Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Den københavnske guld-fejring skal på tour til Danmarks randområder de næste to uger, og første stop på turnéen i Udkantsdanmark er Herning, hvor Steinlein & Co. får æren af at være de nykårede DM-vinderes første modstander.
Ståle har annonceret rotation i start-11'eren, så reserver som Bengtsson, Papagiannopoulos, Varela og Daramy skulle være på spring til en startplads i det midtjyske.
Takket været prol-sporten Formel 1, har Viasat gennemtrumfet at kampstart er kl. 20:00 i Herning. Derfor må sofa-seerne kollektivt udtrykke deres dybeste respekt og medfølelse over for dem, der vælger at tage turen derover, imens de tilrejsende udefans kollektivt må udtrykke deres dybeste medfølelse over for dem, som må belemres med SæBØF i kommentator-boksen..
EDIT: Kampen vises i stedet på Canal 9, da Viasat nu vil vise BIF-FCN om mandagen i stedet..
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Takket været prol-sporten Formel 1, har Viasat gennemtrumfet at kampstart er kl. 20:00 i Herning. Derfor må sofa-seerne kollektivt udtrykke deres dybeste respekt og medfølelse over for dem, der vælger at tage turen derover, imens de tilrejsende udefans kollektivt må udtrykke deres dybeste medfølelse over for dem, som må belemres med SæBØF i kommentator-boksen..
Det er 100% sikkert Viasats beslutning med halvanden uges varsel at få flyttet kampen til søndag kl. 20, der ikke er et normalt tidspunkt for superliga, og som i dette tilfælde er decideret at pisse på folk der tager til kampe. Også i dette tilfælde. Pisse. Det er det, Viasat gør.
Formel 1 er dog allerede kl. tre, så det er mere til ære for sidste runde i England ...
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Helt enig.
Skylden til al planlægningsmoradset må hovedsageligt tilgå Divisionsforeningen - og deres strategi om at vægte tv, primært Viabøf, kilometerlangt højere end loyale tilskuere, der ved siden af stadiontilstedeværelse til tider prøver at have et normalt liv med arbejde, familieaftaler og andre passioner.
Det store, åbne spørgsmål er, hvordan man får den der kolos af en forening til at prioritere anderledes.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Får vi mon en æresport, eller hvordan ser man på det på heden?
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Hvis vi ser på historikken, så stirrer vi ind i et nederlag - eller i hvert fald et pointtab - på søndag i Herning.
Det er nærmest blevet en tradition, at vi i første udekamp efter et sikret mesterskab løber ind i et nederlag. Kun en enkelt gang i de sidste fem mesterskaber er det lykkedes os at hive et point i første udekamp, efter vi har sikret os mesterskabet, nemlig med 1-1 i Brøndby i 2011:
- 2017: Mestre efter 1-1 i Farum. Taber 3-2 til Midtjylland i første udekamp herefter (kampen hvor Ankersen laver to mål for siden at komme til skade med anklen).
- 2016: Mestre efter 2-0 over Farum hjemme. Taber 4-2 i Hobro i runden efter.
- 2013: Mestre efter 0-0 i Brøndby. Taber 1-0 i Randers i første udekamp herefter.
- 2011: Mestre ti minutter før kick-off på 2-1-sejr i Lyngby. Spiller 1-1 i Brøndby første udekamp herefter (og siden også et 3-0-nederlag i Odense i næstsidste runde).
- 2010: Mestre efter 4-0 over HB Køge hjemme. Taber 2-0 i Silkeborg fire dage efter.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
jooness

Hvis Skov scorer, så må FCM gerne lidt selvtillid før pokalfinalen. Det er rigtig fint reserverne får spilletid og vi slapper lidt af, men Skov skal virkelig have 2 mål i de sidste kampe
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
isen
Helt enig.
Men! Bliver i dette øjeblik opmærksom på, at jeg denne gang har været urimelig mod Viasat. Jeg var så naiv at forestille mig, at de ikke kunne overveje andet at vælge andet at vise end kampen mellem nr. 2 og nr. 1, der kunne have været altafgørende for guldet. I stedet tog de den drabelige match om femtepladsen, Brøndby-Nordsjælland. Vores er på Canal 9.
Det var sgu dumt af mig at formode, der kunne være sportslige hensyn bag et valg af en Viasatkamp, når man i stedet kunne få Joachim Boldsen og Carsten Sæbye afsted til Vestegnen :-)) Fjollede mig.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Truppen mod FCM :
1 Stephan Andersen
2 Guillermo Varela
3 Pierre Bengtsson
4 Sotirios Papagiannapoulous
5 Andreas Bjelland
6 William Kvist
7 Viktor Fischer
19 Denis Vavro
20 Nicolai Boilesen
21 Jesse Joronen
22 Peter Ankersen
23 Jonas Wind
27 Michael Lüftner
29 Robert Skov
33 Rasmus Falk
37 Ahmed Daghim
40 Mohamed Daramy
44 Jacob Haahr
På skadelisten er Pieros Sotiriou, Robert Mudražija, Dame N'Doye, Carlos Zeca og Nicolaj Thomsen
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
rsj

Sotte og Pierre er vist lovet en startplads og den centrale midt ser lidt tynd ud (til gengæld har vi 5 centrale forsvarere med). Kunne man forestille sig, at vi starter ud i en 532 / 352 for at kompensere lidt for dette? Kvist (eller Varela) kan sikkert godt spille det defensive anker på en 3-mands midt med Skov og Falk ved siden af og Wind + Fischer fremme?
Eller bliver det en klassisk 442 med
Joronen
Ankersen, Vavro / Bjelland, Sotte, Pierre
Skov, Falk, Kvist / Varela, Fischer
NDoye, Daramy
Edit: Selvfølgelig med Wind og ikke NDoye
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
k@sper
Eller bliver det en klassisk 442 med
Joronen
Ankersen, Vavro / Bjelland, Sotte, Pierre
Skov, Falk, Kvist / Varela, Fischer
NDoye, Daramy
Det bliver så uden NDoye, da han er skadet
rsj
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
rsj
Det bliver så uden NDoye, da han er skadet
rsj
Selvfølgelig. Du har ret. Der skulle stå Wind.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Ah okay... Så skulle man da hellere ha' trukket sig på forhånd. Synd for dem der har taget turen!
- Elendigt dommerarbejde oveni...
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Pinligt men desværre forudsigeligt. Hvis jeg husker rigtigt, så præsterer vi dårligt hver gang mesterskabet er sikret. Og ja, det er jo en ligegyldig kamp, men folk bruger tid og penge på at tage derover for at se dem spille. Og spillernes stolthed bør også række til mere, end at være ligeglade med kampens resultat.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Fint nok når guldet er hjemme at man så ikke kan forvente en sejre ligefrem, Men 0-4 ?. Lidt pinligt.
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Nogen der ved hvornår Ficher er tilbage efter hans skade? ;-)