Optakts- og kamptråd SønderjyskE - FCK
Storhedsvanviddet nærmer sig... vi er ligeglad med en kamp i det Sønderjydske, vi har vundet alt og kan kun vente på det forjættet land. Bliver det den kamp, hvor vi taber og igen kan brokke os over manglende indkøb, Pieros og at Stage aldrig bliver god nok.
Truppen er for længst udtaget og vi har Oviedo og Biel med - men ingen backup til det centrale forsvar, når ja vi har Stage....
2 Guillermo Varela
3 Pierre Bengtsson
4 Sotirios Papagiannopoulous
6 Jens Stage
7 Viktor Fischer
8 Nicolaj Thomsen
9 Pieros Sotiriou
10 Carlos Zeca
13 Sten Grytebust
14 Dame N'Doye
16 Pep Biel
17 Karlo Bartolec
19 Bryan Oviedo
21 Kalle Johnsson
23 Jonas Wind
25 Victor Nelsson
26 Carlo Holse
33 Rasmus Falk
Jeg håber på at vi stiller op med Holse. Jeg tvivler meget på at Oviedo og Biel allerede kan være klar, men vil dog alligevel satse og lade Oviedo starte... og lade Biel få 30-35 min. Jeg satser oprigtigt ikke på dem til udekampen imod Røde Stjerne. Det er alt for tidligt og vi skal for mat i verden stå defensivt skarpt.
Grytebust
Varela-Papa-Nelsson-Oviedo
Holse-Zeca-Falk-Fischer
Wind-N’Doye
Biel, Sotiriou og Thomsen kan så få spilletid med mindre Oviedo ikke kan holde 90 min. Et eller andet sted tror jeg vi smider point.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Rent fitness-mæssigt lyder det, som om Biel er længere fremme end Oviedo. Til gengæld kender Oviedo systemet, mens Biel ikke er blevet disciplineret af Ståle endnu. Jeg synes nu, vi skal få Pep spillet ind så hurtigt som muligt, så jeg håber på ham i startopstillingen. Så kan Oviedo komme ind i anden halvleg og forbrænde lidt dobbelthage. :-)
EDIT: Nej sgu, ind med dem begge fra start!
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Håber på denne opstilling.
Grytebust
Varela - Nelsson - Papagiannopoulous - Oviedo
Pep Biel - Zeca - Falk - Fischer
Dame - Wind
Evt Stage i stedet for Falk hvis han ikke er på 100 procent
Men det bliver nok Holse & Pierre der spiller i stedet for de 2 nye.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Det bliver den forventede startopstilling: https://www.fck.dk/nyhed/start-11-mod-soenderjyske-1
Men mon ikke både Pep og Oviedo får debut i løbet af anden halvleg.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
3 udekampe ud af 4 mulige og maksimum point. Det må man sige er godkendt.
Og Btw. Hvad sker der lige for Fischer ?. Kæft han var ringe i dag. Han skal godt nok til at steppe op.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Generelt spiller forsvaret ret godt. Småfejl - men ok. Varela bliver bedre og bedre og så skal Holse også have ros. At Fischer har en OFF Day, det rører mig simpelthen ikke, det sker med den type spillere, men han var ikke god - videre.
Velkommen til Oviedo, det bliver godt og det kommer til at gå hurtigt. Biel skal nok bruge noget tid, men han skal nok blive rigtig god. Tror bare han skal have en masse taktisk træning, teknisk er han rigtig fin og har 2 gode ben.
Vanvittig god sejr
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Vi kan vel kun brokke os over, at angriberne i dag brænder. Alt andet havde vi god kontrol over. Lækker sæsonstart
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Kampen viser også forskellen på, hvad vi kan med og uden Falk. I 1. halvleg er vi meget bedre til at holde på bolden, komme hurtigt af sted, og komme frem til gennemspillede chancer. Det er ikke kønt spil, vi præsterer i 2. halvleg, hvor Falk mangler.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Sjovt at Røde Stjerne fik deres udekamp udsat i dag pga. de har en kamp mod os på Tirsdag. Det er egentlig underligt at DBU ikke giver FCK og generelt de danske hold samme vilkår.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Kampen viser også forskellen på, hvad vi kan med og uden Falk. I 1. halvleg er vi meget bedre til at holde på bolden, komme hurtigt af sted, og komme frem til gennemspillede chancer. Det er ikke kønt spil, vi præsterer i 2. halvleg, hvor Falk mangler.
Enig han er god i de små rum og spiller den omkring hans modstander selv om han er presset. Stage og Zeca bringer desværre ikke det samme offensivt. Dejligt at Stage scorer i dag men han er lidt stor i sine bevægelser med bolden.
Bliver godt når Pep bliver spillet ind på holdet for han virker god med bolden og han tænker offensivt. Han kommer med i feltet og har et godt genpres samt han kan sparke med begge ben
Bryan Oviedo virker også dejlig offensiv og sjældent siger dette men Pierre spillede en god kamp i dag.
Synes Holse spillede en god kamp på begge kanter. Han bliver desværre lidt for venstrebenet offensivt når han står stille med bolden. Han trækker meget ind i banen for at afslutte. Savner at han også udfordre mod baglinjen.
Men positiv god kamp af hele holdet måske pånær VF7
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Citat:
Dejligt at Stage scorer i dag men han er lidt stor i SINE bevægelser med bolden.
Tak for betragtningerne i øvrigt. Jeg så nemlig ikke kampen.
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Holse fortjener ros i dag. Der er meget Kusk (når Kusk er god!) over de ting, han kommer med i dag. Dejligt! Varela fortjener også ros. Spiller godt både offensivt og defensivt. Men det, som jeg bemærker mest, er egentlig hvor godt de spiller hinanden gode (Holse og Varela). Der ligger potentielt et rigtig godt samarbejde! Biel skal spille godt for at spille sig på, men han får vist gode ting og han virker spændende.
Stage er også god i dag. Han giver en masse, som Falk ikke gør. At have de to, til at ændre vores udgangspunkt, er super! Sidst vil jeg nævne Oviedo. Han kommer ind og ser fit ud. Han indgår allerede fremragende i spillet og han kan meget snart overtage pladsen fra Pierre (som i øvrigt spiller godt igen idag). Alt i alt lækkert spil med mange positive indslag og grund til tro på holdet!
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Det blev til en kneben sejr, der dog sagtens kunne have været større. Sønderjyske kom hurtigt bagud og lavede mange fejl i første halvleg. De forsøgte at presse højt, men det lykkedes ikke og vi formåede stort set hver gang at spille forbi deres pres og få rykket spillet ind centralt hvor de var svage. Derudover havde de store vanskeligheder med at håndtere løbene omkring dem og de havde intet modsvar når en angriber trak ned i banen og deltog i opspillet.
Sønderjyske fik stabiliseret i anden halvleg og fik udlignet hurtigt, men kort efter kom vi foran igen og så var kampen stort set død herefter og der skete ikke meget mere.
Det var meget positivt at se Varela og Holst samarbejdet i første halvleg og de supplerede hinanden fint. Det var der ikke så meget af i anden halvleg og slet ikke efter Pep Biel kom ind, men på det tidspunkt tror jeg ikke backerne skulle risikere for meget. I øvrigt virkede det til, at Varela fungerer bedre defensivt end Bartolec og jeg lagde især mærke til, at han kommunikerede med Holse, så Holse kunne trække ned og dække af når Varela pressede længere ude på kanten.
Forsvaret så også solidt ud, men Papagionnopoulos især må træde mere i karakter i duellerne særligt mod slutningen af kampen.
Derudover var Falks betydning for vores opspil uhyre åbenlyst i dag, hvilket må cementere at Stage og Zeca kombinationen ikke er holdbar på sigt (selvom de begge gør det fint i dag). Det skal dog også nævnes, at Sønderjyske fik bedre styr på deres spil og ikke pressede så hovedløst i anden halvleg, ligesom vores offensive løb langsomt døde ud i anden halvleg og til sidst var der stort set ingen der løb med i feltet.
Det mest bekymrende i dag var klart Fischer. Han havde gode afleveringer i første halvleg, men lykkedes ikke med ret meget andet og i anden halvleg lykkedes han slet ikke med noget. Han var også tydeligt mærket da han blev udskiftet og man kan frygte, at Pep Biel bliver en erstatning for Fischer fremfor en erstatning for Skov. Forhåbentligt kan Fischer hurtigt finde tilbage på rette spor både mentalt og spillemæssigt.
Angriberne var gode igen i dag, hvor særligt N’Doye i første halvleg var mobil og boldfast i opspillet.
Sønderjyske var ikke tilfredse med dagens dommer og igen er vi vidne til en at modstanderens træner får en advarsel for konstant at brokke sig. Generelt holder Kjærsgaard dog en fin linje, om end der ikke skulle meget til for at der blev dømt frispark eller givet advarsler. Han havde nogle dårlige vurderinger i skubbe-situationer. Jeg sidder ikke med en fornemmelse af, at han gjorde det dårligt (faktisk lige modsat), men i en kamp der ikke var hårdt spillet kan man godt studse lidt over, at der blev givet syv advarsler og dømt 35 frispark. Isoleret set var advarslerne dog helt korrekte og Sønderjyskes fokus burde have været på deres eget horrible presspil.
Alt i alt en fin præstation forud for opgøret mod Røde Stjerne
Re: Optakts- og kamptråd Sønderjydske - FCK
Citat:
Oprindeligt indsendt af
EraZ
Sjovt at Røde Stjerne fik deres udekamp udsat i dag pga. de har en kamp mod os på Tirsdag. Det er egentlig underligt at DBU ikke giver FCK og generelt de danske hold samme vilkår.
Først og fremmest skal vi lige slå koldt vand i blodet og kigge på hvem der fastlægger spilleskemaet: Det er Divisionsforeningen, og ikke DBU :-)
Derefter – jo, det kunne da være ganske behageligt. Men det skal jo ikke tages som en hastebeslutning på dagen for kampen, hvor Ståle vælger at dukke op med sin kritik og også nævner at det er upraktisk med udekamp sådan en lørdag, når man spiller ude igen tirsdag – hvilket han garanteret har ret i, men hvilket programlæggerne vanskeligt har kunnet gøre noget ved da datoen og udebanen først blev fundet sidste uge.
Skulle man så kun udskyde denne ene ligakamp for København, denne samt den næste, denne samt den næste inden en udekamp, eller bare alle fire i den svære del af kvalen til ChL og EL?
Skulle man så ikke også udskyde alle de danske andre holds kampe inden de skal spille kval, i større eller mindre omfang? Skulle man også udskyde dem inden eventuelle gruppekampe i efteråret og knockout i foråret? Hvor kort varsel skal man acceptere, når nu der er en modstander som også fortjener at få taget nogle hensyn? Og ikke mindst: Hvis man udsætter en eller flere kampe, hvornår skal de så spilles?
Jeg synes diskussionen fortjener lidt mere overblik end blot en hurtig langen ud efter kampen om at "skulle Jylland rundt" fra Ståle (og mon dog han hellere havde været i Brøndby i stedet) ;-)