Tråd for sommerens transfervindue
KONTRAKTUDLØB:
- Dame N'Doye
- Ragnar Sigurdsson
SANDSYNLIGE/MULIGE AFGANGE:
- Nicolaj Thomsen
- Pieros Sotiriou
- Uros Matic
- Michael Lüftner
- Pierre Bengtsson/Bryan Oviedo
Printable View
Tråd for sommerens transfervindue
KONTRAKTUDLØB:
- Dame N'Doye
- Ragnar Sigurdsson
SANDSYNLIGE/MULIGE AFGANGE:
- Nicolaj Thomsen
- Pieros Sotiriou
- Uros Matic
- Michael Lüftner
- Pierre Bengtsson/Bryan Oviedo
Tænk, hvis man kunne være så heldig at Zanka allerede vender tilbage til sommer. Det er nok 1-2 år tidligere han måske selv havde regnet med, hvis det skulle ske.
Med tanke på indsatsen mod Norrköping kan vi godt komme til at savne Pieros' straffspark, hvis han forsvinder til sommer ...
Det tror jeg desværre ikke på. Lejeaftalen med en bundklub i Bundesligaen må være indgået med henblik på at vise sig frem for et bedre hold i Bundesligaen og sikre sig en fast kontrakt til sommer. Han er stadig kun 29 år og drømmer vel om at finde det helt rigtige match i en god klub. Jeg kan sagtens se ham som fast mand i en klub som Schalke eller Hoffenheim. Mon ikke han først kommer tilbage til København efter han har forsøgt det? Som det ser ud nu tror jeg heller ikke, vi har voldsomt brug for en midterforsvarer til sommer. Nelsson ryger vel først næste sommer og med mindre Bjelland går på pension og Ragnar falder igennem, er der masser af kvalitet og bredde i den nuværende gruppe.
Mikkel Damsgaard er nu røget til Sampdoria og rygterne siger 50 millioner kroner. Det illustrerer også meget godt at 20 millioner måske ikke er overpris for Mikkel Kauffmann. Damsgaard har selvfølgelig præsteret godt over en længere priode men er dog stadig ikke en færdigudviklet spiller og ville sandsynligvis også få svært ved at spille sig på vores start-11er lige med det samme...
Til sommer kommer vi til at miste 1-2 angribere, en venstre back og nok også en central midtbane (Thomsen) blandt de nuværende spillere, som er indskrevet i den europæiske trup, der højst må bestå af 25 spillere, hvoraf 4 skal være af egen avl. Desuden er spørgsmålet om hvorvidt Sigurdsson forlænger. Mudrazija kommer med al sandsynlighed til at tage Thomsens plads, og Boilesen kommer nok til at tage den plads, som enten Bengtsson eller Oviedo kommer til at efterlade til sommer.
Dermed efterlader det 2-3 ledige pladser i 25-mands truppen, men vi har kun 2 spillere af egen avl i den nuværende 1. holds trup.
Derfor står man med flg. problemstilling:
Enten skal man rykke spillere op fra talentafdelingen eller hente tidligere spillere fra egen avl hjem, eller også skal man sælge yderligere spillere, og erstatte dem med spillere af egen avl fra talentafdelingen eller hente tidligere spillere hjem til den position.
Pt. render flg. spillere rundt i Danmark og Europa, som kunne leve op til UEFA's "home grown" krav, hvis ikke man skal indskrive spillere fra U19:
- Thomas Delaney (Dortmund)
- Mathias Zanka (Düsseldorf)
- Andreas Cornelius (Parma)
- Victor Jensen (Ajax)
- Morten Hjulmand (Austria Wien)
- Mads Bidstrup (RB Leipzig)
- Mads Roerslev (Brentford)
- Christoffer Remmer (Westerlo)
- Julian Kristoffersen (Hobro)
- Jakob Busk (Union Berlin)
- Mads Aaquist (Viborg)
- Aboubakar Keita (OH Leuven)
- K̶e̶n̶n̶e̶t̶h̶ ̶Z̶o̶h̶o̶r̶e̶ ̶(̶W̶e̶s̶t̶ ̶B̶r̶o̶m̶w̶i̶c̶h̶)̶
- Frederik Ibsen (Kolding IF)
- Christoffer Monty (FC Helsingør)
- Carlo Holse (Rosenborg BK)
- Joel Felix (Næstved)
- Luca Racic (Brentford)
- Ahmed Daghim (HamKam, leje)
1. Ahmed Daghim er udlejet til Norge i hele 2020.
2. Ahmed Daghim er under 21 år og lever op til kravene til B-liste hos UEFA, og behøver derfor ikke blive registreret blandt de 25 på A-listen til de europæiske kampe. Han vil derfor være gratis at have med, og vil være helt unødvendig at registrere på andet end B-listen før den sæson, der starter sommeren 2022, hvor han vil være fyldt 21 år.
Jeg ved ikke, om det er en nyhed, men det er stadig lidt spændende. Vi har åbenbart planer om / forventer, at vi i de kommende år skal sælge og købe dyrere: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...-inden-fem-aar
Grunden er udviklingen på transfermarkedet og de ændrede kvalifikationsregler til CL og EL, som man betegner som en risiko i fremtiden. DM-guld bliver derfor endnu vigtigere hvert år.
I artiklen på EB som er bag en betalingsmur står der også, at vi forventer at bruge flere midler på FCK-talent, hvor vi også forventer at hente flere spillere til fra udlandet i de kommende år.
Vi skal desuden over 20.000 i tilskuersnit senest i 2022/23 og stadion skal have et "facilitetsløft" senest i 2025.
Underholdende fodbold, samt vinde ligaen, skaber succes og interesse.
Og nej det er ikke underholdende at se en stram defensiv disciplin.
Ift., bruge flere penge på spillere, håber jeg i den grad at man bruger mange af de penge på at "uppe" vores scouting afdeling inden man smider slanten for en ny Pep Biel.
Jeg fatter simpelthen ikke devisen om, at Pep han har fejlet allerede, og at vores scouting-afdeling deraf er uduelig. Manden er købt ind som talent, og kommer fra Mors kødgryder i Spanien til et regnfuldt Danmark.
Jeg er med på, at et prisskilt på en 20-25 millioner normalt varsler, at det er en der bør gå ind og forstærke holdet fra dag 1. Men det er jo ikke tilfældet her; FCK har rykket sig, og smider nu den slags penge efter et talent, der potentielt kan vise sig at blive mange flere penge værd.
Det er en vanvittigt interessant udvikling, at vi, tilsyneladende, har rykket vores transfergrænse markant. Dermed ikke sagt, st der ikke skal være forventninger til Pep, bevares, men jeg synes debatten trænger til lidt nuancer. Immervæk, varsler det vel at FCK er klar til at trække bukserne op i klokkeværket og lægge større transfersummer jf. flere artikler i diverse dagblade.
Tl;dr: Pep er et talent, og skal vurderes derefter, imo.
Jeg er helt enig Fede, omend jeg er ret sikker på, at FCk havde troet og håbet, at han havde kunne bidrage med mere fra start af. Det er dog tydeligt, at han manglede noget fysik, noget taktisk og at han mistede meget selvtillid efter det røde kort med Røde Stjerne.
Jeg er helt enig i, at det er alt for tidligt at stemple ham som en fejl, men han må meget gerne begynde at præstere nu efter pausen.
Forøvrigt tror jeg også kun, at det er på Sidelinien, hvor man anser vores scoutingafdeling som værende dårlig. Selv trods flere åbenlyse fejl, så tror jeg sådan set stadig, at vores scoutingafdeling betragtes som værende ret god blandt eksperter. Og mon ikke, at Ståle, Lange mfl havde smidt disse folk på porten, hvis man internt var så utilfreds.
Jeg er helt enig i, at han skal have lov til at falde på plads. Det er en stor omvæltning at komme til et nyt land, hvor ens sprog ikke rækker særligt langt. Han lider også under, at mange forventede en erstatning for Skov (men vi er næppe i nærheden af nogen der kan matche hans brændsæson). Det høje prisskilt øger naturligvis også forventningerne.
På trods af det, har jeg alligevel været skuffet. Han har ikke vist ret mange positive takter foruden sit pasningsspil. Hans direkte konkurrent er fem år yngre og har alligevel imponeret mere og bejler kraftigt til startpladsen, som Biel ikke har retfærdiggjort at han skal have. Jeg håber klart, at han i løbet af forårssæsonen begynder at vise flere positivt takter, men når vi om lidt går i gang med slutspillet, så er der ikke meget der ligefrem tyder på det.
Skal vi ikke blive enige om at når man er 23 er man ikke et talent?
Det handler ene og alene om man har købt en 10er spiller, og forsøger igen at omskole ham på en uvant position med langt mere syn for sagen på det defensive.
Hvor går linjen så for et talent? Robert Skov var næsten 22 da han kom til FCK - var han ikke et talent? Jeg har egentligt aldrig tænkt over grænsen for hvornår man stopper med at være et talent.. er det vel ikke når man har bidt sig fast i de yngre 20ere på et hold? Et 25-26 årigt talent er for dumt dog..
Det har du så det i kan være et problem, men der må man enten stole på Ståle, eller kalde det som en fejl, når man omskoler i et vist omfang.
Et talent er vel en spiller der kan udvikle sig til en væsentlig bedre spiller i løbet af hans tid i klubben. Hoffenheim vil jo nok betegne Skov som et talent da de hentede ham, da det må forventes han med spilletid i Bundesligaen kan blive en væsentlig bedre spiller og måske endda sendes videre til en bedre klub på et tidspunkt.
Fodboldspillere topper generelt som 27-29 årige, så hvis man henter en yngre spiller kan det vel betegnes som et talent da potentialet er der til at han kan udvikles. Det afhænger dog også af mange andre faktorer. Den præcise erfaring, mangler, mentalitet osv. - nogle ting er nemmere at udvikle end andre.
Kan godt være jeg er blandt en mindre gruppe, men jeg synes nu at en stram defensiv disciplin er underholdende.
Og så kan jeg se at flere forsvarere Biel her, men hvad er fejlraten virkelig i forhold til gode spillere?
Santander, Mudra, Verbic osv, ja der er en del fejlskud, men også mange gode imellem. Og der kan være mange grunde til de falder igennem hos os.
Det er en balancegang vil jeg mene.
En udelukkende Stram defensiv, uden kvaliteter til at være dygtige på omstillinger/kontra syntes jeg er super kedeligt. Det letteste har jo altid været at forsvarer fremfor at angribe.
Men der er ingen tvivl om at en Dygtig defensiv er = med mesterskaber, men det kan bare ikke stå alene.
Præcis, og netop omstillinger er et punkt hvor jeg synes Ståle fejler.. I de kampe hvor vi logisk nok står dybt og forsvarer bliver vi bare aldrig farlige på omstillinger.. Derfor bliver det 90 minutters ørkenvandring.. Det er et punkt, hvor jeg faktisk synes at David Nielsen gør det godt med sine hold.. Både i Lyngby og AGF har han lagt stor fokus på den del, selvom også han går meget op i en stram organisation..
Men David har jo også været i klubber, hvor man kan bruge den slags spillere i de fleste kampe. Det er lidt sværere for Ståle at holde en trup tilfreds, hvis han skal have de spillere rendende og træne hele året, for at kunne spille de få kampe hvor vi står langt tilbage på banen, fordi vi møder et stærkere hold. I langt den overvejende del af vores kampe, er det ikke spillerne som er dygtige på omstillinger, vi har brug for, men dem som kan lirke en kompakt defensiv op.
Vi har da masser af spillere, der ville kunne spille hurtigt kontraspil, hvis de fik lov: Fischer, Daramy, Falk, Santos, Biel, Varela (og Mudrazija?). Det kræver ikke et nyt hold spillere; det kræver blot, at de får at vide, at de godt må slippe håndbremsen i ny og næ. Men Ståle er i den grad en håndbremsetræner, og det kan man så holde af eller lade være. Det giver givetvis resultater uden de store udsving.
Det er jo også derfor, at vi aldrig nogensinde har set en spiller blive fremme, når vi forsvarer hjørnespark. Selv mod bundhold i Suppen er alle mand nede i eget felt. Eller derfor vi trækker tid på hjørnespark til sidst i kampene, selv om vi er komfortabelt foran mod lortehold. Det er dybt indgroet i Ståles DNA.
Man kan ikke være lige god til det hele og et hold der i gennemsnit har 59% boldbesiddelse, skal ikke satse på omstillinger. Den begrænsede træningstid kan også bruges bedre end at indøve omstillinger. At køre mange omstillinger handler ikke om at slippe håndbremsen. Det handler om at modstanderen har bolden og at de rykker spillere frem. Jeg synes også det er kedeligt at hive alle mand tilbage på hjørnespark, men der er nok en konkret vurdering der har vist, at der er større sandsynlighed for at modstanderen scorer på hjørnesparket end at vi kører en succesfuld omstilling. Jeg tror de fleste hold i Superligaen gør det samme.
Uden at jeg skal kunne komme nærmere ind i stattestik i superligaen (og andre ligaer) kan jeg dog fortælle at jeg har en kammerat der i forbindelse med sin træner uddannelse "studerede" hjørnespark under u21 slutrunden der blev holdt i Danmark i 2011. Her blev der faktisk scoret flere mål på omstillinger efter netop hjørne end der blev scoret på hjørnespark. Det gør sig nok ikke gældende på et klubhold hvor standart situationer er noget mere indøvet men synes dog stadig det var en lidt sjov ting
Vores issue, hvad angår standardsituationer, er at vi har så få hovedstødsspecialister på banen ad gangen, og mhp. på hvordan de er fordelt på banen rent taktisk, så er det nødvendigt at kompensere for det ved at have mange spillere med hjemme i feltet. Så i og med startpositionen er så langt tilbage, så når vi aldrig at komme frem og presse et restforsvar, før mange spillere er hjemme igen, og så løber omstillingen lidt ud i sandet.
Hvis vi havde en midtbanespiller, som var lige så god på låget som Delaney, ville vi kunne have flere omstillinger, da vi ville kunne have en angriber stående fremme ved midterlinien, flankeret af en kantspiller. Så ville vi have en opspilsstation til en omstilling, og det ville samtidigt lette trykket i eget felt, da modstanderen ville være tvunget til at lade en midterforsvarer blive tilbage.
Det har altid været safty first, der har været så mange situationer hvor man har bandet over man ikke havde nogen folk længere fremme når vores målmænd havde bolden.
Men fordi man ikke har haft folk fremme til at presse modstanderen lidt tilbage, har man ikke kunne slå kontra før stort set hele modstanderholdet stod retur i defensiven.
Jeg siger ikke specifikt Delaney, det er jaks fortolkning, jf. skakten. Vi havde bare hurtigere angribere, og havde (hvad jeg husker) flere omstillinger efter hjørnespark, hvor vi kunne bruge dem.
Skal vi nu ikke lade være med at gøre problemet større end det reelt er? På defensive hjørnespark må prioritet nr 1 altid være, at forhindre modstanderne i at score, hvorfor vores angribere typisk trækkes med ned, da vi ellers er for svage i hovedspillet. Så er det korrekt, at vi sjældent har en spiller på stående langt fremme, men så vidt jeg husker, så vil ligger en spiller som Fischer (og typisk også den anden kant) altid fremme i vores felt og er altid hurtigt på vej fremad banen, hvis vores målmand feks griber bolden. Dermed kan målmanden ofte kaste bolden hurtigt til ham og en kontra kan gennemføres. Det er formentlig ofte langt farligere end at have en mnad langt fremme som man skal sparke til, idet det er yderst sjældent at det virker med succes.
Samtidig kan jeg ikke huske at have set Ståle skælde ud over, at spillerne forsøger at gennemføre en kontra - tværtimod ser man oftere en frustreret Ståle, når spillerne vælger den sikre løsning.
Jeg er enig i, at man kan sidde med en frustartion over, at vi af og til er for langsomme til at bringe bolden fremad og venter til , at modstanderne er på plads igen. Det ser man også Ståle være frustreret over af og til. Men mon ikke lidt af dette også hænger sammen med, at man som hold ikke kan buse fremad på fuld knald i 90 min. Det er jo f.eks. det man til tider klandrede Zornigers hold for i BØF, nemlig at man var for dårlige til at dosere sine max-aktioner og dermed gik døde til sidste i kampene og til sidst i sæsonen.
Sidst men ikke mindst så handler hele kontradiskusionen om spillestil, spilletyper, fart i holdet, selvtillid osv. Et Ståle hold typisk med stor boldbesiddelse og med NDoye og Wind foran ser man åbenlyst ikke ret ofte i kontraangreb. Det giver derfor ikke så meget mening at sammenligne med David Nielsens Lyngbyhold som nogen gjorde for en række indlæg siden, idet vi her snakkede om et hold som dårlig havde lyst til at have bolden selv, som stod meget lavt på banen og som havde en decideret kontraspecialist som angriber. Det kan ikke være meget længere væk fra et typisk FCK-hold.
Det har jeg godt nok aldrig bemærket. Til gengæld har jeg igen og igen og igen taget mig til hovedet, når særligt Peter Ankersen/Varela som sidste mand har modtaget en returbold efter et hjørnespark har vendt sig om at spillet tilbage til vores målmand. Ikke satse, når nu hele holdet befinder sig i modstanderens felt. Jeg er faktisk ofte blevet vanvittig irriteret. Men det hele giver god mening (!), når man læser Williams bog, hvor han understreger det vigtige i, at man ikke skaber ubalance i holdet ved at satse en fremadrettet bold i stedet for en bold til siden eller bagud.
Grundlæggende mener jeg, at vi har alt for gode boldspillere til ikke hvergang at fastholde presset efter et hjørnespark.
Kontraangreb er jo nærmest ikke-eksisterende hos Ståle, men vi så i pokalfinalen i 2017 hvor smukke, de kan være.
Ja det kan man godt blive irriteret over. På den anden side, med Ankersens indlægsfod så var risikoen for at han ramte første forsvarer og åbnede for en livsfarlig kontra med ham som eneste forsvarende spiller nok temmelig stor. Så helt idiotisk var ideen nok ikke.
At kontraangreb er ikke-eksisterende hos Ståle finder jeg som en underlig statement. Vi kører masser af omstillinger, når modstanderne taber bolden med mange spillere fremme. Men da vi ofte har bolden mest og ofte generobrer bolden højst, så sker det selvfølgelig ikke så ofte som hos andre hold i ligaen. Ligesom andre danske hold formentlig spiller mere defensivt mod os (og dermed åbner for færre kontrachancer) end mod de fleste andre.
Jeg er dog enig i, at det sagtens er et område, hvor vi kan blive bedre. Men da det er på kanterne vi primært har vores fart, og da disse i år i den grad har haft svært ved at præstere, så har resultatet af vores omstillinger også sjældent været ret gode.
*finder det salige smil frem*
https://youtu.be/3NpP2vHzWKE?t=132]
https://www.bt.dk/superligaen/fck-vi...d-inden-to-aar
Manageren forventer dyrere indkøb.
Et obskurt portugisisk/hollandsk website bringer et rygte om at en ung indisk forsvarsspiller skulle være tæt på et skifte til FC København til sommer.
https://avtpfootball.net/2020/02/14/...fc-copenhagen/
Ingen tvivl om at vores kontraspil kan blive skarpere i ligaen også, men problemet er primært i de svære kampe hvor vi kommer i et defensivt udgangspunkt.. Der mangler vi altså bare meget i den facet af spillet..
Og præmissen om, at det er hvert storholds lod, da man jo skal dominere kampene MED bolden i 90% af tiden holder altså bare ikke.. Real Madrid eksempelvis var vel verdens bedste kontrahold for nogle år siden, hvor de havde deres gyldne CL-periode.. Røde Stjerne og Slavia Prag er ligeledes eksempler på hold der skal vinde ligaen, men som i europa er knivskarpe på kontra..