Ståle/Thorup - herunder Fnidder

Jeg forsøger at flytte en debat om Ståle og Jess væk fra et forum, der handler om til- og afgange.
Mit bidrag:
FCK ville ikke være i nærheden af det niveau, vi er på nu, hvis ikke Ståle havde taget taktstokken og vist vejen. Indkøb, spillestil, taktik, underholdningsværdi og vægtningen af disse parametre kan altid diskuteres. Imidlertid rykkede FCK sig, i Ståles periode, fra at være et ok hold til at være et hold, der skulle tages alvorligt, både nationalt og internationalt, og vi fik samlet en masse dejlige koefficientpoint sammen, som er kommet os, og andre danske hold, til gode siden da. Desuden opbyggedes en selvforståelse og en tro på egne evner, baseret på store resultater, og succes avler succes, er der nogen, der påstår. I Ståles periode etablerede FCK sig altså som en betydende faktor i europæisk klubfodbold, ikke i toppen, men på et niveau over middel og med pilen pegende op.
Men alting har en ende. Jeg tror, mange græd indeni, da Zuma måtte sige farvel, men hans tid var kommet. N'Doyes fysik kunne ikke længere holde ham på det niveau, der i mange kampe var vores største trumfkort, når modstanderne kom fra allerøverste hylde. Grønkjær var uundværlig, men timeglasset var mod ham, osv., osv.
I min optik var Ståles tid kommet. Fodbolden havde udviklet sig i en retning, hvor Ståles filosofi ikke længere kunne føre holdet videre frem mod de mål, en klub som FCK må sætte sig, og noget kunne tyde på, at det gav negative følgevirkninger på spillernes selvtillid og motivation, ligesom fansenes opbakning svandt. Måske fordi spillets kvalitet var vigende, spillernes attitude var ikke længere overlegen og selvsikker, og deres indsats på banen var ikke altid helhjertet - i hvert fald ikke for alles vedkommende. Og de store resultater udeblev. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Ståle troede på sit projekt og ofrede mere end sit halve liv på at opnå succes med det - og måske ville han have oplevet succesen til sidst? Fra min side skal der i hvert fald lyde et kæmpestort tak til Ståle for de ting, han har gjort for FCK og de oplevelser vi har haft under hans ledelse.
Men som jeg har mere end antydet, var tiden inde til at søge andre veje. Ikke med en træner, der ville samme vej som Ståle, for så kunne Ståle selv have fortsat. Nej, en træner med nye ideer, en ny filosofi og med en anden stil, så det stod klart for alle, at en ny dag var begyndt, og ikke alt var som før. Jeg har intet inside-kendskab til hierarki og interne relationer mm i spillertruppen, hverken under Ståle eller efterfølgende, men med en totalt ny trænerbesætning og administration kunne ingen læne sig op ad tidligere præstationer og føle sig sikre på at være de første på holdkortet hver gang. At spillestilen under Jess er anderledes end under Ståle er vel indiskutabelt, og det har måske været med til at vække nogen fra trivialitetens søvn og i stedet inspireret til en mere helhjertet indsats (?). Under alle omstændigheder mener jeg, det er tydeligt, at spillet i dag er præget af langt mere energi, fantasi, kreativitet og selvtillid end tilfældet var i Ståles sidste tid.
Min sammenfatning: Ståles indsats var, og er stadig, uvurderlig for FCK. Det kan vi ikke takke ham nok for. Men der var brug for et stilskifte for at komme ud af et negativt spor, som vi var ved at køre fast i. Stilskiftet betød ansættelse af Thorup, PC og en masse andre nye mennesker, og selv om starten med 2 gange uafgjort i Superligaen ikke var prangende, så er der sket ting og sager siden. Begejstringen er vendt tilbage, spillerne viser fantastisk attitude, smittende og overbevisende. Vi har lige nu et hold, som vi tør tro på. Et hold, der kan vinde over FCM og et hold, der kan vinde mesterskabet og gå i CL næste år. Hvor længe det holder? Lad os se, når vi har tabt et par kampe. Ståles hold præsterede over lang tid, Thorups tid er først lige begyndt.
Vinder på point: FCK... men det var kun første runde - der er stadig mange runder at gå, inden det kan vurderes, om udskiftningen af Ståle med Jess var et godt valg. Her fra er det thumbs up ;-)