-
Danske hold i Europa 19/20
Danmarks 17. plads på landekoefficientlisten efter 17/18 sæsonen betyder, at 4 danske hold skal spille europæisk i den kommende sæson.
- Den danske mester indtræder i CL-kvalens 2. runde
- Pokalvinderen indtræder i EL-kvalens 3. runde
- Nr. 2/3 indtræder i EL-kvalens 2. runde
- Nr. 3/4/7 indtræder i EL-kvalens 1. runde
Da mange ligaer og europæiske turneringer ikke er mere afgjort end hvad tilfældet er i skrivende stund, tages der udgangspunkt i den aktuelle situation.
4 mesterhold kan kvalificere sig til CL-gruppespillet via kvalifikationsturneringen i juli-august. Holdkoefficienten afgør, hvilke hold der er hhv. seedet og useedet i turneringen.
Blandt de lande, hvis mesterhold skal spille CL-kval, har 6 lande hold, der har højere holdkoefficient end FCK, og som vil være højere seedet end FCK, såfremt løverne bliver danske mestre.
- Østrig (Red Bull Salzburg)
- Schweiz (FC Basel)
- Tjekkiet (Viktoria Plzen, Sparta Prag)
- Holland (PSV, Ajax)
- Grækenland (Olympiakos)
- Skotland (Celtic)
Derudover har kroatiske Dinamo Zagreb mulighed for at overhale FCK på koefficientlisten, hvis de henter mere end en sejr og en uafgjort i resten af deres EL-deltagelse i denne sæson.
I skrivende stund er det "kun" ligaerne i Østrig, Holland og Skotland, hvor der er et højere seedet hold end FCK i førerpositionen. Viktoria Plzen er tættest på en placering som nr. 1 blandt de resterende hold, 6 point efter Slavia Prag, og med et topopgør i vente denne weekend. Dinamo Zagreb fører dog også sin liga pt.
På nuværende tidspunkt ser play-off runden således ud, såfremt der ikke sker ændringer i hverken ligaer eller koefficientpoint:
Seedet:
Red Bull Salzburg
PSV
Celtic
FC København
Useedet:
Young Boys
Astana
Ludogorets
Dinamo Zagreb
Skulle vinderen af denne sæsons Champions League være kvalificeret i forvejen til turneringen, vil Red Bull Salzburg rykkes op i gruppespillet, og dermed vil FCK rykke op som det 3. bedst seedede hold. Hvilket vil gøre løverne mindre udsat for at være useedet i play-off runden.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Med ugens resultater i Europa er FCKs muligheder forbedrede for at blive seedet i en evt. play-off runde til Champions League.
Da Dinamo Zagreb røg ud i går, kan de ikke længere overhale FCK på holdkoefficientlisten. Principielt kan Slavia Prag overhale FCK, men det vil kræve, at de når EL-finalen med lutter sejre på vejen dertil. Lidt af en udfordring, når Chelsea er første hurdle på vejen.
Med de seneste resultater, og med den øjeblikkelige stilling i de respektive ligaer, så vil CL-play-off runden se således ud, såfremt alle hold holder deres seedning:
Seedet:
1) Red Bull Salzburg
2) PSV
3) Celtic
4) FC København
Useedet:
5) Dinamo Zagreb
6) BATE Borisov
7) Young Boys
8) Astana
Hvis årets CL-vinder allerede er kvalificeret til næste års turnering via den hjemlige liga, overtager Red Bull Salzburg den overskydende CL-plads, mens Dinamo Zagreb ryger op blandt de seedede i play-off, og Ludogorets rykker op blandt de useedede i play-off runden.
Young Boys mangler 5 sejre i de sidste 12 kampe for at sikre sig mesterskabet foran Basel, PAOK mangler 4 sejre i de sidste 6 kampe for at sikre sig mesterskabet foran Olympiakos, og Slavia Prag har 6 points forspring inden de sidste 6 grundspilskampe og slutspil, med en kamp i hånden ift. Viktoria Plzen.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Kiwi: tak for Update ... hvad sker der hvis CSKA Sofia bliver mestre foran Ludo?
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Hvi CL-vinderen er kvalificeret, og CSKA vinder, så er det APOEL, der tager pladsen som det sidste hold i play-off.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Status i de forskellige ligaer:
- Østrig: Red Bull Salzburg fører ligaen med 4 point med 9 kampe igen. I det østrigske mesterskabsslutspil halveres pointene fra grundspillet. Derfor er deres forspring reduceret.
- Schweiz: Young Boys har et forspring på 21 point til Basel med 10 kampe igen. Young Boys skal derfor blot hente 10 point for at sikre sig mesterskabet.
- Tjekkiet: Slavia Prag har et forspring på 7 point ned til Plzen med 4 kampe tilbage af grundspillet, og med et mesterskabsslutspil på 10 kampe der venter.
- Holland: PSV fører med 2 point foran Ajax med 7 runder igen.
- Grækenland: PAOK fører ligaen med 10 point til Olympiakos med 4 kampe igen. Olympiakos har dog spillet en kamp færre. PAOK bliver mestre, hvis de vinder 2 kampe mere.
- Skotland: Celtic fører ligaen med 13 point foran Rangers med 7 kampe igen.
Dermed ligger FCK lunt i svinget til at blive seedet hele vejen til gruppespil i tilfælde af dansk mesterskab. Skulle Plzen blive tjekkisk mester, skal DK håbe på at CL-vinderen er kvalificeret i forvejen.
Status på de 8 resterende CL-hold:
- Barcelona er 1 sejr fra at sikre sig CL-kvalifikation
- Manchester United er 1 point foran i kampen om CL-pladser, men med en kamp mere
- Manchester City mangler 8 point for at sikre sig CL-kvalifikation
- Tottenham er 1 point foran i kampen om CL-pladser, men med en kamp mere
- Juventus mangler 1 point for at sikre sig CL-kvalifikation
- Ajax skal spille kvalifikation i tilfælde af mesterskab
- Porto er à point med Benfica på førstepladsen, men skal indhente 12 mål på 7 kampe, hvis man vil overtage 1. pladsen, og dermed kvalificere sig direkte.
- LiverBØF mangler 6 point
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
PSV fører Æresdivisionen med to point, trods nederlag til Ajax i går. Ved ikke om det betyder alverden?
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
jake
PSV fører Æresdivisionen med to point, trods nederlag til Ajax i går. Ved ikke om det betyder alverden?
Jo. Min fejl. Har rettet det.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Opdateret status i de forskellige ligaer pr. 15/04:
- Østrig: Red Bull Salzburg fører ligaen med 9 point med 7 kampe igen.
- Schweiz: Young Boys er schweizisk mester
- Tjekkiet: Slavia Prag har et forspring på 5 point ned til Plzen med 2 kampe tilbage af grundspillet, og med et mesterskabsslutspil på 10 kampe der venter.
- Holland: Ajax og PSV er à point med 4 kampe igen.
- Grækenland: PAOK bliver mestre ved næste sejr eller næste pointtab til Olympiakos.
- Skotland: Celtic fører ligaen med 11 point foran Rangers med 5 kampe igen.
Dermed ligger FCK lunt i svinget til at blive seedet hele vejen til gruppespil i tilfælde af dansk mesterskab. Skulle Plzen blive tjekkisk mester, skal FCK håbe på at CL-vinderen er kvalificeret i forvejen.
Status på de 8 resterende CL-hold:
- Barcelona er sikret CL-kvalifikation
- Manchester United er 2 point efter i kampen om en CL-plads
- Manchester City er sikret CL-kvalifikation
- Tottenham er 1 point foran i kampen om en CL-plads
- Juventus er sikret CL-kvalifikation
- Ajax skal spille kvalifikation i tilfælde af mesterskab
- Porto er à point med Benfica på førstepladsen, men skal indhente 11 mål på 5 kampe, hvis man vil overtage 1. pladsen, og dermed kvalificere sig direkte.
- LiverBØF er sikret CL-kvalifikation.
FCK og FCM har sikret sig Top-2 placeringer, og er dermed sikret europæiske kampe i næste sæson.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Efter gårsdagens CL-kampe, er FCKs chancer for at blive seedet hele vejen til CL-gruppespillet i tilfælde af et dansk mesterskab blevet forbedret.
50% af de resterende CL-hold (Barcelona og Liverpool) er allerede matematisk sikret en plads i næste sæsons CL-turnering. Tottenham ligger pt. i Top-4 i Premier League, og dermed ligger de til en plads i gruppespillet med 5 kampe igen. Hvis Ajax vinder CL, skal man som FCK-fan håbe på, at det også er dem, der løber med det hollandske mesterskab.
FCK er sikret seedning hele vejen til gruppespillet i tilfælde af dansk mesterskab, hvis:
PAOK får minimum 2 point i deres sidste to kampe i den græske liga
OG
CL-vinderen er kvalificeret i forvejen til gruppespillet
ELLER
Ajax vinder det hollandske mesterskab
Men i dag bør man nok fokusere på at FCK vinder kampen mod den direkte konkurrent.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Kiwi, mange tak for din som altid indsigtsfulde opdatering.
God kamp i aften.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Flere ligaer er ved at finde sin afslutning, og dermed afklares det mere og mere, hvilke hold som indtræder i de forskellige CL-runder. Her følger en oversigt over de ligaer, som indeholder hold, der kan eller kunne true FCKs mulighed for at blive seedet hele vejen til et CL-gruppespil i tilfælde af et dansk mesterskab til løverne. Der må maksimalt være 3 hold med flere koefficientpoint end FCK, som spiller Champions Route delen af CL-kvalifikationen, hvis FCK skal være seedet hele vejen til gruppespillet.
Østrig: Red Bull Salzburg (>FCK) fører ligaen med 9 point med 6 kampe igen. Hvis CL-vinderen er kvalificeret på forhånd, er den østrigske mester direkte kvalificeret til gruppespillet, og dermed ude af ligningen ift. indflydelse på FCKs seedning.
Schweiz: Young Boys (<FCK) er schweiziske mestre.
Holland: Ajax (>FCK) fører ligaen foran PSV (>FCK) på bedre målscore med 3 kampe igen.
Tjekkiet: Slavia Prag (<FCK) fører ligaen med 4 point foran Viktoria Plzen (>FCK) med én kamp igen af grundspillet, og 10 kampe i et slutspil.
Grækenland: PAOK (<FCK) er græske mestre.
Skotland: Celtic (>FCK) er 9 point foran Rangers (<FCK) med 4 kampe igen.
Hvis ligaerne slutter som de ser ud på nuværende tidspunkt, og man ikke medregner evt. ekstra pladser fra den nuværende CL-turnering, vil seedningerne i CL-play-off runden se således ud:
Seedet:
1) Ajax
2) Red Bull Salzburg
3) Celtic
4) FCK
---
Useedet:
5) Dinamo Zagreb
6) BATE Borisov
7) Young Boys
8) FK Astana
Hvis Slavia Prag ikke vinder mesterskabet, og Viktoria Plzen bliver tjekkiske mestre, overtager de FCKs plads som seedet i play-off runden, hvis der ikke overføres ekstra pladser fra CL-turneringen.
Hvis CL-vinderen er kvalificeret i forvejen via egen liga, vil Red Bull Salzburg overtage den ekstra plads i CL-gruppespillet, og dermed vil FCK være 100% sikker på at være seedet i play-off runden, uanset udfaldet i den tjekkiske liga.
Af de 4 resterende hold i CL er Barcelona og Liverpool sikret kvalifikation til næste sæsons CL, mens Tottenham pt. er nr. 3 i Premier League, 1 point foran Chelsea på 5. pladsen, med 4 kampe igen.
Hvis Ajax vinder Champions League og samtidigt vinder det hollandske mesterskab, overtager de pladsen i CL-gruppespillet, og dermed vil FCK være sikker på seedning i play-off runden, uanset udfaldet i den tjekkiske liga.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Da FCK er snublende nær et mesterskab, kan man begynde at se på evt. modstandere i de forskellige CL-runder, såfremt man når dertil, og de nuværende hold i spidsen for ligaerne også bliver mestre, samt holder deres seedning.
Som (forhåbentlig) dansk mester vil FCK indtræde i 2. CL-kvalrunde, hvor den sværest mulige modstander vil være Røde Stjerne Beograd, og den nemmest mulige modstander vil være sidste års EL-overraskelse, F91 Dudelange fra Luxembourg.
I 3. kvalrunde vil de sværest mulige modstandere være PAOK, Ludogorets, APOEL eller sidste års modstander i EL-gruppespillet, Slavia Prag, som indtræder i denne runde som tjekkisk mester.
Vil man gerne være sikker på at slippe for tjekkerne, skal man både håbe på at den kommende CL-vinder er kvalificeret i forvejen, og at Viktoria Plzen bliver mestre i Tjekkiet
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Flere ligaer er ved at finde sin afslutning, og dermed afklares det mere og mere, hvilke hold som indtræder i de forskellige CL-runder. Her følger en oversigt over de ligaer, som indeholder hold, der kan eller kunne true FCKs mulighed for at blive seedet hele vejen til et CL-gruppespil i tilfælde af et dansk mesterskab til løverne. Der må maksimalt være 3 hold med flere koefficientpoint end FCK, som spiller Champions Route delen af CL-kvalifikationen, hvis FCK skal være seedet hele vejen til gruppespillet.
Østrig: Red Bull Salzburg (>FCK) fører ligaen med 9 point med 6 kampe igen. Hvis CL-vinderen er kvalificeret på forhånd, er den østrigske mester direkte kvalificeret til gruppespillet, og dermed ude af ligningen ift. indflydelse på FCKs seedning.
Schweiz: Young Boys (<FCK) er schweiziske mestre.
Holland: Ajax (>FCK) fører ligaen foran PSV (>FCK) på bedre målscore med 3 kampe igen.
Tjekkiet: Slavia Prag (<FCK) fører ligaen med 4 point foran Viktoria Plzen (>FCK) med én kamp igen af grundspillet, og 10 kampe i et slutspil.
Grækenland: PAOK (<FCK) er græske mestre.
Skotland: Celtic (>FCK) er 9 point foran Rangers (<FCK) med 4 kampe igen.
Hvis ligaerne slutter som de ser ud på nuværende tidspunkt, og man ikke medregner evt. ekstra pladser fra den nuværende CL-turnering, vil seedningerne i CL-play-off runden se således ud:
Seedet:
1) Ajax
2) Red Bull Salzburg
3) Celtic
4) FCK
---
Useedet:
5) Dinamo Zagreb
6) BATE Borisov
7) Young Boys
8) FK Astana
Hvis Slavia Prag ikke vinder mesterskabet, og Viktoria Plzen bliver tjekkiske mestre, overtager de FCKs plads som seedet i play-off runden, hvis der ikke overføres ekstra pladser fra CL-turneringen.
Hvis CL-vinderen er kvalificeret i forvejen via egen liga, vil Red Bull Salzburg overtage den ekstra plads i CL-gruppespillet, og dermed vil FCK være 100% sikker på at være seedet i play-off runden, uanset udfaldet i den tjekkiske liga.
Af de 4 resterende hold i CL er Barcelona og Liverpool sikret kvalifikation til næste sæsons CL, mens Tottenham pt. er nr. 3 i Premier League, 1 point foran Chelsea på 5. pladsen, med 4 kampe igen.
Hvis Ajax vinder Champions League og samtidigt vinder det hollandske mesterskab, overtager de pladsen i CL-gruppespillet, og dermed vil FCK være sikker på seedning i play-off runden, uanset udfaldet i den tjekkiske liga.
Puha, det ser svært ud at komme ind selv som seedet. Og så skal vi vel og mærke også lige spille os frem til kvalrunden, hvilket også nemt kan gå galt :-(
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Som nykåret dansk mester indtræder FCK i 2. CL-kvalrunde, hvis kampe spilles 23./24. juli og 30./31. juli.
Den sværest mulige modstander i denne runde vil være Qarabag, Røde Stjerne eller Maccabi Tel Aviv, hvis de koefficientmæssigt stærkeste hold i de respektive ligaer bliver mestre. Den nemmest mulige modstander vil være irske Dundalk, finske HJK Helsinki eller norske Rosenborg.
Der er lodtrækning 18. juni.
FCM indtræder i EL's kvalrunder. Vinder midtjyderne pokalturneringen, indtræder de i 3. EL-kvalrunde, som spilles 8. og 15. august. Hvis ikke, skal midtjyderne spille europæisk 25. juli og 1. august, hvor 2. EL-kvalrunde afvikles. Lodtrækningen til hhv. 2. og 3. kvalrunde foretages hhv. 18. juni og 22. juli.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Kiwi:
Medmindre Spurs smider tre point og 8 mål ift Arsenal i weekenden er FCK seedet hele vejen i CL ikk?
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Jo, præcis. For hvis Tottenham også er kvalificeret på forhånd, så ryger Red Bull Salzburg direkte i CL-gruppespillet, og vi er seedede hele vejen (og kan dermed ikke trække Ajax..)
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Kiwi : og Apoel kommer op blandt play off modstanderne istedet ?
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Nej, det gør Slavia Prag i stedet, hvis de bliver mestre i Tjekkiet. Bliver Plzen mestre (hvad vi skal håbe på, hvis Tottenham får minimum uafgjort), ryger de blandt de seedede hold sammen med os, mens FK Astana rykker op som det sidste useedede hold i play-off.
Vi kan til gengæld trække APOEL i runden før, altså 3. runde.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Givet vores sædvanlige "lodtrækningsheld" i Europa hedder vejen til Champions League altså Rosenborg -> Apoel -> Dynamo Zagreb. Man må håbe at vi formår at holde på størstedelen af vores hold, hvis vi skal have en chance. Det er tæt på 3 50/50 kampe for at komme i champions league.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Men i min verden er Young Boys på kunstgræs , stort publikum og 20 point foran Basel worst case
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Jeg ved så ikke om linket hører hjemme lige her - men den burde måske ligge i en tråd, der hedder "ingen danske hold i det rigtige Europa men i det genfødte paneuropæiske Royal League 24/25".
https://www.nytimes.com/2019/05/09/s...ructuring.html
For selve CL gives de første 24 deltagere (som nummer 1-3 af 8 puljer fra turneringen året før, gætter jeg på):
"If approved, it would calcify the Champions League into a competition dominated by a small group of elite clubs and leave as few as four of its 32 places available for teams from leagues in Europe’s 55 national federations."
For fodboldens europæiske proletarer er tankerne et EL med 32 hold og et EL2 - røven af tredje division - med 64 hold, begge i nogle op- og nedrykningsstrukturer:
"Champions from lower-profile leagues like those in the Netherlands, Belgium, Portugal and most of Eastern Europe, as well as elite-league clubs outside the top four or five spots in their domestic competitions, would be relegated to a 32-team second-tier competition and to a third division with 64 teams. Teams would be eligible to be promoted and relegated among the three divisions, but the financial resources available to those at the top could create a competitive advantage that might secure their places in the Champions League for the foreseeable future. Only four of the 32 places would be reserved for incoming clubs each season."
Hvis det bliver vedtaget bliver den realistiske udfordring for FCK at holde sig i EL og undgå EL2, løst vurderet.
Som artiklen argumenterer for, så bliver det formentlig lettere at fastholde niveauet til en løbende tredjeplads i en CL-pulje (kvalificere som insider) end det bliver at kvalificere sig til turneringen som outsider.
Det vil forventeligt medføre et våbenkapløb i den europæiske subtop omkring 22/23-sæsonen, hvor mange klubber vil scramble for at vinde fodfæste i det nye format. Og spørgsmålet melder sig om det er noget, FCK i givet fald har musklerne til at håndtere - eller satse på.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Netop af den årsag er det vigtigt, at Danmark, og dermed også FCK, kan positionere sig i en position, hvor man i højere grad kan sikre sig europæisk deltagelse, og få sin bid af UEFAs pengekage. Det kræver dermed også, at Danmark holder sig højt nok placeret på landekoefficientlisten, at FCK sikrer sig europæisk gruppespil, selv i de sæsoner hvor man ikke bliver dansk mester. Det bliver bare nemmere at kvalificere sig, hvis Danmark er højere på ranglisten.
Og ja, jeg er fuldstændig klar over, at det først for alvor batter, hvis der er mere end ét dansk hold i europæisk gruppespil, og også at der er mange herinde, som virkelig ikke under visse danske hold europæisk succes. Men hvis prisen for at FCK kan kvalificere sig kontinuerligt til Champions League udenom CL-kvalen og tjene pæne beløb på dette, er at BØF og FCM spiller EL2 en gang imellem, så er det en pris, jeg er villig til at betale.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Netop af den årsag er det vigtigt, at Danmark, og dermed også FCK, kan positionere sig i en position, hvor man i højere grad kan sikre sig europæisk deltagelse, og få sin bid af UEFAs pengekage. Det kræver dermed også, at Danmark holder sig højt nok placeret på landekoefficientlisten, at FCK sikrer sig europæisk gruppespil, selv i de sæsoner hvor man ikke bliver dansk mester. Det bliver bare nemmere at kvalificere sig, hvis Danmark er højere på ranglisten.
Og ja, jeg er fuldstændig klar over, at det først for alvor batter, hvis der er mere end ét dansk hold i europæisk gruppespil, og også at der er mange herinde, som virkelig ikke under visse danske hold europæisk succes. Men hvis prisen for at FCK kan kvalificere sig kontinuerligt til Champions League udenom CL-kvalen og tjene pæne beløb på dette, er at BØF og FCM spiller EL2 en gang imellem, så er det en pris, jeg er villig til at betale.
Ser gerne OB og Esbjerg komme langt i Europa næste sæson
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Tja, det er kun FCK, som har formået at vinde et mesterskab det år, man har spillet med i et europæisk gruppespil, så hvis FCM spiller med næste år, og trenden fortsætter, er det kun win-win for os.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Som lovet en opdatering på de forskellige ligaer, seedning, evt. modstandere, m.m.:
Med Tottenhams uafgjorte kamp er det nu sikret, at den kommende CL-vinder vil være kvalificeret til Champions League i forvejen. Dermed rykkes Red Bull Salzburg direkte op i gruppespillet, hvilket betyder, at FCK er garanteret seedning i hele CL-kvalifikationen. Dermed slipper man for at møde Celtic eller Ajax/PSV. Da Slavia Prag ser ud til at blive tjekkisk mester, vil det betyde, at man også slipper for Dinamo Zagreb. Hvis seedningerne holder, ser det pt. ud til at de 4 hold, FCK kan møde i en evt. play-off runde er:
- Slavia Prag
- Young Boys Bern
- Bate Borisov
- FK Astana
Hvis Plzen bliver tjekkisk mester, ryger Slavia ud af listen over potentielle modstandere, og erstattes af Dinamo Zagreb, som ellers vil være seedet, hvis Slavia bliver mester i Tjekkiet.
I runden forinden, 3. CL-kvalrunde, er de pt. useedede hold, og dermed de potentielle modstandere for FCK:
- APOEL
- Qarabag
- PAOK
Derudover vil der være tre yderligere mulige modstandere, hvilket pt. ser ud til at være Ludogorets, Røde Stjerne Beograd og Maccabi Tel Aviv. Går man videre fra denne runde, er man sikret europæisk gruppespil.
2. runde, som er den runde, FCK indtræder i, vil modstanden være noget nemmere. Her vil de på papiret nemmest mulige modstandere være The New Saints fra Wales eller Dudelange fra Luxembourg, hvorimod den sværest mulige modstander vil være Sheriff Tiraspol eller Rosenborg.
Ryger man ud af enten 2. eller 3. runde, ryger man over i EL-kval'en, nærmere bestemt i Champions Path. Det betyder, at man kun kan møde andre mesterhold på vej mod EL-gruppespil. De senest tiltrædende hold vil være seedet, altså hvis man ryger ud i 2. CL-runde, er man seedet i 3. runde, men useedet i EL-play-off. Ryger man ud i 3. CL-runde, er man seedet i EL-play-off runden.
Bottom line: FCK er sikret minimum 4 europæiske kval-kampe, og man er garanteret seedning mod alle potentielle modstandere i disse 4 kampe.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Vil det have nogen betydning for FCK's seeding/mulige modstandere hvem der vinder EL finalen?
Tænker her selvfølgelig på Arsenal der jo ikke er CL kvallet via ligaen
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
The_Man
Vil det have nogen betydning for FCK's seeding/mulige modstandere hvem der vinder EL finalen?
Tænker her selvfølgelig på Arsenal der jo ikke er CL kvallet via ligaen
Så vidt jeg lige er orienteret, så nej. Europa League-vinderen er garanteret en plads i gruppespillet i Champions League. Og i det tilfælde, at Chelsea vinder EL, så er det det bedste ikke-mesterhold, som ikke allerede er direkte kvalificeret til CL-gruppespillet, som får en direkte plads i gruppespillet i stedet for Arsenal. Det er i dette tilfælde det hold, som bliver nummer tre i Frankrig (formentlig Lyon).
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Skulle FCK kvalificere sig til CL, vil man enten være i 3. eller 4. seedningslag. For at havne i 3. seedningslag skal 8 hold i gruppespillet have en lavere koefficient end de danske mestre.
På nuværende tidspunkt er der 2 hold (Red Bull Leipzig og Genk) med lavere koefficient. Bliver Slavia Prag mestre i Tjekkiet, vil mindst 1 hold fra Champions Route have lavere koefficient end løverne.
Dermed vil det kræve yderligere 5 hold med lavere koefficient, hvis FCK skal havne i 3. seedningslag.
Pt. ligger Atalanta, Lille, Lokomotiv Moskva og Borussia Mönchengladbach til direkte pladser til CL via deres liga, hvilket på nuværende tidspunkt gør FCK til det højst seedede hold i 4. seedningslag, og hvis blot yderligere et hold med lavere seedning end FCK kvalificerer sig til Champions League, rykker de danske mestre op i 3. seedningslag i tilfælde af kvalifikation til Champions League.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Med resultatet af dagens pokalfinale indtræder FC Midtjylland i EL-kvalens 3. runde. Det er dog for tidligt at sige, om de vil være seedet i lodtrækningen, omend alt tyder på at de vil være det.
OB kan med en sejr på søndag sikre sig minimum en play-off plads om Europa, og det samme kan Esbjerg, enten med en sejr over FCK, eller et pointtab til Brøndby mod FCM. Smider Brøndby point i de to sidste kampe, vil de ikke længere være i stand til at få en europæisk plads.
Det danske hold, som vil indtræde i 1. EL-kvalrunde via EL-play-off kampen, vil være seedet, og der er stor sandsynlighed for at det pågældende hold, ligesom bronzevinderen også med stor sandsynlighed vil være seedet i 2. kvalrunde, hvor holdet indtræder.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Med resultatet af dagens pokalfinale indtræder FC Midtjylland i EL-kvalens 3. runde. Det er dog for tidligt at sige, om de vil være seedet i lodtrækningen.
OB kan med en sejr på søndag sikre sig minimum en play-off plads om Europa, og det samme kan Esbjerg, enten med en sejr over FCK, eller et pointtab til Brøndby mod FCM. Smider Brøndby point i de to sidste kampe, vil de ikke længere være i stand til at få en europæisk plads.
Spillerne skal bare gøre det bedste de kan, så de stilfuldt taber til Esbjerg på søndag, så vil OB også være presset til at spille maksimalt igennem i sidste kamp mod BØF, hvis de vil have bronzen! Åh, må det bare blive et år uden BØF i Europa.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Med de mange resultater, som løber ind fra de forskellige ligaer, kan der siges nogle ting på nuværende tidspunkt om seedningerne for de danske hold, som skal spille i Europa.
- FCK vil være seedet i samtlige kval-runder indtil CL-gruppespillet. Om FCK i så fald vil være i 3. eller 4. seedningslag der er endnu ikke afgjort.
- FCM vil være seedet i 3. EL-kvalrunde, men meget skal gå midtjydernes vej, hvis de skal være seedet i den efterfølgende play-off runde
- OB/Esbjerg vil med stor sandsynlighed være seedet i 2. EL-kvalrunde, men ikke i 3. kvalrunde
- OB/Esbjerg/AGF/Randers/Brøndby vil være seedet i 1. kvalrunde, og pt. med stor sandsynlighed i 2. kvalrunde, men ikke i 3. kvalrunde. Brøndby ville som det eneste hold være sikker på seedning i både 1. og 2. kvalrunde på nuværende tidspunkt.
Hvis vi antager, at de danske hold formår at holde deres seedning med absolut mindst mulig margen (1 sejr eller 2 uafgjorte pr. kvalrunde pr. seedet hold), vil man hente 11 individuelle point i kval-runderne, hvilket svarer til 2,75 landekoefficientpoint. Heri er medregnet de 4 bonuspoint, som FCK vil modtage i tilfælde af CL-kvalifikation.
I teorien kan de danske hold hente op til 28 individuelle point i løbet af kvalifikationsrunderne, hvilket ville svare til 7 landekoefficientpoint, og 4 danske hold i europæisk gruppespil. I praksis bliver tallet med 99% sikkerhed markant lavere.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Med de mange resultater, som løber ind fra de forskellige ligaer, kan der siges nogle ting på nuværende tidspunkt om seedningerne for de danske hold, som skal spille i Europa.
- FCK vil være seedet i samtlige kval-runder indtil CL-gruppespillet. Om FCK i så fald vil være i 3. eller 4. seedningslag der er endnu ikke afgjort.
- FCM vil være seedet i 3. EL-kvalrunde, men meget skal gå midtjydernes vej, hvis de skal være seedet i den efterfølgende play-off runde
- OB/Esbjerg vil med stor sandsynlighed være seedet i 2. EL-kvalrunde, men ikke i 3. kvalrunde
- OB/Esbjerg/AGF/Randers/Brøndby vil være seedet i 1. kvalrunde, og pt. med stor sandsynlighed i 2. kvalrunde, men ikke i 3. kvalrunde. Brøndby ville som det eneste hold være sikker på seedning i både 1. og 2. kvalrunde på nuværende tidspunkt.
Hvis vi antager, at de danske hold formår at holde deres seedning med absolut mindst mulig margen (1 sejr eller 2 uafgjorte pr. kvalrunde pr. seedet hold), vil man hente 11 individuelle point i kval-runderne, hvilket svarer til 2,75 landekoefficientpoint. Heri er medregnet de 4 bonuspoint, som FCK vil modtage i tilfælde af CL-kvalifikation.
I teorien kan de danske hold hente op til 28 individuelle point i løbet af kvalifikationsrunderne, hvilket ville svare til 7 landekoefficientpoint, og 4 danske hold i europæisk gruppespil. I praksis bliver tallet med 99% sikkerhed markant lavere.
Det er alligevel trist, hvordan hold som AAB, Esbjerg og FCM har pisset gode koefficienter væk de sidste 3-4 år.
Alle nævnte klubber har stået med koefficienter høje nok til seedning gennem kvalrunderne, men har enten ikke kunne kvalificere sig til Europa, eller også - i FCMs tilfælde - spillet så rædderligt ringe, at de er røget ud til på papiret inferiør modstand (som efterfølgende er blevet talt voldsomt op).
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Pt. er der tre danske klubber, som har højere individuel koefficient end den nationale koefficient. FCK (31.000), FCM (14.000) og Brøndby (7.500). Det betyder også, at de resterende danske hold overtager den danske landekoefficient (5.405), når de deltager i Europa.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Hvis:
1. FCK går hele vejen til CL-gruppespillet;
OG
2. De nuværende stillinger holder i Rusland og Italien (dvs. Atalanta og Inter samt Lokomotiv Moskva i CL-kvalen)
Så går FCK i 3. seedningslag i gruppespillet hvis:
ENTEN
3. Ajax eller Celtic ikke kvalificerer sig til gruppespillet gennem kvalen;
ELLER
4. enten Basaksehir eller LASK Linz bryder seedningen i non-champions route og går hele vejen til gruppespillet.
Punkt 2. er ret sandsynligt med blot en runde tilbage. Vi skal håbe at Inter bliver overhalet af AC Milan. I så fald er FCK sikret en plads i 3. seedningslag. Hvis nu Krasnodar overhaler Lokomotiv Moskva eller Roma overhaler Atalanta bliver det straks sværere, for så skal et tilsvarende antal flere hold misse deres seedning i kvalen.
Mht. punkt 3. skal Celtic trods alt gennem 4 (!) runder af kvalen for at gå i gruppespillet, med chance for nogle stærke modstandere undervejs (de samme som FCK, dvs. bl.a PAOK og Young Boys). Ajax skal kun gennem 2.
Mht. punkt 4. er der nok pæne muligheder for, at Basaksehir kan bryde seedningen.
Det er ikke nødvendigvis sikkert, at 3. lag vil være bedre end 4., men det plejer helt klart at være det, hvis man kigger på de seneste års fordelinger (i år var både Liverpool og Ajax f.eks. i 3. lag).
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Hvis Inter taber til Empoli i weekenden, og Milan vinder mod SPAL, vil Milan tage Inters CL-plads, og vil dermed rykke FCK op i 3. seedningslag i tilfælde af FCK kommer i CL, og de andre ovennævnte scenarier flasker sig.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Det ligger nu fast, hvilke hold FCK kan trække i 2. og 3. kvalrunde til CL. I 2. runde skal alle holdene på nær Maccabi gennem 1. runde for at komme videre. Denne liste antager derfor, at de seedede hold går videre. Der er et par gode useedede hold, der godt kunne bryde seeningen. Samme i 3. runde, hvor alle hold pånær PAOK skal igennem 2. runde. Her ser de seedede hold dog næsten alle klart stærkere ud end de useedede.
2. runde:
Maccabi Tel-Aviv
Sheriff Tiraspol
Rosenborg
HJK Helsinki
Dundalk
Dudelange
Shkendija
The New Saints
Slovan Bratislava
Useedede, der med stor sandsynlighed bryder seedningen:
Cluj
Piast
3. runde:
PAOK
Ludogorets
APOEL
Qarabag
Maribor
Røde Stjerne Beograd
Som jeg ser det, vil de sværeste modstandere være Cluj eller Maccabi i 2. runde og PAOK eller Ludogorets i 3. runde. De letteste modstandere vil nok være The New Saints, Dundalk eller HJK i 2. runde og Maribor i 3. runde. Især Cluj og PAOK ser farlige ud. Cluj vandt den rumænske liga ret suverænt og har koryfæet Dan Petrescu som træner. PAOK gik ubesejret (!) gennem den græske liga og lukkede kun 14 mål ind i 30 kampe.
Lodtrækningerne finder sted hhv. 18/19. juni og 22. juli.
Kilde her.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Der er også kommet et større overblik over, hvordan situationen for de øvrige danske hold ser ud.
FC Midtjylland vil indtræde og være seedet i 3. EL-kvalrunde, og blandt de potentielle modstandere finder man hold som Glasgow Rangers, Jablonec og Hajduk Split. Går FCM videre, vil de være useedede i play-off runden, medmindre 5 hold med højere seedning ryger ud i de tre foregående runder.
Esbjerg vil starte sin europæiske kampagne i 2. kvalrunde, hvor de lige akkurat vil være seedede. Blandt de potentielle modstandere finder man gamle kendinge af dansk fodbold, såsom CSKA Sofia og Stjarnan, som FCK mødte i sidste sæson, mens også Ventspils, Crusaders og Vaduz er blandt de potentielle modstandere. Skulle Esbjerg gå videre til 3. runde, vil de være useedede, medmindre en massakre blandt højere seedede hold på niveau med et Game of Thrones afsnit finder sted.
AGF/Randers/BIF vil også være seedet ved indtrædelse i EL-kvalens 1. runde. Her er de potentielle modstandere KuPS, Flora Tallinn, Europa FC eller La Fiorita. I en evt. 2. runde vil man også være seedet, hvor modstanderne er på niveau med Esbjergs modstandere. I 3. runde vil kun BIF have en mindre chance for at være seedet, hvilket vil kræve at mindst 10 hold med højere seedning ryger ud forinden. Som useedet i 3. runde finder man Feyenoord, Frankfurt, Braga og AEK Athen blandt de potentielle modstandere.
Holder disse tre hold deres seedning og ikke mere, vil de bidrage med mellem 4-10 individuelle point, svarende til 1-2,5 koefficientpoint. Holder FCK sin seedning, vil de danske mestre bidrage med 7-10 individuelle point i kvalifikationen, svarende til 1,75-2,5 koefficientpoint (inkl. CL-bonus).
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
I 3. runde vil kun BIF have en mindre chance for at være seedet, hvilket vil kræve at mindst 10 hold med højere seedning ryger ud forinden. Som useedet i 3. runde finder man Feyenoord, Frankfurt, Braga og AEK Athen blandt de potentielle modstandere.
Her bør det bemærkes, at lodtrækningen til 3. kvalrunde finder sted, inden 2. kvalrunde er færdig. Derfor skal de 10 hold faktisk allerede ryge ud i 1. kvalrunde, hvor der er præcis 10 hold, som har højere koefficient end BIF. Alle disse 10 skal altså ryge ud, for at BIF kan blive seedet i 3. kvalrunde, og en seedning må derfor anses som ekstrem urealistisk.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Det blev Lokomotiv Moskva, Atalanta og Inter i CL-kvalen. Altså skal enten Celtic eller Ajax snuble, ellers så skal Basaksehir eller LASK Linz gå hele vejen til gruppespillet.
-
Re: Danske hold i Europa 19/20
Med Chelseas EL-sejr blev Lyon rykket direkte op i CL-gruppespillet, hvilket betyder en forskydning i League Path. Denne forskydning betyder, at Østrig er garanteret 3 hold i gruppespil, nemlig Red Bull Salzburg i CL-gruppespillet, og Wolfsberger AC i EL-gruppespillet. Linz skal spille CL-kval i League Route, men indtræder i 3. runde, hvilket garanterer som minimum en plads i EL-gruppespillet. En streg i regningen, når Danmark skal konkurrere med alpelandet om pladser i Top-11. Blandt de andre lande foran os, Holland og Tjekkiet, er kun Slavia Prag garanteret en plads i et gruppespil, da de indtræder i CL-play-off runden (og kan muligvis møde FCK).