-
Danske hold i Europa 2018/19
En ny europæisk sæson venter efter sommerferien, hvor de danske hold endnu en gang skal ud og måle sig mod andre europæiske hold.
Efter sæsonen 17/18 endte Danmark på en samlet 17. plads på landekoefficientlisten, 0,050 point efter Kroatien. Da pointene fra sæsonen 13/14 slettes, starter Danmark på 16. pladsen, 0,525 point foran Kroatien, og 0,025 point efter Tjekkiet på 15. pladsen, som vil give et ekstra dansk hold adgang til europæisk fodbold via CL-kval. Der er 4,900 point op til Østrig på 11. pladsen, som giver direkte CL-kvalifikation til mesterholdet, såfremt CL-vinderen i forvejen er kvalificeret. Schweiz og Grækenland er hhv. 0,850 og 0,350 point foran os. Olympiakos, der plejer at hente mange point til Grækenland, skal ikke spille Champions League i år, hvilket giver god mulighed for at hente ind på grækerne, samt overhale dem, da de ikke vil få de samme bonuspoint som ved tidligere sæsoner.
Danmarks placering som nr. 18 på landekoefficientlisten efter 16/17 sæsonen betyder, at 4 danske hold skal spille europæisk i 18/19 sæsonen. Da begge vindere af turneringerne i 17/18 (Real Madrid eller Liverpool for CL og Atletico Madrid for EL) i forvejen var kvalificeret til denne sæsons Champions League, har det åbnet op for flere ledige pladser i begge turneringer. Via UEFA's trickle-down system betyder det, at både den danske mester og den danske pokalvinder starter deres europæiske kampagne en runde senere end normalt.
De 4 danske hold i Europa er:
- FC Midtjylland (dansk mester, spiller CL-kval)
- Brøndby (pokalvinder/2. plads, spiller EL-kval)
- FC Nordsjælland (bronzevinder, spiller EL-kval)
- FC København/AGF (play-off vinder, spiller EL-kval)
(Det antages i skrivende stund, at FCK som højest seedede og med bedst ligaplacering vinder play-off)
FC Midtjylland starter i 2. CL-kval-runde, hvor man vil være useedet. Dog skal blot ét enkelt bedre seedet hold ryge ud i 1. kval-runde, hvis de danske mestre skal blive seedet. Ryger de ud, vil de dog, i modsætning til tidligere år, havne i en separat kval-turnering, der giver adgang til EL-gruppespillet, som en del af et nyt tiltag for at få flere mesterhold med i hovedturneringerne. Her vil de i så fald være seedet indtil 4. og sidste runde, hvor de vil være useedet. Lodtrækningen til 1. og 2. kval-runde sker 19. juni, og runden spilles 24./25. juli og 31.juli/1. august. Holder seedningerne, vil den sværeste mulige modstander være enten Ludogorets, Celtic eller Legia Warszawa, mens den nemmeste vil være Sheriff Tiraspol, Maribor eller Malmö.
F.C. København og F.C. Nordsjælland starter begge i 1. EL-kval-runde, hvor begge hold vil være seedet. F.C. København vil samtidigt være det højest seedede hold af alle i 1. kval-runde, og vil være seedet hele vejen til EL-gruppespillet, og med stor sandsynlighed til 2. seedningslag, og dermed videre avancement til efter jul. Skal FCK op i øverste seedningslag, skal tre hold med højere seedning ryge ud af EL-kval'en, samtidig må ingen CL-kval hold med flere koefficientpoint lave negative overraskelser. (Udover, naturligvis, at FCK selv skal kvalificere sig til gruppespillet.) F.C. Nordsjælland vil være seedet i 1. og 2. runde, mens man i 3. runde vil være useedet.
Lodtrækningen til 1. og 2. kval-runde sker også 19. juni, og 1. runde spilles 12. og 19. juli. Nemmeste modstander i 1. runde vil være færøske Runavik eller Racing Luxembourg, mens den sværeste vil være islandske Stjarnan eller FC Vaduz fra Liechtenstein. I en evt. anden runde vil nemmeste modstander være norske Sarpsborg, mens den værste vil være enten Glasgow Rangers eller Beitar Trump Jerusalem.
Pokalvinderne fra Vestegnen indtræder i 3. EL-kval-runde, hvor man vil være useedet, medmindre et meget stort antal europæiske fodboldhold skuffer i hidtil uset grad. Som useedet vil den sværeste modstander være enten Sevilla eller Zenit St. Petersborg. Lodtrækningen til 3. runde foregår 23. juli, og spilles 9. og 16. august.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Det antages i skrivende stund, at FCMidtjylland vinder det danske mesterskab, at Brøndby tagerpokalvinderpladsen, og FC København og FC Nordsjælland beggekvalificerer sig til Europa.
Hvorfor antages det? ;-)
Tålmodighed er en dyd ...
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Det antages i skrivende stund, at FCMidtjylland vinder det danske mesterskab, ...
Monster jinx :-(
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Stoffer
Monster jinx :-(
Hold nu op med den overtro.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
FC Midtjylland starter i 2. CL-kval-runde, hvor man vil være useedet. Dog skal blot ét enkelt bedre seedet hold ryge ud i 1. kval-runde, hvis de danske mestre skal blive seedet. Ryger de ud, vil de dog, i modsætning til tidliger eår, havne i en separat kval-turnering, der giver adgang til EL-gruppespillet, som en del af et nyt tiltag for at få flere mesterhold med i hovedturneringerne. Her vil de i så fald være seedet indtil 4. og sidste runde, hvor de vil være useedet. Lodtrækningen til 1. og 2. kval-runde sker 19. juni, og runden spilles 24./25. juli og 31.juli/1. august. Holder seedningerne, vil den sværeste mulige modstander være enten Ludogorets, Celtic eller Legia Warszawa, mens den nemmeste vil være Sheriff Tiraspol, Maribor eller Malmö.
Lodtrækningen til første og anden runde i både CL-kval og EL-kval foretages samtidigt. Så uanset hvem den danske mester bliver, vil dette hold være useedet i 2. kvalrunde til CL, hvor de indtræder.
De efterfølgende runder er i år ligeledes indrettet sådan, at vi vil se masser af lodtrækninger med "vinderen af kamp x mod vinderen af kamp y". Det vil sandsynligvis medvirke til at lodtrækningsheld bliver en større faktor i år end tidligere.
I den fjerde EL-kvalrunde forbeholdt mesterhold er koefficienten slet ikke i brug ved seedning. I denne runde seedes taberne fra 3. kvalrunde til CL, mens de øvrige hold er useedede. Der vil være flere useedede end seedede hold i denne runde, hvorfor to useedede hold også vil kunne møde hinanden. Dvs. hvis den danske mester bryder seedningen i 2. kvalrunde til CL og vinder denne, vil holdet være seedet til at kvalificere sig til EL, ved at tabe i 3. kvalrunde til CL og vinde i 4. kvalrunde til EL.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Da begge vindere af turneringerne i 17/18 (Real Madrid for CL og Atletico Madrid for EL) i forvejen var kvalificeret til denne sæsons Champions League...
Ved du noget vi andre ikke ved?
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Schweiz og Grækenland er hhv. 0,850 og 0,350 point foran os, og begge landes normalt stærkeste kort skal ikke spille Champions League i år. Dermed er der gode muligheder for også at overhale begge i løbet af denne sæson.
I Schweiz skal Basel altså stadig spille CL-kval. De vinder ikke mesterskabet, men de er stadig i kvalen, da Schweiz har to CL-pladser.
I øvrigt er Danmarks og Grækenlands situation vel præcis den samme - 'stærkeste hold' (og højeste klubkoefficient) skal i EL-kval fremfor CL-kval (hvis vi altså antager, at FC slår FCN/AGF/Sønderjyske). Så hvorfor skulle Danmark hente noget på Grækenland af den grund?
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
F.C. København og F.C. Nordsjælland starter begge i 1. EL-kval-runde, hvor begge hold vil være seedet. F.C. København vil samtidigt være det højest seedede hold af alle i 1. kval-runde, og vil være seedet hele vejen til EL-gruppespillet, og med stor sandsynlighed til 2. seedningslag, og dermed videre avancement til efter jul. Skal FCK op i øverste seedningslag, skal tre hold med højere seedning ryge ud af EL-kval'en, samtidig må ingen CL-kval hold med flere koefficientpoint lave negative overraskelser. (Udover, naturligvis, at FCK selv skal kvalificere sig til gruppespillet.) F.C. Nordsjælland vil være seedet i 1. og 2. runde, mens man i 3. runde vil være useedet.
Selvom vi er seedet hele vejen til Europa League-gruppespillet, kan det sagtens blive en lang og barsk vej – og givetvis ligeså svært eller sværere end at nå Champions League-gruppespillet, hvor vi også ville have været seedet hele vejen i år. Læg dertil, at vi skal gennem fire kval-runder og otte kampe for at nå Europa League-gruppespillet mod tre runder og seks kampe i Champions League-kvalifikationen, hvor man samtidig har en second chance i Europa League, hvis man bliver slået ud.
1. kval-runde i Europa League-kvalifikationen må og skal være en walkover for FC København.
Men derfra kan vi prøve at sammenligne de aktuelt og potentielt værste, useedede modstandere i de forskellige runder i Europa League vs. Champions League fra 2. kval-runde og frem (naturligvis med alle de sædvanlige forbehold for at hold ryger ud og der rykkes på seedningen).
2. kval-runde
Champions League: Rosenborg, Røde Stjerne, Hapoel Beer-Sheva
Europa League: Viitorul, Beitar Jerusalem, Glasgow Rangers
3. kval-runde
Champions League: Qarabag, BATE Borisov, Dinamo Zagreb
Europa League: Basaksehir, Vitesse, Lech Poznan
4. kval-runde
Champions League: APOEL, Legia Warszawa, Young Boys
Europa League: RB Leipzig, Feyenoord, Atalanta
I Europa League er der så væsentligt flere hold med, og dermed større sandsynlighed for at få en nem modstander. Men ser vi eksempelvis på 4. kval-runde, er der en pæn risiko for at trække et hold som Leipzig eller Atalanta, hvor vi nok umiddelbart må betragtes som pænt store underdogs - uanset at vi måtte være det seedede hold.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Olympiakos, der plejer at hente mange point til Grækenland, skal ikke spille Champions League i år, hvilket giver god mulighed for at hente ind på grækerne, samt overhale dem, da de ikke vil få de samme bonuspoint som ved tidligere sæsoner.
Jeg forstår stadig ikke logikken her. Det ville være ligeså korrekt at skrive:
"FCK, der plejer at hente mange point til Danmark, skal ikke spille Champions League i år, hvilket giver god mulighed for at lægge afstand til danskerne, da de ikke vil få de samme bonuspoint som ved tidligere sæsoner."
Altså det faktum, at Olympiakos og FCK både misser CL, udligner vel hinanden?
Mere relevant er det vel, at Panathinaikos er nedsmeltet og at Grækenlands firer og femmer på papiret begge ser meget svage ud. Omvendt er AEK tilbage som storhold, så det udligner måske også PAOs deroute.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
jooness
Læg dertil, at vi skal gennem fire kval-runder og otte kampe for at nå Europa League-gruppespillet mod tre runder og seks kampe i Champions League-kvalifikationen, hvor man samtidig har en second chance i Europa League, hvis man bliver slået ud.
Så vi skal spille 14 europæiske kampe til efteråret, hvis det går som det skulle. Brøndby som useedet ender nok på 6-8 og FCM ender vel i et gruppespil og skal derfor spille 12, så vidt jeg forstår det. Jeg kan slet ikke se, hvordan det skal være en god ide med kun 1-2 tilføjelser til den trup. Vores bredde vil blive seriøst udfordret igen.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
[QUOTE=jooness;671734]
1. kval-runde i Europa League-kvalifikationen må og skal være en walkover for FC København./QUOTE]
Skal vi nu ikke lige se, om vi kan slå AGF på fredag, inden vi kaster os ud i diverse spekulationer i, hvem der måtte være EL walkovers. Som vi har spillet i denne sæson, er det vist mest os selv, der fortjener den betegnelse. :-/
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
okoronkwo
Altså det faktum, at Olympiakos og FCK både misser CL, udligner vel hinanden?
Det skulle man tro. Men 1/3 af alle point, Olympiakos har indtjent de seneste sæsoner, som er med i regnskabet fra næste sæson, kommer fra CL-bonuspoint. Til sammenligning er det kun 1/7 af FCK's point, som er fra bonuspoint, fordi man har deltaget i CL færre gange i disse sæsoner. Fjerner man disse, er der kun 1 points forspring mellem de to hold.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Det skulle man tro. Men 1/3 af alle point, Olympiakos har indtjent de seneste sæsoner, som er med i regnskabet fra næste sæson, kommer fra CL-bonuspoint. Til sammenligning er det kun 1/7 af FCK's point, som er fra bonuspoint, fordi man har deltaget i CL færre gange i disse sæsoner. Fjerner man disse, er der kun 1 points forspring mellem de to hold.
Beklager hvis hele denne debat er totalt ligegyldig, måske er det frygten for et nederlag til AGF, der spiller ind ;)
Men:
Er det ikke bare fordi Olympiakos har været seedet hele vejen i CL-kvalen, mens FCK ikke har været det alle år? Og at Grækenland i 2012-14 havde mesteren direkte i CL-gruppespillet? Den kommende kval havde begge hold været seedet lige godt, og skulle begge igennem samme kval, så det må formodes, at de ville indtjene mere eller mindre samme antal (bonus-)point.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Gårsdagens lodtrækning til CL-kval'en har medført, at de danske mestre fra FCM starter ude i 2. runde mod vinderen af opgøret mellem FC Astana fra Kazakhstan og montenegrinske Sutjeska Niksic. Vinder FCM, indtræder de i 3. CL-kvalrunde som useedet, mens et samlet nederlag vil sende ulvene til 3. EL-kvalrunde, hvor de vil være seedet.
Dagens EL-lodtrækning kl. 13 er opdelt i lodtrækningsgrupper med 7 grupper à 10 hold og 2 grupper à 12. FC Nordsjælland er placeret i gruppe 5 som seedet hold, og kan derfor møde enten:
- Cliftonville (NIR)
- Lahti (FIN)
- Luftëtari (ALB)
- Connah's Quay (WAL)
- Shamrock Rovers (IRL)
Imens er de københavnske løver placeret i gruppe 9 med 12 hold, hvor de er topseedede. FCK kan derfor møde et af flg. hold:
- Levadia Tallinn (EST)
- ÍBV (ISL)
- KuPS Kuopio (FIN)
- Liepaja (LAT)
- Tre Fiori (SMR)/Bala Town (WAL)
- NSÍ Runavík (FRO)
Opgørene spilles 12. og 19. juli. Lodtrækningen afgør, hvilket hold som starter hhv. hjemme og ude.*
Senere på dagen, kl. 14, trækkes der også lod til 2. EL-kvalrunde, hvor FCK også vil være seedet, mens FCN vil være useedet. Som ved 1. runde, vil der også i dette tilfælde være lodtrækningsgrupper til 2. runde. Disse vil dog først blive dannet efter lodtrækningen til 1. runde. Worst case scenario for FCK i den runde vil være Beitar Trump Jerusalem eller Glasgow Rangers, mens worst case scenario for FCN vil være Sevilla eller Besiktas. 2. kvalrunde spilles 26. juli og 2. august.
* Københavns Politi kan dog vælge at gøre indsigelser omkring rækkefølgen af ude- og hjemmekampen, såfremt både FCN og FCK skal spille hjemme samme dag, eftersom der er under 50 km. mellem de to stadions. I så fald kan UEFA beslutte at ændre rækkefølgen af ude- og hjemmekampen for det enkelte opgør. Det samme vil gøre sig gældende i 3. runde, såfremt FCK og/eller FCN når så langt, eftersom Brøndby vil indtræde i turneringen på dette tidspunkt, og sandsynligheden for at holdene spiller samme dag er til stede. Da Malmö FF's stadion også er inden for en radius af 50 km., kan svensk politi i princippet også gøre indsigelser, såfremt Malmö ryger ud af CL-kval'en og ind i EL-kval'en.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Dagens første lodtrækning matchede FCK med de finske bronzevindere fra KuPS Kuopio, hvor FCK starter hjemme 12. juli, og slutter ude på finsk kunstgræs den 19. juli.
FC Nordsjælland starter ude mod nordirske Cliftonville, og slutter hjemme. Deres kampe er på samme datoer som FCKs kampe.
Kl. 14 trækkes der lod til 2. runde. Både FCK og FCN er seedede i denne runde.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Dagens første lodtrækning matchede FCK med de finske bronzevindere fra KuPS Kuopio, hvor FCK starter hjemme 12. juli, og slutter ude på finsk kunstgræs den 19. juli.
FC Nordsjælland starter ude mod nordirske Cliftonville, og slutter hjemme. Deres kampe er på samme datoer som FCKs kampe.
Kl. 14 trækkes der lod til 2. runde. Både FCK og FCN er seedet til at nå dertil.
Det bedste af de tre hold, udebane sidst og kunstgræs. Hurra.
Vi må håbe Bashkim og Wind kan lukke den i Parken om 3 uger.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Kl. 14 trækkes der lod til 2. runde. Både FCK og FCN er seedet til at nå dertil. FCK vil også være seedet i 2. runde, mens FCN vil være useedet.
Bert har nu FCN til at være seedet i 2. runde også (med 4. lavest koefficient af de seedede):
https://kassiesa.home.xs4all.nl/bert...eedel2018.html
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Lodtrækningen til 2. runde er nu overstået, med flg. resultater:
Vinderen af FCKs opgør mod finske KuPS Kupio møder vinderen af islandske Stjarnan (dem med de berømte målfejringer) og estiske Nomme Kalju. Går FCK videre fra 1. runde, starter man ude, og slutter hjemme i 2. runde.
Går FC Nordsjælland videre fra deres opgør mod Cliftonville, venter enten irske Shamrock Rovers eller svenske AIK Stockholm i 2. runde. FCN starter hjemme, og slutter ude.
Begge opgør spilles 26. juli og 2. august. Forinden trækkes der lod til en evt. 3. runde den 23. juli, hvor de danske pokalvindere fra vestegnen indtræder i EL-turneringen som useedet.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Lodtrækningen til 2. runde er nu overstået, med flg. resultater:
Vinderen af FCKs opgør mod finske KuPS Kupio møder vinderen af islandske Stjarnan (dem med de berømte målfejringer) og estiske Nomme Kalju. Går FCK videre fra 1. runde, starter man ude, og slutter hjemme i 2. runde.
Går FC Nordsjælland videre fra deres opgør mod Cliftonville, venter enten irske Shamrock Rovers eller svenske AIK Stockholm i 2. runde. FCN starter hjemme, og slutter ude.
Begge opgør spilles 26. juli og 2. august. Forinden trækkes der lod til en evt. 3. runde den 23. juli, hvor de danske pokalvindere fra vestegnen indtræder i EL-turneringen som useedet.
Det er altså udmærkede lodtrækninger, selvom der kun var få "skrækmodstandere" i potten.. Vi slipper for ubehagelige ture til områder med 40 graders varme og fanatiske tilskuere hvilket er det vigtigste på dette stadie..
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Jeg syntes egentlig anden kval runde ser væsentligt mere overkommenlig ud end første runde. Vi har selv før haft store problemer med de finske hold. Vi havde bla. HJK for et par år siden, og Brøndby havde også problemer sidste sæson mod VPS. Men man skal simpelthen kunne slå dem over 2 kampe, alt anden vil være pinligt.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Something
Det bedste af de tre hold, udebane sidst og kunstgræs. Hurra.
Vi må håbe Bashkim og Wind kan lukke den i Parken om 3 uger.
Finske KuPS Kuopio er vores modstander i 1. kvalifikationsrunde af Europa League, og efter ønske fra finnerne starter vi på udebane i Kuopio torsdag den 12. juli, kl. 18 CET (kl. 19 lokal tid) med returkamp i Telia Parken torsdag den 19. juli, kl. 20 CET.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Kunne det tænkes at Cliftonville fik ekstra god opbakning i Farum?
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
djurlander
Kunne det tænkes at Cliftonville fik ekstra god opbakning i Farum?
Måske, men FC København møder KuPS Kuopio kl.20 i Parken samme dag – 30 min efter kampstarten i Farum, så det er vist ikke muligt at nå begge dele, hvis det var hvad du overvejede.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Aftenens kampe startede denne sæsons europæiske kampagne for de danske hold. FCK og FCN var de eneste danske hold i aktion, og begge hentede en 1-0 sejr på udebane mod hhv. KuPS og Cliftonville. Dermed har begge hold et fornuftigt udgangspunkt inden næste uges returkampe på hjemmebane. Vinder FCK samlet, bliver næste rundes modstander sandsynligvis islandske Stjarnan, som tævede Nomme Kalju 3-0 på Island. Vinder FCN samlet, er næste destination med stor sandsynlighed Stockholm, hvor AIK venter efter at have slået irske Shamrock Rovers med 1-0 på den grønne ø.
Ser man på den individuelle holdkoefficient, er både FCK og FCN sikret 1 point efter denne runde. UEFA's nye pointsystem gør, at det individuelle hold får point alt efter hvilken kval-runde, man når til eller starter fra, i stedet for om man vinder eller spiller uafgjort. Dette er dog kun gyldigt i kvalifikationen. Af selvsamme årsag er Brøndby sikret 2 point, eftersom de starter to runder senere. Havner FCK i EL-gruppespillet, vil man have indtjent 3 point. Skal løverne indhente det antal point, som man mistede efter sidste sæson, skal holdet kvalificere sig til EL-gruppespillet, og som minimum vinde to kampe.
Ser man på landekoefficienten, har de to danske sejre medført, at Danmark er rykket en plads op til nr. 15 på bekostning af Grækenland. Da hverken Grækenland, Schweiz eller Tjekkiet har hold i aktion i denne runde, både hvad angår Champions League og Europa League, vil en sejr i Farum og i København betyde, at Danmark vil rykke op på en 13. plads på den europæiske rangliste efter 2. runde af de forskellige kval-turneringer. En 13. plads efter sæsonens afslutning vil i så fald betyde, at næste sæsons danske mester vil begynde i 3. CL-kval-runde for mestre, mens sølvvinderen vil spille om en plads i CL via ikke-mestre kval-runden. Derudover vil pokalvinderen starte i 3. EL-kvalrunde, mens nr. 3 og 4/7 vil begynde i 2. runde. En 12. plads vil betyde, at den danske mester starter en runde senere i CL-kvalen, mens pokalvinderen er direkte kvalificeret til gruppespillet.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Efter dagens resultater er både FCK og FCN videre fra 1. runde. FCK formåede kun uafgjort mod finske KuPS, mens FCN fik en sejr over nordirske Cliftonville. I næste runde venter svenske AIK for FCN, mens FCK skal en tur til islandske Stjarnan. FCK starter ude, mens FCN starter hjemme. 1. kamp spilles 6. juli, mens returopgørene spilles 2. august.
FCM skal en tur østpå, hvor kasakhiske Astana (nej, ikke cykelholdet) venter, efter at have besejret montenegrinske Sutjeska Niksic med samlet 3-0. 1. kamp spilles i Asien den 24. juli, mens returkampen i Herning spilles 1. august. Astana er seedet til at gå videre fra dette opgør.
Lodtrækningen til 3. runde i både CL og EL foregår den 23. juli. Både FCN og FCK er seedet til at avancere til 3. runde på bekostning af deres modstandere, og Brøndby indtræder i denne runde via deres pokalsejr. FCK vil være seedet, mens både FCN og Brøndby vil være useedede. Skulle FCM tabe til Astana, vil de indtræde i EL-kvalifikationen via Champions Path, hvor de vil være seedet. Skulle de bryde deres seedning og besejre de kasakhiske mestre, vil de overtage Astanas plads som seedet i 3. CL-runde, og dermed møde en useedet modstander.
Best case scenario for en evt. 3 runde for FCK vil være rumænske Craiova eller slovakiske Slovan Bratislava, som sidste år blev besejret af Lyngby i EL-kvalen. Worst case scenario er tyrkiske Istanbul Basaksehir eller portugisiske Rio Ave. For FCN's og Brøndbys vedkommende er bedste lodtrækning Apollon Limassol eller Molde, mens worst case scenario (for dem) er Sevilla eller Zenit Skt. Petersburg.
Ift. klubkoefficienten betød gårsdagens skuffende resultat intet for FCK, da koefficientpointene kun afhænger af avancement til næste runde i kvalifikationen. Først når gruppespillet nås, får det decideret indflydelse, om der er tale om sejr, uafgjort eller nederlag. Avancementet til 2. runde betyder, at FCK har indtjent 1,5 point til egen koefficient i denne sæson indtil videre, og er oppe på 28,500 point som nr. 46 på den europæiske rangliste. Løverne er derfor foran hold som Celtic, Ludogorets, Viktoria Plzen og Fenerbahce på ranglisten.
Ser man på landekoefficienten, betød gårsdagens resultater, at Danmark lige akkurat kravlede op over Schweiz og Tjekkiet, og op på en 13. plads, 0,025 point over schweizerne. Danmark er pt. 0,808 point efter Holland på 12. pladsen, hvorefter der er et hop på 2,025 point op til Østrig på 11. pladsen.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Stærkt arbejde Kiwi. Altid en fornøjelse at læse dine gennemarbejdede indlæg. Tusind tak.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
.....
Eninger pga nedenstående :)
PS: Min morfar, der var lektor i latin er nok ikke helt enig ;)
Mvh Bjørn Agger
Ceterum autem censeo Civitas Puteus delendam esse (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Lodtrækningen til 3. runde af CL-kvalen er overstået, med det resultat at vinderen af opgøret mellem FCM og Astana skal møde vinderen af opgøret mellem kroatiske Dinamo Zagreb og israelske Hapoel Beer-Sheva. Det kroatiske mesterhold havde en enkelt spiller med i Kroatiens VM-trup, nemlig deres 1. målmand, som var reserve under slutrunden. Vinderen af FCMs opgør starter hjemme. Taberen af opgøret i 2. runde vil havne i EL-kvalens 3. runde i Champions Path, hvor man vil være seedet. Her vil man starte ude mod vinderen af opgøret mellem walisiske TNS eller Lincoln Red Imps fra Gibraltar.
Hvis FCK går videre efter opgørene mod Stjarnan, venter 3. EL-kvalrunde, hvor man er seedet. Her kan man rende ind i enten:
Vinderen af Djurgården (SWE) vs. Mariupol* (UKR)
Vinderen af CSKA-Sofia (BUL) vs. Admira Wacker Mödling* (AUT)
Vinderen af Osijek* (CRO) vs. Glasgow Rangers (SCO)
Luzern (SUI)
Vinderen af Górnik Zabrze (POL) vs. Trenčín* (SVK)
* er seedet i opgøret i 2. runde.
Ukrainske Mariupol har højst koefficientpoint blandt de seedede hold, mens Trencin har lavest seedning blandt dem.
Hvis FCN besejrer AIK, kan de møde flg. i 3. runde:
Vinderen af Genk* (BEL) vs. Fola Esch (LUX)
Braga (POR)
Taberen af PAOK (GRE) vs. Basel* (SUI)
Vinderen af Partizan* (SRB) vs. Trakai (LTU)
Vinderen af Atalanta (ITA)* vs. Sarajevo (BIH)
* er seedet i 2. runde.
FCN vil være useedet i opgøret. Basel har flest koefficientpoint blandt de seedede hold, mens Atalanta har færrest.
Brøndby indtræder i 3. runde som useedet, hvor modstanderen bliver et af flg. hold:
Vinderen af B36 Torshavn (FRO) vs. Besiktas* (TUR)
Vinderen af Spartak Subotica (SRB) vs. Sparta Prag* (CZE)
Vinderen af Ufa* (RUS) vs. Domzale (SVK)
Vinderen af Red Bull Leipzig* (GER) vs. Häcken (SWE)
Vinderen af Zeljeznicar (BIH) vs. Apollon Limassol* (CYP)
Gent (BEL)
* er seedet i 2. runde.
Brøndby er useedet i opgøret. Besiktas har flest koefficientpoint blandt de seedede hold, mens Apollon Limassol har færrest.
Lodtrækningen til EL-kvalen foregår kl. 14 i dag.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Dagens lodtrækning efterlader de danske hold i EL med flg. muligheder, såfremt de avancerer til 3. runde:
FC København trak vinderen af CSKA Sofia vs. Admira Wacker. CSKA Sofia blev nr. 2 i den bulgarske liga, efter Ludogorets, mens Admira Wacker sluttede som nr. 5 i den østrigske liga, over 30 point efter Red Bull Salzburg. Besejrer FCK Stjarnan, starter man ude i 3. runde.
FC Nordsjælland trak vinderen af opgøret mellem de serbiske pokalvindere fra Partizan Beograd og de litauske bronzevindere Trakai. Vinder FCN over AIK, starter man hjemme i Farum.
Brøndby starter ude mod enten Sparta Prag, der sluttede nr. 5 i den tjekkiske liga, eller Spartak Subotica, der blev nr. 4 i Serbien.
Kampene afvikles 9. og 16. august.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Er det korrekt forstået at hvis et useedet hold slår det seedede i Q2 overtages koefficientpoints ikke helt frem til Q4 lodtrækningen? Lodtrækning til Q4 foretages jo når Q2 er overstået, men før Q3 er færdigspillet - er blevet lidt forvirret over rækkefølgen af kampe vs. lodtrækning.
Eksempvis hvis Stjernen slår FCK får de ikke FCK’s point med til lodtrækning til Q4, men derimod Admira Wackers/CSKAs som vil være modstander i Q3? Eksemplet kunne også laves for et andet dansk hold...
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Det er rigtigt. Hvis vi antager, at Stjarnan slår FCK, vil de overtage FCK's seedning i Q3, og dermed få en useedet modstander. Hvis Stjarnan så også slår CSKA/AW, overtager de deres Q3-seedning i Q4.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Giftige lodtrækninger for alle DK hold, hvis de går videre. Vi må være de eneste der på papiret har en favoritværdighed, har svært ved at se FCM slå Dinamo Zagreb, BØF slå Sparta Prag (hvis nogen skulle se den så tjek deres midtbanespiller Kanga ham kunne vi godt bruge, de kan få Lûftner og Gregus) og FCN får det meget svært mod Partizan Beograd.
Tror kun det bliver os, udover FCM, som repræsenterer DK videre.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Hektor
Er det korrekt forstået at hvis et useedet hold slår det seedede i Q2 overtages koefficientpoints ikke helt frem til Q4 lodtrækningen? Lodtrækning til Q4 foretages jo når Q2 er overstået, men før Q3 er færdigspillet - er blevet lidt forvirret over rækkefølgen af kampe vs. lodtrækning.
Eksempvis hvis Stjernen slår FCK får de ikke FCK’s point med til lodtrækning til Q4, men derimod Admira Wackers/CSKAs som vil være modstander i Q3? Eksemplet kunne også laves for et andet dansk hold...
Det er korrekt. Der laves en ny seedning før lodtrækningen til 4. kvalrunde, dvs. når man kender resultaterne af 2. kvalrunde.
Skulle Stjarnan slå FCK hjælper det dem altså kun i forhold til 3. kvalrunde, hvor de får en useedet modstander i form af Sofia/Admira Wacker. En eventuelt vinder af Stjarnan-Sofia/Admira Wacker vil med 99,99 pct. sikkerhed være useedet i lodtrækningen til 4. kvalrunde, med mindre der kommer gigantisk mange overraskelser her i 2. kvalrunde.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Det kan også være lidt interessant at jinxe og se frem mod den lunefulde 4. kvalifikationsrunde før gruppespillet. Her vil vi være seedede, men umiddelbart kunne trække svære modstandere som Bordeaux, Atalanta og den formodede skrækmodstander Leipzig.
Derfor er det om at få så mange gode hold ekspederet ud i denne og tredje kvalrunde, så vi står med så gode kort på hånden i lodtrækningen i fjerde runde.
Også her er Sparta Prags nederlag en god nyhed for os, da det vil være et seedet hold i fjerde kvalrunde, som eventuelt vil ryge ud, skubbe et højt useedet op og gøre plads til et formodet svagere hold blandt de useedede.
Alkmaar står også i problemer efter et 2-0-nederlag til Almaty fra Kazakhstan på udebane. De er også seedet i en eventuel fjerde runde. Ryger både Sparta Prag og Alkmaar ud nu, er der "kun" to overraskelser i tredje kvalrunde fra, at Leipzig rykker op som seedet og fjernes fra listen over potentielle modstandere i fjerde kvalrunde (EDIT: Det er ikke helt sandheden. Tjek kommentar fra KK længere nede i tråden).
Endelig er det værd at bemærke, at også Atalanta står med ryggen mod muren efter kun 2-2 hjemme mod Sarajevo. Det er en af de formodede sværeste modstandere i fjerde kvalrunde, som dermed kan være på vej ud allerede nu, hvis Sarajevo kan holde stand hjemme i returopgøret.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
jooness
Ryger både Sparta Prag og Alkmaar ud nu, er der "kun" to overraskelser i tredje kvalrunde fra, at Leipzig rykker op som seedet og fjernes fra listen over potentielle modstandere i fjerde kvalrunde.
UEFA har, i deres uendelige visdom, besluttet at lodtrækningen til 4. runde finder sted inden 3. runde er færdigspillet. Derfor vil evt. overraskelser i 3. runde ikke resultere i at Leipzig rykkes op. Overraskelserne skal ske i 2. runde, eller også skal Leipzig selv blive slået ud i 2. eller 3. runde, hvis de skal fjernes fra listen over potentielle modstandere.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
FC Midtjyllands tur til Kazakhstan medførte ingen dansk succes i CL grundet et sent sejrsmål i overtiden. Dog fik midtjyderne scoret et vigtigt udebanemål, hvilket kan få afgørende betydning i returkampen i næste uge. Skulle FCM få vendt bøtten, venter kroatiske Dinamo Zagreb, der lammetævede Hapoel Beer Sheva med 5-0, i næste runde af CL-kval'en. Skulle missionen fejle, venter der sandsynligvis et EL-kval opgør mod walisiske The New Saints, som vandt 2-1 over Lincoln Red Imps fra Gibraltar.
FC Nordsjælland fik fuld gevinst hjemme mod det svenske tophold AIK, hvor en 1-0 sejr blev en realitet her til aften. Dermed står holdet med et godt udgangspunkt inden returopgøret i Stockholm. Formår nordsjællænderne at gå videre, venter der sandsynligvis et opgør med Partizan Beograd, som vandt første kamp 1-0 over Trakai fra Litauen.
FC København var sidste danske hold i aktion her til aften, grundet de to timers tidsforskel mellem Danmark og Island. Stjarnan fik ingen mulighed for at demonstrere nogle spektakulære jubelscener, da løverne holdt nullet, og selv formåede at score to gange, hvilket giver dem det bedste udgangspunkt for videre avancement. Sker det, venter der nok en tur til den bulgarske hovedstad, da CSKA Sofia formåede at slå østrigske Admira Wacker med 3-0.
BØF var ikke i kamp, men Spartak Subotica og Sparta Prag spillede i dag 1. kamp om retten til at forsøge at slå BØF ud af Europa. Det opgør vandt serberne med 2-0, hvilket ikke bare betyder, at de har et godt udgangspunkt inden returkampen. Det betyder også, at selv hvis BØF skulle slå dem, ville BØF ikke overtage Sparta Prags seedning inden en evt. play-off runde. Derudover vil en eliminering af Sparta Prag betyde, at FCK ved kvalifikation til EL-gruppespillet vil havne i det højeste seedningslag, såfremt bare ét til højere seedet hold bliver slået ud.
I forhold til landekoefficienten kan man begynde at ane effekten af at FC Nordsjælland endelig begynder at bidrage. Danmark nærmer sig med små skridt Holland på 12. pladsen, som nu kun er 0.608 point foran. Samtidigt har man fået lidt luft ned til både Tjekkiet og Schweiz bag os.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
KK
UEFA har, i deres uendelige visdom, besluttet at lodtrækningen til 4. runde finder sted inden 3. runde er færdigspillet. Derfor vil evt. overraskelser i 3. runde ikke resultere i at Leipzig rykkes op. Overraskelserne skal ske i 2. runde, eller også skal Leipzig selv blive slået ud i 2. eller 3. runde, hvis de skal fjernes fra listen over potentielle modstandere.
Jamen, for pokker, det er da også rigtigt. Du har helt ret. Det er fordi kampprogrammet i år er så presset, at der spilles kvalifikationskampe hver eneste uge. Derfor er der ikke den sædvanlige uges pause før playoff-runden, og derfor også behov for at foretage lodtrækningen allerede inden resultaterne af tredje kvalrunde er kendt.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Har kigget lidt på Bert Kassies' hjemmeside i forhold til mandagens lodtrækning, hvor vi må forventes at være med i bowlen.. Det værste hold at trække i en evt. 4. kvalrunde for os må være Red Bull Leipzig. Skal de helt undgås, skal i alt mindst 4 hold med højere koefficient end dem ryge ud i denne runde (og vi skal naturligvis ikke være et af dem). Sparta Prag og AZ er næsten ude allerede, med to 2-0 nederlag i bagagen fra 1. kamp. Dermed skal to hold yderligere skabe en overraskelse.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
FCM's uafgjorte kamp hjemme mod Astana betyder, at de danske mestre heller ikke i denne omgang kommer til at spille Champions League. Midtjyderne ryger derfor over i EL-kval'ens Champions Path, hvor de enten møder The New Saints fra Wales eller Lincoln Red Imps fra Gibraltar. Midtjylland starter ude i det opgør, og er seedet i 3. runde.
-
Re: Danske hold i Europa 2018/19
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
FCM's uafgjorte kamp hjemme mod Astana betyder, at de danske mestre heller ikke i denne omgang kommer til at spille Champions League. Midtjyderne ryger derfor over i EL-kval'ens Champions Path, hvor de enten møder The New Saints fra Wales eller Lincoln Red Imps fra Gibraltar. Midtjylland starter ude i det opgør, og er seedet i 3. runde.
Jeg så kampen og må sige at de var en gennemført elendig præstation af FC Midtjylland. FC Astana er ikke noget fantastisk hold, men set over de to kampe var de de mindst ringe.