Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
thomasroy
Som nogle har nævnt tidligere, så tror jeg en klar linje fra klubben vil reducere i antallet af tilfælde - såfremt man rent faktisk gider identificere og give karantæner. Mig bekendt er der kameraer overalt i Parken - måske de skulle benyttes...
I så fald skal man nok starte med at håndhæve maskeringsforbuddet på og udenfor stadions, så folk oplever, at der er en reel risiko for at få karantæne, når de tænder andet end smøger. Det er jo næppe af frygt for at fryse ansigtet, at folk er tildækket i samme sekund, de står med et romerlys i hånden eller kaster et kanonslag, så de ved jo godt, at det ikke er tilladt. Det har bare ingen konsekvenser, da alle klubber herhjemme de facto har valgt at se igennem fingre med det og implicit accepteret, at det koster kassen i bøder og ind imellem går udover en tilfældig (ulønnet) vagt. Det er en underlig personalepolitik i mine øjne, men dem om det.
Og inden nogen nu automatreagerer på, at jeg nævner romerlys og kanonslag i samme sætning, så erkender jeg, at jeg ikke har statistisk belæg for at påstå, at der nok ikke ville blive kastet kanonslag, hvis der aldrig blev tændt romerlys og brugt maskering, men det er ikke desto mindre den opfattelse, jeg sidder med.
Men fuck det. Jeg skal ikke være dommer over awayfans. Vi bryder jo nok allesammen et par love alligevel, og hvis der er en vagt eller et barn i ny og næ, der må på skadestuen med øjen- eller øreskader, så tager vi da bare det med i stemningens hellige navn. Det plejer jo at gå godt, som jeg også selv tænker, når jeg kører 150 på motorvejen, mens jeg roder med musikanlægget og tjekker, om ungerne nu sidder pænt på bagsædet.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Brøndby har "søgt dialogens vej"med deres fans i årevis uden effekt
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Mht vagten som kom til skade pga det kastede kanonslag.
Hvad ville der egentlig ske, hvis de ulønnede vagter alle nægtede at møde op til Away kampene pga sikkerhedsrisikoen?
Skal klubberne der er på besøg stille med egne vagter? Eller risikerer FCKs fans at blive nægtet adgang, hvis der ikke er FCK vagter med?
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Der må da sommetider blive fundet hhv. kanonslag og maskeringer i dørene på stadion. Så må konsekvensen jo bare være totalt ban fra FCK's kampe i en given periode. Måske det kunne afskrække nogle til at tage det med og evt. at smugle for andre. I døren er det vel ret nemt at identificere folk.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
HamDenRare

Skal det forstås, som om at du tror at dette ikke allerede er tilfældet?
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
1128
Skal det forstås, som om at du tror at dette ikke allerede er tilfældet?
Måske skal man være lidt mere fremme i skoene omkring at kommunikere omkring karantæner og andre konsekvenser. Udefra ser man maskerede folk på øvre C nærmest high five kontrollørerne, man ser noget der ligner kæmpe organiserede lysshows gang på gang på udebane, man ser massevis af maskerede folk på første række indenfor 1 meter af kontrollører og man ser folk fyre alt muligt lort af på og udenfor stadion og som bare går ind i fangruppen og gemmer sig igen, og man hører og ser meget sjældent nogen form for konsekvens udadtil. Set i lyset af dette, så kan jeg i hvert fald godt forstå, at der er elementer i fanmiljøet som har svært ved at forstå grænserne og som gerne udfordrer disse. Især når grænserne ovenkøbet reelt går et andet sted i praksis end lovmæssigt.
Men det er da fint, at FCK nu har været ude og fordømme kanonslag. Så må vi bare håbe, at det er feset ind på lystavlen hos alle.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Bubbibjørnen
Hvilke initiativer forestiller du dig at man eksempelvis kunne iværksætte?
Hvad med at man på alle billetter til alle hjemmekampe i superligaen lagde 5-10 kr oveni billetprisen? De penge går derefter ubeskåret til en pulje - vi kunne jo kalde den Pyro-pujlen :-) . Ud fra denne pulje betales så alle bøder grundet pyro, kanonslag, ølkast, baneløb osv forudsaget af FCK-fans. Det resterende beløb efter en sæson går til Tifokasse, et brag af en fanfest, gratis fadøl på stadion eller lignende.
På den måde giver man en gulerod til os fans for at opføre os ordentlig i stedet for at straffe samlet.
Snakker vi ca. 15000 tilskuere i snit pr. hjemmekamp og 18 hjemmekampe, så bliver puljen ved 5 kr 1.3
50.000 kr og ved 10 kr pr kamp 2.700.000 kr. Det må kunne dække det værste. Så når lille Brian tager masken på og tænder lyset som koster klubben til 50.000 kr (jeg aner ikke, hvad en bøde til klubben koster), så kan man lige overveje at man fyrer 1000 gratis fadøl af samtidig eller en fantastisk tifo til et derby.
Beløbene kan selvfølgelig justeres, hvis jeg er helt skæv på den.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
1128
Skal det forstås, som om at du tror at dette ikke allerede er tilfældet?
Skal det forstås, som om at du mener det er tilfældet og at der bliver delt karantæner ud i hobetal? Det er ikke rigtig den fornemmelse, der ellers hersker i tråden eller man får når kameraerne panorerer henover i tribunerne og viser de flot maskerede gorillaer, i færd med at banke sig på deres bare overkrop mens de brøler alverdens eder.
Men måske du hentyder til, at når nogle bliver tildelt karantæne, afvist eller lign. så dukker der bare nye lemminger op? Kunne man forestille sig, at man kunne afskrække de kommende generationer ved ikke at stiltiende acceptere og betale bøder. At være lidt mere aggressiv i forhold til at kommunikere regelsættet for at se fodbold i Parken samt efterleve konsekvenserne. Det er muligt, at det kommer til at koste på "stemningen", som er det gennemgående argument. So be it - jeg forestiller mig ikke, at alle der synger på S12 samtidig skal kaste med kanonslag.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
k@sper
På den måde giver man en gulerod til os fans for at opføre os ordentlig i stedet for at straffe samlet.
NEJ, på ingen måde. Så vil typerne blot sige, "Jamen, bøderne er finansieret, så vi fortsætter med max styrke".
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
HamDenRare
Skal det forstås, som om at du mener det er tilfældet og at der bliver delt karantæner ud i hobetal?
Nu skriver du jo, at du ikke tror, at man får karantæne hvis man tages i indgangen. Det gør man. Hobetal, måske - ville du forvente at man kunne mærke en forskel, hvis 30-40-50 personer fik karantæne nu? Eller ville du forvente, at du kunne slå en statistik op hos klubben? Ingen af delene er særligt sandsynlige. Så det er jo nemt, at brokke sig over manglende karantæner, når man ikke har den fjerneste idé om hvor mange der modtager det (og åbenbart tror, at man kan tages med pyro i indgangen uden konsekvenser fra klubben!)
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
k@sper
Hvad med at man på alle billetter til alle hjemmekampe i superligaen lagde 5-10 kr oveni billetprisen? De penge går derefter ubeskåret til en pulje - vi kunne jo kalde den Pyro-pujlen :-) . Ud fra denne pulje betales så alle bøder grundet pyro, kanonslag, ølkast, baneløb osv forudsaget af FCK-fans. Det resterende beløb efter en sæson går til Tifokasse, et brag af en fanfest, gratis fadøl på stadion eller lignende.
På den måde giver man en gulerod til os fans for at opføre os ordentlig i stedet for at straffe samlet.
Snakker vi ca. 15000 tilskuere i snit pr. hjemmekamp og 18 hjemmekampe, så bliver puljen ved 5 kr 1.3
50.000 kr og ved 10 kr pr kamp 2.700.000 kr. Det må kunne dække det værste. Så når lille Brian tager masken på og tænder lyset som koster klubben til 50.000 kr (jeg aner ikke, hvad en bøde til klubben koster), så kan man lige overveje at man fyrer 1000 gratis fadøl af samtidig eller en fantastisk tifo til et derby.
Beløbene kan selvfølgelig justeres, hvis jeg er helt skæv på den.
Vil dette ikke blot udgøre et større incitament for netop at udøve de ting, ordningen skulle være sat i verden for at minimere?
"Der er jo alligevel allerede betalt for det"...
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Døren
NEJ, på ingen måde. Så vil typerne blot sige, "Jamen, bøderne er finansieret, så vi fortsætter med max styrke".
Det har du muligvis ret i - synderne skulle dog stadig have bøder, hvis man fik fat i dem.
Men det ville give fanmiljøet en chance for selv at rydde lidt op i tingene, inden man eventuelt sætter hårdt mod hårdt. Når (hvis) man på et tidspunkt gør dette for alvor, så vil det desværre nok skabe konflikt og være meget ødelæggende for samarbejdet mellem klub og dele af fanmiljøet. Det er formentlig derfor, at man lige nu ser gennem fingerene med meget. Med sådan et forslag, så kan man fra FCK's side i det mindste sige, at vi fans selv havde chancen for at gøre noget.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Iwy
Vil dette ikke blot udgøre et større incitament for netop at udøve de ting, ordningen skulle være sat i verden for at minimere?
"Der er jo alligevel allerede betalt for det"...
Måske. Lige nu er man tydeligvis ligeglad med klubben økonomisk alligevel. Med en sådan ordning så træder man ikke bare på klubben men også på sine medfans. På den måde kunne incitamentet for som samlet gruppe at stoppe dette måske være større?
Anyway var det blot et forsøg på at gå den modsatte vej end blot at tænke straf. Det kan sagtens være, at det vil have modsat virkning.
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Nå, jeg troede egentlig, det var ment som en joke, men altså... mener du, at man ved at sætte billetpriserne op for alle IKKE straffer samlet?
Re: Kanonslag er ikke legetøj!
Citat:
Oprindeligt indsendt af
1128
Så det er jo nemt, at brokke sig over manglende karantæner, når man ikke har den fjerneste idé om hvor mange der modtager det (og åbenbart tror, at man kan tages med pyro i indgangen uden konsekvenser fra klubben!)
Du har fuldstændig ret. Måske skulle man derfor fra FCK side melde ud, at efter XXX-fck kamp fik så og så mange karantæne/bøder for at medbringe, lys/kanonslag, brøndbyhalstørklæde eller whatever og x-antal har efter kampen har fået karantæne for at påklæde sig elefanthue, og at klubben ikke accepterer dette. For som du skriver, når man ikke lige står midt i det, så ved man ikke en skid. Og dermed så virker det ikke til, at der er nogen form for konsekvens.