-
Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Den københavnske guld-fejring skal på tour til Danmarks randområder de næste to uger, og første stop på turnéen i Udkantsdanmark er Herning, hvor Steinlein & Co. får æren af at være de nykårede DM-vinderes første modstander.
Ståle har annonceret rotation i start-11'eren, så reserver som Bengtsson, Papagiannopoulos, Varela og Daramy skulle være på spring til en startplads i det midtjyske.
Takket været prol-sporten Formel 1, har Viasat gennemtrumfet at kampstart er kl. 20:00 i Herning. Derfor må sofa-seerne kollektivt udtrykke deres dybeste respekt og medfølelse over for dem, der vælger at tage turen derover, imens de tilrejsende udefans kollektivt må udtrykke deres dybeste medfølelse over for dem, som må belemres med SæBØF i kommentator-boksen..
EDIT: Kampen vises i stedet på Canal 9, da Viasat nu vil vise BIF-FCN om mandagen i stedet..
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Takket været prol-sporten Formel 1, har Viasat gennemtrumfet at kampstart er kl. 20:00 i Herning. Derfor må sofa-seerne kollektivt udtrykke deres dybeste respekt og medfølelse over for dem, der vælger at tage turen derover, imens de tilrejsende udefans kollektivt må udtrykke deres dybeste medfølelse over for dem, som må belemres med SæBØF i kommentator-boksen..
Det er 100% sikkert Viasats beslutning med halvanden uges varsel at få flyttet kampen til søndag kl. 20, der ikke er et normalt tidspunkt for superliga, og som i dette tilfælde er decideret at pisse på folk der tager til kampe. Også i dette tilfælde. Pisse. Det er det, Viasat gør.
Formel 1 er dog allerede kl. tre, så det er mere til ære for sidste runde i England ...
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Helt enig.
Skylden til al planlægningsmoradset må hovedsageligt tilgå Divisionsforeningen - og deres strategi om at vægte tv, primært Viabøf, kilometerlangt højere end loyale tilskuere, der ved siden af stadiontilstedeværelse til tider prøver at have et normalt liv med arbejde, familieaftaler og andre passioner.
Det store, åbne spørgsmål er, hvordan man får den der kolos af en forening til at prioritere anderledes.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Får vi mon en æresport, eller hvordan ser man på det på heden?
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Hvis vi ser på historikken, så stirrer vi ind i et nederlag - eller i hvert fald et pointtab - på søndag i Herning.
Det er nærmest blevet en tradition, at vi i første udekamp efter et sikret mesterskab løber ind i et nederlag. Kun en enkelt gang i de sidste fem mesterskaber er det lykkedes os at hive et point i første udekamp, efter vi har sikret os mesterskabet, nemlig med 1-1 i Brøndby i 2011:
- 2017: Mestre efter 1-1 i Farum. Taber 3-2 til Midtjylland i første udekamp herefter (kampen hvor Ankersen laver to mål for siden at komme til skade med anklen).
- 2016: Mestre efter 2-0 over Farum hjemme. Taber 4-2 i Hobro i runden efter.
- 2013: Mestre efter 0-0 i Brøndby. Taber 1-0 i Randers i første udekamp herefter.
- 2011: Mestre ti minutter før kick-off på 2-1-sejr i Lyngby. Spiller 1-1 i Brøndby første udekamp herefter (og siden også et 3-0-nederlag i Odense i næstsidste runde).
- 2010: Mestre efter 4-0 over HB Køge hjemme. Taber 2-0 i Silkeborg fire dage efter.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
jooness

Hvis Skov scorer, så må FCM gerne lidt selvtillid før pokalfinalen. Det er rigtig fint reserverne får spilletid og vi slapper lidt af, men Skov skal virkelig have 2 mål i de sidste kampe
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
isen
Helt enig.
Men! Bliver i dette øjeblik opmærksom på, at jeg denne gang har været urimelig mod Viasat. Jeg var så naiv at forestille mig, at de ikke kunne overveje andet at vælge andet at vise end kampen mellem nr. 2 og nr. 1, der kunne have været altafgørende for guldet. I stedet tog de den drabelige match om femtepladsen, Brøndby-Nordsjælland. Vores er på Canal 9.
Det var sgu dumt af mig at formode, der kunne være sportslige hensyn bag et valg af en Viasatkamp, når man i stedet kunne få Joachim Boldsen og Carsten Sæbye afsted til Vestegnen :-)) Fjollede mig.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Truppen mod FCM :
1 Stephan Andersen
2 Guillermo Varela
3 Pierre Bengtsson
4 Sotirios Papagiannapoulous
5 Andreas Bjelland
6 William Kvist
7 Viktor Fischer
19 Denis Vavro
20 Nicolai Boilesen
21 Jesse Joronen
22 Peter Ankersen
23 Jonas Wind
27 Michael Lüftner
29 Robert Skov
33 Rasmus Falk
37 Ahmed Daghim
40 Mohamed Daramy
44 Jacob Haahr
På skadelisten er Pieros Sotiriou, Robert Mudražija, Dame N'Doye, Carlos Zeca og Nicolaj Thomsen
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
rsj
På skadelisten er Pieros Sotiriou, Robert Mudražija, Dame N'Doye, Carlos Zeca og Nicolaj Thomsen
Sotte og Pierre er vist lovet en startplads og den centrale midt ser lidt tynd ud (til gengæld har vi 5 centrale forsvarere med). Kunne man forestille sig, at vi starter ud i en 532 / 352 for at kompensere lidt for dette? Kvist (eller Varela) kan sikkert godt spille det defensive anker på en 3-mands midt med Skov og Falk ved siden af og Wind + Fischer fremme?
Eller bliver det en klassisk 442 med
Joronen
Ankersen, Vavro / Bjelland, Sotte, Pierre
Skov, Falk, Kvist / Varela, Fischer
NDoye, Daramy
Edit: Selvfølgelig med Wind og ikke NDoye
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
k@sper
Eller bliver det en klassisk 442 med
Joronen
Ankersen, Vavro / Bjelland, Sotte, Pierre
Skov, Falk, Kvist / Varela, Fischer
NDoye, Daramy
Det bliver så uden NDoye, da han er skadet
rsj
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
rsj
Det bliver så uden NDoye, da han er skadet
rsj
Selvfølgelig. Du har ret. Der skulle stå Wind.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Ah okay... Så skulle man da hellere ha' trukket sig på forhånd. Synd for dem der har taget turen!
- Elendigt dommerarbejde oveni...
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Pinligt men desværre forudsigeligt. Hvis jeg husker rigtigt, så præsterer vi dårligt hver gang mesterskabet er sikret. Og ja, det er jo en ligegyldig kamp, men folk bruger tid og penge på at tage derover for at se dem spille. Og spillernes stolthed bør også række til mere, end at være ligeglade med kampens resultat.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Fint nok når guldet er hjemme at man så ikke kan forvente en sejre ligefrem, Men 0-4 ?. Lidt pinligt.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Nogen der ved hvornår Ficher er tilbage efter hans skade? ;-)
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Årets mest forudsigelige nederlag. 4-0 er tangerende til pinligt, men også for stort ud fra spillet på banen og et par af årets klareste straffespark, som ikke dømmes.
Det irriterer mig lidt, at vi stiller op med et opstilling som næppe kan tage point nogensinde i Herning, men fair nok - det er vigtigere ikke at få skader.
Om ikke andet, så kan vi da glæde os over, at vi gav samtlige af FCMs dårligt spillende profiler selvtillid inden pokalfinalen. Irriterende er det dog, at vi ikke får scoret både mht til streak med mål i alle kampe og mht Skovs rekordforsøg. Et straffe eller to havde nok ændret på dette.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Mjen
Nogen der ved hvornår Ficher er tilbage efter hans skade? ;-)
Næppe når han spiller central midt :)
Der var forøvrigt mange som ikke mødte op i dag. Feks sejlede Bjelland rundt og var tydeligt frustreret, Stephan siger sig selv, Joronen var næsten dårligere, Daramy pakket helt ind, Falk lavede fejlafleveringer, Pierre var fejlcastet til opgaven osv
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Det blev til et forudsigeligt nederlag, men at vi taber 4-0 efter en så dårlig præstation er for meget og vidner efter min mening om mangel på professionalisme og disciplin. Om ikke andet, så har FCM forhåbentligt fået tanket noget selvtillid.
Vi stiller op med en decideret elendig startopstilling. Det er forståeligt, at vi sparer spillere, når det ikke har nogen reel konsekvens, men rationalet bag den startopstilling kan jeg ikke få øje på. Den centrale midtbane var en rendyrket fiasko og jeg håber det er det sidste vi ser til den slags – også i kampe uden betydning. Skov og især Fischer får slet ikke bidraget med noget som helst centralt og spillede egentligt primært deres normale roller på kanterne, hvor de kunne trække ind centralt. Det efterlod Falk totalt alene og i praksis spillede vi med en central midtbanespiller.
Derudover spiller vi med tre centrale forsvarere, der dog ikke gav mere end to ville. Backerne trak ned når FCM spillede på kanterne og ellers har FCM kun en spidsangriber, som alligevel med lethed formåede at løbe i dybden flere gange uden at forsvaret kunne følge med.
Wind og Daramy i angrebet gav heller ikke det forventede og de måtte alt for ofte trække langt væk fra angriberpositionen og deltage i opspillet med det resultat, at vi ikke havde nogen i feltet.
Man kan snakke nok så meget om de enkelte spilleres præstationer, men kampen blev tabt på taktikbrættet og man ændrede først på det, da det var alt for sent. Det betyder selvfølgelig ikke noget, når mesterskabet alligevel er sikret, men at blive klasket 4-0 er i min bog ikke ubetydeligt og der var nogle spillere der var tydeligt frustrerede, så det var næppe ubetydeligt for dem heller.
Stephan Andersen nåede ikke at spille ret længe før han fik foræret et mål væk og kort efter blev skadet. Det er en trist måde at slutte karrieren på, især når han selv havde håbet på at komme til udlandet en sidste gang. Det kan han formentligt takke vores glimrende medicinske stab for.
Varela efterlod ikke det store indtryk efter i dag. Samarbejdet med Skov havde en del mangler, men han falder i det mindste ikke igennem.
De tre centrale stoppere gjorde det vel rimelig sammenligneligt. Generelt var der fint styr på Onuachu i duellerne, men at han kunne smutte fra dem i dybdeløbene, var ikke imponerende. Bjelland hang i flere dueller og Papagionnopoulos er stadig glad for at tage løb med bolden, men ikke særlig glad for at slippe den igen.
Bengtsson leverede som vanligt, men han var også ganske hæmmet af, at Fischer (på sin uvante plads) lå foran ham.
Falk kunne ikke stille meget op centralt og han slipper ikke særlig heldigt fra kampen.
Skov spillede mere kant end central midtbane. Han deltog ikke rigtigt i opspillet og var kun for alvor aktiv, når bolden nærmede sig modstanderens felt. Til gengæld var han nok den bedste spiller offensivt (det siger dog ikke helt så meget).
Fischer var med afstand banens dårligste og det var tydeligt, at han ikke kunne få det til at fungere. Han kæmpede meget med positioneringen og tog nogle dårlige løb. Han gjorde ikke meget rigtigt i opspillet, havde næsten ingen vellykkede aktioner, blev ofte fanget for langt fremme og bidrog ikke defensivt. Det blev i hvert fald en kamp han hurtigt skal glemme.
Wind gjorde det rigtig godt i perioder, men han fik ikke særlig meget at arbejde med og måtte til tider trække væk fra sin plads og bidrage på midtbanen i opspillet, hvis der skulle ske noget fremadrettet.
Daramy kæmpede godt, men slap ikke særlig godt fra kampen. Han måtte også ofte trække væk fra sin plads, for at få noget ud af den, men han fik aldrig for alvor vist sine tekniske færdigheder eller sin hurtighed.
Det ville vel ikke være en rigtig Superligakamp uden en latterlig dommerpræstation og her skuffede Anders Poulsen ikke. I en kamp uden intensitet og med et ikke særlig imponerende tempo lykkedes det ham alligevel at overse nogle ellers ret klare forseelser. Den første er naturligvis straffesparket der bliver begået af Kian Hansen, der kaster sig fremad ved Skovs afslutning og ender med, at blokere bolden med hænderne. Der er ikke særlig meget at diskutere i den situation, så der skulle være et straffespark og Kian Hansen skulle være udvist.
Det andet straffespark er lige så tydeligt som det første. Det involverer igen Robert Skov, der trækker ind i feltet forbi en FCM spiller, der så stikker benet ud og tackler Skov. Dette bliver dog også overset.
Til gengæld får FCM tilkendt et mere tvivlsomt straffespark, da Wikheim prikker bolden forbi Joronen og springer over ham. Kontakten er svær at få øje på og er der næppe, så her kan der ikke dømmes straffespark. Den kan man dog bedre tilgive dommeren for, da det er uhyre svært at se, men når han samtidig overser de to første straffespark, så er det vanvittigt, at han pludselig kan se kontakten her.
Dommerstanden i Superligaen trænger til et gevaldigt løft, da de alt for ofte leverer alt for dårlige præstationer, men det er der dog ingen der vil betale for. I stedet må vi nøjes med det vi har og så vil præstationer som disse blot opstå igen og igen.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Mest sigende for den kamp - de 2 (3) reserver, som fik foræret en startopstilling blev skiftet ud. Stephan godt nok ret uheldigt. Papa vil væk - lad ham, jeg synes at han så ualmindelig svag ud.
Dommeren overså 2 klokkeklare straffespark til os. Vi snakker så tydelige, at det simpelthen ikke må ske. Skidt pyt med resultatet, forhåbentlig betyder det at FCM beholder deres træner og tror på de kan noget.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Enig mht. mgl. professionalisme og det, MEN; To målmandsfejl og 3 - TRE fejlkendelser mht. straffe, der alle gik FCM's vej, så taber man en sådan kamp - stort. Især fordi de bare kunne løbe fra vores bagtunge forsvarere, når de først var kommet foran.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
superestrella
Mest sigende for den kamp - de 2 (3) reserver, som fik foræret en startopstilling blev skiftet ud. Stephan godt nok ret uheldigt. Papa vil væk - lad ham, jeg synes at han så ualmindelig svag ud.
Dommeren overså 2 klokkeklare straffespark til os. Vi snakker så tydelige, at det simpelthen ikke må ske. Skidt pyt med resultatet, forhåbentlig betyder det at FCM beholder deres træner og tror på de kan noget.
Men også til dem... Bjelland var jo et omvandrende straffespark i går. Jeg tror det var meget fint at få prøvet 3-5-2 varianten med kun en decideret midtbanespiller, så vi fremover aldrig gør det igen. Vi havde tabt den kamp 10 minutter inde, og vi formåede slet ikke at bruge vores spillere optimalt i nogen retninger. Det var helt tydeligt at den formation mangler offensive mønstre qua spillernes manglende tilvænning, men også at de sled sig selv fuldstændig istykker I forsøget på at holde Midtjylland fra at maltraktere os på omstillingerne.
Jeg er forbavsende ligeglad med kampen, men skeptisk over at se så mange frustrerede spillere undervejs, eksemplificeret ved Falk og Bjellands gulekort, samt Viktor Fischers interview lige efter kampen.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Wonderboy

Jeg er meget enig i, at systemet i den grad kostede på de offensive mønstre nok bedst illustreret ved Fischer og Skov, som nærmest ikke vidste, hvor de skulle placere sig eller løbe hen. Man så nærmest trygheden indfinde sig straks, da vi skiftede til 442.
Jeg er dog ikke så skeptisk overfor spillernes frustationer. Det handler formentlig om, at 1) de ikke var helt trygge i systemet (selvf. ikke optimalt, men ikke overraskende med en midtbane som ikke hjalp defensivt - det frustrerede Falk og især Bjelland som kom i uvante og ikke optimale situationer 1-1) og 2) at de har et stort vinderinstinkt. Og det sidste ser jeg som særdeles positivt. Det er godt, at der er nogen der bliver sure over et nederlag trods underlig opstilling og manglende indsats.
Jeg er dog ikke enig i, at vi havde tabt kampen efter 10 min. Som jeg så det, så var vi egentlig ret meget i kontrol indtil Stephan dropper. Derefter er kampen tabt, da FCM nu kan stille sig dybt og spille på omstillinger mod et FCK-hold, hvor spilmønstret ikke sidder i skabet grundet opstillingen.
Det undrer mig forøvrigt en lille smule, at Kvist hele tiden bliver udtaget, når det er tydeligt, at han ikke skal spille mere. Hvis han ikke kan starte eller komme på banen i en kamp, hvor vi ingen midtbanespillere har i truppen, så sker det næppe overhovedet.
Forøvrigt et fint indhop af Daghim. Det var rart at se en ung spiller gå uimponeret til sagen, og næsten som den eneste turde gå ind i duellerne i FCM's felt. Resten af vores offensive spillere var sgu lidt vattede på det område i går.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kenney
...
Man kan snakke nok så meget om de enkelte spilleres præstationer, men kampen blev tabt på taktikbrættet ...
...
Det ville vel ikke være en rigtig Superligakamp uden en latterlig dommerpræstation og her skuffede Anders Poulsen ikke.
Skarpe betragtninger hele vejen ... Vi kunne have valgt en 442 med kvist på den defensive. Jeg var allerede inden kick off overbevist om, at det ville virke bedre. Når vi har spillet 352 har det i reglen været af nød, og selv om diverse 'eksperter' mener, at det er noget der er sket i år, så husker jeg særligt fra 14/15-sæsonen, at Ståle ofte skiftede, når vores spil kørte fast.
Mht. dommeren ... er der nogen med indsigt i, hvordan DFU evaluerer deres dommere efter kampene? I går gik det os kraftigt imod, selvom der jo også
er kampe, hvor vi har haft dommer-tække (det går formentlig lige op), så er det bare frygtelig irriterende - det er fejl der ligger ud over det rimelige.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Ståle brugte vel også kampen til at vise ledelsen, at der skal handles. Han har reelt ingen alternativer til den centrale midt, hvis 2 spillere (Thomsen og Zeca i går) ikke er med. Det er ikke holdbart i starten af næste sæson, når Kvist og Robert M er væk.
Og hvad med angrebet? Uden N'doye virker vores angreb ret tamt. Daramy og Wind er utvilvsomt et par store talenter, men der skal stadig bygges meget på - Pieros er nok ikke løsningen.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
dennisp

Jeg tror nu nok, at pengene til et par spillere er stillet til rådighed. Det synes jeg, at man hører fra eksperter i transfersnak og andre steder, ligesom det siges, at man ikke forventer at Ståle sælger profiler. Alt tegner på, at man er rimelig klar på at satse på CL-kvallen.
Jeg er forøvrigt enig med dig i angrebssituationen. Kampen viste i dag det billede vi kender, nemlig at vi kommer i problemer uden en stor stærk angriber til at holde i boldene og true i feltet - også selvom vores spil er blevet mere teknisk og uden så meget fokus på indlæg. Wind er god, men han kan imo ikke spille NDoye's rolle. Man skal nok meget snart ud og kigge efter en spiller med samme kompetencer - NDoye bliver ikke ved med at spille som en vårhare.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Wonderboy
Jeg er forbavsende ligeglad med kampen, men skeptisk over at se så mange frustrerede spillere undervejs, eksemplificeret ved Falk og Bjellands gulekort, samt Viktor Fischers interview lige efter kampen.
Tænk, jeg synes, at interviewet var fint. Fischer erkendte blankt, at det havde været noget bras, men mindede også om, at såvel holdet som fans har været der for hinanden hele sæsonen, og at en enkel kamp i Herning ikke ændrer på det. Og det er jeg enig i.
Og så synes jeg altså, at vi skal glæde os over/varme os ved, at Herning fik tanket selvtillid før pokalfinalen. Det er så vigtigt!
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Synd for Stephan at det meget vel kan være sidste kamp han spiller: https://www.bt.dk/superligaen/karrie...f-fcm-anfoerer
Som der står i artiklen kunne et par år i USA nok være kommet på tale.
Håber han kommer videre på bedste vis
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Kenney
Stephan Andersen nåede ikke at spille ret længe før han fik foræret et mål væk og kort efter blev skadet. Det er en trist måde at slutte karrieren på, især når han selv havde håbet på at komme til udlandet en sidste gang. Det kan han formentligt takke vores glimrende medicinske stab for.
...
Der er ikke særlig meget at diskutere i den situation, så der skulle være et straffespark og Kian Hansen skulle være udvist.
Hvad mener du helt præcist med det her? Er jeg bagud, eller er vores stab ikke rimelig gode?
Og det er ikke rødt i den situation. Det er hånd på bolden ja, men ikke til rødt.
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
engulf
Hvad mener du helt præcist med det her? Er jeg bagud, eller er vores stab ikke rimelig gode?
Der blev bragt en artikel i går på bold.dk, hvor Stephan udtalte følgende:
Frygter du for, at karrieren slutter her?
- Ja, det gør jeg. Det vil ikke være sjovt, hvis det slutter sådan her, men lad os nu se.
- Jeg har haft småproblemer i længere tid. Jeg har haft betændelse, som jeg har fået indsprøjtninger imod, og så har jeg selvfølgelig prøvet at arbejde det væk, siger Stephan Andersen.
Det er måske det der bliver hentydet til?
-
Re: Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (12/05-2019 kl. 20:00)
Citat:
Oprindeligt indsendt af
engulf
Hvad mener du helt præcist med det her? Er jeg bagud, eller er vores stab ikke rimelig gode?
Og det er ikke rødt i den situation. Det er hånd på bolden ja, men ikke til rødt.
Det er præcis det citat, som Dunsedrengen henviser til, som jeg også bed mærke i. Jeg formoder, at Stephan har fået steroidinjektioner mod senebetændelse, så det forklarer fint at han fik seneruptur (på den måde).
Kian Hansen skal uomtvisteligt smides ud for at blokere Skovs skud på mål. Uanset hvordan man vurderer den, skal den som minimum udløse en advarsel, hvilket havde været hans anden i kampen.