1 Vedhæftning(er)
Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
De fleste af os går til koncerter, men det er naturligvis de færreste forundt at nå at se alle kunstnere optræde, inden det er for sent.
Formålet med denne tråd er, at du her kan fortælle, hvilket band eller hvilken solist, du aldrig fik set, men som du ville give din førstefødtes højre arm for at se live, hvis du kunne skrue tiden tilbage.
Det er ikke et krav, at du nogensinde har haft muligheden, så hvis valget falder på en koncert med Elvis, The Doors eller Frank Zappa, så er det helt fint, selvom du først er født længe efter, det var slut med dem.
Eneste krav er, at dit ønske aldrig nogensinde vil kunne opfyldes, enten fordi kunstneren er død, bandet er endegyldigt opløst eller at det alligevel ikke vil blive det samme (som en koncert med Queen uden Freddy Mercury eller diverse Shubidua opsætninger uden Michael Bundesen).
Selv er jeg mest ærgerlig over, at jeg aldrig fik oplevet helt ustyrlige David Byrne i spidsen for Talking Heads.
Heldigvis er Stop Making Sence-koncerten blevet foreviget, men for dælen hvor ville jeg gerne have været der dengang i 1983
https://putthison.com/wp-content/upl...j8co1_1280.jpg
https://youtu.be/_LxbDMHlxLk
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Jeg er en sucker for prog rock med lange instrumentalsektioner og komplekse rytmeskift, så jeg ville have ofret min førstefødte for at kunne opleve Genesis dengang deres lineup var Phil Collins, Mike Rutherford, Steve Hackett, Tony Banks og Peter Gabriel. Koncerten måtte gerne være en blanding af numre fra perioden mellem Nursery Cryme og A Trick Of The Tail, og Peter Gabriel skulle have garderoben fyldt med tossede kostumer.
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Fed tråd, giggs!
Der er mange! Men af den som ville have været teoretisk mulige, står The Pogues øverst på min liste - og det skulle have været omkring 1985, før Shane MacGowan ramte bunden af sin ginflaske. Dernæst, som du selv nævner som eksempel, en af Las Vegas koncerterne med Elvis (inden han foråd sig i peanutbutter og piller) omkring 1973 - det havde krævet voksenledsagelse, og jeg var nok faldet i søvn i en klapvogn inden han var gået på.
Jeg har stadig et spinkelt håb, om at se Tom Waits, og ærgrer mig over jeg ikke har grebet muligheden de gange han har optrådt i Berlin. Det er mange år siden han har turneret, så den kan nok godt føjes til listen også.
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Citat:
Oprindeligt indsendt af
ryet
Fed tråd, giggs!
Der er mange! Men af den som ville have været teoretisk mulige, står The Pogues øverst på min liste - og det skulle have været omkring 1985, før Shane MacGowan ramte bunden af sin ginflaske.
Står nok også som nr. 1 på min, de andre, du nævner, ville jeg ikke vælge (selvom TW er fin nok - Elvis har aldrig sagt mig noget), andre topkandidater må være John Lennon, Sandy Denny med Fairport Convention (live versionen af Matty Groves alene ville være det værd ...) og Leonard Cohen. Af folk, der ikke er døde, men som jeg nok ikke når, vil jeg især fremhæve Alan Stivell.
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Johnny Cash og The Prodigy (ikke samtidigt, dog).
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Har den største nedtur over, at jeg ikke har set Led Zeppelin! Næste "missede" på listen er Pantera. Fatter ikke hvorfor jeg ikke så dem i Kbh. i 90'erne.
Når det så er sagt, så har jeg fandme været til mange fede koncerter - heldigvis!
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
The Smiths.
Og så ville jeg ønske, at jeg ikke havde været så pattestiv da jeg hørte REM.
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
AC/DC med Bon Scott i forgrunden. Ikke fordi jeg mener at Brian Johnson gør det dårligt. Men det ville være noget andet med Bon Scott.
Metallica med Cliff Burton. Han kunne bare et eller andet specielt.
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Citat:
Oprindeligt indsendt af
guldsmed
Elvis har aldrig sagt mig noget
Hey, hey..! Det er majestætsfornærmelse at disse kongen! Spøg til side - ud over at jeg holder meget af Elvis, så SKULLE det være i al hans glitter i en velourindhyllet natklub i hyperkapitalismens højborg.
Uden at afspore tråden, så betyder det med venues noget for mig. Jeg har f.eks. aldrig set Rolling Stones, selvom jeg gerne ville. Men jeg får tæt på ingenting ud af stadionkoncerter, hvor der oftest er dårlig lyd og elendig udsigt. Jeg har set Nick Cave et par gange på kedelige venues, men jeg gad eddermame gerne at have været til stede, da han i 1985 var sammen med The Bad Seeds i det gamle Ungdomshus på Jagtvej, hvor jeg i øvrigt har set mange mindeværdige koncerter med mindre, obskure bands.
Festivalpladser er et andet eksempel, hvor scenen gør en (negativ) forskel. Der er andre og gode grunde til at tage til festival, men hold da op jeg har være "ukoncentreret" på Roskilde mange gange. Alligevel ville jeg gerne have set Nirvana, men lige netop i 92 var jeg forhindret i et ellers længere streak. Øjenvidner jeg kender var i øvrigt mere optaget af en just overstået fodboldkamp, og husker ikke andet fra koncerten end at Kurt Cobain ikke fattede hva' fuck the fuss was about!
Johnny Cash, som Kiwi også nævner. Helst i fængslet og helst ikke som indsat.
Re: Musik: Hvem nåede du aldrig at se live
Citat:
Oprindeligt indsendt af
ryet
Uden at afspore tråden, så betyder det med venues noget for mig. Jeg har f.eks. aldrig set Rolling Stones, selvom jeg gerne ville. Men jeg får tæt på ingenting ud af stadionkoncerter, hvor der oftest er dårlig lyd og elendig udsigt. Jeg har set Nick Cave et par gange på kedelige venues, men jeg gad eddermame gerne at have været til stede, da han i 1985 var sammen med The Bad Seeds i det gamle Ungdomshus på Jagtvej, hvor jeg i øvrigt har set mange mindeværdige koncerter med mindre, obskure bands.
Festivalpladser er et andet eksempel, hvor scenen gør en (negativ) forskel. Der er andre og gode grunde til at tage til festival, men hold da op jeg har være "ukoncentreret" på Roskilde mange gange. Alligevel ville jeg gerne have set Nirvana, men lige netop i 92 var jeg forhindret i et ellers længere streak. Øjenvidner jeg kender var i øvrigt mere optaget af en just overstået fodboldkamp, og husker ikke andet fra koncerten end at Kurt Cobain ikke fattede hva' fuck the fuss was about!
Johnny Cash, som Kiwi også nævner. Helst i fængslet og helst ikke som indsat.
Enig i meget af det - også i Johnny Cash - men stadionkoncerter KAN også være store oplevelser. Ikke på grund af lyden, men på grund af alt det andet. Jeg havde en del spas ud af at se Youssou N'dour på stadion i Dakar, koncerten var arrangeret af det senegalesiske militær, og hovedpersonen blev fløjet ind i militærhelikopter, som landede midt på plænen, derefter løb han over i et større militærkøretøj, hvor han stod op, mens det drønede 3 gange rundt på løbebanerne. Og lyden var faktisk nogenlunde :-)
