har været anderledes denne gang og det kan sagtens hænge sammen med, at vi alligevel stod foran en ændring i strategien og at man ikke ville have, at det var Ståle der skulle stå for den.
Hvem der så skal stå for den, er fortsat uvist. På nuværende tidspunkt ligner det i hvert fald, at vores bestyrelse gambler med vores fremtid blandt andet ved at fyre Ståle på et besynderligt tidspunkt og hente en ny træner uden at have det sportslige setup på plads. Ingen ved hvilken retning vi kommer til at gå i hverken spille-, struktur- eller forretningsmæssigt. Bestyrelsen reagerer fremfor at agere (hvilket jeg synes vi tidligere har været gode til netop ikke at gøre) og med økonomien in mente tegner det ikke et positivt billede fremadrettet. Jeg synes Ståle bestemt har fortjent den kritik han får, men som det ser ud nu, er det bestyrelsen, der er ved at køre os i sænk.