Re: Evaluering af transfervinduet vinter 2014
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Jons
Jeg vil så ikke mene kabalen går helt op med "Ragnar ud, Corner ind". Vi har også mistet Santin og Pourie, så samlet set synes jeg i bedste fald vi går usvækket ud af dette vindue...Som pointeret længere oppe i tråden synes jeg udlejningen af Pourié er særdeles trist, og havde man holdt på ham, synes jeg egentlig vinduet havde set ganske fornuftigt ud. Hvem fanden skifter vi ind hjemme mod Randers ved stillingen 0-0 med tyve minutter igen efter sløj indsats af både Corner og Vetokele, Adi???
Jeg vil langt hellere have en superangriber end to lunkne. Santin var god, men det var til alles bedste, at han kom videre. Pourie ligeså. Pourie ER god, men var desværre en smule fejlcastet/svær at omvende til FCK's stil. Glem ikke, at Pourie og Santin formentlig har lettet lønbudgettet en hel del.
Mht. offensive kræfter vil jeg altså mene, at vi både kan smide Jørgensen, Toutouh, Braaten og Amankwaa på toppen, hvis vi har brug for et andet type angreb i en kamp. Ved godt, det ikke er optimalt, men det er trods alt en flok offensive profiler oven i to valg, der p.t. synes 'sikre' i Corner og Vetokele.
At vi ikke fik Zanka var bestemt en streg i regningen. Men mon ikke, at vi får ham til sommer i stedet? I mine øjne er vi også samlet gået styrket ud af det her transfervindue. Vi manglede klart en targetman, og vi fik langt mere her, end vi turde håbe på. Ragnar-salget var vel nødvendigt, når en russisk klub pludselig vil smide så mange penge for ham, men forhåbentlig giver det mulighed for endnu et spektakulært indkøb til sommer.
Tror helt ærligt ikke, at det er en spiller, der gør forskellen her. Vi HAR en bedre trup end FCM. Og kan vi vinde de indbyrdes kampe mod dem, ser det særdeles fornuftigt ud mht. mesterskab. Har vi en dårlig dag i de her kampe, ser det til gengæld rigtig skidt ud. Men FCK plejer/plejede at have en ret så god evne til at sætte tingene på plads i de kampe, hvor nerverne bør være størst. Ingen jinx her. Det kan som sagt bestemt gå galt. Kombinationen Ståle/Corner/fremragende formkurve gør det dog svært ikke at tro bare lidt på, at det, der syntes umuligt efter fem spillerunder, nu ser ganske muligt ud.
Re: Evaluering af transfervinduet vinter 2014
Citat:
Oprindeligt indsendt af
k b hagen
Det kan jeg ikke se. Vi har mindst tre på rimeligt højt niveau - Toutouh, Delaney og Claudemir. TK i baghånden. Men i øvrigt er jeg da enig i at det er skidt at forsvaret ikke blev garderet, specielt i venstre side.
Måske har du ret, men Ståles udtalelser om, at han ser Toutouh som en slags Hutch, der kan skære ind i banen fra en udgangsposition på kanten, kunne tyde på, at han ikke er udset til en plads på den centrale midtbane. På den anden side har han jo spillet der en del gange, så måske han alligevel indgår i planerne. Jeg hælder måske bare lidt mere til, at vi er en skade eller karantæne fra at have TK som starter. Det bryder jeg mig ikke om.
Re: Evaluering af transfervinduet vinter 2014
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Ribz
Jeg synes det er lidt ærgeligt at Høgli signingen er druknet i Cornelius og Mussi. For det første fordi det ikke giver Høgli det boost til at glæde sig til at komme til Cph da der ikke har været så meget mediedækning og ikke engang et håndtryk med CVs flotte strik, men også fordi jeg synes det er en super signing fordi han dækker begge back positioner, er i min optik en undervurderet spiller og så er han transferfri.
Det kan være der kommer lidt opmærksomhed når han kommer til sommer, men det bliver sjovt nok også sammen med Mussi og forhåbentlig et par andre gode sommer signinger.
Jeg håber mildest talt, at Høgli er hamrende ligeglad med interesse og forventninger fra fans og medier. Hvis det spiller ind på hans præstationer, burde vi nok have kigget efter en anden investering. I øvrigt er han ret så rutineret, så det kommer næppe til at spille en rolle. Man kunne i øvrigt forestille sig, at Ståle og andre har udvist rigeligt med begejstring overfor ham, hvilket bør være mere end rigeligt.
Desuden synes jeg egentlig, at det er meget naturligt med langt større fokus på en ung angriber af egen avl, der kommer hjem for ligaens indtil videre største transfersum, samt en midtbanespiller, der er blevet talt op til det helt store, fra et marked, som hidtil har været lukket land for os. Høgli er ikke helt ung længere, han er fra Norge, hvilket automatisk giver de fleste af os lidt uheldige associationer og han har mig bekendt aldrig været nævnt som et specielt talent. At jeg så er udmærket tilfreds med, at vi har købt ham, har ikke så meget med det her emne at gøre.
Re: Evaluering af transfervinduet vinter 2014
Jeg synes, det hører med til evalueringen af vinduet, at vi ikke købte Ham Der Allan fra Norge,
Uanset om Ståle synes han er god, er jeg ganske overbevist om, at hele fodbold-Norge havde holdt en fest over, at nu havde vi igen købt en spiller til en hel vanvittig pris.
De troede, de kunne presse os i det uendelige, men det endte med, at vi fik Cornelius, og de fik røv.
EAT IT, ASSHOLES!