Brøndby-overmand til Man City
Fra Bold.dk
Citat:
Espanyols Albert Riera, som var med til at slå Brøndby ud af UEFA Cuppen, er udlejet til Manchester City for resten af sæsonen.
23-årige Riera har trods sin unge alder allerede rig erfaring fra international topfodbold.
Det tidligere Real Madrid-talent havde tre sæsoner i fransk fodbold hos PSG og Bordeaux på sit CV, før Espanyol hentede ham til klubben i sommer.
Men Riera har ikke slået til på Montjuic, hvor han kun er startet inde i syv kampe i sit første halve år – heraf tre i UEFA Cuppen. Han var således med fra start, da Espanyol spillede 1-1 i den dramatiske kamp på Brøndby Stadion.
I dag meddeler Espanyol så, at man er nået til enighed med Manchester City om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Herefter har den engelske klub option på at købe spanieren for 3,5 mio. pund (38 mio. kroner). Det påstår i hvert fald Espanyol, for Manchester City har endnu ikke ønsket at bekræfte noget.
- Vi har meget at vinde men kun lidt at tabe, forklarer Espanyols director Cristobal Parralo på klubbens hjemmeside med henvisning til Rieras lille betydning på holdet og de mange penge, han alligevel kan indbringe.
Manchester City har brug for forstærkning på midtbanen, hvor den i forvejen smalle trup for nylig er blevet yderligere svækket af en alvorlig skade til amerikanske Claudio Reyna.
Re: Brøndby-overmand til Man City
Politiken har denne historie om Sharon:
Citat:
Sharon behandlet med dansk medicin
Novos opsigtsvækkende blodkoaguleringsprodukt, NovoSeven, kan have formindsket hjerneblødningsskaderne for Sharon væsentligt.
Da Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, onsdag aften ankom til Hadassah-hospitalet i Jerusalem med en massiv hjerneblødning, blev han omgående behandlet med det danskudviklede blodkoaguleringsprodukt NovoSeven, erfarer Politiken. [...]
Jeg har simpelthen aldrig været stoltere over at være dansk, og takker Hanne Foighel for denne relevante artikel om det helt centrale spørgsmål ved Sharons tilstand.
Re: Brøndby-overmand til Man City
›Jeg har simpelthen aldrig været stoltere over at være dansk, og
›takker Hanne Foighel for denne relevante artikel om det helt
›centrale spørgsmål ved Sharons tilstand.
Gad vide om Hanne Foighel også får den gloværdige danske vinkel med når hun ser denne artikel fra Ritzau:
Citat:
Avis: Sharon fejlbehandlet
Den blodfortyndende medicin, som Sharon blev behandlet med
efter et mindre slagtilfælde i december, kan have været årsagen
til hans hjerneblødning, skriver det israelske dagblad Haaretz,
der begrunder det med, at Sharon skulle have lidt af en
ikke-diagnosticeret lidelse i hjernens blodkar.
Mvh
Søren