Efter et point i Malmø er det tid til derby! Hvordan går det søndag. Kampen spilles kl. 14 i betonen.
Printable View
Efter et point i Malmø er det tid til derby! Hvordan går det søndag. Kampen spilles kl. 14 i betonen.
Som FCK.dk skriver idag, er vi på en 4 sejrs streak mod brøndby i øjeblikket. Det er kun lykkedes en gang tidligere for hver af klubberne at vinde 5 i rap, og det er tilbage i 90erne.
Tror Ståle kommer med samme opstilling og "taktik" som i torsdags. Stensikker 0-0 ;-) Skulle vi komme bagud, så skiftes der nok en back ind og Bente med 10 tilbage...
Man kan dog lige nævne, at det kun er lige knap 2 uger siden, at BØF senest klarede at tabe for 5. gang i træk til en modstander. Det var så 3. gang i klubbens historie, at de tabte 5 gange i træk til et andet hold. Så det kunne da være meget fint, hvis 3. og 4. gang skete indenfor 2 uger :-)
Den sidste klub der har 5 sejre i træk over BØF er i øvrigt AaB (2006-2008). Vi har selv tabt 5 i træk til BØF fra 1996-97 og så har vi såmænd tabt 5 i træk til AGF fra 1995-96.
Jeg vil gerne se os i en 3-5-2 / 3-4-1-2, med Fischer i en fri rolle bag angrebet
Santos - Pieros
Bengtson - Stage - Fischer - Zeca - varela
Nelson - bjelland - Papa G
Kalle
Tipsbladet.dk har som altid en optakt til kampen og analyserer sig dér frem til, at fordi vi i de seneste 11 kampe i SL har scoret 20 mål, og dermed er det mest scorende hold, så er vores force pt det offensive, hvorimod defensiven er vores aktuelle svaghed pga. skader.
Dét er da et glimrende eksempel på at lave en analyse pbga. af tal på papir og ikke aktuel form.
Lige nu ser vores defensiv skarp ud og der er reel kamp om 3 ud af 4 pladser i forsvaret. Men offensiven kæmper med at få dét til at fungere og vi er nødt til at spille Falk ude af position fordi alternativerne på kanten ikke har slået til for alvor. Dét krydret med rasende uskarp Fischer (og Pieros) samt Santos, der skal finde sin rolle på holdet (der er dog gode antrit), gør at vores offensiv er det svageste led imorgen.
Link: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...-koebenhavn-11
Noget statistik er bedst glemt ;-)
Det underlige ved de fem nederlag i træk i 90’erne var, at de kom i umiddelbar forlængelse af, at vi havde slået dem fem gange i træk, hvilket desværre satte en stopper for sangen
♫Brøndby kan vi altid slå♫.
Det kunne være meget fint, hvis vi kunne genoplive den i morgen, men så skal der godt nok andre boller på suppen.
Ja den artikel er da helt sort. Tænk at det skal forestille det mest seriøse fodboldblad i landet. Det eneste fornuftige i den artikel er måske buddet på uafgjort som resultat, idet jeg godt kan forestille mig, at begge hold langt hen af vejen vil være tilfredse med dette.
Håber på men sker ikke
Kalle
- Nelsson - papa - Bjelland
Varela - Falk - Zeca - Stage -Pierre
Fischer Santos
På den måde beskytter vi forsvaret når vi ikke har Pieros pres . Får Fischer ud af defensive tilbageløb .
https://www.fck.dk/nyhed/truppen-mod-broendby-if-45
Samme trup som mod Malmø. N’Doye er desværre skadet igen :(
Som en lille optakt til dagens opgør mod Brøndby, og til snakken omkring spillestil og vores manglende offensiv, så har jeg kigget på scoringerne i vores kampe i denne sæson.
Der er lavet mindre fejl undervejs, så jeg har noteret en scoring for meget. Derudover tager jeg højde for andre (uopdagede) fejl, ligesom det kan være, at jeg klassificerer scoringer anderledes end andre ville.
Jeg har noteret 32 scoringer i løbet af vores kampe indtil videre (dette er en scoring mere end på Nipserstat). Størstedelen af disse er opstået efter indlæg fra kanten (10). Dette gælder både fra kanten af feltet og fra sidelinjen, ligesom det gælder både flade og høje indlæg. Det gælder også indlæg, hvor fx backen spilles i dybden og slår den ind over (hvilket man kan argumentere for er en del af kombinationsspillet).
Herefter er det mål opstået efter spil gennem midten eller via kombinationsspil (7). Det gælder blandt andet dybe afleveringer, afleveringer i fødderne på angriberne (der lægger af) og generelt situationer hvor man kombinerer sig forbi modstanderne.
Dernæst er det mål efter langskud (4) og straffespark (4). Jeg har ikke noteret hvordan straffesparket er opstået.
Hernæst er det mål efter lange afleveringer (3). Det kan være udspark fra målmanden, der snittes videre og resulterer i en friløber eller en clearing/lang bold fra forsvaret, der opsamles af angriberne.
Slutteligt er det mål efter hjørnespark (2) og selvmål (2). Hvis man tæller Pieros’ scoring mod Silkeborg som et selvmål, så skal det trækkes fra indlæg fra kanten.
Dermed er vi farligst, når vi slår indlæg fra kanten, men vi har også været gode når vi har spillet gennem midten og/eller kombineret os igennem modstanderens forsvar. Det sidstnævnte var dog mest udtalt i starten af sæsonen. Jeg har ikke noteret nogle scoringer efter omstillinger, hvilket vel forklares rimelig godt når man tager højde for den måde vi forsvarer på. Det er selvfølgelig muligt, at jeg har taget fejl og evt. vurderet en omstilling som spil gennem midten (det er ikke altid, man kan se hele sekvensen på highlights). Om ikke andet, giver det et indblik i hvordan vores scoringer ofte opstår. Dog sidder jeg ikke med indtrykket, at vi er særlig gode til at score på direkte spil når man ser alle vores scoringer.
Det er værd at bemærke, at vi blot har scoret to mål efter hjørnespark, hvilket nok hænger sammen med, at de generelt er af lav kvalitet. Det er dog ikke synderligt imponerende og det er noget der virkelig kunne redde en del i vores nuværende periode, hvor det offensive spil halter. Tæller man Pieros’ scoring mod SIF som selvmål, så har modstanderne scores flere mål for os, end vi selv har scoret på hjørnespark.
Baseret på dette er det (endnu) mere indlysende, at vores offensiv fungerer så dårligt med fraværet af Wind og N’Doye. Foruden at de står for 1/3 af vores mål, så er de vigtige i vores opspil, hvor de både kan holde på bolden så resten af holdet kan skubbe op og de kan indgå i kombinationsspillet, så der bliver åbnet mere op gennem midten, ligesom de er gode på indlæg. Hverken Pieros eller Santos har vist, at de kan gøre sig gældende på samme måde og det gør særligt vores opspil noget mangelfuldt. 352 kunne måske være en løsning, da vi så får et bindeled mellem angriberne og midtbanen, men med Brøndbys 433 opstilling (som må formodes at være mest sårbar på kanterne) og Ståles defensive mindset (der hurtigt forvandler en 352 til 532) in mente, så er det nok ikke på midten, at vi finder pladsen til at sætte angriberne i scene.
Af indkasserede scoringer har jeg noteret 16 i alt.
Indlæg fra kanten: 6.
Hjørnespark: 3.
Lang aflevering: 3.
Langskud: 2.
Omstilling: 1.
Gennem midten eller kombination: 1.
Straffe: 0.
Dermed har vi scoret dobbelt så meget som vi har indkasseret. Mange mål imod os opstår efter indlæg fra kanten. Nogle af disse kunne nok kaldes for mål efter omstillinger, men i min optik er det fint at kalde det et indlæg, når man har presset modstanderens omstilling ud på kanten (men forsvaret er selvfølgelig ikke helt på plads i feltet). Ellers er det værd at bemærke, at vi har indkasseret flere mål efter hjørnespark end vi har scoret.
Igen skal det pointeres, at det hele er baseret på min subjektive vurdering af målene og udelukkende vurderet ud fra highlights. Dermed får man ikke altid hele opspillet med, da sekvenserne kan være korte. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at jeg har lavet fejl, ligesom der garanteret vil være uenighed om hvordan enkelte scoringer kan klassificeres.
Glimrende indlæg Kenney - dejligt at få tal på sagerne og få bakket ens fornemmelser op af fakta.
Resultaterne af din undersøgelse kommer næppe bag på nogen, men hvordan vi kommer videre herfra er der nok delte meninger om. Jeg kunne forestille mig at Ståle ville være delvist tilfreds og henvise til at resultaterne samlet set er tilfredsstillende og at hvis defensiven i visse situationer havde holdt bedre stand, så ville vi have haft endnu bedre resultater.
Selv hælder jeg til at acceptere årsagen hertil som værende pga. de mange udskiftninger ifht. sidste sæsons start-11, men alligevel savne, at der bliver gjort noget mere for at forbedre især den offensive situation. Formations- og taktik/tilgangsændringer ligger højst på min liste. Men det ER bare svært at argumentere imod resultaterne og jeg er sikker på at jeg ikke ville være mere tilfreds, hvis vi havde spillet med ændret taktik, spillet mere sprudlende og haft flere xG, været ude af Europa og 9 point efter FCM. Det ene forudsætter ikke nødvendigvis det andet, men historien har trods alt vist at det ene virker - det andet er unchartered water for os.
Det er interessant at se, hvor pessimistiske BIF'erne er mht denne kamp. De kan ikke have set mange af vores kampe for nyligt :-D
Nå, men jeg vil da gå lidt samme stil - jeg har forøvrigt heller ikke set deres kampe. Kommer vi bagud, så tror jeg vi taber, da vi ikke kan score. Kommer vi foran, så ender den nok 1-1. Med vores temmelig tandløse angreb pt, så er det svært at se os vinde.
Spåkonen Stig Tøfting mener, at vi taber 3-2 i dag: https://ekstrabladet.dk/sport/kommen...famler/7819279
Nu har jeg ikke en krystalkugle, men jeg kan ikke se den her kamp blive meget mere end uafgjort.
32 med fra start.
Det blev
Kalle
Bartolec, Nelsson, Bjelland, Pierre
Falk, Stage, Zeca, Fischer
Bendtner, Santos.
Tæt på forventet opstilling, men noget af en joker, som Ståle hiver op af hatten med Bendtner.
Han skal da nok ende med at æde sin krystalkugle igen. Vi lukker helt sikkert ikke 3 mål ind. 1 eller måske 2 hvis BØF virkelig finder rytmen, men hvornår har de sidst lavet 3 mod os? Eller nogle andre hold for den sags skyld? Og så er BØF altså ikke bedre for tiden. Det bliver max en 2-0/1 sejr til et af holdene, men mon ikke det bliver 1-1 og rimelig lige.
Falk skal på midten og Zeca skal snøre støvlerne, så vinder vi anden halvleg.
Spillere kan brænde chancer, kikse en aflevering eller tæmning der fører til mål, sparke forbi bolden etc. Den slags fejl kan jeg acceptere... Men når man leverer sådan et tilbageløb som flødebollen Bartolec gør ved 1-0, så bliver jeg flintrende rasende! Hvad fanden går der gennem hovedet på den mand, der er spillet f....ing 5 minutter og så har han ikke kræfter til at levere andet end et serie 4-lunt.. Selv efter bolden er spillet igennem til Hedlund fortsætter han sit ugidelige luntende tilbageløb.. Desværre blev det ikke sidste gang i 1. halvleg vi så sådan et tilbageløb fra ham.. Jeg håber Ståle flår ham ud i pausen, men det sker desværre ikke...
Vi fik da svinet Tøffe lidt for hurtigt til. Det lugter desværre af et tredje mål (hvis ikke værre) på en kontra.
Ellers en alt for hektisk halvleg, hvor flere af vores spillere har svært ved at håndtere tempoet f.eks. Stage og Pierre. Forhåbentlig kan BIF ikke køre det tempo hele vejen. Og nogle lidt åndsvage mål. Ved 1-0 løber vi lige ind i en kontrakniv, hvor vi bliver lidt for offensive og hvor Nelsson ikke tænker sig helt om i forsvarsspillet. 2-0 er bare toplatterligt - Stage laver en dårlig aflevering, som dog kun er et problem fordi Zeca mangler en støvle og glider.
Mon ikke vi forholdsvist hurtige ser Falk centralt (sikkert med Holse på kanten) eller alternativt at vi slår over i 352. Og mon ikke, at vi ser et rødt kort i dag. Bendtner (som dommeren har meget travlt med at markere sig overfor) og Stage ligger i den grad i farezonen.
Øv en start - dumt at vi for tredje udebanekamp mod mindre hold fra provinsen kommer hurtigt bagud 1-0.
Yderligere 45 minutter uden en afslutning overhovedet ... delvis reddet af selvmål.
Ualmindelig slap indsats, hvor det vel kun er Zeca og Bjelland der holder niveau.
Bartoloc spiller mere eller mindre uden defensiv orientering og disciplin
Kalle sparker konsekvent lange upræcise bolde ... hvornår kommer den første store redning fra ham.
Fischer stort set usynlig og i hvert fald ufarlig
Stage er en katastrofe med bolden. Arbejder hårdt, men han skal simpelt kunne spille inderside afleveringer. Han er en kæmpe begrænsning og bremse i vores fremadrettede spil. Nu også en defensiv liability.
Nilsson spiller som en ungdomsspiller ved første scoring - manden er højrebenet han skal bare lukkes ud i banen ned af i banen. Det står på side 1.
Bengtson sparker konsekvent langt eller skævt, som oftest en kombination.
Bendtner fuldstændig ligegyldig - jeg siger ikke at pieros spiller bedre, men ... hold nu fast han er ligegyldig og uengageret
Santos - løber mere end Bendtner, men truer ingen overhovedet.
... og vores dødbolde, jeg sidder og kalder dem hver gang. Jeg forstår dem simpelthen ikke - de dør konsekvent 1 meter foran forreste stolpe. Hvad er idéen?
Vores opspil er lange bolde, som vi aldrig fanger eller småspil i små områder, uden fremdrift ind til taber bolden eller forærer den væk.
Første halvleg har været gennemført elendig spillemæssigt og dybt kritisabel på indstillingen hos langt de fleste spillere. Lige nu kunne vi indskifte Messi uden at gøre en forskel, når de øvrige spilleres præstation og indstilling ligger så langt væk fra det, der kræves.
Jeg håber at jeg om 45 minutter kan sige, at jeg tog fejl.
Jeg kan ikke forstå at vi ikke tør spille mere og ikke skaber flere chancer. Det kan ikke være rigtigt, at bare fordi vi mangler 2 angribere så kan vi intet offensivt.
Derudover spiller Stage en ualmindelig dårlig kamp, med mange fejlafleveringer og manglende tempo.
Og til sidst til vores dødbolde. Træner vi ikke det? Det er så komplet ufarligt og rammer konsekvent første forsvarsspiller.der må være en anden end Bengtsson der kan sparke de bolde.
Suk.
Der mangler .......... (fyld selv ud)
Nej dødbolde tror jeg ikke FCK træner. Det virker alt for random. Ellers er jeg enig med dig. Der mangler angrebs mønstre offensivt. Swaebe har 1 redning fra Santos, hvor kampen er afgjort, ellers er vi igen total ufarlige.
Javel vi mangler N'doye og Wind, men at vi generelt er så ringe offensivt, undre mig. Det nytter ikke noget at vi er gode til at spille den til side og tilbage i banen …..
Indsatsen i dag var overordnet fuldstændig som forventet, lige bortset fra en række defensive hjerneblødninger som er årsagen til at vi ikke kommer afsted med et point.. Så havde vi siddet her og snakket om at vi skulle have skabt noget mere, men at det er positivt med point i en svær udekamp på ryggen af en EL-kamp.. Vi må bare vænne os til at det her er niveauet pt.. Selvfølgelig har vi været uheldige med skader, men de mange mange millioner der er kastet efter erstatningerne er blevet forvaltet ufatteligt dårligt og vi har heller ikke formået at omstille os rent spillemæssigt i forhold til de typer der er kommet ind.. Gud hvor bliver det her et langt efterår.. Jeg spår at vi tidligst om en 8-9 måneder igen har et hold man tror på..
Det kan jeg så ikke ... tværtimod er vi heldige at slippe med 1-3 i den ringeste kamp, jeg kan huske vi har spillet mod Brøndby i mange, mange år.
En 2. halvleg hvor Zeca, Bjelland og Falk i en god kollektiv loyalitet sprang ned i elendighedens gryde, hvor de øvrige spillere allerede lå og rygcrawlede på livet løs.
Vi har længe spillet under niveau, men det har fungeret fordi spillerne har haft en fantastisk indstilling til hele tiden at være 1 cm foran og bedre end modstanderen. De spillere slog op i banen i dag, og så har de ingen berettigelse i en startopstilling. De spillere, der skulle have styrke og klasse til at levere, gjorde det ikke ... Fischer og Bendtner uha uha.
Der er også store kritikpunkter til Ståle. En startopstilling, hvor Han vælger Bartolec foran Varela er uforståeligt. Der er en markant defensiv kvalitet til forskel og Brøndby havde gennemskuet det fra start, hvor de tog motorvejen i vores højreside hver gang. VN i stedet for Sotte - VN har kostet en del mål allerede, fordi han særligt når det går stærkt træffer forkerte beslutninger, hvor Sotte omvendt er vokset ind i efteråret. Bendtner for Pieros - så forsvandt hele vores første pres og spillet gennem eller over vores midtbane var alt for let og uforstyrret for Brøndby. Deres skarpe aflevering op i banen gjorde det farligt når de kom op på vores halvdel.
Det største kritikpunkt er dog, at Ståle intet foretager sig på sidelinien. Først da Falk bliver udvist kommer Pieros ind og Varela for Bengtsson - vor herre til hest, var det alt hvad der var at hente fra bænken. Den sidste der giver op er træneren. I dag lignede det, at han var den første.
Det "sjove" er vel egentligt, at vi netop i denne kamp straffes i starten for at være for offensive, ligesom vi faktisk har flere store chancer især ved Santos. Han har selv to afslutninger på kæmpe chancer som målmanden redder / header forbi, han har en hvor Fischer spiller ham helt blank med han ikke får styr på bolden og han har en hvor han skal spille Fischer i himlen ved at spille den på tværs, men laver i stedet en høj bold. Til sammenligning sparkede BIF angribere alt ind indtil 3-1.
Ellers er det selvfølgelig en skidt kamp, hvor vi falder i samme fælde som i tiden med den tyske træner, nemlig at vi ikke kan håndtere deres hårde pres. Vi smider alt for meget væk og får ikke ro til at spille os frem. I anden halvleg får vi egentlig mere ro på bolden med Falk centralt, men udvisningen ødelægger et muligt comeback.
Er det forøvrigt til et rødt kort? Falk har kun øje på bolden og rammer også denne inden Kaiser kommer farene. Jeg er med på, at foden er meget højt oppe, men er det virkelig nok til rødt?
Hvad var positivt idag?
Pierre og Stage er i mine øjne meget svage især i første halvleg. Pierre bliver alt for ofte presset, selv i situationer hvor en simpel skudfinte kunne give ham ekstra tid vælger han i stedet at tonse bolden hovedløst frem af banen. Han viser også gang på gang at han ikke er en pasningsstærk spiller og jeg savner virkelig Boilesen i en kamp som idag. Stage er for tung og langsom og laver mange fejl på midten, hvilket Ståle også indser i anden halvleg og bytter plads på ham og Falk, hvilket virker lidt mere effektivt indtil Falks uheldige udvisning.
Bartolec er også en klar nedgradering i forhold til Varela og jeg håber godt nok at vi kan få Varela i gang fysisk, så han bliver et mere klart førstevalg end han er pt. Jeg er ikke rigtig enig i Ståles vurdering om at Bartolec er stærkere offensivt, mens Varela er stærkest defensivt. Bartolec minder for meget om Pierre og kan ikke meget andet end at løbe, også han har et langsomt blik for spillet og hans tekniske niveau har skuffet mig i hans første tid i klubben.
Bendter spiller en fin kamp og taber nærmest ikke en hovestødsduel og ligger bolden fint af mange gange. Han får ikke rigtigt noget at arbejde med i feltet, da vi stadig ikke magter at lægge et ordentligt indlæg til bagerste stolpe. Santos er også godkendt i dag og jeg er vild med hans vildskab og så har han god fart og fin teknik. I mine øjne virker det som en meget mere oplagt løsning med de to i angrebet fremfor Pieros, som ikke magter andet end at lave frispark og løbe offside - også i de minutter han er inde i dag.
Resten af holdet spiller vel en ok kamp, men jeg synes dog det er en smule ærgerligt at Nelsson igen i dag ser usikker ud og koster et mål. Selvfølgelig er han ikke i ligeså høj grad skurk, som han var det i torsdags, men han ser godt nok en anelse tung ud ved Bifs første mål.
Jeg synes kampen i dag med alt tydelighed viser at Stage fremfor Falk på CM er en forkert beslutning, når vi skal være spilstyrende. Jeg er ikke efter Stage som spiller, jeg synes egentlig han har gjort det fint i sin opstart i klubben, men at han kan skubbe Falk ud af position synes jeg virker helt hen i vejret, især når Stage også selv kan spille hm. Ståle virker en smule bange i hans generelle tilgang til kampene i øjeblikket, måske pga. vores skadesituation, og hans valg af Stage på CM og Pieros i angrebet i de øvrige kampe er et ret godt tegn på at han har et ret defensivt udgangspunkt.
Hmm...virkelig? Jeg synes faktisk, at Fischer var en af de få som virkelig prøvede, ligesom Bendtner egentlig fungerer fornuftigt som opspilsstation. Han lykkedes med meget af det, som Pieros kritiseres for.
Det er vel kun uforståeligt, hvis du ikke tror på klubbens udmeldinger omkring Varela og en kamp om ugen?
Ja Nelsson har været dyr i år (Røde stjerne, Malmø, Bif)
Tænk at skulle læse herinde, at Pieros var savnet.....altså fra andre end mig selv :-D
Nu lavede han jo en ændring på midten (Stage <-> Falk) som også ændrede kampbilledet. Man kunne garanteret have gjort andet og mere, men noget skete der.
Rolig nu med at savne Pieros lol. Jeg lagde slet ikke mærke til ham efter han kom på banen :)