Transfertråd for vinterens transfervindue.
KONTRAKTUDLØB 31/12-2019:
- Stephan Andersen
- Nicklas Bendtner
KONTRAKTUDLØB 30/06-2020:
- Dame N'Doye
- Frederik Ibsen
Printable View
Transfertråd for vinterens transfervindue.
KONTRAKTUDLØB 31/12-2019:
- Stephan Andersen
- Nicklas Bendtner
KONTRAKTUDLØB 30/06-2020:
- Dame N'Doye
- Frederik Ibsen
Nikolaj Thomsen har kontrakt indtil 2021.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/officielt-nicolaj-thomsen-er-fc-koebenhavn-spiller
https://www.transfermarkt.com/nicola...spieler/201497
Tror, jeg vælger at se den Bendtner-handel som Ståles com amore-projekt. Kan Ståle - mod forventning - få noget personligt og fodboldmæssigt positivt ud af Bendtner i den temmelig korte kontraktperiode, vil det være en enorm sejr får Ståle som menneske og som træner. For FCK vil det selvfølgelig være glædeligt, hvis der er selv en lille gevinst på lottokuponen. Skulle det gå galt, well.. så er det hvad man kunne regne med, og ikke noget som når at ødelægge alverden. I den henseende har jeg faktisk ret stor tillid til Ståle!
Succeskriteriet må være at bevare trupharmonien, at få Bendtner i form hurtigt og uden for meget kaos og (medieskabt) støj på sidelinjen, at Bendtner accepterer rollen som midlertidig afløser og i det mindste griber efter chancen for at vise sig frem fra sin bedste fodboldmæssige side. Og selvfølgelig at hans privatliv ikke kommer til at kaste skygger over hverken Bendtner eller FCK.
Personligt tror jeg, det bliver 1 fis i 1 hornlygte, som kulminerer med enkelte indhop/kampe - og til vinter er det farvel og tak til Bendtner..
Det forlyder, at vi henter en af Islands største talenter fra næste sommer. Han er kun 15 år. Håber han bliver en succes for os! :-)
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...ck-og-fcm-emne
Ved ikke om Birkir Bjarnason nogensinde har været andet end et rygte men Ifølge Daily Mirror kæmper Championship-klubberne Derby og Stoke City om en underskrift fra Birkir Bjarnason, der har spillet over 50 kampe for Aston Villa og dermed har god erfaring med engelsk fodbold. Også Bundesliga-klubben FC Nürnberg skal have et godt øje til den transferfrie islænding.
Så han kommer nok ikke til København.
Stoke er bundprop i Championship med 2 point i 9 kampe og Derby ligger midt i rækken. Nürnberg spiller 2. Bundesliga og rykker næppe op. Efter sigende venter Bjarnason dog på, at Stoke bytter træneren ud. Jeg kan ikke se, hvorfor klubber af den størrelse skulle mindske Københavns chancer for at hente ham. Tværtimod!
Nej rent sportsligt er det måske lidt fesent. Men ser man på antallet af tilskuere/stemning og løn (især i Championship), så giver det nok særdeles god mening.
En middelgod Stokespiller får (hvis man kan stole på en hurtig gang google) omkring 400.000-500.000 kr....om ugen. De bedst betalte omkring det dobbelte.
En halv mio. om ugen?? Det er godt nok stukket helt vildt af i England. Det er da ikke SÅ mange år siden at det var Ronaldo/Messi-lønninger på 2 mio om måneden eller er jeg bare håbløst bagud?
Lidt info om den strandede handel mellem FCK og Isaac Kiese Thelin. En handel, som åbenbart ikke er helt død i forhold til hvad der sker til vinter, afhængig af hvordan Bendtner klarer sig de næste 2 måneder, og om man vil investere allerede nu i en aftager for N'Doye, hvis kontrakt udløber til sommer.
https://www.bt.dk/fodbold/fck-missed...en-lever-endnu
Når vi kommer ind i det kommende transfervindue, håber jeg vi stadig er i alle tre turneringer.
På målmandsposten regner jeg ikke med at der sker noget.
Højreback heller ikke.
I midterforsvaret håber jeg dog at vi kan lave en tilføjelse. Jeg ser en stor fremtid i Nielsson, men ikke de to andre. Bjelland er en god spillende stopper, men er for langsom til international fodbold og er for ofte skadet. Papa er for ustabil i sine præstationer til at han kan være fast mand.
Venstreback er en gåde for mig. Bengtsson har spillet et par gode kampe, men er den dårligste venstreback i startopstillingen siden Janne. Bengtsson er ok defensivt, men en katastrofe offensivt. Det giver ingen mening at han skal tage vores dødbolde.
Det ville klæde vores hold at få Oviedo i gang, der kan bidrage med pasninger, sprint, indlæg og fight. Det er især fra backs at vi har mistet meget af vores opspil i forhold til sidste år, hvilket jeg også lagde mærke til at BT journalisten Michel kommenterede i Copenhagen Sundays optakt til Esbjerg kampen.
På midtbanen tror jeg kun at vi er åbne for afgang af NT, som aldrig har fået det til at fungere for Ståle. Jeg synes tanken med ham var god, men er for ofte skadet til at fylde i truppen. Man må heller ikke glemme hans Atletico Madrid kamp, som måske var højdepunktet i hans FCK tid.
I angrebet håber jeg at vi forlænger med Bendtner med 1 1/2 år og sælger Pieros senest til sommer. N'Doye har antydet tidligere at det var hans sidste kontrakt, men jeg håber da han er klar på et år mere. Daramy håber jeg naturligvis også vi forlænger med. Særligt når han også kan spille kant, bliver han ekstrem vigtig som supersub i mange kampe.
Helt enig mht Bengtsson. Han er på rekordtid gået fra at være en anelse undervurderet til at være ekstremt overvurderet, det er egentlig ret komisk. Bare fordi han er kommet i god form og ikke længere løber som om han har skidt i bukserne, så ændrer det ikke på at han er en markant nedgradering i forhold til Boilesen. Han bremser de fleste angreb, fordi han er dårlig til at kombinere og defensivt har han faktisk også været dårlig i de seneste kampe. Han kan slå nogle ok indlæg og han er helt ok som sub, men som fast mand i vores start 11er er han klart svageste led. I mine øjne er det faktisk én af de mest åbenlyse grunde til at Fischer ikke præsterer i øjeblikket. Boilesen er meget bedre til at sætte sine holdkammerater i scene og sammenspillet med Fischer var især godt fordi de kender hinanden så godt. Oviedo må virkelig være i elendig form siden han ikke spiller...
Den svenske midterforsvarer Alexander Milosevic har fået ophævet kontrakten i Nottingham Forest, hvor han inden deres trænerskifte var fast mand. Han var sågar udtaget til det svenske landshold så sent som i juli (foran Papagiannopoulos). Han havde stor andel i AIKs mesterskab sidste sæson. Måske kunne han være en mulighed, hvis Ståle holder øje med forstækninger til midterforsvaret.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...fuldt-ordinaer
Jeg har været på ferie i de seneste uger, så jeg fangede ikke det interview, der var med Pep Biel, som der her også henvises til. Men det virker godt nok mærkeligt, at han selv udtaler, at han ikke har fået lov til at spille sin favoritposition i FCK endnu, som er som 10'er - samt at han ikke er vant til at skulle arbejde defensivt, så det også har været hårdt for ham. Dvs. at Ståle og staben ikke alene har købt en spiller, der skal lære at forsvare i verdens sværeste 4-4-2, men samtidig også lære en ny position. Selvom han gjorde en fin nok figur i perioder mod AGF, så virker det som et fejlkøb. Jeg håber virkelig, at jeg kommer til at tage det i mig igen, men for nu ligner han Spaniens svar på Kasper Kusk, og han vil for mig altid være mindet om den sommer, hvor vi gik efter Lucas Andersen, men fik Biel.
Lad ham lige få en reel chance, før vi dømmer ham for let. Biel har spillet 662 minutter i sæsonens foreløbig 24 betydende kampe, og inden AGF-kampen var det en hel måned, siden han sidst var i kamp. Set i det lys gik det jo faktisk ganske godt i går. Han havde en stor andel i 2-0-målet, og han var millimeter fra at score et perlemål.
Det kan godt være, han ender med at blive et flop, men hvis Sotiriou kan få flere års stabil spilletid uden at vise noget særligt, bør Biel også få mere end 2½ måneds sporadisk tid på banen, før han kasseres.
Jeg er nu ret sikker på Sotiriou var dømt ude herinde før dog ;)
Men helt sikkert, jeg kan faktisk meget godt li’ Biels indhop, det er tydeligt at der mangler noget forståelse mellem ham og Varela fx, hvor Varela sjældent kommer op på kanten når Biel går ind i banen. Men det har nok også noget at gøre med Varela har et lidt større krav om det defensive arbejde, når Biel er inde.
Det som i høj grad adskiller en spiller som Biel fra en spiller som Pieros, er at det jo er tydeligt at se at Biel rent faktisk indeholder nogle fodboldmæssige kvaliteter, men at han rent fysisk halter efter.. Kan man få bygget Biel op, så han fysisk kan være med, så er der tydeligvis et stort potentiale i ham, for han besidder en rigtig fin teknik og spilforståelse. Pieros er lidt den omvendte verden, han er fysisk helt på toppen, men mangler utroligt meget af det fodboldmæssige.. Der må man bare erkende, at det er nemmere at udvikle det fysiske aspekt, end det fodboldmæssige, da sidstnævnte i høj grad beror på det rå talent. Dermed ikke sagt at det er "bare lige" at bygge på fysisk.. Det kræver at Biel rent mentalt har det der skal til, hvilket tiden må vise..
Man kan selvfølgelig godt være nervøs for den mentale habitus, men hvis der er nogen som helst muligheder for en ikke alt for dyr handel her, er det i min bog en no-brainer at rykke på Sisto. Han er potentielt flere klasser over Superliga-niveau.
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...n-ende/7854386
Med Bjellands skadesfrekvens kunne jeg godt tænke mig, at man gjorde lidt for at være lidt bedre dækket ind i midterforsvaret. Om det betyder at vi rykker Haahr op i A-truppen, henter Lüftner hjem fra Cypern (hvor han åbenbart skulle have gjort det fint) eller køber en ny midterforsvarer er reelt set ligegyldigt for mig, bare der er bedre dækning end tilfældet er nu.
Muligheden for den store gevinst er selvfølgelig tillokkende, men jeg må indrømme, at jeg trænger til nogle lidt sikrere valg mht nye spillere. I hvert fald så længe vores hold som helhed ikke er bedre kørende. At tage chancen med en mentalt udfordret Sisto, når resten af holdet kæmper for at finde den hvide(læs: røde) tråd, er måske at kræve for meget af ham og vi risikerer at fortsætte i ud i den fodboldmæssige krise, i stedet for at konsolidere os.
Vi kæmper i forvejen med for mange skadede spillere, der skulle have været den bærende stamme (især Boilesen, Bjelland og Wind), Falk og Fischer ude af form samt nogle nyindkøb, der ikke har fundet ind til holdet endnu. Lige nu er der derfor mere brug for stabilitet og "sikre" kort end endnu et greb ned i kagedåsen fuld af potentiale.
Jeg forstår udmærket tankegangen; jeg mener bare, at Sisto har så stort et potentiale, at det er en chance, man skal gribe, hvis den opstår. Ligesom da Boilesen og Fischer blev tilgængelige. De var også, af forskellige årsager, usikre kort, men den mulige kvalitative gevinst er bare for høj, til at man ikke bør tage chancen. Ligesom at man burde have snuppet Lucas Andersen, da han var i Schweiz (med forbehold for, at man prøvede, og hans sagde nej, men det tvivler jeg på). Og så nervøs er jeg ikke for holdets mentale skrøbelighed.
Pione Sisto er svær. På hans bedste dage er han super dygtig og var endda en profil i La Liga i en periode hvor han kørte rundt med forsvarsspillere (førte derfor også assistlisten i en lang periode). I hans dårlige perioder er han dog stort set usynlig og virker til at have nogle mærkelige ideer med hensyn til diæter osv. - hvilket selvfølgelig også koster på banen.
Man kan dog håbe på at han kan få gang i selvtilliden hos os mod nogle dårligere hold og måske få banket noget mere fornuft ind i hovedet her i Skandinavien for folk generelt er mere nede på jorden og realistiske.
Ståle nævnte i sommers at prisen var 75-90 millioner... den skal nok væsentlig ned før det er realistisk. Hvor meget er mon fornuftigt at give for et projekt Sisto? 15,20,30 millioner?
Tja, der omkring, vel. Men man må formode, at prisen styrtdykker lige nu. Så er spørgsmålet, om han er klar til at erkende "nederlaget" og tage hjem - og selvfølgelig også, hvor meget Herning-dreng Sisto er, for FCM kan og vil givetvis gerne være med i kampen om ham.
Jeg vil lige smide dejlige Mikkel Damsgaard i puljen.. Han er fremragende for tiden og ligner den perfekte erstatning for Falk når han skal videre.. Min ultimative drøm er en 3-mandsmidtbane med ham Falk og Zeca, men det sker næppe med Ståle ved roret.. Pt er vi dog i en situation, hvor vi i den grad mangler alternativer til Falk, så selv i vores nuværende situation ser jeg at der er plads til ham i truppen.. Mudrazija er selvfølgelig den ubekendte faktor, og skal vel ret beset have chancen, hvilket taler imod en handel allerede til januar.. Dog tror jeg der skal rykkes i januar, hvis en handel skal være mulig.. Han kunne måske også få spilletid på kanten i en periode, indtil han er klar til en central plads i 4-4-2.. Det vil samtidig betyde oprydning på overskudslageret, dvs. som minimum Thomsen den anden vej..
Han er en super intelligent spiller med et fremragende touch på bolden, god sparke og pasningsfod, god teknik.. Mangler vel kun fysikken, men knægten er også kun 19 år..
Jeg synes at det er helt oplagt at købe Mikkel Damsgaard til vinter og give ham en lang kontrakt, så han har god tid til at spille sig ind på holdet.
Jeg synes overhovedet ikke det er oplagt med Damsgaard. (jeg ser ham nu gerne her)
1) Hvorfor skulle han have lyst til det, hvis han ikke er forholdsvis sikker på spilletid.?
2) Jeg kan ikke se os bruge så mange penge allerede igen til vinter
3) Han passer vel ikke rigtig ind i opstillingen og vil nok skulle spille kant.
4) Her skal Fischer, Daramy (vores fremadstormende talent) og Biel (vores dyre spiller) have spilletid. Endvidere skal Falk nok også have nogle kampe på kanten, da Stage og Mudri også skal have kampe.
Skal der være nogen chance for Damsgaard, så skal vi nok sælge først. Og jeg tror ikke, at et Thomsen-salg er nok.
Jeg er egentlig enig i pointerne, men jeg synes også han er så åbenlyst et talent, at man skal forsøge at gøre plads til ham.. Man kunne også købe ham og leje ham ud med det samme, så han kan fortsætte sin udvikling i et års tid, indtil der bliver gjort plads hos os selv. Det er en model vi ikke benytter os meget af, men som jeg tror man er nødt til at anvende oftere - det er ikke altid timingen mellem tilgængelige klassespillere og pladser i truppen er der, men så må man tænke kreativt..
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/rygt...bayern-munchen
Liverpool scouter angiveligt Mohamed Daramy.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...ge-til-danmark
Bubacaar Sanneh skal vende retur til Danmark, hvis det står til Gambias landstræner. I så fald bør det vel være til København, såfremt Bjelland snart skal pensionere hjulbenene? Er dog svært tilfreds med Nelsson og Papa pt.
Jeg synes ærligt ikke han bør være et emne til os. Han var super i FCMs 343 fordi han kunne støde frem og tage dueller med kloge centerforsvarere bag sig. I FCK skal man holde zonen og være diciplineret. Det er altså ikke hans stærkeste sider.
Skal vi have en ny centerforsvarer, skulle vi så ikke hente en der kan dække zone og har prøvet 442 før?
Jeg tror, at vi kommer til at 'brænde inde' med Bjelland, desværre. Og afløseren for ham bliver vel Zanka, når han er færdig i Fenerbache eller anden klub hvis han skifter til nytår pga. politikken i Tyrkiet.
Så kan man håbe at Zanka stadig holder niveau i mere end én sæson, når han vender hjem.
Under alle omstændigheder bør der kigges efter en 4. mand til forsvaret, hvis ikke Bjelland kommer op i omdrejninger igen. Vi har vel også stadig Lüftner...
Får næsten Jores Okore vibes af at høre din beskrivelse..
Men midterforsvarspositionen er altså lidt af en bøvlet situation for os lige nu. Vi har rigtig mange lønkroner bundet op i Bjelland, og nok heller ikke småpenge bundet op i Nelsson, så der er næppe så mange lønkroner at lege med på den position. Især når der er så relativt lavt value for money i denne sæson med Bjellands mange småskader. Der er bare meget dårlig timing på mange ting omkring positionen lige nu.
- Hvis Lüftner ikke havde været skadet sidste sæson, havde han brugt sidste sæson på for alvor at lære konceptet, og være en 4. stopper, som kunne bruges som reserve for Nelsson og Papagiannopoulos, mens Bjelland er skadet nu.
- Hvis Boilesen ikke havde fået sin korsbåndsskade, havde han været 4. valget på positionen med Bjellands småskader.
- Hvis Bjelland havde ventet et år med at få de mange småskader, ville Jacob Haahr ikke være så langt fra at kunne være et alternativ.
- Hvis Bjelland havde ventet et år med at få de mange småskader, ville man kunne kigge på at hente enten et stort talent, som skulle erstatte ham, eller en større profil/forsvarsgeneral.
Så som situationen er lige nu, skal vi enten vælge at være sårbare over for skader og karantæner på positionen, eller vi skal bruge et pænt beløb for at gardere os. Vi er desværre ikke i en situation, hvor Jacob Haahr lige nu kan spilles stille og roligt ind uden stort pres i ligaen, siden vi jagter FCM som vi gør.
Jeg synes også han minder om Okore i spillestil, selvom der faktisk også var noget finesse i FCN-Okore,
Det er en fin beskrivelse af forsvarshovedpinen. Den eneste sådan rigtig gode løsning er, at Bjelland tager sig sammen og spiller 20 kampe resten af denne sæson og mindst 30 næste. På slutspil 2019 niveau.