Jeg følger med stor interesse Strüpfes opdateringer fra mærkelige stadions rundt omkring i Danmark. Jeg har selv for nyligt fået et job som kommer til at indebærer en del rejseri, og jeg tænkte i den forbindelse, at der da også skulle være en tråd for mærkelige stadions uden for Danmarks grænser. Jeg håber ikke at jeg er den eneste der kommer til at poste her, da der så ikke kommer til at ske så meget. Jeg synes folk der vil deltage skal prøve at holde det i nogenlunde samme stil, som den anden stadionoplevelsestråd, altså lave nogle faste afsnit for overskuelighedens skyld.
Jeg vil lægge ud med aftenens storkamp fra Lach Tray stadion i industribyen Hai Phong i Vietnam. Kampen stod mellem Quan Le Chan og CLB May Chai i den traditionsrige Cup Bong Ba. Det var svært at spørge sig frem til så meget om hvor lang i turneringen de var kommet, da de færreste vietnamesere snakker brugbart engelsk og næsten alt info om vietnamesisk fodbold på nettet er på vietnamesisk. Den nationale v league sluttede dog for ca en måned siden.
Priser, pølser, øl, vand og kampprogram
Bare lige for at få overstået alt det der ikke var noget af. Gratis entre skyldes måske at jeg først kom lidt inde i kampen, da der ikke bliver reklameret meget for lokale fodboldkamp i de engelske medier. Derimod var der helt sikkert hverken mulighed for at købe vådt eller tørt og slet intet kampprogram.
Kontrollørene venlige/uvenlige
Der var ikke ligefrem visitation i indgangen, og der sad heller ikke vagter hele vejen rundt. I Vietnam gør man nemlig som man skal, da vi har at gøre med et kommunistisk diktatur. Hvis man ikke gjorde som man skulle, så havde man et par partimedlemmer på stadion til at indberette. Venlige tror jeg ikke de var, jeg skulle ihvertfald ikke ned og hygge med dem. Bemærk stilen med røde armbind.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv
Som det ses på det øverste billede, var udsynet fint fra den langside jeg sad på. Alle afsnit var dog nøje afspærret med hver sin indgang, så man ikke kunne bevæge sig mere end 50 sæder langs banen. Bag målene var der de klassiske ståtribuner bag en løbebane, så der ser man nok ikke så godt, hvis stadion en dag skulle få brug for de pladser. Sæderne på langsiden sad man fint på, hvis der bare havde været lavet benplads til hvide mennesker.
Faciliteter - Tolitter, lystavle mm
Toiletter var der intet af, men når der ikke serveres drikkevare sveder man alligevel alt ud i den her varme. Lystavlen var derimod af overraskende god forfatning og langt over mange danske divisionsholds ligesom deres lysanlæg. Det kunne lade sig gøre at spille efter solnedgang. Lystavlen havde endda et ur, mere end man har i parken. Det var så bare gået i stå.
Tilskuere - Opførsel, stemning mm
Tror det var meget typisk asiatiske tilskuere, jeg fik ivertfald lidt fornemmelsen af VM herovrefra bare i meget lille skala. Som udgangspunkt var det svært at se hvem der holdt med hvem, men alle hvinede/råbte når bolden kom i nærheden af målfelterne. Dog var det tydeligt hvem der holdt med udeholdet da de scorede 20 minutter før tid. Her blev rigtig jublet, og endda også sunget et par slagsange i de efterfølgende 10 minutter indtil 0-2 målet hvor der igen blev jublet på behørig vis:
Nu skete der så noget mærkeligt, for efter udeholdet var kommet foran 2-0 i denne pokalkamp, så tog deres fans hjem. I Vietnam ved de åbenbart ikke at 2-0 er den farligste føring. Jeg snakkede med en tolk om vietnamesisk fodbold for nogle dage siden, og han fortalte at der er meget korruption. Det kan være det var derfor fansne vidste den var sikker. Ihvertfald gik der ikke mere end seks minutter før dommeren fløjtede af, altså fire minutter før tid. Der var ingen brok fra det andet hold, så det er åbenbart standard, hvis kampen er "afgjort".
Konklusion
En kamp hvor det der sprang i øjnene, udover det generelle fravær af klasse, var utroligt ringe målmandspræstationer. Enhver tidligere serie 5 målmand kunne have været med på dette niveau. Men alt i alt var det en spøjs og meget anderledes fodboldoplevelse, alle kiggede efter mig og ville trykke hånd da jeg kom ind på stadion, som om jeg var den første hvide mand på stedet. Jeg tror dog ikke jeg skal have anskaffet et sæsonkort, men helt sikkert et par timer værd, hvis man skulle komme forbi. Der er højst sandsynligt også mere gang i den i ligaen.
Har lige været inde og se Besiktas-Sivasspor 1-2, men der var rigtig god stemning selvom der nok kun var 15000 ca. Mange sange på kryds og tværs af tribunerne, rigtig godt. Men action var der nok af masser af hårde glidende tacklinger på den meget våde bane, masser af kort bla 2 røde!!
Klaviteten af spillet var dog ikke den bedste, men hvad forventer man i øvrigt af et hold der lige har tabt 8-0? http://www.forumfutbol.com/futbol-re...en_gorunum.jpg
Billedet er ikke fra kampen(det var aften og meget vådt) http://upload.wikimedia.org/wikipedi...nu_Stadium.jpg
14.11.07, 12:41
Ace20
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
›Jeg var her i sidste weekend, ikke noget imponerende stadion, på
›nogen måde. Ingen stemning... Men en cool gammel græsk PAOsang,
Deres Ultras grupper strejker også. PAO har nok nogle af de mest legendariske Ultras grupper i verdenen, som bestemt kan blæse de fleste grupper ud af deres stadion.
Men så længe de har problemer med klubbens præsident, så vil stemnningen være lige så fesen, som den var, da de gæstede Parken.
Et lille billede, så du kan se hvordan det kan se ud dernede. http://www.pao-13.com/images/gate13fans78.jpg
14.11.07, 18:02
Helstad
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
I Søndags var jeg så på Ali Sami Yen satdion og se Galatasaray - Genclerbirligi
Gala kom hurtigt bagud, men der var KUN udeholdets spillere og bænk der jublede, tror kun at der var Gala fans på stadion!
De var også en KÆMPE oplevelse, de sang en time før kick off, og der var en kanon stemning kampen igennem. De havde bla. en super fed sang der kørte hele stadion rundt først sang, lad os kalde den A-tribunen, sang til B-tribunen og viftede med halstørklæderne, så gjorde B-tribunen det samme, så hoppede A-tribunen, så gjorde B-tribunen det, der var 5-6 "punkter"/vers de skulle igennem, før det så var B-tribunen der styrede sangen, og sådan kørte sangen hele vejen rundt!
Et enkelt romerlys var der sørme også ;-) http://www.cimbombom.8k.com/asyf/Pict0116.jpg
(ikke fra kampen, men god stemning var der!!!)
Der er lækker tyrkisk mad at få på stadion, ingen alkohol, og det var halvdyrt at komme ind, men vi sad også lige for midten på en af de forreste rækker, så det var ok!
Linderoth er som bekendt skadet, havde ellers håbet på at se han, men jeg har jo set ham så mange gange før ;-) http://www.fussballtempel.net/uefa/T...Sami_Yen_A.jpg
Et ganske udemærket stadion, hvor der bla var ansat folk til at vise tilskurerne hen på deres pladser
Priser, pølser, øl, vand og kampprogram
Min billet til VAK409 (hvor Ajax' ultras står) kostede mig blot 11.5 euro, det skyldes at det var en 'bad view ticket' som jeg fik af vide, men det var ligegyldigt, for på VAK409/410 foregår det som det gjorde på C2 da vi, de unge og vilde stod der, måske er der faste pladser, men ingen tager sig af det.
Med hensyn til øl, vand, mad osv. har jeg ingen idé, fik ikke købt noget, eller set til det.
Kontrollørene venlige/uvenlige
Ingen problemer med vagterne, de stod for visiteringen, som blev klaret efter at man var blevet sluset igennem et lillebitte svingdørs bur.
Politiet (som der er meget af til disse kampe) skal man helst bare holde sig langt væk fra.
Folk der var i Amsterdam for at se Ajax-FCK, kan måske huske, vi gik igennem en jernport for at komme over på udebaneafsnittet.
Denne jernport var blevet lukket, på den side hvor Feyenoord tilhængerne kommer ind, var der blevet opstillet nogle hollændervogne, på "Ajax siden" var der hollændervogne, politi på heste, politi med hunde og en sjat vagter.
Når udebanetilhængerne ankommer, så foregår det med tog, så kommer de ind på en perron, bliver sluset igennem en gangtunnel der hænger over jorden, den føre dem direkte ind på stadion.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv
Rigtig godt udsyn hele vejen rundt, ingen bliver våde (udover spillerne) hvis det regner, selv spiller boksen er uden tag.
Jeg tror kun det er udebanetilhængerne der har forringet udsigt, da der er blevet hængt et net op foran, men det er der på, ja vist nok alle hollandske stadions i dag.
Faciliteter - Tolitter, lystavle mm
Var kun på tribunen, så kan ikke sige noget om toilet forhold osv.
Men kan nævne at der hænge en kæmpe digital lystavle i begge ender.
Har ikke noget billed, men de fleste har vel set billedet af dem, hvor der står Silberbauer og Vermaalen på dem ;-)
Tilskuere - Opførsel, stemning mm
Jeg stod sammen med Ultras VAK410, og må nok indrømme jeg har oplevet vildere.
Men dette skal måske ses i lyset af at ultra kulturen, som i Danmark, er relativt ny.
Hidtil har det mest været den engelske stil der har præet den hollandske supporter kultur, og den har på samme måde været ekstrem voldelig, og er det stadig.
Til trods for dette, så havde jeg ingen problemer på stadion, folk er flinke over for en.
Det hele startede med en kæmpe tifo, der fyldte hele stadion, nogle kanonslag af en art blev sendt til vejrs, og så var vi igang.
Men stemningen svingede meget, specielt da 2. halveg gik igang stod det meget stille.
Så vil jeg også lige komme med lidt fra udkanten af Rom. Nemlig Lazio - Livorno fra i søndags. Kampen blev selvfølgelig spillet på Olimpico, som Lazio deler med rivalerne Roma.
Priser, pølser, øl, vand og kampprogram
Billetten kostede 15 €, hvilke svarer til ca. 110 kr. Det var muligt at få dyrere billetter, men jeg synes at udsigten var ganske fin.
Maden var tilgengæld rædselsfuld. Det var uden tvivl den dårligste hotdog, jeg har smagt. Det var faktisk bare en halvvarm pølse med noget tørt brød, og så var der proppet en del ketchup på. Vi var også de eneste der rent faktisk købte maden og drikkevarerne i boderne, hvilke der nok også er en grund til. Italienerne gider vel ikke at spise den slags mad. I øvrigt kunne der ikke købes øl.
Kontrollørene venlige/uvenlige
Der var utroligt meget politi/vagter. Man skulle faktisk igennem to former for security tjek, men det gik heldigvis rimlig hurtigt.
Jeg synes faktisk kontrollørene var rigtig venlige. Det var åbenbart påbudt at man altid skulle have en form for ID med, for at komme ind til kampen. Uheldigvis havde en fra min gruppe glemt at tage nogen form for ID med, men heldigvis fik vi snakket os til at komme forbi alligevel. http://img149.imageshack.us/my.php?image=25546129.jpg
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv
En god udsigt, og man slap for det meste regn. Sæderne var mindre gode at sidde på, men det har nok noget at gøre med de billige billetter.
Faciliteter - Tolitter, lystavle mm
Det var generelt udmærket. Storskærmene var rimlig flittige til at opdatere de andre kampe i den Italienske Serie A, undtagen Roma :-). Man savnede dog lige at se målene, men de var vist heller ikke så flotte alligevel. Man blev også en anelse irriteret over konstant at høre de meget høje reklamer på de to storskærme. Toilettet var jeg ikke på, men ifølge andre så skulle "Stinke af helvede til" - Hvilke normalt ikke er en overraskelse. http://img149.imageshack.us/my.php?image=69593261.jpg
Tilskuere - Opførsel, stemning mm
Jeg stod ved en tribune, som var ved siden af den tribune, hvor Lazios hardcore tilhængere stod. De er jo berygtet for at vise tegn på fascistiske og nazistiske tendenser og det er selvfølgelig beklageligt. Jeg må dog sige, at de laver en utrolig flot stemning. Selv til en slags bundkamp som denne, så er de på hele tiden. Jeg var i hvert fald svært imponeret, når de begyndte at råbe hele Olimpico op og stå, eller når de sang med på deres slagsang. Vi var så (u)heldige, at det lykkes os at komme bag to ældre kvindelig tilhængere, der kunne alle sange. De var med til alle sange/chants, egentlig meget morsomt.
Konklusion
Kampen var vel lettere middelmådig, 2-0 blev kampens resultat. Begge mål scoret i starten af kampen af de to angrebsstjerner: Goran Pandev og Tommaso Rocchi. Tilskuerne var dog så imponerende, at det nok mere var det man så på. http://img149.imageshack.us/my.php?image=22291108.jpg
13.03.08, 21:44
fckfrb1
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Efter at have set denne tråd, så synes jeg lige jeg ville bidrage med lidt fra den tyske fodboldverden.
Jeg var til en kamp i Regional Liga Nord, hvilket er den 3. bedste tyske række til lokalbraget over dem alle, nemlig mellem Rot Weiss Obernhausen og Rot Weiss Essen.
Til trods for silende regn og knap så mange overdækkede pladser, så var stadionet fyldt til bristepunktet, hvilket er omkring 14.000 - til en 3. divisonskamp!!!
Der var en god stemning på trods af at der af sikkerhedsgrunde ikke var alkohol i øllet eller glühweinen og efter kampen gjorde det massive opbud af kampklædt politi med hunde sit til at holde ro og orden.
Det kostede vist 8 Euros denne dag, hvilket er ca. 60 kroner i entré - men det er bestemt det værd og sjovere end på de store stadions.
Dog er selve niveauet ikke meget bedre end den danske 1. divison og kampen endte 1-0 til Obernhausen på et mål jeg ikke så, da jeg havde begravet mig i glühwein og currywurst.
selvom "frede" har omtalt stadio olimpico ovenover, vil jeg også lige give mit besyv med fra samme stadion, men med andet hjemmehold, nemlig da jeg var inde og se Roma-Fiorentina.
Fik købt mig to billetter til kæresten og jeg af 17 euro stykket, og det var de allerbilligste de havde, næste pris var 28 euro og så helt op til 96 euro så vidt jeg husker.
for 17 euro kommer man til at sidde på disse lidet komfortable sæder http://img396.imageshack.us/img396/9...2008103fc5.jpg
Iøvrigt var det på 3 øverste række, og så er man satme langt væk fra banen! så langt at jeg slet ikke opdagede at krøldrup var på banen for Fiorentina, da han hverken figurerede i kampprogrammet eller på storskærmen da holdene blev præsenteret. martin J genkendte jeg kun fordi han løber sån lidt kejtet:-) http://img396.imageshack.us/img396/4...2008110fp8.jpg
vi ankom til stadion halvanden time før kampen og blev mødt af et talstærkt carabinieri med maskinpistoler der nok havde taget modet fra de tegneseriehooligans der løber rundt herhjemme. vi oplevede da heller ikke noget ballede før kampen. det var utroligt nemt at komme både ind og ud af stadion da der er rigtig mange indgange hele vejen rundt om stadion.
Som frede siger har italienerne har slet slet ikke samme fantastisk traditioner som os for at fylde sig med øl og pølser under kampen. dog kunne vi godt købe øl, hvilket frede ikke kunne til lazio kampen, spøjst hvis de har forskellige regler for det. Men os og et par andre turister var vist de eneste der benyttede sig af muligheden for at nyde en øl under kampen, for alle italienerne drak kun sodavand. Derimod lykkedes det mig ikke at købe en pølse og det eneste faste føde vi kunne få fat i var en pakke med kiks(???) af forskellig slags som en sælger gik rundt med. på et tidspunkt da vi stod og kiggede på nogen ret ophidsede fiorentina fans der ville lave ballade udbrød min kæreste: "jeg forstår ikke de er sån oppe og køre når de ikke har fået andet end kiks og cola".....den lader vi lige stå et øjeblik:-D
selve kampen var ikke det store at skrive hjem om, en kedelig 1-0 sejr til roma. Hvilket mindede mig om at det egentlig var den første hele italienske kamp jeg har set siden tv2 havde rettigheder til serie a i starten af halvfemserne, det er der sgu en grund til!
højdepunktet var faktisk inden kampen startede da romerne sang deres pendant til vores "det er kampdag...." der rejste hele stadion sig og sang med, der fik jeg sgu kuldegysninger! videoen jeg har filmet giver slet ikke samme stemning som der var live, men det er da lidt derhenad. http://www.youtube.com/watch?v=EWJs6pSYAww
11.04.08, 17:01
DroitAuBut
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Nå, selvom det efterhånden er et stykke tid siden, kan jeg da berette lidt om min tur til White Hart Lane i 2006. Her mødte hjemmeholdet italiernerne fra Inter Milan i en friendly. Vejret var fantastisk, og Spurs vandt fortjent 2-1.
Området omkring White Hart Lane er typisk London-forstad, og det var tydeligt at se, at butikkerne på hovedgaden overlever pga. weekendens kampe. Området var præget af pubs, små spisesteder, samt et utal af money transfer-butikker med div. afrikanske flag hængende ude foran. (Tottenham er en af de bydele i London med flest afrikanere).
Stemningen på stadion var ganske glimrende, folk hyggede sig, og der blev hovedsageligt sunget sange om rivalerne fra Arsenal. Jeg nåede ikke at få undersøgt kvaliteten af mad- og drikkevarer, men jeg bemærkede sælgere rundt omkring på tribunen.
Desværre var hjemturen fra Tottenham til det sydlige London hvor vi boede, knapt så succesfuld. Stationen White Hart Lane var blevet lukket af politiet pga. et overfald på italienske fans, og folk stod i en 2-300 meter lang kø. Vi stillede os i køen, men fik at vide at vi nok først ville komme med toget 2 timer senere. Derfor gik vi på en af de mange lokale pubs og slappede lidt af, inden vi gik tilbage. Denne gang fik vi så at vide af det venlige politi, at vi roligt kunne gå til den "nærliggende" station. 5 minutter ville turen tage, men først efter 30-40 minutters gang igennem et meget(!!) udsat/slemt område nåede vi stationen, som var propfyldt. Efter et stykke tid uden noget tog begyndte folk at ringe til tog-servicen, som fortalte at der ikke ville køre flere toge fra den station. Lettere frustrerede gik vi til busstoppestedet, og ventede i 30 minutter, og kørte så gennem hele London ned til Waterloo Station. Turen tog ca. 1 time, men var nu alligevel meget underholdende i selskab med de gæstfri og venlige Spurs-fans.
18.04.08, 00:15
fcmetaller
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Så vil jeg fortælle om min tur til Berlin. Jeg var nemlig så heldig at overvære kampen mellem Hertha Berlin og Hsv på Olympia stadion d. 15 April 08.
Mig og min ven ankom allerede til stadion 2 timer før kickoff da vi skulle hente vores billetter som var bestilt over internettet. Allerede der var en del mennesker mødt op hovedsageligt hertha fans. Fans med cowboyveste overproppet med mæker fra klubben samt. 4 håndlæder fra hver arm og 7 ned fra bæltet (typisk tysk). En del politifolk var også tilstede. Ude foran stadion var boder sat op hvor der blev solgt øl, vand, pølser, forskelligt klubmerchandise osv... Desuden var der end masse underholdning som musik og andet. Der blev gjort meget ud af det, meget mere end man ser til en almindelig dansk fodboldkamp.
kropsvisitering foregår ikke på selve stadion men et stykke væk, her køres billtten også igennem en maskine. Derefter kommer man ind på selve "stadionspladsen" hvor man kan bevæge sig frit rundt. Her er også forskellige boder sat op. For at komme ind på stadion skal man naturligvis vise sin billet igen ved sin indgang.
Stadionet er helt fanstastisk, og med gode forhold. Hvad man vel kan forvente af et morderne stadion. For at købe drikkevarer eller mad skal man helt ud fra stadion i en af boderne, det lyder måske underligt men det fungerede nu ganske udemærket. Pølserne er gode (det er jo tyskland) eneste minus er bare at de bruger en lille rund bolle som bølsebrød som kun fylder ca. 1/3 af pølsen. De koster typisk omkring 2 euro alt efter hvor man vælger at købe den. Derudover er toiletforholdene også i top.
Vores siddepladser var lidt tæt på banen, men ganske udemærket. Vi sad tæt på Hsv afsnittet, og de fleste mennesker der sad omkring os var også hsv fans. Stemningen på stadion var rigtig god, de 40.000 tilskuere formåede at skabe en rigtig flot kulisse. Herthas fans har en rigtig god Kurva nede bad det ene mål ("Ostkurve") med plads til rigtig mange mennesker. De bragede godt igennem hele kampen igennem med god vokal og massere af flag, og der blev flaget konstant dernede! Hsv's fans var mødt talstærkt op trods at det var en tirsdag. Dog var var de ikke så stærke på vokalen, dog er de gode visuelt med at bruge armene meget. De havde heller ikke medbragt ret mange flag. Et par lys blev også tændt hos de medrejsene fans i løbet af kampen.
På stadion er de rigtig gode til at give oplysninger ud til puplikum. Hele tiden var der ting der poppede op på storskærmene om de andre bundesliga kampe, statistiker og alt muligt andet. Eneste irriterende ved dette var at det resulterede i en lille melodi hele tiden!
Folk var venlige, vagterne var ogsa ganske flinke. Alt i alt en god og positiv stemning. Der var ingen optræk til ballade før, under eller efter kampen. Udover en lille gruppe hertha fans som sang st. pauli sange efter kampen, men de fleste hsv fans tog det nu nok bare som en joke :) i så fald medførte det ikke noget.
efter kampen var der godt gang i gaderne, herthas fans virkede godt tilfredse med 0-0 mod topholdet. Hvilket jo også er forståeligt nok.
En rigtig fed oplevelse trods et kedeligt resultat (0-0)
Vil godt fortælle kort om min oplevelse på Mallorca, da FCK spillede mod dem i Uefa Cuppen for et par år siden.
Det var et meget åbent stadion og det var helt rundt, og lukket hele vejen rundt, og det blæste ret meget, vinden blev fanget inde på stadion og begyndte og køre rundt og rundt, og fik samlet alt det skrald der lå i en lille 'skrald-tornado' det var meget underholdene, og Mallorca's maskot løb ind midt i tornadoen og slog ud efter det flyvende skald med sin 3-fork.
Som i nok kan høre/huske var kampen ikke værd at følge med i. Martin Actionmans eneste mål for FCK samt at man kunne notere at Eto'o var på banen, er vel det eneste man kunne tage med dernede fra.
25.04.08, 20:20
Helstad
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Ved ikke om denne kamp tæller i denne tråd, men alligevel...
Jeg var forleden på Risvangen og se Aarhus Fremad- Køge.
Der var en super stemning på trods af de kun (ca) 350 fremmødte.
"Aarhus Fremad Bawlers" skabte en hyggelig stemning, med mange originale og sjove sange. http://photos-547.ll.facebook.com/ph...13166_8558.jpghttp://photos-547.ll.facebook.com/ph...13161_7192.jpg
Der var selvfølgelig Ceres/Royal UniBrew på stadion, og utrolig ringe hotdogs...
Da Køge udlignede til allersidst løb den tidligere Brøndbyungdomsspiller Martin Arlofelt ud til "Bawlers" og råbte "fuck jer, FUCK JER" og gav fingeren, fuldstændigt uprovokeret... "Bawlers" havde kampen igennem kun støttet deres hold, og ikke råbt et eneste ord om Køge eller Arlofelt...
Jeg havde tilfældigvis en Næstvedtrøje på. Og på vejen ud, mødte jeg tidligere Aarhus Fremad- og nuværende Næstvedtræner, Kim Poulsen som jeg hilste på, og han blev helt utroligt glad, og vinkede og dyttede osv da han senere kørte forbi os....
Alt i alt en rigtig hyggelig aften på Risvangen
Tror ikke det er sidste gang jeg har været på Risvangen
Lørdag den 4. Maj var dagen jeg begav mig mod Hasle Stadion på Bornholm, der skulle være top opgør i Bornholmsserien. Hasle IF mod IK Viking. Jeg drog alene af sted og da der ikke lå nogle værtshuse på den 800m lange strækning der er fra de gamles hus til stadion springer jeg dette punkt over. Kampen startede også kl 10.30 så det var vel nok de færreste, ud over Vikings medbragte fans, der havde lyst til alkohol på den tid af døgnet.
Det var langt fra mit første besøg på Hasle stadion, det var skam også her jeg trådte mine første skridt iført fodboldstøvler.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Buslinie 1 fra Rønne kører lige til Damløkkevej hvor også stadion ligger, så efter en lille gåtur er man der, dejlig let.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Der var en enkelt, det var også ham der tog sig af entreen.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Hasle stadion er en boldbane, ingen tribuner eller fine fornemmelser her. Dog var der sporadisk sat bænke op til trætte ben.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er en måltavle, den talte op i den ene halvleg og ned i den anden, ved siden af den var også udsalget af forfriskninger. Ellers er der to udskiftningsskure og et tårn til når den lokale tv-station kommer på besøg. Der er også sat en rutsjebane og en sandkasse op til børnene, den står bag måltavlen, på den måde kan man orientere sig om kampen og om ens unger er ved at blive spist af en af de løse hunde inde fra naboen. Toiletter er der oppe i klubhuset, en lille gå tur derfra, tilgengæld er der hække, buske og nogle træer hvor man kan komme af med overskuds vandet.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Der var slæbt to kasser høkerbajere frem og de blev solgt kolde fra kassen, der var en enkelt kasse sodavand, en kurv med pølsehorn og nogle chokoladebarrer.
Priser - er det dyrt/billigt.
En flad 10’er, ungdomsmedlemmer af Hasle IF kommer gratis ind. 11,- for en Tuborclassic i flaske, marsbar til 4,- og to skolepiger solgte pølsehorn til fordel for deres skolerejse til Amsterdam.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
De lokale tilskuere består af spillere fra 2. & 3. Holdet, forældre, bedsteforældre, hende omgangstøsen alle på holdet har været sammen med og egne (sikkert også hendes) børn, det blev vel alt i alt til små 120 tilskuere – der er ingen af de hersens ”Danse med en sko i hånden og ryggen til banen med et flag i den anden hånd og et romerlys i munden”-fans. Der blev sjældent opløb til andet end råb som ”Dommer for pokker”, ”Hvad så med den nede i hjørnet”, ”Hold dog kæft 10’er, du er grim!”, ”Hvor er det usportsligt” og ”Hold dog op med det!” – javel, her kunne man rende ind i en verbal skideballe hvis ikke man rettede ind til højre. Der blev dog ikke kaldt ostemad en eneste gang, hvilket man de medrejsende fra Viking, må betragte som et hændeligt uheld. Der var 5-6 styk fra Viking der havde erobret en bænk hvorfra de mageligt så hele kampen, jeg er sikker på optagelses ritualet i den supportergruppe har været at sluge en badebold – således oppustede var der dog kun en af dem der bar klubbens tørklæde, således forvisset om de var casual og sikkert også nogle af de dersens hooligans holdt jeg mig på god afstand
Pauseunderholdning
Denne bestod af udskiftningsspillerne der sparkede bolden frem og tilbage til hinanden, altså det samme som i Parken.
Programmet
Program var der ikke noget af, ingen holdopstilling eller lignende, sidste sæson havde der dog været, det måtte jeg så tage til takke med – dengang bestod sådan et af et stykke origamifoldet A4 ark med et holdfoto, en holdopstilling og en side med sponsorer.
Kampen
Kampen endte 3-4 til Viking der dermed bragte sig helt til tops i Bornholmsserien. Desværre var TV2Bornholm ikke tilstede, der er ellers rejst et TV-tårn så man har det helt rette perspektiv! Mere om kampen kan sikkert læses i morgendagens avis, Bornholms tidende.
Kändisar
Ingen, ikke det der lignede, hverken Krølle Bølle, De underjordiske eller Jeppe Kofoed - dog var der nogle unge piger der måske kunne.... Men nok om det.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Tja. Tjo, Altså, der blev spillet noget der lignede fodbold, der var øl og pølsehorn. Vejret var også godt og jeg fandt en firkløver, så helt spildt var det vel ikke?
nu har fujgo også sluppet sin indre brøndbyfan løs og anmeldt et stadion uden at sokken var med og ingen har endnu knust hans nosser for det. Efter min mening hører denne mere til i danmark-tråden frem for denne, mere internationale, tråd.
Onde tunger vil vide at bornholm ikke rigtigt er en del af danmark, men indtil vi officielt sælger den til sverige virker det passende at have den på danmarkstouren.
Du skal selvfølgelig have ros for i det hele taget at flække en anmelselse sammen, med undtagelse af den håbløse mangel på billeder af stadionpølsen (som givetvis er det alle vil se).
04.05.08, 23:27
jeske
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
›Onde tunger vil vide at bornholm ikke rigtigt er en del af
›danmark, men indtil vi officielt sælger den til sverige virker
›det passende at have den på danmarkstouren.
Nuvel, jeg vidste ikke om den tråd kun omfattede divisionsstadions.
›Du skal selvfølgelig have ros for i det hele taget at flække en
›anmelselse sammen, med undtagelse af den håbløse mangel på
›billeder af stadionpølsen (som givetvis er det alle vil se).
Estadio Alejandro Morera Soto, Alajuela, Costa Rica
Liga Deportivo Alajuelense (bedre kendt som la Liga) - Brujas http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0409mm7.jpg Tilgaengelighed:
Nu skal man lige rejse 20.000 km for at komme til Costa Rica, men derudover er der en lang raekke busser og ufatteligt billige taxaer (en rejse paa to timer koster ca. 150 kr). Husk dog kun at benytte de roede taxaer da resten er 'uofficielle'. Vi valgte at koere til stadion. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0415qy2.jpg Kontrolloerer:
Der var et massivt opbud af politi udenfor, komplet med uro-udstyr, saa man kan for saa vidt foele sig sikker nok omkring stadion. Naar man naar til indgangen er der i reglen ingen problemer omend det principielt er forbudt at tage ting som kameraer, tasker og paraplyer med udover den saedvanlige serie af no-no's derhjemme (jeg fik saa kun problemer med foerstnaevnte).
Med lidt hjaelp fra medbragte lokale kan man dog vaere heldig at faa et kamera med ind, hvis man kan overtale de (forbavsende) hjaelpsomme mennesker paa stadionkontoret. Om det hjaelper at ligne en hjaelpeloes turist skal jeg ikke kunne sige, men jeg gjorde da hvad jeg kunne. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0393zj8.jpg Siddeforhold/stadionopbygning:
Estadio Alejandro Morera Soto har en samlet kapacitet paa omkring 30.000. Én langside og én endetribune er overdaekkede (sombra) og har tre raekker dyre saeder hoejest oppe, adskilt fra resten. Forskellen ligger dels i udsigten, dels i en serie af 20'' fjernsyn der viser langsomme gengivelser (og resten af kampen fra tv...) og dels i det faktum at ens plastiksaede har et ryglaen. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0386lb1.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0373oy1.jpg
De andre to dele kaldes 'sol',antageligt fordi man dér har rig mulighed for at forbedre sin kuloer. I loebet af regnsaesonen skal man dog, hvis man foretraekker at sidde paa betonlaegter og uden tag, soerge for at finde en formiddagskamp = en soendagskamp, da dem om loerdagen spilles sent af hensyn til aftenmesse i kirken og aftenkamp = regnvejr i stor stil. (regnsaesonen slutter i november hvorefter der stadig er 30 grader men knapt saa vaadt) Desuden har de en flot, flot Lystavle der viser tekstreklamer naar der ikke lige er bedre at vise. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0405fu8.jpg
Vi tog paa oevre sombra paa langsiden og det var ganske fint. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0366uw0.jpg Toiletforhold:
Til en lukket sektion paa tre raekker saeder (Oevre sombra) er der herre- og dametoilet, et af hver i sparsom stoerrelse, samt et pissoir som i bund og grund er en vaeg. Det kunne vel vaere vaerre. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0371yo2.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0370ok9.jpg Stadionspeaker:
Som det er med radio- og tv-vaerter hernede har speakeren en tendens til atsnakke i evigheder. Foedselsdagssange, reklamer for pizza hut (ricissimo!) og en imponerende monoton opremsning af spillernes navne vel akkompagneret af the final countdown var bare en del af sortimentet. Stemning:
Speakeren foerer gerne an med lidt vokal opvarmning foer kampen; den lokale pendant til 'vi elsker fc' er en regaeton-sang af ikke naermere bestemt titel, men med et laekkert, laekkert omkvaed: 'No pare!; Liga, Liga!' (hvor liga givetvis hentyder til la Liga = alajuelense, skulle det have undgaaet deres opmaerksomhed)
Af andre sange kan naevnes:
'Cuuaaaaaaaaaal equipo es lo mejor?; Liga, Liga, sí señor!' (hvilket hold er det bedste? osv.)
'pu-ta - klapklap - pu-ta - klapklap' (til dommeren eller hvem man nu synes)
'Cam-pe-oooooon campeon' (mestreneeeeee mestrene)
til trods for fire aars fravaer af titlen (hjertets mestre!)
'olé olé olé lalala lala lalá' osv. (halli halli hallo osv. ift melodi) http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0402tb7.jpg
Stemningssektionen staar paa 'sol' og bestaar, som den slags sig hoer og boer, af unge maend (en aegte fan er en toploes fan ved de nok :). Sombra-langsiden bidrager med klap, pift og velmente raad til enhver der har lyst til at hoere eller af forskellige grunde har brug for at hoere efter. (det vides ikke om dommeren efterfoelgende valgte at have sex med sin mor for derefter at haenge sig, men han fik da forslaget et par gange)
Udeholdet boed ikke paa saa meget ift stemning men blev saa ogsaa ladt nogenlunde i fredt: http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0375pv7.jpg Mad og drikke:
Udvalget er ganske imponerende; for et sted mellem 5 og 15 kroner kan man faa en hotdog (omend de har en vane med at smide hvidkaal i dem :/), en hamburger, et stykke pizza, et stykke stegt kylling, en lille koedret med nachos, indbagte brasede kartofler (empanaritas) og et par andre ting.
Saa hvis man kan tage til takke med ikke at have andet end sodavand til maden (uhauhauha) saa er bevaertningen ganske sublim til sammenligning med Parken. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0395oq0.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0399ft0.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0400vm8.jpg Kampen: Spillestilen paa disse kanter er ikke umiddelbart baseret paa defensive bekymringer og mit bedste bud paa hjemmeholdets taktiske opstilling maa vaere 2-5-3 eller 2-3-5, afhaengig af hvor mange defensive loeb kanterne (eller var det backerne?) har lyst og kraefter til at tage. Dagens kamp var saa en topkamp mellem foererholdene i hhv. gruppe a og b i ligaen, Brujas og Alajuelense, saa spaending og intensitet overgaes kun naar LDA moeder deres gamle rivaler i hadets kamp mod Saprissa (de, for nu, regerende mestre). http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0383xh3.jpg
Foerste time var der ingen maal men et maerkbart spilovertag til hjemmeholdet.
60' 1-0 Et LDA-angreb er naaet til omkring 4.-5.-bolden da et fladt indlaeg fra hoejre saettes ind af Morera med et ekvilibristisk haelspark til stor stolthed og aere for ligistaerne paa laegterne. Ved naermere gensyn, paa vores fine, fine fjernsyn, viste det sig at han ikke ramte bolden (men taet paa!) og at det var naermeste forsvarer der var venlig nok til at saette bolden ind.
62' 2-0 Efter et Brujas-frispark sendes selv samme Morera ud paa en friloeber over en halv bane og saetter bolden sikkert ind i det lange hjoerne.
74' 2-1 efter klumpspil i LDA-feltet traekker Fonseca mod kanten af det lille felt og saetter bolden kort ind.
Det sidste kvarter blev koert hjem med Brujas i foerersaedet da LDA-spillerne fik smagt lidt rigeligt paa sejrschampagnen efter 2-0-maalet. 2-1 til la Liga blev dog det endelige resultat til stor glaede for undertegnede samt medbragte familie. Priser:
Indgang: 40 kr, standard (sol eller sombra) og 60 kr for oevre sombra.
Man kan potentielt smage samtlige retter paa stadion og skylle ned med rigelige drikkevarer for ca. 100 kr saa man har naeppe lov til at klage, alt i alt. http://i210.photobucket.com/albums/b...dsc0408st0.jpg Konklusion:
En underholdende kamp, en god dag og ganske lave priser (og saa regnede det ikke engang). Kan fint anbefales.
09.10.08, 15:54
Sokken
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Fantastisk reportage fra et eksotisk sted. Tak
25.10.08, 00:17
jeske
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Olympiastadion har været omtalt før, men jeg vil da alligevel give mit besyv med i denne tråd.
Jeg var i den forgangne uge i Berlin og udnyttede så muligheden for at tage ind og se Hertha BSC - Benfica i UEFA-Cuppen. Ikke at jeg normalt ville kunne mønstre den store sympati for nogle af holdene og som alle ved er Berlinerne ikke meget for fodbold, det på trods af hold som Hertha, Union og Dynamo Berlin. Dog kun førstnævnte der spiller i den bedste tyske række.
Når man går til Fodbold på Olympiastadion bliver man først sluset fra U eller S-Bahn (kan klart anbefales at man benytter sig af offentlig transport, da den også går lige til døren) hen til portene hvorfra man går ind på selve stadion området, her er alskens boder, konkurrencer og underholdning som man kan fordrive tiden med før kampen.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Det er utrolig let, ikke bare at komme der til, men også der fra. Der er en S-bahn og en U-bahn station lige ved stadion, begge med specialtog i forbindelse med fodbold kampe. Efter kampen bliver man hurtigt sendt ned på perronen og de ventende tog for så at blive kørt til Westkreuz hvorfra man kan skifte til ringbanen eller andre S-bahn linier, desuden koster en 24-timers billet €6.10. Køber man sin billet i forvejen har Hertha's hovedsponsort DB (Deutsche Bahn) sørget for man har gratis togtransport 5 timer før kampen og til kl. 3 den følgende "nat". Simpelthen topklasse tilgængelighed og service.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Der var mange kontrollører, det var også et noget mere omfattende sikkerhedscheck man skulle end det er tilfældet i Parken, jakken skulle åbnes og man blev faktisk undersøgt og fik ikke bare et par klap på skuldrene, for så at blive sendt ind. Til Parkens forsvar skal der da også siges at der på Olympiastadion er rigtig mange porte folk kan gå ind af så der bliver ikke lange køer og der er tilsvarende mange kontrollører til at foretage visiteringen. Kontrollørerne var Tyske, ikke bare af ophav men også af opførsel, de var nu ganske flinke og fantes da også i forskellige kategorier, nogle med orange veste, nogle med gule og andre igen helt uden veste men med en jakke og titlen "frivillige", sidst nævnte kategori var også de venligste, men skulle som sådan heller ikke udstråle nogle former for autoritet.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
På trods af løbebane rundt om fodboldbanen følte man aldrig man var for langt væk fra banen, der var nogenlunde benplads.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er to store lystavler der bringer information, sangtekster til "Hertha Hymnen" før kampen. Toiletter var der også nok af. Olympiastadion er et af UEFA's elite stadions og blev i 2004 renoveret for €242mio. Så der er ikke meget at komme efter.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Hele vejen rundt om stadion var der boder der solgte alt fra mad til klubmerchandise. Alm. Hotdogs til € 2.80 alkoholfri øl til € 3.80 og Pretzels til € 2.50 giver vel et meget normalt niveau for europæiske kampe. Der var også mulighed for at vælge indtil flere forskellige slags pølser, bratkartofflen, pandekager, sandwiches, snacks, slik og forskellige former for baguettes med smeltet ost. Et koloenormt udvalg der næsten gjorde det svært at komme ud af boderne og ind på selve stadion.
Priser - er det dyrt/billigt.
€15 for de billigste sæder på stadion, øl til €3.80, program til €2, tørklæder til €5, mad fra €2 og opefter, så alt i alt vil jeg mene det er billigt oplevelsen taget i betraktning.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
€15 for en kamp i UEFA gruppespillet var åbenbart ikke attraktivt nok for Berlinerne, derfor mødte kun 26.144 op til denne kamp. Ostkurve, bag det ene mål, hvor hjemmefansene står, leverede en massiv lydkulisse ned mod banen og blev ved næsten hele kampen, jeg vil også skyde på 1/3 af de 26.144 tilskuere stod på Ostkurve, resten af stadion var noget tomt. Benficas medrejsende leverede ikke meget og formåede kun at bringe sig selv uheldigt i fokus da de efter Benficas scoring forsøgte sig med lidt røg - hvilket blot resulterede i at flere kontrolløre dukkede op og man efterhånden kunne mandsopdække alle de medrejsende fans.
Pauseunderholdning
Var ikke eksisterende på stadion, dog kunne man fordrive tiden med at slentre rundt mellem boder, få tisset og besøge fanshoppen der lå på Ostkurve.
Programmet
€2 for et program der var en kombi mellem UEFA kampen og den foregående kamp fra den 18 mod VFB Stuttgart var en halvsløj omgang, programmet er dog i fin trykkvalitet og med meget indhold, bare meget lidt af indholdet der var relevant for kampen mod Benfica.
Kampen
Det blev til 1-1 på mål af Di Maria (50.) og udlignet af Herthas Pantelic (74.). Første halvleg var noget af en langgaber men de to mål fik dog pustet lidt liv i folk, især Vivi der sad et par rækker foran var vældig engageret.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Olympiastadion er bestemt et besøg værd. Priserne overkommelige og stadion i sig selv et besøg værd, det er fantastisk smukt.
27.10.08, 23:33
Mads740
Stade Joseph Marien
Stade Joseph Marien i Bruxelles.
Mine gæve rejsefæller trodsede forskellige grader af tømmermænd den 12. oktober, fra den milde hovedpine til den milde bevidstløshed, og drog til bund mod nedre midt-braget i den belgiske tredjedivision mellem Royal Union Saint Gilloises fra Bruxelles og Koninklijk Diegem-Sport fra Diegem. l’Union, hjemmeholdet, var engang Belgiens absolutte førerhold, med mesterskaber på stribe. Desværre kom moderne fodbold i vejen, og l'Union frister nu en tilværelse i de nedre rækker, som en art bruxelloisk B93, med den væsentlige forskel at de er et hyggeligt lokalt indslag i bydelen St. Gilles, frem for at være en kræftsvulst på Østerbro.
Tilgængelighed – er det til at komme dertil?
Det kræver naturligvis at man befinder sig Bruxelles eller omegn, men ellers er det ganske nemt at finde stadion (med mindre man altså har solide tømmermænd og en bevidstløs Pabres i sin oppakning, i så fald er det en kende mere besværligt). Der kører busser og sporvogne ud til området, men vi valgte indledningsvis at bevæge os derud med kurdisk demonstration. Det var måske mindre hurtigt end de mere gængse transportformer, men til gengæld var der jo tyrkisk musik og dans. Jeg så dog ingen kebab, hvilket naturligvis var en skuffelse jeg stadig ikke helt er kommet over.
Det tog cirka et kvarter at komme til stadionområdet fra hvor vi stod på, og vel ti minutter mere skulle man tage turen fra centrum. Busturen blev benyttet af enkelte til at få sig en hurtig morfar.
Stade Joseph Marien ligger for foden af Dudenpark, i det sydvestlige område af Bruxelles. Det er et bakket område, der kunne minde lidt om Søndermarken.
Området rundt om stadion er et lidt kedeligt forstadskvarter, men der var indtil flere cafeer og værtshuse, hvoraf vi valgte at starte i det officielle klubhus der lå inde under langsiden, ikke mindst fordi det blå neonskilt over døren, fik os til at tro det var en bøssebar. Det var det desværre ikke.
Det var til gengæld noget gammel nedslidt lort, men alligevel ganske charmerende og de kunne servere både vådt og tørt (men altså ikke byde på et hurtigt mande-knald på toilettet), hvorfor vi altså satsede på det første. En tredjedel af delegationen benyttede desuden lejligheden til at falde i søvn på toilettet. Klubhuset reklamerede for udebaneture af typer og priser man kun kan drømme om (hører du efter Stampe?), såsom Gand- Zeehaven AWAY til 8 euro for medlemmer. Jeg skulle desværre noget andet den dag.
Efter at have drukket ud, og vækket Pabres, drog vi de tyve meter tværs over gaden til Union’s Taverne, der ikke syntes at have skiftet klientel, endsige gjort rent, siden Union sidst vandt mesterskabet (sæsonen 1934-35).
Da vi ønskede at komme ind i god tid til kampen, for ikke at gå glip af tifoer eller anden festivitas, drak vi hurtigt ud, vækkede Pabres der var faldet i søvn henover bardisken og gik mod billetlugen. Her købte vi tre billetter til siddepladserne på langsiden til 15 euro styk, hvilket må siges at være ganske dyrt, særligt i lyset af at jeg nogle uger forinden havde betalt to euro mere for at se Anderlecht.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Kampen var vist ikke helt en højrisiko-kamp, men et par orangeklædte mennesker gik da rundt, vist mest for at vise folk på plads og hente bolden når den blev skudt ud over hegnet. Eneste bemærkelsesværdige ved vagterne var vagten nedenfor, som to tredjedele af selskabet ivrigt diskuterede kønnet på. Den sidste tredjedel af selskabet var på daværende tidspunkt faldet i søvn og deltog derfor ikke i debatten.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Siddepladserne er af typen “smalle brædder på beton”, hvilket satte sine begrænsninger for siddekomforten, hvor polstret man end er om måsen. Pabres lod sig dog ikke slog ud af en smule ubehag, og hvilede med det samme sine øjne, mens vi andre undersøgte AWAY-afsnittet. http://photos-523.ll.facebook.com/ph...494539_329.jpg
Stade Joseph Marien, opkaldt efter klubbens tidligere præsident, består af den siddetribune vi købte billet til, samt af en ståtribune på den anden side.
I den anden ende ligger ”La Butte”, som dog var lukket på grund af et eller andet, så jeg fandt aldrig ud af om det skulle udgøre VIP-logerne, et cafeteria eller noget helt tredje.
Til anden halvleg drog vi over til langsiden med ståpladser, da solen stod lige på og gjorde det varmt nok til at stå i korte ærmer. Modsat de fleste af den slags tribuner i Danmark, så var underlaget solidt og bølgebryderne mange, så man kunne hænge sin jakke over dem, bruge dem som armlæn eller binde sin hund fast.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
På bakken bag det ene mål er der en lille måltavle, som i store dele af kampen viste stillingen 8-0 til hjemmeholdet, hvilket var en sympatisk, om end noget optimistisk fortolkning af målscoren.
Toiletterne var brugbare, om end de mest hysterisk renlige typer, måske vil anføre at muligheden for at vaske hænder efter endt urineren eller defækering, knap ville være at strække renligheden. Til gengæld var der gammeldags saloon-døre ind til urinalet, hvilket gav anledning til megen morskab. Jeg benyttede mig ikke selv af wc-kummerne, men jeg kan forstå på Pabres at de var ganske fine og egnede sig fint til at power-nappe, hvilket han så gjorde hele første halvleg.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Man kan købe øl og sodavand i klubhuset, samt vin og spiritus, hvilket jo betød at jeg uddelte indtil flere guldstjerner i stadions skole-hjem kontaktbog. Madboden serverede hotdogs med sauerkraut, en hamburger lavet af roadkill og så boudin, en medisteragtig pølse i brød, med bløde løg ovenpå. Den smager aldeles fint, sandsynligvis også for de mindre tømmermandsramte, men til 4 euro var den så også betalt.
Pabres, der på et tidspunkt i anden halvleg var vågen længe nok til at bevæge sig over kortere afstande, fik en hotdog, som han tabte halvdelen af på jorden, til stor glæde for den hund som familien ved siden af os havde taget med. Det var til stor glæde for alle, og jeg kan kun anbefale at der indføres ”tag dit kæledyr med”-dage i Parken, således at DD15 kan medbringe otte edderkopper og Louise eller hz kan tage deres heste med. I pausen kan man få lov til at forlade stadion, og derved slukke sin tørst eller sult i de nærliggende etablissementer. Desuden kan man tage alt det ind man lyster, så i princippet kan man smøre en større madpakke, fylde termokande og lommelærke op, og så ellers drage til fodbold. Ganske fine forhold.
Priser - er det dyrt/billigt.
15 euro for en billet til siddepladserne, 10 for den billige langside, for at se et bundhold i den belgiske tredjedivision, er knap et røverkøb. Fire euro for en habil pølse og så kan jeg ikke huske hvad øl eller cola kostede. Alt i alt er det nok lidt over hvad jeg forventede, men med medbragt madpakke og en ståplads, kan det jo klares ret billigt.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
L’Unions kampe er ganske velbesøgte, der var lige over halvanden tusinde til denne kamp, på trods af at hjemmeholdet stadig havde sin første sejr til gode seks kampe inde i sæsonen. De holdt til ovre på den billige langside, men også tribunen havde sit kontingent af ældre stemnings-mænd, nogle så gamle at de med tårer i øjnene kunne fortælle om dengang Unionen vandt pokalturneringen to gange i træk (1913 og 1914). Der blevet sunget ganske flittigt kampen igennem, hvilket vist omtales som en ”max nice vokal opbakning” blandt yngre balstyriske stemningskejsere. Desværre lod den visuelle stemning noget tilbage at ønske, da der udover de få bannere der hang på hegnet, ikke skete meget. De fleste sange eller chants var på fransk, hvilket øgede deres herlighedsfaktor med 2 point efter den nye bosniske skala. Udvalget var ikke ulig hvad man kan finde andre steder i verden, så som:
♪ allez l’Uniooooon ♪
♪ l’Union klap-klap-klap ♪
♪ allez l’Union / l’Union va gagner / Nous sommes les St Gillois / attaaaaaaque ♪
♪ arbitre, enculé ♪
Derudover var der mangt et sjovt indslag fra den billige langsides faste komiker, der tryllebandt de yngre fans, med opmuntringer til dommeren om at lave pandekager mellem sine ben (?) eller om at tage brillerne på. Jo, der var sandelig megen munterhed på terrasserne den dag.
Programmet
Et fint blad med farveomslag og sort-hvid indmad. Programmet indeholdt den øjeblikkelige stilling, referater fra de sidste to kampe (0-0 og 0-1), et kort interview med klubbens nye congolesiske angriber (meget meget lødig) og et længere interview med venstrekantstalentet Benoit Sotteau. Derudover de sædvanlige reklamer for lokale virksomheder, men også for AWAY-kejser-turen nævnt tidligere. Da vi havde valgt at betale 5 euro ekstra for de luksuriøse siddepladser, blev vi desuden trakteret med et a4-ark med dagens holdopstillinger, og så var de penge jo ligesom tjent hjem.
Kampen
Det var en noget uskøn og rodet affære, hvor det ikke kunne skjules at det ikke var Belgiens bedste spillere der kæmpede på banen. Diegem-Sport startede bedst og testede flere gange l’Unions langhårede målmand, der syntes at vægte showmanship højt. Således præsterede han flere redninger der kunne se spektakulære ud for et mindre trænet øje end deres udsendtes, og supplerede al den fægten rundt med en kæk kasket. I anden halvleg kom l’Union bedre med og på en ripost efter et frispark, fik Bruno losset bolden i nettet med et kvarter igen. Derefter var det en hidsig kamp med lang los, som dog ikke førte til andet end yderligere målmands-spraglen. Sejren for en forløsning for spillere og fans, og blev fejret behørigt med fenerbahce og hængen i toppen af hegnet.
Konklusion
En smuk solskinsdag og et hjemmehold i smukke farver og et negerindeks der overstråler FC Midtafrikas, på et stadion der har charme så længe vejret er godt. Alt i alt en hyggelig måde at tilbringe nogle timer på hvis man er i byen og vil se fodbold, men måske ikke ligefrem en rejse værd.
28.10.08, 12:16
Elisabeth
Re: Stade Joseph Marien
Æh hvad endte kampen - eller sov (Pabbe er da - mig bekendt - alt for gammel til den slags ungdomssløvsind) I også der?
10.11.08, 16:39
Mads740
Stade Edmond Machtens i Bruxelles
Stade Edmond Machtens i Bruxelles
Forrige lørdag aften havde jeg den tvivlsomme fornøjelse af at besøge det tredje større hold i Bruxelles på deres hjemmebane, efter at have set Anderlecht og Union St Gilles tidligere. En tvivlsom fornøjelse for, og lad mig bare starte med konklusionen, et mere ulækkert stadion skal man lede længe efter. Jeg har endnu ikke oplevet et stadion med værre toiletter og mere uhumske områder under tribunen end dette.
Kampen stod mellem FC Brussels (en fusion af fusionsholdet RWD Molenbeek og KFC Strombeek) og KV Oostende i den belgiske anden bedste række – Exqi League. Hjemmeholdet lå før kampen på en tredjeplads, med ambitioner om at rykke tilbage til Belgiens øverste boldrække i første forsøg. Oostende lå lidt længere nede, og skulle bruge en sejr for at hænge fast i tabellens øvre lag.
Tilgængelighed – er det til at komme til?
Stadion ligger i bydelen Molenbeek–St. Jean, et temmelig grimt tidligere industri-område i Bruxelles’ vestlige område. Vi tog en metro til Beekant, og gik derefter i et kvarter før vi fandt stadion. Det var ganske nemt og der lå flere værtshuse langs ruten. Der er vist også mulighed for at tage en bus fra stationen, men det undlod vi, da vi troede at turen til bens kunne være hyggelig eller interessant. Det var den ikke, der var bare grimt.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Den første kontrollør jeg mødte var ganske venlig og viste mig vej til billetlugen, som var en pæn betegnelse for det betonskur, der mest af alt lignede en rekvisit for en film hvor menneskeheden er gået under og naturen langsomt er ved at fjerne alle spor. Inde på stadion gik jeg uforvarende ind på tilskuerpladserne med en øl i hånden, hvilket man ikke må i Belgien. Det kæmpestore brød af en vagt, med en fin tatovering der gik fra halsen og et godt stykke om i baghovedet, var dog ikke uvenlig og kunne forklare mig at det ikke var deres regler, men ”noget panserne bestemte”.
Fra vores pladser midt for så vi fint og der var god plads til at smide fødderne op. Stadion udgøres af to store langside-tribuner, en stå-tribune bag det ene mål og reklameskilte bag det andet. Vi havde valgt den langside hvor hjemmeholdets fans holdt til, mens den anden husede logerne, udeholdets tilhængere og horn-orkester på seks eller syv mand, der kampen igennem spillede herlige numre som ”Viva Espana”, ” Itsy Bitsy Teenie Weenie Yellow Polka Dot Bikini” og andet.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
For nu at starte med de dele af stadion der ikke medførte større sundhedsfare. Der var to måltavler på stadion, en gammeldags ”vi/de” bag det ene mål og en større moderne sag bag det andet. Under vores tribune var der et lokale for tilhængere, socio club’en. Her blev der solgt små fadøl til 1,60 € stykket og det sædvanlige ragelse. Her var også betalingstoiletter, hvilket mange benyttede sig af, da alene tanken om at skulle gennemføre andet end en hurtig vandladning i de gratis toiletter, giver kvalme. http://farm4.static.flickr.com/3047/...6e7112.jpg?v=0
Og det bringer mig så til hvor horribelt der var under tribunerne. Indgangen til vores afsnit, gik op af en trappe der, på trods af at være overdækket, var sjaskvåd og overdænget med due-fæces. Således vel-ekviperede med fugleinfluenza, kunne vi konstatere at det ikek kun var billetskuret, der tilsyneladende var blevet overladt til naturens lunefulde humør. Der var helt ubeskriveligt ulækkert, med rå beton overalt og midlertidige toiletter banket op med lige dele spånplader og foragt for selv de mest elementære hygiejneregler. Oven i alt denne herlighed, var det jeg kun kan tro har været en salgsbod engang, men som nu fungerede som skraldeplads for alt det lort der samler sig på en tribune. Toiletterne var tydeligvis ikke noget man brugte tid sig med at gøre rene, så der flød papir, affald og guderne må vide hvilke andre former for beviser for menneskeligt forfald derinde. Det eneste stadion jeg mindes at have oplevet noget lignende på, er det for længst lukkede stadion i Mitrovica i Kosovo.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Der sælges Jupiler-øl på stadion, men man må altså ikke tage hverken øl, sodavand eller mad med ind på tilskuerpladserne. Det trækker naturligvis ned i regnskabet. Der var en salgsbod der solgte pommes frites og de samme ulækre roadkill-burgere som på Stade Joseph Marien. Vi købte et bæger pommes, som var udmærkede, uden på nogen måde at imponere. Inde i socioclubben blev der solgt popcorn, chips og chokolade. http://farm4.static.flickr.com/3239/...007c8f.jpg?v=0
Priser - er det dyrt/billigt.
20 € for en billet til den ene langside, cirka midt på. Der var også billetter til fem € mere eller mindre, hvilket må siges at være i den dyre ende, for at se sekundafodbold på et sundhedsfarligt stadion. Tre euro for pommes frites og 1,60 € for en 25cl fadøl er billigt.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Vi sad ikke langt fra Brussel Boys, hjemmeholdets mest engagerede tilskuere. De sang på nederlandsk, hvilket jo er et forfærdeligt cirkussprog, som kun en gal hasher kan have fundet på. Jeg var derfor ikke i stand (eller påvirket nok af den søde søde ganja), til at forstå alverden. Melodierne var dog de samme ti-femten man hører alle steder, fordi de er tyvstjålet fra Faxetribunens store sangkatalog. En enkelt gang forsøgte Boyserne sig på engelsk med:
♪ we shall not – we shall not be moved / we are the Bru-u-ussels Boys / we shall not be moved ♪ med en besynderlig udtale af “moved”, således at det lød som om de enten ikke ville være Maude eller ”måvd/måged”, hvilket jeg mindes en gammel soldaterkammerat fra Vester Hjermitslev i Nordjylland, påstå betød ”snavset” på den lokale dialekt. Jeg kan ikke afvise, at dette var en bøn til klubledelsen om at gøre rent på toiletterne under tribunen.
I pausen blev der foretaget en arrestation, som jeg dog ikke oplevede grunden til. Den arresterede var dog sort, så jeg går ud fra at der var tale om et racistisk motiveret overgreb fra politiets side, de dumme svin. Ellers var folk ganske flinke, og til anden halvleg satte sig der tre skønne mennesker ved siden af mig, hvoraf den nærmeste flere gange forsøgte at kommunikere med mig ved brug af fagter og grynte-lyde. Jeg forsøgte at kommunikere tilbage, men var desværre ikke i stand til at forstå eller besvare mandens uden tvivl indsigtsfulde bemærkninger.
Programmet
Program var der intet af. Her nogle dage efter kampen er holdets hjemmeside heller ikke opdateret med andet end kampens resultat, hvilket jo er enormt imponerende.
Kampen
Gæsterne fra Oostende styrede det meste af første halvleg, efter at hjemmeholdet burde have scoret få minutter efter kampstart, hvor nummer 9, en herlig lille fyr med nakkegarn så langt så langt, kom alene igennem til højre for mål, men valgte at sparke lige på målmandens støtteben. Oostende fik scoret kort før pausen, da en ufarlig bold sparkes langt op til den ene angriber der lurede mellem hjemmeholdets tre bagerste. De to af disse vælger begge at gå efter bolden, sparke forbi bolden og i stedet losse hinanden godt og grundigt ned, hvilket efterlod angriberen og de holdkammerater der spurtede frem fra midtbanen, med rigelig plads til at spille bolden rundt og score. Efterfølgende måtte begge de to forsvars-genier udskiftes, den ene liggende helt groggy på en båre, den anden humpende fra banen efter at have forsøgt at spille videre.
En helt særlig og flot indsats af hjemmeholdet i den situation, som nærmest fik mig til at glemme den lurende byldepest-fare jeg havde udsat mig for få minutter tidligere, da jeg havde besøgt de tidligere beskrevne faciliteter.
I anden halvleg udlignede Brussels efter et godt overlap på højrekanten og et følt indlæg ind i pandebrasken på den ene angriber. Oostende fik en spiller skadet og indskiftede en meget smuk nougatfarvet angriber med små tyve minutter igen. Denne scorede på en god flugter fra kanten af feltet, efter at hjemmeholdet ikke fik ekspederet bolden langt nok væk.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Af de tre stadions jeg har set i Bruxelles, er dette med afstand det værste. Union St Gilles var også noget gammelt lort, men havde en vis charme. FC Brussels er blottet for samme, lige fra området stadion ligger i, over stadion og såmænd også den uskønne gang fodbold de diskede op med. Kun socio clubben tæller på plussiden.
17.11.08, 13:50
SuperSharpShooter
The Stoop
Hermed mit første forsøg på en stadion beskrivelse. Grundet lav erfaring fik jeg ikke lige billeddokumentation af det hele.
Turen gik til The Stoop i Twickenham, London som er hjemmebane for The Harlequins eller populært bare The Quins som spiller i Guniess Premier League. Der var budt op til lokal opgør mod sidste års mestre fra London Wasps. Wasps spiller naturligvis i gult, så min sympati var helt naturligt hos hjemmeholdet på trods af en spøjs nar- spille trøje, og her mener jeg nar i ordet oprindelige betydning.
Tilgængelighed:
Twickenham Station ligger godt 20 minutter fra Waterloo og flere forskellige tog kører den vej men ingen underground. Ikke ubetinget let at finde ud af, men det lykkedes. Ankommen til stationen finder jeg ud af min til lejligheden indkøbte billet kun gælder til stationen lige inden, en prisforskel på 60 pence. Dum fejl ved jeg godt, men køen til billetlugen var på over 20 mennesker så jeg tog min chance med maskinen hvor der ikke er nogen zoneinformation. Normalt kan man forklare den slags til billetmanden på stationen som så enten kræver forskellen eller bare lader dig komme ud, men til lejligheden havde de udstyret stationen med en ekstra over-anal boedeudskriver og efter megen skrigen og skrål kunne jeg gå fra stationen med en £20 boede i baglommen. Ingen ”turist fra Danmark” undskyldning hjalp noget som helst her. Således godt muggen kunne vi ankomme til stadion der ligger 15 minutters gang fra stationen 10 minutter inde i kampen.
Kontrollører:
Bortset fra dem på stationen var de utroligt venlige. Ingen kontrol i indgangen ud over billet og da vi var sent på den fulgte en kontrollør os hele vejen hen til vores pladser. Eneste minus var den knægt af en vagt der åbenbart skulle stå lige foran os hver gang der var skud på mål, tilsyneladende for at være klar til at skaffe bolden tilbage fra tribunen. Proletaret går til fodbold, dem med dannelse går til Rugby, og vi så ikke en eneste politimand eller en eneste episode af utilbørlig optræden. Man må således medbringe stort set hvad man vil, termokander, frokostkurv osv.
Stadion:
The Stoop består af tre rimelig ensartet permanente tribuner og en stilladstribune bag det ene mål som vi sad på. Den var dog så godt lavet at man ikke bemærkede det var stillads med mindre man kigger godt efter. http://img230.imageshack.us/img230/5...ture138tw7.jpg
Det var ikke til at se om der var et område specielt for hjemmefans, de få gange Wasps scorede blev der klappet på hele stadionet, så mit bud er at man sidder blandet. Der var udsolgt og 12.000 på lægterne til denne kamp. Twickenham er også hjemsted for nationalstadionet Twickenham Stadium, hvor landsholdet, cup finaler og lign spilles. Med 82.000 sidepladser var det i mange år det største stadion i England kun overgået af det nye Wembley. Heathrow er også lige i nærheden som det ses af nedenstående billede. http://img80.imageshack.us/img80/9381/picture123ey6.jpg
Toiletforhold:
Udmærket uden at være prangende. Vel på Parken niveau. Havde ikke lige selvtillid til at hive kameraet frem på et pakket toilet, så I må tage mit ord for det.
Stemning:
Der er ikke meget S12-type stemning. Folk følger generelt med i kampen og reagere på det de ser. Der blev sunget et par sange forholdsvis standard ”Harlequins – klap – klap – klap” og noget lignende og så ”Come all without, come all within you ain’t seen nothing like the mighty Quins” eller noget i den stil. Google siger det er en Bob Dylan sang. http://img220.imageshack.us/img220/5...ture127ei5.jpg
Flagene bliver hevet frem når der er scoret men ellers sidder man ned og kommer med tilråb. Publikum består af fædre med knægten eller hele familier, og der blev ikke en eneste gang sunget eller råbt noget negativt til modstanderne. Intet ”you’re shit and you know you are”, ingen buh’en når en spiller var skadet, hvilket skete ofte, men som regel uden stop i spillet. Fysioterapeuten løb bare på banen midt under kampen. Og min nabo klappede intenst og uden ironi da Wasps endeligt fik scoret på trods af han tydeligvis var inkarneret Quins fan.
Mad og drikke:
Et imponerende udvalg til rimelige priser. Der drikkes Guiness til rugby, men man kunne få flere forskellige ales og lagers. I disse credit crunch tider havde min bedre halvdel dog sat menuen bestående af medbragt cola og termokande med chokoladekiks, mandariner og peanuts, og det var jo også ok, og I får mig ikke til at sige noget andet… officielt. http://img50.imageshack.us/img50/1230/picture140mq5.jpg
En ud af mange boder med et varieret udbud
Pauseunderholdning:
I pausen underholdte først ”The Columbines” med dans og spjetmasurka. En af pigerne havde i øvrigt 18 års fødselsdag hvilket stadionspeakeren, der nu var kommet på banen, kommenterede med et ”she is now legal” efterfulgt efter nogle reflekterende sekunder ”you DID not hear me say that”. http://img220.imageshack.us/img220/1...ture130sw5.jpgRL]
Klassiske halvfede cheerleaders
Næste punkt på programmet var en konkurrence hvor to udefans og to hjemmefans skulle smide rugby fodbolde op i et to meter højt oppustet Guiness glas. På trods af at det så helt uhyggeligt nemt ud lykkedes det udeholdsteamet at ramme ved siden af 9 ud af 10 gange til stor moro for kommentatoren og resten af stadion. http://img220.imageshack.us/img220/1...ture132hy9.jpg
Kampen:
Rugby er generelt et tåbeligt spil der ikke har udviklet sig markant i 150 år, men det giver et interessant indblik i hvordan fodbold blev spillet dengang. En slag sportens neandertaler. Derudover er der to varianter af Rugby. League og Union. League spilles mest omkring Leeds og er den hårde form hvor man ikke forsøger at løbe uden om modstanderen, denne kamp var Rugby Union selv om Harlequins også har et League hold.
I Rugby har man fundet en hel speciel løsning på de irriterende landskamppauser. Man har dem simpelthen ikke, og da Australien havde tæsket England på nabostadionet dagen inden var Wasps uden 9 landsholdspillere og Quins uden 3. Derfor kunne Wasps ikke stille meget op, og var allerede bagud 16-3 da vi ankom og så var den ligesom afgjort. Kampen endte 32-10.
Konklusion:
Alt i alt turen værd hvilket ikke siger så lidt turen taget i betragtning. Et interessant indblik i hvad en anden mere sympatisk type englænder foretager sig i weekenden. Billetprisen var £17 for de billigste sæder på stadion hvilket vel er på Championship niveau og ok synes jeg.
24.11.08, 17:30
GatoConBotas
Estadio Guillermo Vargas Roldán, San Ramon, Costa Rica
Ramonense i sig selv er ikke et specielt interessant hold indenfor de sidste mange aar, men Saprissa er et af de to store hold (LDA det andet). Takket vaere fire aar i traek som mestre (LDA tog de fire forudgaaende) har Saprissa nu et maerkbart overtag i tilhaengere (ikke aegte fans som i fck :/) hvilket viser sig ved udebanekampe som denne. Der var maaske en fjerdedel for San Ramon og resten enten neutrale eller saprissistaer; kun ultraerne blev holdt adskildt, men mere om det senere. Saprissa har ogsaa faaet sig et ry som koebeklub efter at have stiftet en astronomisk gaeld paa 600 millioner colones (tilsvarende 6 mio. danske kroner), saa det skal vaere alle vel undt at afsky denne bayern münchen af costa rica. De to udsendte reportere er ligistaer hvis man skulle vaere i tvivl.
Tilgaengelighed:
Fra lufthavnen i Alajuela tager det vel 2-2,5 timer i bus (glem det der med fungerende togsystemer); fra Zarcero tog det os lidt over en time i bus samt et par minutter i taxa. Der er ingen grund til at gaa naar man kan tage en taxa for en 5'er. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0940.jpg
Kontrolloerer:
Vi lagde ud med at runde politistationen, overkommelige 50 meter fra stadion, for at se om vi kunne finde en af min medanmelders talrige nevoeer. Saa langt rakte vores held ikke, saa vi fandt over til en naerliggende café (soda'er hedder de her) efter lidt til halsen og en snak om vejrfronter og tamale-teknikker med endnu en flok politimaend. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0939.jpg
I indgangen maatte vi give os ud i en serie overtalelser, dog ikke naer saa mange som i Alajuela, for at faa mit kamera med ind. Kontrolloererne var ganske afslappede paa trods af det store antal saprissistaer.
Til kampe mod LDA og saprissa patruljerer politiet i stort antal paa stadion. Normalt tager man sig ikke saa meget af det da de fleste klubber ikke tager helt saa mange aegte fans med (de faa, de stolte osv.). http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0955.jpg
Stadionopbygning:
Der er hverken lystavle eller ur paa stadion, saa man maa selv soerge for at tage tid hvis man vil vide hvor langt kampen er naaet. Stadionkapacitet er 5000 og vi naermede os et fuldt stadion i dagens anledning , altsaa saesonens sidste almindelige kamp.
Costa Rica har et lidt specielt system for at afgoere mesterskabet: 12 hold deles op i hhv. gruppe a og b og spiller derefter én kamp inbyrdes mod samtlige hold paa tvaers af grupperne. Naar alle hold har spillet en kamp mod hvert af de andre taeller taeller man sammen for de to grupper og lader de to bedste fra hver gaa videre til semifinalerne. Det betyder i praksis at der kan blive lukket et hold videre paa nummer 1 i den ene gruppe med faerre point end nummer 3 i den anden. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0981.jpg
Siddeforhold:
Man maa kigge langt efter de ergonomiske plastiksaeder fra mere luxurioese stadions. Saaledes har man et valg mellem betontrin med eller uden tag. Vi fandt os en vaeg som ryglaen fordi vi kom ganske tidligt; ellers er siddepladserne estilo de junglelov, omend der ikke lod til at vaere nogen problemer. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0974.jpg
Toiletter:
Til sombra-langsiden er der herre- og dametoilet, hvor caballero-udgaven bestaar af et tremands-pissoir og to toiletter uden papir eller toiletbraet. Hvis du har taenkt dig at gaa nummer 2 saa ville jeg nok bare holde mig. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0952.jpg
Mad og Drikke:
For 10 kr kan man faa en burger eller en risret med kylling og salat. For 5 kr faar man en sodavand (stadig ingen oel), et pitabroed med salat og stegt Salchichon (en krydret poelse af varierende kvalitet; som regel paent uinteressant og fedtet) eller en empanada, som er hvad som helst indbagt i broed, men som regel med brasede kartofler naar det er til maaltider. Alt i alt en udemaerket variation og gode priser. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0996.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0998.jpg
Priser:
50 kroner i indgangen og 15 kroner for mad og drikke er ganske ok.
Stadionspeaker, underholdning foer kampen:
Efter en times ventetid (vi kom ind kl 9.30) fik vi alligevel lidt opvarmningsmusik imens vi observerede politiets rokeringer med Ramonenses ultras. Der hvor de umiddelbart stod ville de staa direkte over hvor udeholdets tilsvarende skulle passere for at naa deres sektion. Kan da godt vaere de bare ville vinke til dem, men hvem ved...
Paa opfordring fra stadionspeakeren gav José (min medanmelder) et par trin til den fine fine salsa og merengue og vandt sig en bold. Den medrejsende dansker blev ogsaa introduceret og gav gerne et vink og et smil til resten af tribunen. Alt i alt var det udemaerket opvarmning og folk begyndte saa smaat at fange en smule stemning. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0967.jpg
Stemning:
Kort inden kampens start blev Saprissas ultras lukket ind paa deres sektion i smaa grupper. Det tagloese hjoerne de var tildelt blev skarpt bevogtet af kampklaedt politi; indenfor den sidste maaned mindes jeg to dommere der er blevet saaret af moenter og utallige slaaskampe foer, under, efter kampene. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0986.jpg
Saprissistaerne moedte deres spillere med en 50-mands hoppetifo (ikke alle naaede at komme ind til starten) og Ramonenserne tilfoejede ogsaa lidt roeg, lys og konfetti til deres tifo. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1001.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_0992.jpg
Takket vaere to radiokommentatorer direkte bag mig og en meget aktiv ramonenser direkte til venstre for mig fik jeg ikke fanget en eneste sang, men et par 'vamos mancho'-chants blev det da til.
Kampen:
da hjemmeholdet ikke har bekostet sig med hverken lystavle eller ur var det lidt svaert at foelge tiden, men saprissa dominerede foerste halvleg uden rigtigt at faa aabnet ramonenses forsvar (det er normalt ikke fordi forsvaret er specielt fantastisk paa hverken det ene eller det andet hold, saa skylden kan snildt laegges paa de forhadte saprissistaer). Saaledes 0-0 efter 1. halvleg.
Pauseunderholdning:
5 fyre blev inviteret ind paa banen med loeftet om en bold og en troeje; de blev sat til at holde hovedet paa en pind omkring hoftehoejde og dreje ti gange om sig selv for siden at tage et straffe spark. Denne reporter blev saa afbrudt af et interview til radioen; meget kort da hverken den ene eller den anden kunne hoere noget for den reggaeton der pumpede insisterende to meter fra os ''co' 'e 'a 'e San Ramon!?'' ''que!?''. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1004.jpg
Det lykkedes alle deltagere at score paa deres straffespark, dog kunne kun en af dem holde sig paa benene hvor resten gerne faldt 3-4 gange i forsoeget paa at sparke. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1011.jpg
2. Halvleg:
kampens tempo blev noget hoejere (der var egentlig ikke andet at spille om end aeren, men man skulle noedig klage) og baade hjemme- og udehold begyndte at faa gennemspillede chancer, kontrastoed mv. Forsvarsspillet var stadig lige forfaerdeligt saa det gjorde kampen en del mere underholdende. Alt i alt var heldet ikke rigtigt med nogen og dommeren soergede for at tingene ikke gik alt for hurtigt ved at floejte for hvadsomhelst en gang hver 10. meter (noget oftere for end mod saprissa, men det er en laengere historie). 0-0 endte kampen og det fandt vi ganske udemaerket. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1005.jpg
Efter Kampen:
Om baade ramonenserne og tilrejsende ligistaer var fint tilfredse saa var saprissas deling af aegte fans det aabenbart ikke. Vi forlod kampen i en lang raekke af blandede tilskuere; et par hundrede meter fra den sidste betjent omkring stadion vender en 16-aarig ungersvend sig om ca 10 meter foran mig og begynder at kigge intenst rundt som om han leder efter nogen (ingen havde sagt, raabt, kastet eller viftet noget). Paa trods af min roede t-shirt under jakken (hjemmeholdets farve) valgte han at passere mig efter kort oejenkontakt; jeg var saa et hoved hoejere end ham og en tand eller to bredere, men jeg gaar ud fra at jeg ikke lignede en aegte fan nok eller det der.
Det gjorde en fyr fem meter bag mig aabenbart (en aegte fan vil saa vaere = mindre end overfaldsmanden og gaaende alene) jeg mindes at have set et eller andet roedt paa drengen (det har vaeret paent lidt) der havde ca samme alder som den anden og ikke havde sagt eller lavet noget. ''Quieres jugar, hijo puta!?'' ('Vil du lege, din ludersoen'), raabte saprissistaen med stolthed og aere, hvorefter han dansede lidt og slog den anden i hovedet.
http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1031.jpg
Jeg naaede at tage et enkelt billede foer vi skyndte os mod en gade med lidt faerre lillaklaedte aegtheder. Paa vej vaek passerede vi en fyr med et 'giver-en-fuck-for-panserne(-indtil-de-dukker-op)'-udtryk i hovedet, sikkert godt hjulpet af det nu manglende indhold i den 70cl oelflaske han holdt klar til slag imens han bevaegede sig ned af gaden.
Konklusion:
En underholdende, omend ikke helt ufarlig tur. Ifoelge lokale kilder er det et ret saedvanligt syn at der kommer masseslaaskampe efter besoeg fra de store hold. (Herediano medregnet, omend de har vaeret ligesaa lort (undskyld, ineffektive) som OB i lige saa lang tid). Sikkerheden er nu heller ikke helt saa slem som til en clasico (LDA-Saprissa) hvor man er forbudt at medbringe alt fra imellem moenter, paraplyer, kameraer og haarde bolcher da folk har en vedvarende tendens til at kaste det mod hinanden eller paa banen naar hadets kamp spilles. Alt i alt en fin tur uden overdrevne maengder problemer, taget i betragtning at vi er til fodbold i latinamerika.
01.12.08, 20:06
Mads740
Jules Ottenstadion i Gent
Jules Ottenstadion i Gent
Lørdag drog bedømmelsesudvalget mod Gent, primært for at se byen, men også for at se de lokale helte fra KAA Gent uddele velfortjente klø til Jupiler Pro Leagues bundprop, den uelskelige klub KSV Roeselare. Nu handler denne tråd jo primært om stadions og sekundært de pølser der serveres på stadion, men i Gents tilfælde tillader jeg mig at fable lidt mere om selve byen, da den var noget skønnere end stadion, kampen og for den sags skyld også pølsen.
Tilgængelighed – er det til at komme dertil?
Gent ligger 58 km fra hovedstaden Bruxelles, hvorfra der kører tog flere gange i timen. Vi hoppede på det første tog, der viste sig at være regionalbumletoget, der stoppede ved samtlige trinbræt mellem Bruxelles og Gent, og derfor tog mere end den halve time intercitytoget ville have taget. Undervejs stoppede vi i seværdige byer som Schellebelle og senere i Aalst, hvor Peter Lassen jo engang huserede. Vel ankommet til Gent efter omtrent en times rejse, begav vi os til fods fra stationen i byens sydlige udkant, og ind mod det historiske centrum, for at se byen.Det er en fin lille tur langs hyggelige kanaler.
Selve stadion ligger i en sydlig forstad, en halv times kørsel med sporvogn fra det nordlige centrum. Der kører også sporvognen direkte mellem stadion og stationen, hvilket betød at vi efter kampen, kom i fin tid til at nå det sidste nattog, der dog viste sig at være en halv time forsinket. Typisk DSB!
Byen og lokalområdet
Som nævnt, så var det mere en tur for at se Gent, end for at se de blåklædte bysbørn sparke til svinelæderet. Byen er Belgiens tredjestørste og udmærker sig ved at have et meget velbevaret centrum, fra tiden hvor byen var et af Europas vigtigste handelscentre og pengene strømmede ind. Vi lagde blandt andet vejen forbi den gamle borg/fangekælder Gravensteen, så Van Eyck-brødrenes ”Adoration of the Mystic Lamb” og gik langs kanalerne ved Graslei. Det er ting man ikke bør snyde sig selv for, skulle man af den ene eller anden grund beslutte sig for at se KAA Gent spille.
Desuden var der, som i alle belgiske byer, masser af fine vandhuller, hvoraf vi fik besøgt et par stykker. Bedst var 't Dreupelkot, et lille værtshus der udelukkende sælger genever, en lokal gin-variant, der gjorde sig aldeles fint som shots.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Da jeg ankom til stadion, spurgte jeg efter vej til billetkontoret. Den trinde lille nisse i orange vest, talte dog ikke engelsk, men med mine få nederlandske gloser og en del fægten med armene fra hans side, fik han vist mig vej. Han var ganske flink. Ellers så vi ikke meget til andre vagter, udover damen der administrerede toilettet, men det kommer vi til senere. Der var ingen kontrol ved dørene, men det kan have været fordi jeg havde billet til den pæne sponsorlangside.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Sæderne var balleskåls-typen, med den fine detalje at den forreste kant var så høj, at den fik mine ben til at sove (jeg har ganske givet også et lavt tyngdepunkt, men optimalt var det altså ikke).
Til gengæld er den ikke skrå nok til at man kan se den nærmeste sidelinje. Derfor rejste hele tribunen sig hele tiden op, når spillet gik over fløjene.
Og bag den anden holdt udeholdets fans til. Begge endetribuner er med siddepladser og overdækkede, hvilket, om end stolperne måske hindrer udsynet en smule.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der var to lystavler på stadion, hvor stillingerne i de andre kampe lystigt tikkede ind, med et velkendt ”dong”-varsel. Lystavlerne var store og nemme at læse fra alle pladser på stadion.
Oppe på øvre tribune var der kun betalingstoiletter, således at jeg måtte finde 30 eurocent frem for at urinere. Toiletterne var dog nogenlunde rene og pæne, om end ikke voldsomt store.
Efter endt urineren brugte jeg håndvasken, hvor vandet løb i forvejen da jeg kom til. Jeg lukkede for vandet, da jeg hele tiden tænker på miljøet og det burde I miljøsvin også gøre. Min miljøbevidste stil afstedkom en lang og hidsig skideballe på nederlandsk fra tissedamen, der åbenbart foretrak at lade vandet løbe. Jeg åbnede som jeg var blevet opfordret til i skingre vendinger, og lod det løbe, så hvis kloden er gået under inden Connies klimatopmøde, så ved I hvor skylden skal placeress.
Som på andre belgiske stadions er det ikke tilladt at tage mad eller drikke ind på selve tribunen, hvorfor den kære tissedame igen skældte mig huden fuld, da jeg fem minutter efter pausen gik uforvarende ind på tribunen med en chiliburger i hånden. Mit sprogøre opfangede ikke alverden af hendes monolog, men essensen var vist at jeg som menneske ikke just imponerede hende.
Nede under tribunen var der en socio-klub, hvor man kan hænge ud før, under og efter kampen, og drikke øl eller kaffe. Der var ganske hyggeligt og en fin mulighed for at sludre lidt med de lokale, hvilket vi derfor gjorde.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Der serveres Maes på stadion, hvilket smager en hel del ligesom øl. Desværre serveres de i små glas, hvilket jeg som menigt medlem af Foreningen af danskere imod små fadøl, har det meget svært ved. Glassene var prydet med klubbens logo, hvilket var en fin detalte.
Der blev serveret den samme pølse i brød med bløde løg, som på de andre stadions jeg har besøgt, så den sprang jeg over og prøvede i stedet en chiliburger, hvilket bestod af et tørt brød, en krydret hakkekødsbøf som ikke smagte synderligt af ko, stærk sennep og bløde løg. Der var dog vist lidt for travlt for boden der solgte dem, hvorfor de fleste af de bløde løg stadig var rå. Den smagte ikke særlig godt, men mættede en smule.
Priser: er det dyrt/billigt?
Billetten til langsiden kostede 24 euro, øllerne 2 euro styk og chiliburgeren 3,5 euro. Billetten synes noget dyr, om end jeg kunne have købt til et billigere område, som endetribunen bag målet til 20 euro. Prisniveauet synes dog at være som man kan forvente i Belgien.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Gents fans var ganske højlydte kampen igennem, og opførte sig også såmænd også pænt. I modsatte ende var der nogle hundrede tilhængere af Roeselare, der på trods af at være i undertal og at deres hold spille som det tyndeste fæces, sagtens kunne høres.
Hjemmeholdet, med kælenavnet De Buffalos blev af stemningsfontænerne bag målet hyldet med de samme sange man hører alle andre steder:
♪ lålålålålålå lålålålålålå lålålålålålå deeee buuufffffaaallllloooossss lålålålålålå ♪ på samme mangel melodi som Forza FCK-sangen, og
♪ We love you, we love you, we love you,
and when you play we follow, we follow, we follow.
Cause we support de Buffallos, de Buffalos, de Buffalos
and that's the way we like it, we like it, we like it! Ohoooohoo…♪
Roeselares sange kunne jeg ikke helt høre godt nok til at forstå, men når hjemmeholdet sang ovenstående, svarede Roeselare med at synge samme melodi med en lidt anden tekst, hvorfor jeg gætter på at de på listig vis erstatter enkelte ord med diverse synonymer for homoseksuel adfærd. Så fik Gent lige godt nok den.
Programmet
Kampprogrammet bestod af en A4-side med dagens holdopstillinger, hvilket knap imponerede. Jeg vidste dog ikke dette, da jeg spurgte efter et kampprogram i en den lille merchandise-bod. Den meget flinke dame, fandt et fint glittet blad frem, som viste sig at være et sæson-program, med interviews og trup-oversigt. Da hun ikke kunne finde en pris på det, og i øvrigt syntes at det måske ville være lidt for dyrt at skulle betale overhovedet for et fire måneder gammelt blad, fik jeg det gratis. Det var jo ganske pænt af hende, og den medfølgende holdbillede-plakat ryger naturligvis op på drengeværelset, lige ved siden af mine Lamborghini og Samantha Fox-plakater. http://farm4.static.flickr.com/3283/...g?v=1228149367
Kändisar
Jeg bruger ikke nok tid på at trevle belgiske tabloid-sprøjter igennem, så jeg er ikke helt up to date om hvem der udgør Gent-spidsborgerskabet eller om de har deres gang på tribunen. Hjemmeholdet trænes af den legendariske Michel Preud’Homme, hvis lange garn er blevet lidt tyndere og en kende mindre fyldigt siden han var en af verdens bedste målmænd.
Den Bo NK-lignende mand med mappen i hænderne er Preud'Homme, verdens absolut bedste målmand i 1994
Kampen
KAA Gent lå før kampen på en niendeplads og skulle bruge en sejr, for ikke at hullet til de europæiske pladser blev for stort. Roeselare indtog rækkens nederste plads. Det var dog ikke til at i kampens start, der vist ville blive omtalt som uskøn af garvede kommentatorer. Det var småt med egentlige chancer, før udeholdet viste hvorfor de ligger som de gør. En forsvarsspiller går upresset op for at heade en dalende bold væk i eget forsvarsfelt, rammer den urent, så den ryger ned på hans arm i stedet. Straffesparket udnyttedes uden problemer. Kort før pausen blev det til 2-0, da Gent får kombineret sig godt igennem og angriberen kan upresset sende bolden under målmanden. 2-0 var også stillingen ved pausen, hvor hjemmeholdet ikke havde imponeret, mens udeholdet havde været imponerende ringe.
Efter pausen blev kampen fuldstændig ensidig, og kun fordi Gent ikke syntes voldsomt motiverede, slap Roeselare med kun at tabe 4-0, efter en kikset offsidefælde i det 65. minut og et indlæg der blev skrabet ind med en glidende tackling i de døende minutter.
Konklusion – hvad er helhedsindtrykket
Hvis man skal vælge mellem at se byen eller bolden i byen, så er førstnævnte klart at foretrække. Stadion, der vist skal udskiftes inden for et par år, var ganske almindeligt og ikke anderledes end så mange andre steder. De lokale, ud over tissedamen, var venlige og snaksaglige.
01.12.08, 22:18
GatoConBotas
Estadio Carlos Ugalde Álvarez, San Carlos, Costa Rica
Der gaar busser fra San Jose, gennem Alajuela, hvor lufthavnen ligger, og direkte til San Carlos (ogsaa kendt som Ciudad Quesada af grunde jeg ikke helt har sat mig ind i). Transporttiden vil ligge et sted mellem 2 og 3 timer, fra de store, centrale byer, afhaengig af om man tager ekspres-bussen til 15 kroner eller den marginalt billigere normale bus. Det boer forventes at den normale bus stopper efter hvert andet serpentinersving, lad os sige at der er omkring 500 paa rejsen for at saette tal paa, og til tider vil busserne vaere forsinkede af oversvoemmede eller delvist blokerede bjergveje, krydsende koflokke og andet godt. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1041.jpg
Stadionforhold:
I San Carlos har man investeret i noget mere tag end i de fleste andre af landets stadions, hvor en standard tv-opvarmning gerne omfatter rigelige billeder af forhutlede fans paa dyngvaade 'sol'-sektioner. Der er 3 sombra-sider og en halv sol-langside at vaelge imellem og man kan gaa frit rundt om banen til stoerstedelen af de ca. 9000 pladser. Stadionspeakeren var, for en afvekslings skyld, en kvinde, men sagde ikke rigtigt nok til at goere sig bemaerket for andet. Som i San Ramon har man heller ikke her valgt at investere i hverken ur, lystavle eller for den sags skyld storskaerme, saa man maa taelle minutter efter solens hoejde og indholdet i sin blaere eller hvordan man nu goer den slags (det antages at et evt. armbaandsur de maatte have medbragt vil vaere blevet stjaalet paa det her tidspunkt). http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1050.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1052.jpg
Vagter/personale:
Man har af en eller anden grund valgt ikke at investere i et bord hvor man kunne saelge billetter, hvad der evt. kunne goeres i erkendelse af at man ikke byggede en billetluge sammen med stadion, saa i stedet koeber man sine billetter hos 4 mand ved indkoerslen til stadion der samtidig goer sig som parkeringsvagter. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1045.jpg
Billetterne, til 40 kr stykket, giver adgang til alle normale sektioner.
Jeg spottede hurtigt en sektion med marginalt bedre pladser inklusiv nummerering (lignede det paa afstand, i min misundelses vinter :|) saa man har mulighed for at smide hooligans, talblinde, svagtseende og andre modbydelige folkeslag vaek fra sin plads med kampprogrammet haardt foldet i fald og saafremt der skulle blive ballade. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1083.jpg
Det blev dog kun ved uforloeste fantasier da jeg, som svar paa min forespoergsel om muligheden for en opgradering, venligst blev informeret at naevnte sektion var for sponsorer og specielt inviterede. Jeg maatte saaledes tage til takke med et traetrin og blot skaeve laengende mod pladser omkring 3-4 meter hoejere oppe med plastiksaeder (med ryglaen saa fine, saa fine :|) samt et 20 tommers fjernsyn. Det lykkedes os dog at kapre en vaegplads, saa laengslen blev holdt nogenlunde i skak.
Nogen paastod at regnsaesonen ville ende eller i al fald aftage kraftigt i november; en tanke der, omend bygget paa erfaring, stod i skarp kontrast til maengden af regnstorme og oversvoemmelser der ramte Costa Rica og store dele af resten af latinamerika i november. Hvor man derhjemme mener sig ramt af guds 8. plage naar man lider med svamp og tabte fotoalbums, maa nogle hundrede familier hernede nu leve med at det halve eller hele af deres hjem er skyllet vaek i naermeste flod.
Toiletforhold:
naermest madboderne omkring indgangen fandt jeg ingen skilte mod toiletter og maatte saaledes spoerge mig for hos vagten paa trappen op til special edition, invitation only, VIP-sektionen (herren soergede for at puste sig godt op da jeg naermede mig). Svaret var et kontant peg over mod siden af sombra-langsiden: 'derovre', hvad jeg noterede med et afmaalt nik for derefter at begive mig om bag den serie slyngplanter der mentes at gemme paa et toilet. Et evt. haab om at der skulle vaere tale om et toilet, som i kumme, skyl, papir, saebe og den slags luksus, blev slukket da jeg undersoegte doeren til den formodede baas (en spaanplade uden haandtag) men en fod og fandt den laast eller fastsoemmet, as the case might be. Dermed har man et 3-4 meter langt pissoir at forholde sig til. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1051.jpg
Paa mit togt ind i det uoplyste rum for at be- eller afkraefte tilstedevaerelsen af toiletter opdagede jeg omkring halvvejen at gulvet var mere eller mindre oversvoemmet af en vaeske jeg ikke blev laenge nok til at bestemme det praecise indhold af (maaske havde jeg bare ikke lyst). Alt i alt et ret usselt udbud.
Mad og Drikke:
Man har valget mellem at begive sig ned til boderne og koebe sin mad eller vente paa at en af de mobile saelgere naar frem til en med chips af Plátano (banan), Yucca eller kartofler, sukkerovertrukne popcorn, doughnuts med chokoladeglasur og karamelfyld, pepsi, juice, burgere samt stegte skiver oksekoed, af vanlig ukendt udskaering, med tortillas. Burgerne er udemaerkede hvad boeffen angaar, vaerende grillstegt og saftig, men her stopper oplevelsen saa ogsaa. For sine 7,5 kr (10 kr hos de mobile saelgere) faar man bolle, dressing og akkurat nok salat til at man kan antager at det er kommet i med vilje, foruden foernaevnte boef. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1049.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1054.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1076.jpg
Priserne er gennemgaaender 7,5 kr stigende til 10 hos de mobile raabere (der krydres med et par velfodrede maend med utrolige maengder lottokuponer til salg). Det er vel lavt nok til at man ikke overvejer at klage og maden er set vaerre.
Stemning:
Paa trods af play-off kamp foer semi-finalerne, der soergede for fyldt stadion, var der ingen ultras at se eller hoere fra hverken den ene eller den anden side. Det boer her naevnes at min tidligere opfattelse af den costaricanske ligas opbygning sidenhen er blevet rettet: nummer 1 i hver gruppe gaar videre og nummer 2 og 3 spiller to play-off kampe for at afgoere hvem der gaar til 2 semifinalekampe og siden finalen om ligatitlen. Hvis det glipper med finalen er det dog ikke vaerre end at man (i senere aar) blot kan vente til naeste halvaar og proeve igen, frem for naeste aar. Hvorfor man helt praecist besluttede at kaare mestre to gange om aaret skal jeg ikke goere mig klog paa.
Det taetteste vi kom paa deciderede stemningsydere var en aeldre mand til hoejre for mig med et tyrehorn, som han blaeste vedholdende i efter et moenster jeg desvaerre aldrig fangede. Resten af den nogenlunde konstante stemning bestod af empatisk raadgivning og dybsindige tilraab fra det naesten udelukkende San Carleñiske publikum (jeg kan udelukke at der gemte sig et par Brujas-aficionados, men de har godt nok gemt sig godt). http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1067.jpg
Takket vaere et massivt spilovertag til hjemmeholdet blev foerste halvleg en koncert af optaendte San Carleñoer, der rev i de adskillende hegn ind mod banen og trampede i vildskab paa de hule traetribuner naar naar raabene ikke kunne blive hoejere og angrebene brujas-feltet gang paa gang. Efter en billedsession med den tyrehornsblaesende stemningskejser valgte selv samme at give mig et San Carlos-flag og det glorvaerdige stemningshorn (sidstnaevnte bad jeg ham dog laane tilbage kampen ud saa spillerne ikke blev fraroevet gejst og vilje)
Kampen:
Hjemmeholdet holdt foden haardt paa besoegernes hals og tillod dem stort set ikke en eneste tur over midten i foerste halvleg. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1077.jpg
1-0 en loes bold i feltet efter et SC-hjoerne blev sat haardt op i venstre kryds af en roedklaedt herre (jeg ledte forgaeves efter en side der viste mere end resultatet) og publikum kogte, om muligt, endnu mere. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1068.jpg http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1070.jpg
Roedt kort: Brujas' nr. 22 fik sit andet gule kort og blev udvist med talrige forsikringer fra publikum om den ubenaegtelige korrekthed i dommerens beslutning. 'Llora como un niño, maricón!' ('graed som et barn, din homo')
Pauseunderholdning:
Underholdning som saadan var der ikke noget af, men en haandfuld indsamlere gik rundt paa tribunerne med indsamlingsdaaser. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1075.jpg
Pengene gik til ofrene for ugens oversvoemmelser i Limón-provinsen paa den cairibiske kyst.
2. halvleg: I det meste af halvlegen var vi foruden vores foer saa majestaetiske udsyn takket vaere brujas-feltets yderst ubelejlige forflytning til modsatte ende. De talrige og tryllebundne hegns-aficionados tog prompte konsekvensen og begav sig mod den anden ende for der at presse naesen ind i et tilsvarende saet hoensenet.
2-0 korte kombinationer i hoejre side af brujas-feltet (maaske har de vaeret lidt laengere, nu var jeg jo ret langt vaek) gav endnu en roedklaedt herre plads til at saette bolden op i det nu spejlvendte venstre kryds og det 10 mand staerke brujas-mandskab mistede smagen for at spille med.
Kampen endte uden enorme maengder drama, udover en San Carleño der blev baaret fra banen til stor vrede for alle (der loed forslag til dommeren om at kradse sine oejne ud og fylde hullerne med affoering, men han lod ikke til at hoere efter og fastholdt frisparket til brujas). http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC_1082.jpg
En udemaerket dag til tolerable priser. I og med at stadion ligger stenkast (ned af bakke, i medvind givetvis) fra turistfortet La Fortuna goer det ogsaa til en reel mulighed hvis man ellers er fodboldglad og paa rejse hernede.
01.12.08, 22:19
ljfak
Re: Jules Ottenstadion i Gent
Som en lille sidebemærkning til Bøflernes stadion skal det bemærkes at man på udeholdets tribune skal pisse op af tribunen - Der er simpelthen ingen toilet. Endvidere har de jordens verdens langsomste servering af øl og absolut ingen kundeservice. Til europæiske kampe er der ingen der taler engelsk, tysk eller fransk.
Da jeg for tiden bor i USA og derfor lider hårdt under manglende fodbold, tog jeg med kyshånd imod chancen for at se en kamp lørdag den 16. maj, da jeg var på besøg i Dallas, Texas.
Som de fleste nok ved, så er fodbold, eller "soccer" som det gyseligt hedder stateside, ikke den mest populære sportsgren i USA. Den bedste liga hedder Major Leauge Soccer (MLS) og består af 15 hold, 14 fra USA og 1 hold fra Canada. Ligaen er delt i henholdsvis en øst (7 hold) og en vest (8 hold) division med et slutspil hvor det bedste hold fra hver division mødes i finalen.
FC Dallas har været med fra starten af MLS tilbage i 1996, den gang hed klubben Dallas Burn, men da man i 2005 flyttede til det nuværende stadion (Pizza Hut Park) benyttede man lejligheden til at skifte navn til FC Dallas.
Dallas lå i bunden af ligaen med en stribe af nederlag på kontoen, så vi havde ikke de store forventninger til at de kunne stille noget op imod Seattle, der spiller med i toppen af tabellen.
Beliggenhed og transport
Pizza Hut Park ligger i Dallas forstaden Frisco, godt 45km fra Downtown Dallas. Det er ganske let at komme til stadion...hvis man har en bil, that is...men det kommer næppe som en stor overraskelse for de fleste, at offentlige transport i USA ikke just er af en kvalitet, som vi kender den i Europa.
Pizza Hut Park er et nyt stadion fra 2005. Det ser ikke ud af meget udefra, da selve banen ligger nede i et hul, hvor man så har konstrueret tribunerne op langs siderne Meget smart, så sparer man sikkert en masse penge på beton, og det giver en fed "gryde" fornemmelse, selvom man desværre har valgt at spare en endetribune væk til fordel for en scene, der så kan bruges til koncerter (man følte sig næste hjemme på den konto...). Kapacitet: 20.500 tilskuere.
Det tog lidt tid at finde ud af hvilket afsnit vi skulle købe billetter til, da billetsælgerne fattede minus. De var tydeligvis ikke vant til spørgsmål såsom "Where is the away section" eller "where do the fan club sit?". Det viste sig så efterfølgende at man slet ikke deler fangrupperingerne op i hjemme- og udeafsnit, så det var nok derfor de ikke forstod mit spørgsmål :o)
Vi gav 19 dollers pr. billet (ca. 120kr) hvilket må siges at være en fair pris.
Udover programmet fik man også et par kæmpe briller med i købet, og efter at have funderet lidt over hvorvidt de måske kendte til mit Københavnske ophav, fandt jeg ud af at det skyldes at Drew Carry stod for pauseunderholdningen :o)
Fanbutikken. I USA går man ikke så meget op i interne rivaliseringer (bemærk Gallaxy trøjen). Måske Supershoppen burde begynde at sælge BØF trøjer...ahh..måske ikke :o)
Da stadion som bekendt er gravet ned i jorden, giver det omvendt god plads "på overfladen", som så er pakket med junk food boder = ingen kø problemer ;o)
Op til kampen var der to timer med happy hour i ølboden, så man kunne få en Coors Light for 1 dollar (5.5kr). Så det var jo noget af et tilbud, ikke mindst når man tænker på at den holder 4.2%, modsat det saftevand vi får i Parken.
Før kampen var der et udemærket orkester der spillede op til dans. Mest kopirock af den bedre slags. Fint indslag, og så absolut bedre end det der plejer at komme ud af højttalerne derhjemme.
Drew Carry stod for pauseunderholdningen. Lidt trist at se en af mine gamle helte fra The Drew Carry Show reduceret til pauseklovn. Selve "underholdningen" gik ud på et eller andet fjollet spil hvor to fans kunne vinde nogle away billetter til returkampen mod Seattle senere på sæsonen.
Seattle Sounders målmand og anfører Kasey Keller varmer op. Generelt havde Seattle, på trods af at det er deres første sæson i MLS, flere stjerne på holdet end Dallas. Bl.a. spiller Fredrik Ljungberg (viceanfører) også for Seattle. Selvom han stod opført på kampprogrammet som udtaget, var han dog hverken at finde på banen endsige bænken, til stor skuffelse for en loyal fan i en Svensk landsholdstrøje, der udelukket var kommet for at se Ljungberg.
Alle kigger på flaget mens der synges. Faktisk kunne man godt komme lidt i tvivl om hvor mange af tilskuerne der rent faktisk var amerikanere? Hver eneste kommentar over højttaleranlægget var på både engelsk og spansk. Og når man kiggede sig omkring, var der også en del hispanics på lægterne, men nu ligger Texas jo også tæt på Mexico :o)
Ingen kendte, så jeg tog et billede af politiet i stedet for. De tog det rimeligt afslappet med burgere og sms'er. Ikke just riot gear tilstande (og tak for det!)
Og self. et billede af cheerleaderne. Den slags har de HELT styr på i USA. Primaklasse når det nu skal være :o)
Alt i alt en god oplevelse. Kampen og stemningen var faktisk en del bedre end jeg havde forventet, selvom der kun var godt 8200 på tribunerne.
05.06.09, 17:42
GatoConBotas
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Klasseanmeldelse, vil jeg bare sige :) Håber du får mulighed for at lave nogle flere og husk at teste mere mad næste gang ;)
24.08.09, 22:55
Mads740
U.S. Cellular Field i Chicago, Illinois
Den femte august drog stadionpanelet til Chicago og U.S. Cellular Field, som Comiskey park har heddet siden 2003, eller blot "the cell". Kampen, "the game", stod mellem to af ligaens bedre hold, Chicago White Sox der senest vandt the World Series i 2005 og de komisk døbte Los Angeles Angels of Anaheim, der senest vandt i 2002.
Chicago har to hold i the Major Leagues, White Sox fra byens sydlige del, og Cubs fra byens nordlige yuppiemiljø. Mens Cubs er håbløse og intet har vundet på grund af the curse, har White Sox været stærke længe, og små to uger før denne kamp pitchede Mark Buerhle den kun attende perfect game i Major Leagues historie, og sin anden no-hitter i karrieren. Endeligt er ingen historie om Chicago og the White Sox komplet, uden at nævne holdets mest kendte tilhænger, Barack Obama.
Tilgængelighed – er det til at komme dertil?
Det er nemt at komme til the cell, der kun ligger et kvarters metro-kørsel fra the Loop, Chicagos gamle centrum. Det er heller ikke svært at finde, for skiltene er i en størrelse de færreste kan overse. http://farm3.static.flickr.com/2602/...1161dd7b_b.jpg
og metro-stationens navn burde også være en ledetråd, de fleste kan arbejde med.
Lokalområdet
Chicagos southside har et lidt ilde ry, men rundt om stadion var der pænt, med et herligt vulgært stykke memorial til minde om the Southside Hitmens mange meritter.
Vi var kommet i god tid, ligesom mange andre, der benyttede sommerferien til at holde små tailgates på parkeringspladsen, eller kaste lidt bold til hinanden.
Udover boder og peanutsælgere, var der også flere små scener rundt om stadion, hvor lokale bands med større eller mindre talent optrådte. Det har jeg dog ingen billeder af, da min fotograf er decideret motivudfordret. Derfor har jeg stort set heller ingen billeder af de lokale fans, eller af de mange kønne piger der var der. Til gengæld har han sørget for over 80 billeder af storskærmen på stadion og et par hundrede uskarpe billeder af spillerne, så det er jo bare mægtigt. Men der var altså kønne piger, jeg sværger.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Det var småt med kontrollører på stadion, men den første jeg mødte og spurgte om vej var venlig nok. Billetten havde ikke påtrykt nogen indgang, da man tilsyneladende kan bruge dem alle, og så ellers gå rundt forholdsvis frit inden for sin billetklasse inde på stadion. Til gengæld mødte vi senere en kontrollør der må være blevet afvist hos Marinekorpset, mere om det længere nede.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Vi havde plads på den øverste del af stadion, hvorfra udsynet var ganske fint. Tribunen skråner dog ikke helt nok, så ved line drives mod right field måtte vi rejse os op. Til gengæld var der ganske god benplads, og sæderne havde øl-holder, hvilket jeg længe har advokeret for at Parken også skulle anskaffe, ihvertfald deromkring hvor jeg står (med plads til en Menu 1, hører du efter Flemse?).
Der er seks (mindst) scoreboards på stadion, en klassisk lystavle med kampens nøgletal, en HD-jumbo screen der viste videoer, spillerstatistik og reklamer, en lystavle under jumbo screenen og en storskærm der fulgte med i de andre kampe der blev spillet samtidig. På langsiderne var der desuden endnu to lystavler, der viste stillinger og reklamer.
Toiletterne var pæne og rene. Rundt omkring på stadion var der mulighed for diverse aktiviteter, såsom at få taget billede med White Sox-krop, male skilte eller få målt hastigheden på sit pitch. Jeg valgte ikke at udstille min dej-arm, og fik istedet taget dette mægtige billede
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Chicago er USA's pølsehovedstad, og hotdogen anses for en kunstart, så det var med samme forventninger som et barn til juleaften, at vi investerede i tre Vienna Hotdogs. Pølsen var kødfyldt og saftig, og der var flere slags dyppelse at vælge imellem, også ketchup, der ellers er en dødssynd på disse kanter.
Pølsepanelet kvitterede med 3 kokkehuer, for en god pølse, der kunne have nydt godt af lidt pickels eller andre condiments, og af et bedre brød.
Udover hotdogs, var der pizzaslices, burgers, nachos, bøfsandwiches, is, pommes friter og sikkert meget andet. Udvalget var det største jeg har set på et stadion til dato, og det meste holdt en fornuftig standard.
I stadions ene hjørne, helt nede ved banen, ligger the Miller Lite Bullpen Bar, hvor der serveres Miller Lite, drinks og snacks, mens en utal af fladskærme viser sport, og spillerne bogstaveligt talt render rundt på den anden side af hegnet.
Jeg bestilte fluks tre Miller Lite, som muligvis er like making love in a canoe, men ikke desto mindre passer glimrende til en varm aften på stadion. Bartenderinden oplyser at der er et two beer maximum per person, så jeg beder min kammerats kæreste om at vouche for den tredje. Bartenderinden vil se ID, men den lille blondine har naturligvis glemt sit pas på hotellet. Ind kommer sikkerhedsvagten der blev smidt ud af politiskolen, og hidser sig mægtigt op og nærmest råbende spørger os hvordan vi er kommet ind i baren uden at vise ID. Mens han hidser sig op, har blondinen fundet sygesikring og studiekort frem, hvilket sammen med min oplysning om at han stod lige ved siden af døren og pillede næse da vi gik ind, ikke ser ud til at gøre ham mildere. Og endnu værre bliver det af at "these cards aren't American", hvilket jo er godt gennemskuet, og "this ain't ID's", hvilket er mindre godt gennemskuet. Enden på det hele er at vi måtte forlade baren, med den hidsige vagt stadig skældende ud, og stedets customer manager der kom til og undskyldte flere gange.
Priser: er det dyrt/billigt?
Jeg havde bestilt billetter hjemmefra til 22,50$ styk + taxes, hvilket var en del billiger eend min første baseball game med Yankees, hvor vi sad bagerst på the nosebleed section til den tredobbelte pris. Der var også billigere pladser, helt ned til 10$, mens de dyreste der var til salg kostede på den bedre side af 500$.
Øllerne kostede 6$, de fleste madmuligheder mellem 7 og 10$. Med den nuværende dollarkurs er det fornuftige priser.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
De fleste på stadion bar Sox-kasketter og andet merchandise, men fan-opførsel som man kender det fra Parken og/eller Balkan skal man se længe efter. Der klappes behørigt med når storskærmen beder om det, der råbes "chaaaaaarge" når der spilles trompet-melodien og folk jubler når det går hjemmeholdet godt. Men der var også mange i røde Angels-kasketter, og det uden problemer. Mest af alt minder det om en stor skovtur, hvilket naturligvis ikke giver helt samme gib som når der kastes romerlys efter langsider og smadres stole, men uden charme er det ikke.
Kändisar
Det var Fire and Police Night til kampen, hvilket betød at to brandmænd og to politimænd blev hædret for et eller andet med noget brand og politiarbejde inden kampen. Derudover var der en eller anden der pitchede den første bold, men jeg lyttede ikke efter, så ham har jeg ingen anelse om hvem var, men han var helt sikkert meget kendt. Baseballspiller var han dog med sikkerhed ikke, for hans elendige pitch knap nåede knap halvvejs ind til catcheren, der mætte digge den out of the dirt, som min sidemand konstaterede.
Det skortede måske med berømtheder, men til gengæld fandt vi denne flotte fyr, hvis lækre nakkegarn fortjener hele verdens opmærksomhed.
U.S. Cellular Field har måske ikke Wrigleys charme, men er man i Chicago og vil se baseball, er det en aften værd. Ikke mindst fordi en del af retorikken omkring klubben, bringer vidunderlige minder frem om den klub der er allernærmest mit hjerte.
Feyenoord - Venlo d. 24. oktober 2009 på Stadion Feijennord/Feyennord (begge stavemåder optræder på selve stadion), bedre kendt som De Kuip - baljen- i Rotterdam.
Tilgængelighed – er det til at komme dertil? Feyenoord er en sydlig bydel i Rotterdam, og de Kuip ligger i bydelens sydøstlige udkant, et halvkedeligt område domineret af industri, kontorer og et shoppingcenter. Fra Rotterdam centrum kører der både busser og sporvogne til stadion, en tur på 20 minutter. Efter kampen var der indsat ekstra tog, busser og sporvogne, ligesom det faktisk er muligt at gå turen ind til byen, hvis man gider og har tid.
Er man ikke i Rotterdam allerede, bliver turen måske en smule længere, men faktisk ikke meget længere end at tage fra Amsterdam centrum til det trøstesløse ingenmandsland hvor Amsterdam Arena ligger. .
Vores lille selskab valgte at tage ud til stadion cirka seks timer før kampen faktisk startede, da Pabres havde bildt os alle ind at kampen fløjtedes i gang klokken tre. I sporvognen hang en reklame for kampen, med det korrekte tidspunkt, og vel ankommet til en helt tom parkeringsplads, konstaterede vi at overdragelsen af enhver form for ansvar til Pabres var uklogt.
Efter en kort tur rundt på parkeringspladsen og en lille butik med det sædvanlige ligegyldige merchandise, drog vi tilbage til Rotterdam, en by der er langt bedre end sit ry. I shoppingområdet omkring Beurs oplevede vi en koncert/modeshow for X-faktor-segmentet.
Flere timer senere vendte vi tilbage til stadion, der denne gang var ved at blive fyldt. Tre fjerdedele af selskabet kom hurtigt igennem indgangen og visitationen, men Jeske måtte aflevere sit spejlreflekskamera til en ganske flink kvindelig kontrollør. Overdragelsen var uden problemer og Jeske fik en papirlap, så kameraet kunne hentes efter kampen, hvilket var uden problemer. Til gengæld var selskabet så efterladt med fire mobiltelefon-kameraer, hvis kvalitet varierede fra røvelendighed, over "eh, okay. Hvad forestiller det?", til akkurat brugbart.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
De Kuip er et ovalt stadion, hvorfra jeg vil tro de fleste pladser har et godt udsyn. Vi sad næsten bagerst, helt oppe under det karakteristiske tag, hvor vi var godt beskyttet mod regnen, der silede ned under hele kampen.
Sædernes ryglæn var dog formet underligt, så man ikke kunne hvile ryggen, og benpladsen var mindre end på Ryan Airs værste flyvere.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
To små lystavler i hver ende viste stilling, tid og også resultater fra de andre kampe. Der var ingen storskærm, hvilket egentlig heller ikke var savnet.
Toiletterne var delt i to, en indgang til et lille, men rent pissoir, og en anden til toiletbåse. Det var ikke stort, og det skabte lidt kø i pausen hvor alle skulle forette deres nødtørft. Desuden var toiletterne, og madboderne, placeret på ydersiden af stadion hvor taget ikke dækkede. En økonomisk løsning, men knap optimal når det regner missekatte og puddelhunde.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Uden for stadion solgtes der pølser, burgere og andet junk. Indenfor bød boderne på sodavand, slik, Amstel Lite og nogle underlige frikadellepølsesandwiches.
Jeg stillede mig i kø for at få købt et par øller og disse spændende frikadeller, men måtte opgive, da boden ikke tog imod rede penge, men kun jetoner. Disse jetoner kunne købes nede ved indgangen til stadion, en tur på trapper svarende til syv eller otte etager, altsammen i det mægtige regnvejr.
Nå, men nød lærer nøgen kvinde at spinde og sult lærte tyk mand at gå op og ned af trapper, så med lommen fuld af jetoner stillede jeg mig igen i kø og købte fire store øl og to frikadellepølser i krydderbolle.
Dyppelsen bestod af fritessauce og sennep i små poser. Dette viste sig ikke at være den bedste løsning, for de små poser var genstridige sataner der sprøjtede til alle sider og således smurte vi ikke kun over og underbolle, men også manden der sad lige foran ind. Senere valgte jøden at spilde halvdelen af sin Amstel Lite-øl ud over rækken foran, hvilket jo var en fin måde at markere sit territorie på.
Øllerne kostede omkring 18 kroner, og frikadellen lidt over ti. Ingen af delene var en gastronomisk oplevelse, men til den pris havde vi heller ikke forventet andet.
Priser - er det dyrt/billigt.
Vi havde forsøgt at købe billetter i god tid inden kampen, gennem en lokal bekendt. Denne viste sig at være ligeså pålidelig som Pabres' kamptidspunkt, hvorfor vi måtte købe nogle af de få resterende billeter til kampen til 45 euro, istedet for de 15-20 euro som den bekendte havde lovet. Dette skabte en smule vrede miner i selskabet, men med mine overbevisende og diplomatiske talegaver fik jeg overbevist selskabet om at det var fundet for de penge. Senere brugte selskabet resten af opsparingen på vodkasjusser i byen, hvorfor jeg retfærdigvis altså sparede Rotterdam for yderligere 3x45 euros sinket fuldemandsopførsel. Byens nøgler ligger velsagtens i posten nu.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Rotterdams fans er kendt for at være et barskt folkefærd, og vi så da også en del typer man nødigt skulle møde i en mørk sidegade. Omme bag stadion ligger et andet lille stadion, hvor Feyenoords unge talenter spiller, og en fantilholdssted der serverer øl. Mens yngre stemningsentusiaster fyrede kanonslag og fyrværkeri af, fik vi os en sludder med lokale fans, der alle var ganske hyggelige.
Feyenoords syngende fans står på tribunen bag det ene mål, men store dele af stadion synger med når bølgerne går højest. Der var ingen tifoer, flag, koordinerede bevægelser eller romerlys, og vinden førte regnen ned over fanafsnittet, men kampen igennem var der fint tryk på.
De fleste sange var på nederlandsk, men enkelte gange genkendte vi engelske ord udsat for hasherstrube, som
♪ we shall not be moved ♪ og ♪ we love you Feyenoord, we do ♪
Programmet
Programmet var gratis, og dækkede både dagens kamp mod forfærdelige Venlo og en anden mod rædderlige Den Bosch. Der var korte artikler om Feyenoords seneste kampe, modstanderne og de sædvanlige trupoversigter og tabeller, hvilket, på trods af at det var på et uforståeligt hashersprog, er ganske fint.
Jon Dahl sad ude med karantæne og erstattedes af den gamle målræv Makaay. Om nedenstående klistermærke iøvrigt henviste til Makaays lidet succesfulde sæson og pensionsmodne målnæse ved jeg ikke.
Feyenoord vandt kampen 1-0, efter en forholdsvis tæt affære, hvor Venlo spillede klogt og afventende, og med lidt held kunne have snuppet det ene eller endda alle tre point efter en god afslutning. Særligt japseren Honda og Ruben Shaken udfordrede Feyennords bagkæde, så jeg håber sandelig CV læser dette indlæg med notesbog og checkhæfte indenfor rækkevidde.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Dyre billetter og kedelig øl mindsker ikke oplevelsen af et af Europas allerbedste stadions. Tribunerne omslutter stadion tæt og giver en intens og intim oplevelse. Fodbold er kerneoplevelsen, ingen pauseunderholdning eller anden lir, og selvom Feyenoord var langt fra fordums styrke, forsøgte de stadig at spille offensivt og underholdende. Tilhængerne skaber en god atmosfære, og jeg kan kun forestille mig hvor meget der kan larmes, hvis modstanderen er lidt større end Venlo.
Hvis man vil se fodbold i Holland, kan en smuttur til Rotterdam anbefales.
15.12.09, 11:30
FC Karsten
Re: Stadionoplevelser fra hele verden
Real Madrid - Athletic Bilbao, søndag d. 27. april 2008 på Estádio Santiago Bernabéu i forbindelse med mine forældres og egen storbyferie i Spaniens hovedstad. Kampen endte 3-0 til Los Merengues og blev blev spillet kl.
21.00. kl. Da kampen var slut ved 23.00-tiden var det stadig stegende hedt, og man fortrød på ingen måde at være troppet op til matchen i korte ærmer og shorts (sit nyerhvervede kamp-dress, naturligvis).
- Hala Madrid
03.03.10, 15:44
Mads740
Stade de la Mosson, Montpellier, Frankrig.
Stadionpanelet drog lørdag d. 27. februar til Montpellier, for at se de lokale helte fra Montpellier Hérault SC tage imod Stade Rennais FC på Stade de la Mosson.
Hjemmeholdet fra Montpellier var inden kampen overraskende placeret på en andenplads. Samtidig er de rækkens bedste hjemmehold, med 28 point i kun tolv kampe. Rennes lå placeret midt i rækken, inden for rækkevidde af Europa League-pladserne.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Vi havde lejet en bil i Marseille, hvorfra der er halvanden hundrede kilometer til Montpellier. På trods af at have bestilt en GPS, fik vi en bil uden, og måtte derfor ty til gammeldags metoder som vejskilte, terrænorientering og verdenshjørner. På trods af dette, fandt vi til Montpellier uden problemer, og efter en lille gåtur i byen, og et kig på et lille bykort, kørte vi fejlfrit i øst-nord-østlig retning, hvor vi hurtigt stødte ind i skilte der viste til stadion. Vi kunne også konstatere at der gik både sporvogne og busser til stadion, der lå små ti minutter uden for byens centrum, så det var ikke svært.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Den første kontrollør vi stødte på, stod ved indgangen til et parkeringsområde, som jeg af gode grunde gerne ville stille bilen i. Det var dog reserveret til sæsonkortholdere, men han var meget venlig og fortalte at der var pladser nok rundt om hjørnet i det lidt kedelige HLM-kvarter vi befandt os i.
Da vi gik ind, spurgte en af kontrollørerne os også hvad vi havde givet for billetterne, og i al den informationsudveksling der fulgte, glemte han mere eller mindre at kontrollere os for pyroteknik og knive, og det var jo også meget venligt.
Indenfor stod kontrollørerne tæt, men selv om det var nogle store brød de fleste af dem, var de venlige og smilende, også over for særdeles ebrierede stemningsfontæner. På det nedenstående billede, er fontænen blevet bedt for femtende gang om at lade være med at hive i banehegnet, hvilket vagten som det kan ses tager meget godt humør.
Vi havde købt pladser på Rousillon, der er Haut Languedoc-langsidens nedre del. Vi sad på række seks eller syv, hvorfra udsynet var okay, men heller ikke mere. Blandt andet skærmede udskiftningsbænkene for det ene hjørne af banen, ligesom nogle meget høje hegn om trapperne var et irritationsmoment.
I hvert hjørne af stadion er placeret to store skærme, hvoraf den ene ikke var tændt, og ikke syntes at have været det i lang tid. På den virkende skærm kunne man se de vanlige informationer som stilling, tid, udskiftninger og en reklame for den kommende kvartfinale i kvindernes Champions League mellem Montpellier og rædderlige Umeå fra Sverige.
Fanshoppen solgte det samme merchandise man finder alle steder. Jeg undlod at købe en kasket, selv om jeg ellers ville være temmelig uimodståelig i så flot en hat.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Jeg må med skam i livet erkende ikke at have smagt på øllen, da jeg som tidligere skrevet var i bil.Det viste sig dog at øllen faktisk var alkoholfri, hvorfor tabet er til at overse. Panelet investerede til gengæld i et par halvflade colaer og en spændende hotdog, der smagte helt og aldeles elendigt.
Der blev også solgt sandwiches under tribunen, og panelet havde svært ved at undertrykke en fnisen, da en kunde spurgte til sandwichenes indhold, og den lille pige bag skranken stolt fortalte om de flere forskellige slags ost de kunne tilbyde.
En trind ældre herre gik rundt og solgte chips og karameliserede jordnødder på langsiden. det kunne vi ikke stå for, så jeg bestilte en pose, og han kviterrede ved at kaste en op til mig og en til jeske, og så bede om betaling for begge. Et elegant opsalg, og til 1 € per pose, var det også ganske fin pris.
Billeterne til vores pladser vist 28 €. Der var også dyrere pladser, på den øvre del af langsiden, og billigere på den modsatte bizart store udækkede langside. 200 kroner for at se fransk topfodbold er okay.
Montpelliers fans har hjemme bag det ene mål, og selv om de ikke er så mange som i Marseille, Paris eller Lens (de tre franske hold jeg tidligere har haft glæden af at opleve), så var der fin lydstyrke på. De startede kampen med en hurtig tiffe.
En lind strøm af romerlys blev tændt, særligt lige før kampen og det første kvarter. Efterfølgende blev de kastet ind på banen, hvilket 'lørerne tog roligt, så jeg gætter på at det sker til hver kamp.
Der var kun 15000 til kampen, måske fordi det dagen igennem havde regnet kraftigt. Montpelliers gennemsnit på lidt over 17000 per hjemmekamp er dog ikke voldsomt, for et stadion med plads til det dobbelte.
Rennes AWAY Crew bestod af en tyve mennesker, i modsat ende, der ikek kunne høres, og udelukkende gjorde sig bemærket, da de var ved at hænge deres banner omvendt. Resten af publikum var en broget flok, alt fra yndige pigebørn i selskab med kærester, til disse to charmerende fyre, der ikke fandt at have den enes dreng (antager jeg) på slæb, på nogen måde måtte begrænse promillen.
Ligesom med øllen, fejlede panelet i jagten på et program. Vi så flere gå rundt med et fint glittet A4-program, men fandt det ikke til salg nogen steder.
Kampen
Montpellier overvandt en lidt tvivlsom start, og vandt 3-1. Målene kan ses på TV2 Sports hjemmeside. TV-billederne medtager dog ikke de to røde kort Rennes skrabede til sig, det første til Mangane, for to klare frispark, der med en lidt strengere tolkning af hvad der er en oplagt målchance, begge kunne have været røde. Efter slutfløjtet røg Gyan helt op i det røde felt, og forsøgte flere gange at komme i decideret slåskamp med Montpelliers spillere. Han blev ført ud af sine medspillere, men fik på vejen et rødt kort af dommeren, og så har man set det med.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Stade de la Mosson er et bizart og grimt stadion. Det blev renoveret før VM 98, og blev også brugt under rugby-VM i 07, men det er lidt svært at se hvad pengene er brugt til. Den ene langside er et enormt betonmonster, der til vores kamp var meget tom, og det kan da heller ikke være behageligt at sidde i 70 meters højde i februar. Hjørnene på stadion forekom lidt ufærdige, og i det hele taget lignede det at stadion var bygget i flere omgange og af flere forskellige samlesæt.
Stemningen var god, forholdene i orden og spillet på et teknisk niveau, som Superligaen ikke kan matche. Det er dog et stadion der ikke fungerer optimalt, da det er for åbent og for stort.
09.05.10, 16:56
Elle
Bloomfield Stadium, Tel Aviv-Yafo
Lørdag d. 8. maj havde jeg fornøjelsen af at overvære lokalderbyet mellem Hapoel Tel Aviv og Maccabi Tel Aviv.
Kampen blev spillet på Bloomfield Stadium, som fungerer som hjemmebane for begge hold, men på dagen var Hapoel hjemmeholdet og Maccabi udeholdet.
Idet jeg kun var udstyret med mit mobilkamera til kampen, skal jeg på forhånd undskylde billedkvaliteten. Eventuelle klager kan rettes til [email protected]
Beliggenhed og transport
Bloomfield Stadium ligger i Yafo, som er en gammel arabisk havneby, der i dag er vokset sammen med Tel Aviv, hvorfor byen rettelig hedder Tel Aviv-Yafo. Turen fra centrum af byen til stadion kan klares med bus for 10 kr. eller taxa, der koster omkring 60-70 kr. Man kan også vælge, som vi gjorde, at gå den dejlige tur langs Middelhavet fra centrum og til Yafo, en gåtur, der ikke tager mere end 40. min.
Byen og lokalområdet
Tel Aviv-Yafo er Israels næststørste by med ca. 400.000 indbyggere – med forstæder taler vi dog over 2 mio. mennesker. Tel Aviv blev grundlagt i år 1909, og byen havde derfor 100-års jubilæum forrige år.
Tel Aviv-Yafo er en moderne storby og er Israels handels-, finans- og kulturcentrum. Det er Mellemøsten med en god blanding af New York, Paris og Berlin tilsat en kilometerlang strandpromenade, hvor man kan bade næsten året rundt. Læs evt. mere her i denne rejseguide: http://politiken.dk/tjek/rejser/rejs...icle712468.ece
Stadion:
Bloomfield Stadium blev bygget i 1962, men gennemgik en større renovering i år 2000. Der er i dag plads til 17.500 siddende tilskuere.
Stadionet fungerer som hjemmebane for hele tre lokale klubber, hvoraf det tredje er klubben Bnei Yehuda Tel Aviv FC, der af praktiske årsager havde en udekamp i dagens runde.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
Kontrollørerne var forholdsvis hjælpsomme med at vise vej til rette indgang osv., men var ellers ikke så snaksomme, muligvis fordi deres engelske begrænsede sig til at pege folk hen i den rigtige retning. Vi stod vel i kø i 10-15 min for at komme ind., men kontrollørerne var egentligt ret professionelle og der var ca. otte til at visitere ved hver indgang, hvorfor der var et rimeligt godt flow.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Stadionet er ovalt og uanset hvor man sidder, er man tæt på banen, hvilket skaber en tæt og intens atmosfære. Den ene side er overdækket, men ellers er det et åbent stadion. Jeg vil tro, at udsynet er ganske godt hele vejen rundt, men sidder man bagerst på den overdækkede tribune, kan ens udsyn være generet af tagets bærende stolper.
Bloomfield er ikke ligefrem topmoderne, hvad angår faciliteter. Så vidt jeg kunne se, var der kun en enkelt elektronisk lystavle, uden mulighed for at vise billeder eller grafik.
Toiletterne var dog ganske pæne, der var egentligt ikke så mange, men der syntes ikke at være kø på noget tidspunkt, hvilket formentlig hænger sammen med, at der ikke serveres øl på stadion.
Som sagt serveres der ikke øl på stadion. Vand kostede 15 kr., hvilket jo er rimeligt nok. Derudover kunne man få sig en noget tam kosher hotdog for 25 kr. Pølsen havde egentligt en ok krydret smag, men ellers var den ikke noget særligt.
Vi købte vores billetter af en billethaj foran stadion umiddelbart før kampen og måtte punge ud med ca. 300 kr. pr. billet, hvilket er ganske pebret fodboldniveauet taget i betragtning. Havde vi købt billetter på forhånd, havde vi dog kunne have skaffet os billetter fra omkring 150 kr.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Spillerne løb på banen til tifo (om den var bestilt af klubben, melder historien ikke noget om), flag samt romerlys med tilhørende røg.
På det lille og kompakte stadion formåede de to fangrupper at skabe det man populært kalder et inferno, så der var god larm kampen igennem. Stemningen var med andre ord som den skal være til et derby; levende, intens og med en god portion had.
Da Maccabi Tel Aviv var på udebane til dagens kamp, havde de kun fået pladserne i den ene ende af stadion bag målet. En apartheidsmur, der visse steder nåede op på næsten 2,5 meter, holdt dog de to fangrupper adskilt. I pausen blev der kastet et par sodavand frem og tilbage over hegnet, hvilket passede mig ganske fint, da der ellers ikke var nogen officiel pauseunderholdning.
Kampprogram måtte man ligesom øl kigge langt efter.
Kampen
Kampen var næstsidste runde i slutspillet i den bedste israelske række, Ligat Toto. Før kampen lå Hapoel Tel Aviv på førstepladsen med et points forspring ned til Maccabi Haifa, der samtidigt med kampen i Tel Aviv spillede på hjemmebane mod vores gamle venner fra Beitar Jerusalem. Maccabi Tel Aviv lå langt efter på tredjepladsen, og havde ud over at forsvare denne, altså primært som gulerod at drille ærkerivalerne fra Hapoel Tel Aviv.
Kampen blev aldrig den store fodboldmæssige oplevelse, men var præget af intensitet og hård fight. Hapoel Tel Aviv dominerede kampen fra start til slut, men var for uskarpe på dagen, hvorfor det hele endte 0-0. Kampen var dog ganske medrivende og på ingen måde kedelig.
Maccabi Haifa spillede som sagt samtidigt, så alle fulgte spændt stillingen i den kamp på mobilen. Haifa bragte sig foran 2-1 med 10 min. igen, en stilling der holdt hjem, hvilket medførte stor jubel blandt Maccabi Tel Aviv-supporterne. Resultaterne betød altså, at Hapoel Tel Aviv mistede førstepladsen på næstsidste spilledag og nu har 2 point op til Maccabi Haifa.
Bonus-info:
Skulle landsholdet floppe til sommerens VM, bør Morten Olsen måske overveje en karriere som træner i israelsk fodbold. I hvert fald tog trænerne sig uden de store konsekvenser den frihed, at løbe helt ind på banen, når der skulle kommunikeres.
I øvrigt kan det berettes, at bolddrengene havde en ganske forfærdelig dag på kontoret. De var tydeligvis mærket af den intense og hadske stemning på stadion, og flere gange var der mere end en bold på banen samtidigt ☹
Konklusion – hvad er helhedsindtrykket
Alt i alt en super fodboldoplevelse. Et lokalderby går man sjældent galt i byen med, og uanset om man selv er til røg og damp, er det fedt at opleve en anden fodboldkultur og stemning end den man er vant til derhjemme. Der er på ingen måde tale om et topmoderne stadion, men stemningen og atmosfæren er det hele værd, så skulle man befinde sig i området, kan jeg varmt anbefale et smut forbi Bloomfield Stadium.
29.05.10, 00:41
panax
Re: The Stoop
›Hermed mit første forsøg på en stadion beskrivelse. Grundet lav
›erfaring fik jeg ikke lige billeddokumentation af det hele.
›Kontrollører:
›Bortset fra dem på stationen var de utroligt venlige. Ingen
›kontrol i indgangen ud over billet og da vi var sent på den
›fulgte en kontrollør os hele vejen hen til vores pladser. Eneste
›minus var den knægt af en vagt der åbenbart skulle stå lige foran
›os hver gang der var skud på mål, tilsyneladende for at være klar
›til at skaffe bolden tilbage fra tribunen. Proletaret går til
›fodbold, dem med dannelse går til Rugby, og vi så ikke en eneste
›politimand eller en eneste episode af utilbørlig optræden. Man må
›således medbringe stort set hvad man vil, termokander,
›frokostkurv osv.
Er en simpel grund til det i fodbold befinder hooligans sig på tribunerne, i rugby befinder de sig på banen ;-)
›Stemning:
›Der er ikke meget S12-type stemning. Folk følger generelt med i
›kampen og reagere på det de ser. Der blev sunget et par sange
›forholdsvis standard ”Harlequins – klap – klap – klap” og noget
›lignende og så ”Come all without, come all within you ain’t seen
›nothing like the mighty Quins” eller noget i den stil. Google
›siger det er en Bob Dylan sang.
›http://img220.imageshack.us/img220/5...ture127ei5.jpg
›Flagene bliver hevet frem når der er scoret men ellers sidder man
›ned og kommer med tilråb. Publikum består af fædre med knægten
›eller hele familier, og der blev ikke en eneste gang sunget eller
›råbt noget negativt til modstanderne. Intet ”you’re shit and you
›know you are”, ingen buh’en når en spiller var skadet, hvilket
›skete ofte, men som regel uden stop i spillet. Fysioterapeuten
›løb bare på banen midt under kampen. Og min nabo klappede intenst
›og uden ironi da Wasps endeligt fik scoret på trods af han
›tydeligvis var inkarneret Quins fan.
Det er derfor man i rugby klapper modstanderen fra banen og allerede som ungdomsspiller lære at udvise respekt for sin modstander, hvad der sker på banen, bliver på banen efterfølgende skåler man og får en snak i klubhuset med modstanderen.
›Næste punkt på programmet var en konkurrence hvor to udefans og
›to hjemmefans skulle smide rugby fodbolde op i et to meter højt
›oppustet Guiness glas. På trods af at det så helt uhyggeligt nemt
›ud lykkedes det udeholdsteamet at ramme ved siden af 9 ud af 10
›gange til stor moro for kommentatoren og resten af stadion.
›http://img220.imageshack.us/img220/1...ture132hy9.jpg
Har du prøvet at have en rugby bold i hånden ?
›Kampen:
›Rugby er generelt et tåbeligt spil der ikke har udviklet sig
›markant i 150 år, men det giver et interessant indblik i hvordan
›fodbold blev spillet dengang. En slag sportens neandertaler.
›Derudover er der to varianter af Rugby. League og Union. League
›spilles mest omkring Leeds og er den hårde form hvor man ikke
›forsøger at løbe uden om modstanderen, denne kamp var Rugby Union
›selv om Harlequins også har et League hold.
Du kender så tydeligvis ikke reglerne, skulle mene at rugby er et temmelig kompleks spil, der er blevet lavet flere regel ændringer i rugby de sidste 10 år end der er lavet i fodbold de sidste 140 !
Men håber stadig du havde en god oplevelse, skal lige her til sidst oplyse dig om at de danske mestre i sporten er fra København CSR/nanok fra Christianshavn...
01.10.10, 17:13
GatoConBotas
Stadio Guiseppe Meazza - San Siro, Milano
Stadio Guiseppe Meazza
Bedre kendt som San Siro og delt hjemmebane for AC Milan og FC Internazionale Milano. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01314.jpg Turen til stadion:
Denne ekspedition tog sit udspring i Verona, så der må lægges en to timer lang tur i tog oveni i rejsetiden i selve Milano.
Fra Stazione Centrale er der forskellige kombinationer af metroer, sporvogne og busser der bringer en rimeligt nemt til stadion. Prisen for en enkeltbillet pr. rejse til hele byzonen er 1 euro, så det må siges at være billigt.
I dagens anledning virkede metroen dog ikke, men de lokale fik mig gelejdet ind i en bus der principielt går direkte til stadion. Kun principielt fordi det givetvis forudsætter at der ikke forekommer biluheld midt i bus/sporvognsbanen der stopper al gennemkørsel. I et sådant tilfælde må man gøre som de lokale og lave en lille flygtningekaravane hen til nærmeste sted hvor bagfra-kommende busser kan passere. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01312.jpg
Hvordan man end tager afsted skal man sandsynligvis af på stationen Lotto, hvorfra der er en god kilometers gåtur til stadion. Denne gåtur går forbi en meget lang mur hvor Inters og Milans fans skriver små hilsner til hinanden. 'Champions 2010!', diverse tilsvininger og en lettere kryptisk besked på engelsk, som det er tilladt at prøve at klargøre hvis der er nogen interfans der har styr på den slags. 'Masse is a pussy that nobody wants to fuck' tilsat en meterlang tegning af en stiv penis. Hvad bemeldte penis skulle illustrere til teksten stod lidt uklart, men man kan spekulere i hvorvidt kunstneren fandt en skede lidt for abstrakt at tegne. Da jeg ikke lige fik taget et billede af bemeldte ensemble må jeg hermed bringe noget til eventuelle læsere med en fetish for italienske mænd i uniform, som et lille plaster på såret. En af de andre ting man kan se rigeligt af på vej til stadion. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01318.jpg
Men imens man tænker over den slags små fodboldkulturelle specialiteter, kan man man langsomt begynde at overveje om man skal have en lille forfriskning med, inden man rammer stadion. På turen mod foden af San Siro er der en lang række souvenirboder og, i særdeleshed, madboder, enkelte med øl. Derfor, og af grunde jeg straks skal uddybe, kan vi lige så godt springe direkte til mad og forfriskninger. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01316.jpg Maden: Madudvalget må, desværre, deles skarpt op imellem mad indenfor stadion og mad udenfor stadion. Udenfor stadion finder man et mindre karneval af boder med gelato, sandwiches, burgere, pizza, hotdogs, popcorn og de søde søde øl. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01317.jpg
Jeg valgte ikke at stoppe op og proppe mig. Dels fordi jeg ikke var specielt sulten og dels fordi jeg antog at udvalget ville være noget lignende indenfor. Lad det være en advarsel om ikke at gøre den antagelse, hvis turen en dag går til Milano. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01332.jpg
Hovedsageligt foregår madsalget i en dårligt tilgængelig bod under tribunen, hvor man kan få lidt pannini, popcorn, sodavand og espresso. Ingen stadionpølse eller øl var der at se, så jeg satte mig nedslået op på tribunen og kiggede rundt. Der kan man finde dem her: http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01330.jpg
Mobile sælgere med chips, snacks, juice og sodavand. Igen, det er hvad det er, så jeg valgte at springe over. Jeg skal beklage manglende anmeldelse af prisniveauet for maden, men generelt ligger madpriserne vel ca 20 procent under de danske.
Kontrollører/sikkerhed:
Der er i alt fem poster hvor man bliver kontrolleret inden man kan sætte sig på sit sæde og beklage sig over trænerens dispositioner. 1. Billetsalget: For at købe en billet til San Siro skal man fremvise eller registrere, hvis man køber på nettet, sit pas eller kørekort (jeg klarede det med kørekort i lokalt billetsalg i verona). Bonusinfo: Hvis man kommer på at se en kamp i 11. time, så man ikke kan nå at få en billet med posten, og ikke gider tage til San Siro efter en billet er der billetsalg i et uendeligt antal banker og billetsalgssteder over det et meste af Italien, og især de nordlige byer. Men efter alt det har man sin billet i hånden. Denne til 38 euro, ca. 280 kr., for en plads rimeligt centralt på langsiden, ring to. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01335.jpg 2. Ydre hegn: Her skal der fremvises ID igen. Igen virker kørekort fint.
3. Taskekontrol imellem hegnene: 'vil du lige åbne tasken?' 'jojo' tasken åbnes og vagten skimter lidt ovenfra og ned i tasken. Min jakke lå øverst, så jeg kunne principielt have haft et dusin romerlys med i tasken uden at han havde set noget til det. Havde jeg vidst dét ville jeg givetvis have sparet mig selv for en ret ubehagelig pakningsproces ved at have mit pyro med i tasken, men så ved kommende besøgende da dét. Der var ingen visitation.
4. Indre hegn: Her skal billetten scannes før man kan gå igennem et tungt drejegitter. Selvom det kun er fjerde trin var det dog det sidste sted man blev 'rigtigt' kontrolleret. Alt i alt havde jeg ventet noget i den tungere ende på kontrolskalaen, hvor 1 gennemføres ved at smide en euro i en døddrukken stewards espresso-kop og 10 involverer sporhunde og gummihandsker. Alt i alt må det vel blive et 5-tal fordi visitationen var så mangelfuld, imens registreringen var ganske universel ift. ID og scannere ved to af posterne.
http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01323.jpg 5. Kontrolposter for 4-6 sektioner pr. stk: Når man kommer ind til det store område imellem hegnene og selve stadion gælder det om at finde den rigtige indgangssektion. På billetten står der en henvisning til en af det dusin porte der er ved hegnet, men derefter gælder det om at finde en port der passer til sin sektion, men det kan godt blive lidt uoverskueligt når der spædes op med VIP-indgange, presseindgange og hvad der ellers var. Gæster der køber billet til tredje, og øverste, ring skal benytte de runde tårne som indgang, de viser sig at være lange, lange vindeltrapper op til toppen. Her valgte jeg så at spørge en kontrollør om hjælp. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01324.jpg Kontrollører, venlige/uvenlige: Ovenstående kontrollør (til venstre) guidede mig ganske hurtigt imod en indgang, så jeg var hurtigt positivt stemt over serviceniveauet. Lige indtil jeg fandt ud af at han havde sendt mig i den forkerte retning, men han skal da have kredit for at prøve. I andet forsøg fik han dog vist mig til den rette indgang. Der mødte jeg så det sidste par kontrollører. Jeg spurgte dem om de ville stille op til et billede, til ære for nogle dusin danskere, og det gjorde de gerne. Den ene af dem insisterede tilmed på at jeg skulle sende ham billedet på facebook, hvad jeg så gjorde.
Stadionopbygning: I mine øjne er Guiseppe Meazza et ganske flot stadion, med behagelige linjer over det meste. Stadion består af tre etager, eller ringe, hvor de to første er ubrudte hele vejen rundt, med undtagelse af adskillende glasvægge, og den tredje springer en langside over. Antageligt for at have et sted hvor solen kan skinne på plænen og givetvis for at have et sted at hænge stadions enlige, men enorme, storskærm. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01340.jpg
Set med front imod skærmen sidder kernen af hjemmeholdets fans (i al fald Inters) på anden ring af venstre endetribune. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01354.jpg
Det skal dog ikke sige at Der kun er aktive fans dér. I den modsatte ende findes der også entusiastiske elementer. Herfra kom eksempelvis kampens tifo, hvad der måske svarer til at sætte a-tribunen til at lave tifo så c-tribunen kan se den. I dagens anledning, en onsdag aften, var den nævnte endetribune ligeså sparsomt befolket. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01355.jpg
Udeholdets fans var placeret langt oppe i hjørnet af tredje ring og var svære at få øje på.
Sæderne: Er nogle små plastikting der er placeret ualmindeligt tæt. Man sidder principielt fint, forudsat at man ikke er højere end 1,60 og er udstyret med ualmindeligt sparsomme skuldre. Disse to parametre betyder mest noget hvis der sidder nogen på de to sæder foran, de to ved siden af og de to bagved, eller at hvem der end sidder der enten er børn eller dværge. Det holder ikke rigtigt. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01342.jpg
Kampen - 1. halvleg: Bari lagde hårdt ud med en hurtig flugter på overliggeren, men spillet vendte sig hurtigt imod gæsterne. Kampen skred frem i et adstadigt tempo de første tyve minutters tid imens Inter lod til at spille sig varme. I mellemtiden var det mest underholdende element hjemmeholdets fans. De var utroligt medlevende, taget i betragtning at der var tale om en onsdag aften hvor der kom et tredjerangshold på besøg. Masser af sang og hop.
På den internationale hatskala trak det til 5 ud af 10, for den gode sangindsats. Min personligt største oplevelse er fortsat den costaricanske clasico ligafinale i San José. I nærværende tilfælde blev der hverken fyret pulverslukkere af, spyttet på folk der passerede under ydersiden af ultra-tribunen, ej heller startet en eneste slåskamp. Vigtigst af alt var der ingen x-faktor, intet nyt til galleriet. Hvis publikum ikke er sure nok til at slynge tusindvis af papskåle med risret på banen, så er de ikke rigtigt sure, i min bog. Hermed vil jeg endnu engang udtrykke min skuffelse over madudvalget på stadion.
Bevares, det gjorde oplevelsen mere behagelig, men hatskalaen er hvad den er. Det respektable femtal opnåes til dels ved det enlige romerlys der blev fundet frem da Milito scorede kampens første mål. Fans omkring mig fejrede målet med indsmuglede miniflasker sprut
1-0 Milito Stemningsvideo:
Følgende er mine egne optagelser fra kampen.
3-0 (p) Eto'o, denne gang bliver en interspiller fældet i det yderste hjørne af feltet da han passerer skrå tilbage i banen. Dumheder straffes som bekendt når man står overfor Eto'o, så han satte nok engang bolden i nettet. http://i210.photobucket.com/albums/b...k/DSC01391.jpg
Lørdag d. 23. oktober begav stadionpanelet sig mod Paris’ nordlige forstæder, for at se de lokale helte fra Stade Français tage imod RC Toulon i den øverste franske Rugby-turnering, le Top 14 Orange. Panelet var noget decimeret i sin størrelse denne dag, da denne skribents rejseselskab, bestående af en pensioneret regissør fra den klassiske musikverden og en 34-årig kulturredaktør, begge af af kvindelig overbevisning, ikke helt delte min begejstring ved udsigten til fransk top-rugby.
SF er en gammel klub, og vandt i begyndelsen af forrige århundrede mange titler. Derefter blev der mere stille om klubben, der tilbragte tiden i de lavere rækker, indtil rigmanden Guazzini, grundlæggr af NRJ-radiostationerne, kom til i 1992. I 1995 fusionerede SF med en anden parisisk klub, Comitie Athletic St Germain, og fortsatte sin kurs mod toppen af fransk rugby og fem mesterskaber på ti år (98, 00, 03,04, 07).
Guazzini er manden der har udtænkt holdets image, der udover de lyserøde spraglede trøjer, også indebærer en svært herlig homoerotisk årlig kalender, hvor overskuddet går til velgørenheden, og masser af underholdning i forbindelse med kampene. http://a31.idata.over-blog.com/213x2...de-2009-ok.jpg
Normalt spiller holdet sine hjemmekampe på det mindre Stade Jean-Bouin, men i denne sæson holder SF til på Stade Charlety, mens der ombygges. Guazzini fik dog den gode idé at rykke store hjemmekampe til Stade de France for nogle år siden, hvilket har været så stor en succes, at SF har rekorden for flest tilskuere til en turneringshjemmekamp i Frankrig.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Der ligger to togstationer lige ved siden af stadion. Jeg hoppede på et RER-tog på Gare du Nord, og derfra tog det vel et lille kvarter til den ene station. De sidste 800 meter blev tilbagelagt til fods. Det lokale kvarter, St Denis, er et af Paris’ hårdeste, men området omkring stadion er mere præget af kontorbygninger end af den virkelighed St Denis-rapgruppen NTM sang om for ti år siden.
Det er naturligvis også muligt at tage bilen dertil, motorvejen kører lige bag stadion. Der er dog begrænset parkering, og skilte annoncerede at folk der benyttede Stade de Frances hjemmeside til at arrangere car-pooling, ville blive prioriteret. Ganske smart måde at gøre det på.
Når man går fra stadion og ankommer til området ved stationen, annoncerer højtalere hvor man skal gå hen, alt efter hvor man vil hen, ligesom der naturligvis også er skilte. Der indsættes ekstra tog der kører med korte mellemrum, og kontrollører regulerer adgangen til perronerne, så togene ikke overfyldes. Selv om køen forekom stor, tog det ikke mere end ti minutter, før jeg sad i et tog på vej tilbage mod Paris.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige. Politi
Der var flere forskellige typer kontrollører på stadion. Da jeg ventede ved billetsalget, blev den korte kø holdt på plads af fire sorte vagter i størrelse XXXL, der var lige så venlige og høflige som de var store.
Til gengæld er det måske værd at købe billetten hjemmefra. Jeg var taget ud til stadion i god tid for at få billet, da der var udsolgt i butikkerne inde i byen. Billetskuret skulle åbne klokken 13, men med almindelig fransk stil, blev klokken tyve minutter over, før lugerne åbnede.
Indenfor var der en slags vagter til at foretage kropsvisiteringen, en anden slags til at vise folk på plads på tribunen og, hvis man har betalt nok for sine billetter, hvilket jeg desværre ikke havde, bliver man også budt velkommen af aldeles nydelige pigebørn i røde frakker.
Der var både almindeligt fransk politi og gendarmer til stede. Gendarmerne havde endda også taget hestene med. Der var en meget afslappet stemning både før og efter kampen, så mere end det, så man heldigvis ikke til ordensmagten.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Stadion består af tre større ringe, hvor jeg havde fået plads på den øvre langside. Selv om jeg sad ganske langt fra banen, vel cirka samme afstand som de bagerste sæder på øvre tribune i Parken, så jeg glimrende. Stade de France er et multistadion, så der er løbebane rundt om banen. De nedre tribuner er dog lavet som teleskoptribuner, der kan rykkes tilbage for at give plads til atletik eller motorvæddeløb, eller frem ved fodboldkampe, så afstanden mellem banen og tilskuerne mindskes. Jeg synes det fungerede godt.
Sæderne var rene og med ryglæn, og som en særlig luksus var der endda en lille smule luft imellem de enkelte sæder, så de mere bredrøvedeskuldrede iblandt os, også kan være der.
Stade de Frances særlige kendetegn er dets tag, der svæver over stadion som en hvid glorie. Det ser ganske godt ud, men det havde dog den kedelige virkning, at vinden var ganske stærk på min plads.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er to storskærme i hver sin ende af stadion, der serverede en ind strøm af reklamer, informationer og viste ikke bare highlights, men hele kampen på skærmen. http://i6.photobucket.com/albums/y23...g?t=1288126654
Jeg undlod at tage et billede af tyve urinerende franskmænd på toilettet, men nøjedes med dette billede af indgangen til et af de mange og rene toiletter på stadion. Selv om der var 70000 til kampen, så jeg ikke til alvorlig kødannelse, hverken ved toiletter eller ved boderne.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Uden for stadion, er der lavet en promenade, med en lang række cafeer, af mere eller mindre interessant snit. Her kan man få en øl eller en sandwich, eller man kan gå videre til en af de mange boder, der solgte kebabs, pomfritter, slik, pølser, sodavand, Heineken-øl og ragelse. Der lå desuden også en biograf, en sportsbutik og et byggemarked, så konen kan parkeres til Dirty Dancing eller noget lignende rørstrømsk lort, mens far diskuterer tømmer eller køber nye golfkøller før kampen.
Jeg købte en sandwich américain uden for stadion. Det er et baguette, fyldt med pølser, enten almindelig hotdog-variant eller, som jeg valgte, en krydret merguez, og så pomfritter oven på. Dyppelensen sørgede man selv for, der var mayo, ketchup og stærk sennep. Servietter kunne de dog ikke klare. Sandwichen var god, selv om kombinationen syntes lidt mærkelig.
Inden for på stadion, kan man købe et bredt udsnit af mad og drikkevarer. Da jeg ikke kunne klemme noget ned efter pølsepomfrit-orgiet, købte jeg kun en cola. Øllen var alkoholfri, og derfor naturligvis ikke værd at smage. Om den derfor er bedre eller værre end Parkens frugt/opvaskemiddel-Champions League øl, må være op til andre at vurdere.
Hvis man ankom til stadion tidligt, var der favorable priser. F.eks kunne man få en hotdog med merguez-pølse på stadion til kun 1 euro mellem 1430 og 1530 (kampstart var 1630). Dette er jo en fin måde at motivere folk til at komme til stadion i god tid.
Priser - er det dyrt/billigt.
Priserne afhænger af pladsens beskaffenhed og af hvor tidligt man er ude. De allerbilligste billetter var til 5 euro, og så gik de ellers op til 65, hvis jeg husker rigtigt. Jeg valgte mellemvejen, og tog en billet til 35 euro, hvilket for toprugby på et virkelig godt stadion og stort opsat show, er aldeles rimeligt. Som det vil være en del bekendt, betalte jeg for nylig en del mere for at se svensk sekundafodbold på ældgamle stadions.
Min sandwich kostede 11 euro med en cola-sidevogn, og det er vel i den dyre ende, for mad i Paris.
Kändisar
RC Toulon stillede med Johnny Wilkinson på holdet, manden der egenhændigt (egenfodigt?) sparkede VM-trofæet til England i 2003. Han blev modtaget med store klapsalver på stadion, og kvitterede ved at lave Toulons femten point. På fotoet hamrer han den utageligt op i krogen, eller hvad det hedder på rugbysk fra herrevildtlangt ude + der var modvind.
Underholdning
Som skrevet i indledningen, har Guazzini indført at kampe er en helhedsoplevelse, med stort opsat show. Først blev der spillet og danset noget argentinsk musik og dans, i anledning af Argentinas 200-års fødselsdag. Hvis jeg kunne huske navnet på de der optrådte, ville jeg smide det i kändisar-sektionen, for stadionspeakeren annoncerede med stor glæde at disse var de bedste af deres slags i Argentina.
Der har tidligere været cheerleadere til Stade Français’ kampe. I dag var de afløst af dansere fra legendariske Moulin Rouge, og det var da absolut et fint tiltag. Nysselige unge dame i kostumer der var ganske store, men minimale hvor det galdt.
Jeg tillader mig at bruge lidt billeder jeg ikke selv tog på dagen, da der vist er al mulig grund til at se på disse billeder i lidt bedre kvalitet end hvad jeg kunne præstere. http://i6.photobucket.com/albums/y23...g?t=1288129981
Ind kom også 1500 børne-rugbyspillere. Først Stade Français’ ungdomshold af en art, der netop havde hjemtaget et stort trofæ. Dernæst en masse børn fra samarbejdsklubber.
Så var det tid til at bolden kom på banen, og det skulle da gøres ved at seks slaver slæbte en stor ting på hjul på banen, med en deling soldater bagved.
Damen i det lyserøde skind holdt en gylden bold op, og så var der ellers ganske fint udsyn til hendes nøgne bryst, og det er jo fint med lidt til husarerne.
Og så kom spillerne ellers på banen, med bulder og brag (og en video optaget med svært rystende hånd, undskyld), Pink Floyd, et hav af lyserødt og såmænd og en gang pyroteknik.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Som SuperSharpShooter skriver i dette indlæg, tiltrækker rugby en anden type fans end fodbold. Der var 69880 til stede denne lørdag, og en god del af disse var sort/rødt-klædte toulonaisere, der sad blandet med lokale fans. Det var der ingen problemer i, og i de første 70 minutter, var de også de mest højlydte. Da SF så fik scoret kampens eneste forsøg, overtog de to lokale fangrupper i hver ende af stadion lydbilledet.
Hjemmeholdet havde desuden hjælp af et trommeband, der hjalp til med at få det meste af stadion med på: klap-klap-klapklapklap PARIS. Desuden sang begge holds tilhængere med på: ♪ allez-allez, allez-allez, allez-allez le Stade Français / les Toulonais ♪
Kampen
Selv om jeg selv har spillet en smule rugby i min allerførste skoletid og også EA Sports Rugby, er jeg ikke helt skarp til at lure hvornår en kamp er god. Jeg følte mig dog fint underholdt, af en sportsgren der både byder på finesse, brutalitet og store tacklinger. De sidste ti minutter af kampen, inklusiv SFs afgørende scoring, kan ses her:
Konklusion: hvad er helhedsindtrykket?
Jeg havde fravalgt en tur til Parc des Princes for at se PSG mod Auxerre og det fortryder jeg ikke. Stade de France er et fantastisk stadion, et af de bedste jeg har besøgt. Selv om jeg som fodboldfan, kan savne den intense atmosfære der er ved en stor fodboldkamp, byder rugby og Stade Français på en helhed, man bør opleve.
Jeg undskylder på forhånd for manglen af billeder, jeg ligger pt. inde med et 30 år gammelt analog kamera uden blitz, så der er altså ingen hotdog, toilet eller pub-billeder :(
Jeg er fornyligt flyttet til London og kan derfor følge West Bromwich på nærmere hold end førhen. For to weekender siden fik jeg, efter et par udekampe i London i tidligere sæsoner, endelig besøgt klubbens hjemmebane The Hawthorns.
Jeg tog turen op fra London Euston, og ankom til Birmingham New Street kl. 12. Turens længde og pris afhænger af hvilket tog man tager, men generelt tager turen ca. 2,5 time. I Birmingham mødte jeg min engelske ven Mark som havde skaffet mig en billet. I dagens anledning var prisen sølle £10 for en langsidebillet. Vi slog os ned på en af de mange pubber i byens centrum, hvor fans fra alle byens klubber holder til. På trods af at læderhandsker fra Armani og Adidas trainers dominerede billedet, var stemningen ganske fin, og der var absolut intet optræk til ballade. Der løber mindre grupper rundt i gaderne derovre, men det er virkelig noget man skal opsøge med al sin energi hvis man ønsker at tage del i det. Alternativt kan man selvfølgelig tage ud til de forskellige områder omkring byens stadioner, hvis man vil omgive sig med medfans.
Efter to timers indtagelse af øl på pubben drog vi mod Birmingham Snow Hill, som er en mindre togstation i byens centrum. Herfra tog vi toget til The Hawthorns, det er blot 2 stop og tager kun 5-6 minutter, så man behøver ikke at tage afsted fra centrum af byen før 20-30 minutter før kampstart. Allerede i toget er det tydeligt at du er i England til fodbold, det vrimler med mennesker, og alle tager del i samtaler om dagens startopstilling, hvor ulækre Wolves er etc. Fra The Hawthorns station er der ca. 500 meter til The Hawthorns, som er et klassisk engelsk forstadsstadion med over 100 år på bagen. Der er plads til 26.500 mennesker. Dagens modstander hed Fulham, en klub som er notorisk for deres pauvre udebanesupport.
Jeg har som nævnt ingen billeder af hverken forplejning eller toiletter, sidstnævnte var af ganske fin kvalitet, en smule bedre end Parken, men ikke noget råbe hurra for. Forplejningen var faktisk værre end i Parken, sortimentet bestod af nogle utroligt kedelige pies, nogle frastødende færdiglavede burgere og pølser samt de obligatoriske crisps. Det kan helt klart anbefales at stille sulten i de mange boder udenfor. Her kan man både erhverve sig pølser, pies osv af ganske fin kvalitet.
På tribunerne var der selvfølgelig en stor mænge stewards, og i vaskeægte Barca-stil rejste man sig kun ved optræk til chancer. Storskærmene med stillingen blev ofte afbrudt med meddelelsen: "Sit down if you love football.". På endetribunerne blev der dog stået og sunget en del. Den ene endetribune huserer grupperingen The Bomber Squad som har fået lov at stå op, og det fungerer faktisk ganske fint. Lydtoppene er helt ekstreme, og særligt "The Lords my Shepherd" som synges efter scoringer fik hårene på armene til at rejse sig.
Kampen foregik i et hæsblæsende tempo, og efter bare 11 minutter tog Fulham føringen på et ganske heldigt langskud som ramte Carson i ryggen. WBA var dog banens bedste hold, og inden pausen var stillingen 2-1 efter mål af Mulumbu og Fortuné. Det blev også resultatet, efter en rimelig stille 2. halvleg, som dog var domineret af hjemmeholdet.
Efter kampen tog vi på Cricket Club nede af vejen, hvor der blev skyllet endnu flere øl ned, imens dagens andre resultater blev diskuteret. Det dæmpede selvfølgelig ikke på stemningen af WBA en kort overgang lå på 5. pladsen.
Det er uden tvivl en tur jeg vil gentage mange gange, men den er helt klart også anbefalelsesværdig til den neutrale fodboldfan. West Bromwich er et vaskeægte arbejderklassekvarter, og på trods af mange besøg på diverse engelske stadion synes jeg at den engelske fodboldkultur fanges rigtig godt på The Hawthorns. Derudover spiller WBA noget meget offensivt fodbold, og man får helt klart noget for pengene.
På onsdag står jeg i udeblokken på Upton Park og vil forsøge at anskaffe mig et kamera der kan dokumentere oplevelserne lidt bedre.
07.11.10, 13:42
duckman
Craven Cottage, London
Så kaster jeg mig ud i mit første stadionindlæg.
30. oktober 2010 var jeg + den bedre halvdel og et slæng venner nemlig en tur på gode gamle Craven Cottage i London og se Premier League-opgøret mellem hjemmeholdet Fulham FC og gæsterne fra Wigan Athletic.
Det var mit første besøg på Craven Cottage, selvom jeg faktisk har set Fulham på hjemmebane før, men det var i en periode, hvor man spillede et antal hjemmekampe på legendariske Loftus Road.
En flybillet til London kan efterhånden erhverves for nogenlunde det samme som en retur til Odense, så det er næsten det mindste problem.
Craven Cottage ligger pittoresk placeret helt ud til Themsen i den sydligvestlige del af London, men desværre ikke så tæt på en Tube-station så det gør noget. Ingen af os havde været på stadion før, men et hurtigt blik på et bykort fortalte os, at både Fulham Broadway (som i øvrigt ligger klods op af Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge), Parsons Green og Putney Bridge, alle på Wimbledon-linjen, lå i nogenlunde samme afstand af stadion.
Vi besluttede os for at mødes på Putney Bridge, blot for i toget at konstatere, at der ikke kørtes længere end til Parsons Green grundet sporarbejde. Det endte derfor med en gåtur på ca. 20 min., noget længere end vi havde regnet med. På hjemvejen opdagede vi så, at Hammersmith var betydeligt tættere på, men så ved man det til næste gang.
Kontrollørerne - venlige/uvenlige
Vi skulle sidde i den såkaldte Putney End, der rummer både udeholdets og neutrale tilskuere, så det var jo passende, da ingen af os var/er at betragte som Fulham-fans, selvom sympatien da lå her.
Ved indgangen stod vores del af selskabet og ventede på resten, der ligeledes medbragte billetterne, men for at sikre mig, at vi var på rette vej, så spurgte jeg en kontrollør efter indgang P5, som var den jeg kunne huske, vi skulle bruge. Uden at kigge på mig spurgte den lad os bare sige bryske herre om, hvilken ”stand” det drejede sig, hvilket jeg ikke vidste på daværende tidspunkt, og så afviste han med få ord yderlige assistance. Ikke specielt venligt, men derudover var de kontrollører vi mødte flinke og hjælpsomme, fx disse to, der faktisk kastede nogle herlige gangsta-håndtegn umiddelbart efter jeg tog billedet.
Craven Cottage er et klassisk, ældre engelsk stadion, med fire tribuner, tæt placeret på banen. Vi sad på den ene endetribune, ca. 10 rækker oppe, lidt ude i siden og med fint udsyn over banen. Både bagved os og på flere af de andre tribuner var der dog tagbærende stolper, der givetvis tager en del udsynet for de nærmest placerede tilskuere. På den modsatte ende kunne man således også spotte ca. 15 sæder umiddelbart en ganske bred stolpe, der af samme årsag stod tomme, selvom kampen ellers var udsolgt, dvs. ca. 25.000 tilskuere.
Selve sæderne var standardmodeller af klap-ned-plastic-typen, helt ok uden at være noget ekstraordinært. Tribunen i sig selv var i øvrigt, lidt overraskende, beklædt med træplader af en art, som publikum trampede bravt i når hjemmeholdet havde hjørnespark etc., hvilket gav en besynderlig og ganke højlydt buldren, der virkede lidt malplaceret til en fodboldkamp.
Craven Cottage havde kun én simpel lystavle, oven i købet placeret bagved os, så dette kan ikke betegnes som optimalt. Dem, der sidder lige under eller bag denne må således gætte sig til, hvor lang tid der er spillet, stillingen (hvis man skulle have glemt den) etc., ligesom det må være en smule svært at se den fra den anden ende af stadion.
Toiletterne, som jeg valgte ikke at dokumentere fotografisk, var ligeledes af den klassiske stadionvariant, helt fine i kapacitet hvad angår både pissoir og træk-og-slip, og tillige pænt rene, så ikke meget at udsætte der.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Försäljningen ut av korv, bröd och öl, som de ville sige i Sverige, var til gengæld knap så imponerende. Vi overvejede at købe lidt mad i pausen, men opgav, da køsituationen, som afbilledet, var lettere håbløs.
Min kæreste fik dog købt en halv liter cola midt i 1. halvleg (samtidig med at Fulham scorede til 1-0) til den nette sum af £4. En pint Fosters (tror jeg det var) kunne erhverves for £5.50.
Hvad der derudover var af madudvalg så ret standard ud, men jeg husker det ikke præcist.
Priser - er det dyrt/billigt.
Vi gav £30 pund for vores som sagt udmærkede billetter (forsalg på nettet), hvilket var mid-range når vi taler billetpriser. I generel sale gik de billigste ned til £20 (bl.a. dem med begrænset udsyn), de dyreste ramte 50. For sæsonkortholdere, børn, pensionister, soldater og andre udsatte grupper (!) var der diverse rabatter, så man faktisk ku’ komme ind for helt ned til £12. I betragtning af, at vi taler Premier League, så er det ok priser, vil jeg mene, selvom det hverken var en topkamp eller et topstadion.
Priserne på i hvert fald drikkevarer virkede pebrede, om end dog standard i PL, men alligevel, en 50’er for en fadøl er dyrt.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Stemningen på stadion var generelt fin og der blev sunget i moderat omfang, mest fra den modsatte ende, hvor Fulhams mest højrøstede støtter sad. Klassikere som
♪ Come on Fulham ♪ og ♪ we love you Fulham, we do ♪
var blandt gengangerne.
Derudover lå der på alle sæder sådan en besynderlig vifte af stift papir (karton hedder det vel) som man kunne klaske med, hvilket larmede ganske skrækkeligt og mindede om en engelsk version af klappepølsen. Ikke optimalt, men den blev flittigt brugt.
I det øverste hjørne på i vores ende sad (eller stod rettere) Wigans lille, men standhaftige away crew, der prøvede at komme til orde, men uden det store held.
Endelig sad der umiddelbart bag ved os to englændere så arketypiske at det næsten gjorde ondt, der med metertyk cockney-dialekt kom med ivrige tilråb gennem det meste af kampen, såsom ”Refe-fuckin’-ree, get some glasses”, "Come on Danny-boy, have a go!” (til Fulhams Danny Murphy hver gang denne kom inden for en afstand af 40 meter fra Wigans mål) og ”Thats just fuckin’ miserable, that is!” til de fleste af hjemmeholdets opspil. Svært underholdende.
Og så var vi forresten ret tæt på Halloween, hvilket (gætter jeg på) afstedkom udklædningen + ansigtsmalingen hos disse unge gentlemen på rækken bag os, selvfølgelig holdt i hjemmeholdets farver.
Hos hjemmeholdet var det naturligvis Brede der i mere end en forstand ragede i vejret. Derudover kunne man spotte den gamle kæmpe Mark Hughes, der har overtaget Røj Hodgsons plads på Fulhams sidelinje.
Fulham vandt kampen med 2-0 på to udmærkede mål af amerikanske Clint Dempsey, begge scoret i første halvleg foran vores ende, hvilket må betegnes som optimalt. Derudover var det ikke den store spillemæssige oplevelse, ikke voldsomt mange chancer udover de to, der førte til scoringerne. Specielt Wigan havde ikke meget at byde på, og fik ikke sat Brede og resten af Fulham-defensiven på de store prøver, bl.a. fordi de, i de få tilfælde man fik flyttet spillet helt omkring hjemmeholdets felt, nipsede rundt i en grad så selv Tvillingerne og Løns i deres storhedstid var blevet utålmodige.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Fin oplevelse alt i alt, Premier League er generelt fodbold i høj kvalitet, og der var der bestemt også denne dag, selvom det var to af rækkens blødere hold, der var i kamp, på et af de mindre, for ikke at sige mindste, stadions. London er, som de fleste nok er bekendt med, en fed (fodbold-)by, og en besøg både her og på hyggelige Craven Cottage kan uden tvivl anbefales.
duckman
24.03.11, 23:54
Mads740
Griffin Park, Brentford, London.
Griffin Park, Brentford, London
Tirsdag før Chelsea-kampen, benyttede det udsendte London-hold tiden til at besøge Londons vidunderligste stadion, Griffin Park, hvor hjemmeholdet Brentford tog imod Huddersfield i Englands tredjebedste række, der på logisk vis hedder League 1.
Brentford lå før kampen i den bløde mellemvare jf tabellen, med god afstand til nedrykningsområdet og langt op til de spændende pladser. Huddersfield var derimod et af topholdene og i en brav kamp om at sikre sig en af de to direkte oprykningspladser.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Brentford ligger i Londons vestlige område, ikke langt fra Heathrow. Der kører både rail og underground ud i området, og vi valgte det første, hvilket tog en lille halv time.
Vi valgte at gå en lille omvej, da vi var i meget god tid, og derfor ville slå en tur forbi Brentford High Street. På vejen kom vi forbi gaden ”the butts”, hvilket vi fire voksne mænd fik megen morskab ud af.
Den ene endetribune er i to etager og forbeholdt udeholdets fans, og der er en meget lille måltavle i hjørnet. Af årsager jeg ikke kender, har man valgt at det andet hjørne af tribunen skal udgøres af en firkantet bygning med et skur på toppen.
Den modsatte langside hedder the Bill Axbey Stand, opkaldt efter en af klubbens mest trofaste fans, der døde for nogle år siden, 102 år gammel. Ovenpå tribunen har Qatar Airways købt plads, hvilket skyldes at indflyningsruten til heathrow gå lige over stadion, og flyene derfor med lethed kan se reklamerne.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Det er naturligvis ikke stadions egne faciliteter, men Griffin Park er måske mest kendt, fordi der ligger et værtshus på hvert stadionhjørne på de små veje rundt om stadion. Hvis man når en øl på alle fire i forbindelse med en kamp, opnår man en såkaldt Brentford Four, hvilket stadionpanelet naturligvis satte sig som mål.
På et tidspunkt kom to uge friske fyre ind og satte sig i lokalet. De tykke bartenderindetrunter bad dem gå, da de åbenbart havde karantæne fra stedet, ”because they’re very naughty boys”. Så fandt vi en grimasse til lejligheden og skyndte os ellers videre.
Princess Royal var også det bedste besøgte af de fire, måske fordi vi nu efterhånden nærmede os kampstart. Det var også det eneste med dørmand, og indenfor var der mere eller mindre ryddet for inventar, og den smule der var, var boltet fast til gulvet, så man ikke kunne smide det efter andre friske gutter. Vi fik dog en øl, og fik derfor fuldført the Brentford Four.
Efter fire øl, besøgte vi the Princess Royals toilet, hvor det kunne konstateres at samtlige vandrette overflader var dækket af noget rødt fnulder, så man ikke kunne line sine snitter op.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Der var et godt udvalg af mad og drikke. Øllet var Carling, men det måtte desværre kun drikkes under og bag tribunen
Priser - er det dyrt/billigt.
Vi gav 22.5£ for pladser midt på langsiden, hvilket er i den pebrede ende for tredjerangsfodbold. Der var dog billigere pladser på eksempelvis endetribunen, hvor vi søgte hen til anden halvleg.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Huddersfield havde nok mellem 500 og tusinde tilhængere med, der kampen igennem gav god lyd fra sig. Vi søgte som sagt hen til hjemmeholdets fans i anden halvleg, hvor der var ganske godt gang i den, på den mere spontante ukoordinerede engelske facon.
Når Huddersfields målmand sparkede bolden ud, råbte de ”you’re shit arrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr”, hvilket var ganske korrekt, da målmandens udspark generelt var elendige.
Derudover fejrede de finalepladsen i den prestigefyldte Johnstone Paint Trophy med
♪ que sera sera ♪ whatever will be will be ♪ we’re going to Wem-be-ley ♪ que sera sera ♪
Og Huddersfields oprykningsdrømme fik ved stillingen 0-0 denne hilsen
♪ we’ll be playing you next year ♪
Programmet
Programmet kostede 3 pund, og til jeskes store glæde fik han hele to programmer for de penge. Programmet var tykt og fyldt med artikler, hvilket vakte beundring, indtil Apu opdagede at flere af artiklerne var fra december måned. Det viste sig at være to forskellige programmer, et nyt, og et gammelt fra da kampen blev aflyst på kampdagen i december på grund af baneforholdene. Brentford havde derfor valgt at uddele det gamle program gratis med det nye. Fine forhold.
Inden i var der artikler om modstanderen, statistik, quiz, historiske tilbageblik og personlige hilsner til fans, blandt andet en stribe fjeldaber, der også fik en hilsen på den minimale måltavle.
Kampen
Kampen var en uskøn affære, med to hold der ikke spildte en eneste muligehd for at sparke bolden så langt op på modstanderens banehalvdel. I første halvleg forsøgte jeg at tælle Brentfords målmands korte igangsætninger efter at have undret mig lidt over taktikken, og forblev på et fint rundt nul for cirka 35 minutter, da han valgte at sparke langt samtlige gange han havde bolden i hænderne eller målspark. Måske ikke så meget Barcelona of the lower leagues endda.
I kampens sidste minutter scorede Huddersfield kampens eneste mål efter klumpspil inde i feltet. Ikke helt efter spil og chancer, da Brentford var bedst i ande halvleg, men også meget uskarpe foran mål.
Underholning og kändisar
Brentfords maskot Buzz Bee hilste på børnene før kampen og i pausen, og vi forsøgte at få taget et billede sammen, men kødranden af små flæskede rødhårede engelske børn var for massiv til at trænge igennem.
Som sagt har Brentford spillet sig i Johnstone Paint trophy-finalen, og derfor er der blevet komponeret et par finalesange, der skulle kæmpe om at blive holdets officielle finalesang. Disse skulle spilles for første gang til denne kamp og blev introduceret af en fin lille fyr, med ordene ”they might be rubbish, who knows?”
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Der er ikke så langt fra Chelsea til Brentford i kilometer, men der kunne dårligt være større forskel på oplevelsen på Griffin Park og Stamford Bridge. Fodbolden er rædderlig og stadion ville mange nok kalde autentisk, som en pæn måde at sige gammelt lort på, og det passer såmænd også ganske godt. Men der er også noget hyggeligt over stadion og den ironiske distance, der udvises af at kalde sig de lavere rækkers Barcelona eller introducere sange som det blev gjort.