Lodtrækningen blev klar for indledende runde, 2009
Så blev der sørme trukket lod til dette års indledende runder i den sagnomspundne fraktionsquiz på F.C. Københavns officielle radio, Løvetimen:
http://www.fck.dk/index.php?pageid=754&newsid=8769
Følgende fraktioner skal i ilden fra mandag d. 26. januar og frem:
Man. d. 26/1: Lion's Island v JZC
Tirs. d. 27/1: IQ10 v Sons of Copenhagen
Ons. d. 28/1: Copenhagen Champs v Copenhagen Lads
Tors. d. 29/1: Disciplene v Hafnia boys
Fre. d. 30/1: President's Lounge v Cooligans
Man. d. 2/2: Copenhagen Mods v Fingerspitzgefühl
Tirs. d. 3/2: Ståle Raus v De Falske Tubaer
Ons. d. 4/2: De Eksklusive v Torcida København
Der tegner sig allerede nu mange spændende opgør med i forvejen velkendte fraktioner i dette års quiz, men der er også blevet plads til (endnu) helt ukendte fraktioner.
De forsvarende titelholdere fra Cooligans indleder deres titelforsvar mod sidste års kvartfinalister fra President's Lounge, og opgøret mellem Copenhagen Champs og Copenhagen Lads er en gentagelse af en af sidste års semifinaler, så allerede her i de indledende runder er der lagt op til et par drabelige dyster.
Hver fraktion skal indfinde sig med to repræsentanter på dagen, og mødetidspunktet er kl. 16.45 på Øster Allé 56 - lige ved Super Shoppen.
Gæster er naturligvis mere end velkommen, men skal indfinde sig på samme tidspunkt af hensyn til afviklingen af dagens udsendelse.
Den enkelte fraktion kan vælge, at den ene deltager udelukkende skal svare på spørgsmål i FCK-kategorien og den anden deltager besvarer spørgsmål om almen fodbold, eller om de ønsker at dele spørgsmålene mellem sig.
I disse indledende runder er der 10 spørgsmål til hver fraktion - 5 om F.C. København og 5 om almen fodbold.
En deltager kan vælge selv at svare på spørgsmålet, og indkasserer 2 point ved korrekt svar. Deltageren kan dog også vælge at dele spørgsmålet med den anden deltager fra egen fraktion, og der kan så høstes 1 point ved korrekt svar.
Spørgsmålet kan IKKE overgå til den anden fraktion for pointhøst (men der må naturligvis gerne gættes ganske gratis).
Ved pointlighed slutter fraktionen der har svaret korrekt på flest spørgsmål til 2 point i FCK-kategorien øverst på listen af de to fraktioner.
De 8 bedste fraktioner fra indledende runde avancerer til kvartfinalerne med start fra torsdag d. 5/2. Her mødes nr. 1 med nr. 8, nr. 2 med nr. 7 og så fremdeles.
Alle fraktioner ønskes al mulig held og lykke med dette års fraktionsquiz.
Må den bedste fraktion hjemtage trofæet :o)
Venligst
Indledende runder i fraktionsquizzen
Så blev den første af forårets forhåbentligt mange fornøjelser skudt i gang på F.C. Københavns officielle radio, Løvetimen.
Første opgør af otte i den indledende runde af fraktionsquizzen blev afviklet mandag d. 26/1, 2009.
Resultaterne af de indledende opgør og den samlede stilling vil fremgå nedenfor efterhånden som opgørene finder sted:
Indledende runder i fraktionsquizzen, 2009:
Man. d. 26/1: Lion's Island v JZC 9-12
Tirs. d. 27/1: IQ10 v Sons of Copenhagen 0-7
Ons. d. 28/1: Copenhagen Champs v Copenhagen Lads 12-7
Tors. d. 29/1: Copenhagen Mods v Hafnia boys 12-7
Fre. d. 30/1: President's Lounge v Cooligans 14-15
Man. d. 2/2: F.C. Københavns Disciple v Fingerspitzgefühl 7-9
Tirs. d. 3/2: Ståle Raus v De Falske Tubaer 11-5
Ons. d. 4/2: De Eksklusive v Torcida København 3-10
Stillingen efter indledende runde:- Cooligans 15 point
- President's Lounge 14 point
- Copenhagen Champs 12 point*
- JZC 12 point*
- Copenhagen Mods 12 point*
- Staale Raus 11 point
- Torcida 10 point
- Fingerspitzgefühl 9 point**
- Lion's Island 9 point**
- Sons of Copenhagen 7 point***
- F.C. Københavns Disciple 7 point***
- Copenhagen Lads 7 point***
- Hafnia Boys 7 point***
- De Falske Tubaer 5 point
- De Eksklusive 3 point
- IQ10 0 point
*Copenhagen Champs har svaret korrekt på flest spørgsmål om F.C. København til 2 point. JZC er placeret over Copenhagen Mods, da der er svaret korrekt på et spørgsmål mere til 2 point i almen kategori
**Fingerspitzgefühl har svaret korrekt på et spørgsmål mere til 2 point om F.C. København end Lion’s Island og er derfor bedst placeret
***Både F.C. Københavns Disciple og Sons of Copenhagen har svaret korrekt på 1 spørgsmål mere til 2 point om F.C. København end Copenhagen Lads og Hafnia Boys, og er derfor bedst placeret indbyrdes. Copenhagen Lads har svaret korrekt på et spørgsmål mere til 2 point end Hafnia Boys, og er derfor placeret bedst indbyrdes
De 8 bedste fraktioner fra indledende runde avancerer til kvartfinalerne med start fra torsdag d. 5/2. Her mødes nr. 1 med nr. 8, nr. 2 med nr. 7 og så fremdeles.
Venligst
Re: Indledende runder i fraktionsquizzen
› Hafnia Boys har ikke hentet spørgsmål
›om F.C. København til 2-point, og er derfor placeret sidst af de
›tre fraktioner der er endt på 7 point
›
Ikke at det betyder det store, men Hafnia Boys svarede rigtigt på 2 points spørgsmålet om hvem der var træner for holdet i udekampen imod randers i foråret 2008.......!
Bare for ærens skyld...
Hafnia Boys....:-)