-
Ord der irriterer
Vi kender dem alle - de irriterende ord, der dukker op som modefænomener i arbejdssituationer eller i offentligheden fra læberne af politikere og eksperter.
De udveksles som hemmelige håndtryk, selvom mistanken er, at den egentlige betydning ikke altid står brugerne klar.
Nogle forsvinder igen når nye skøger af pyntede ord indtager pladsen for en stund, mens andre bliver hængende som en accepteret, men iltfattig udtryksform.
Og ofte vil mange af disse ord kunne findes ligeså dækkende og knap så røvirriterende i det eksisterende danske sprog.
Det er ord og udtryk som:
- "vækste" (Hvad er der galt med f.eks bare at vokse eller stige?)
- "human ressources" (Grumme associationer til KZ-lejre eller endeløse robotmarker har næppe været meningen med denne nyklassiker.)
- "downsizing" (Alle eufemismer omkring fyringsrunder og besparelser bliver til skruen uden ende når der går inflation i sproget. Dette udtryk er sikkert ikke engang blandt de værste længere.)
- "Gå efter de lavthængende frugter" (Selv forholdsvis opfindsomme og billedskabende udtryk som dette mister værdi når alle - mekanisk - gentager dem. Til sidst ønsker man blot formuleringer der er præcise og blottede for billedsprog.)
- "Sparke/skyde til hjørne", "på den korte/lange bane". (Sportsmetaforer skal behandles med omtanke, og de irriterer endnu mere når de benyttes af personer som man bare ved aldrig har set en fodboldkamp.)
Der er mange flere. Værsågod at føje til listen med ord der irriterer dig, og pas på med at bruge de ord (hvilket jeg i et anfald af ærlighed vil indrømme selv at have gjort ved lejlighed), for man ved jo aldrig hvem der har haft dem i munden.
mvh
José
-
Re: Ord der irriterer
Jeg hørteen modeperson fortælle på tv, at de ikke længere kalder det hverken genbrug eller retro, men "vintage". Ligesom dine eksempler er det en slem gang sproglig, engelsk sminke.
-
Re: Ord der irriterer
-
Re: Ord der irriterer
Generelt får jeg røde knopper, når ellers udemærkede danske ord, bliver byttet ud med engelske.
-
Re: Ord der irriterer
-
Re: Ord der irriterer
Det vender sig i polledrengen på mig, når jeg hører ordet "Wellness". Føj for dælen hvor jeg dog afskyr det. BVADR!!!!
-
Re: Ord der irriterer
›Generelt får jeg røde knopper, når ellers udemærkede danske ord,
›bliver byttet ud med engelske.
Der findes sproglige undtagelser, hvor faste vendinger eller kendte ord fra engelsk bare ikke giver mening på dansk. (offside m.fl.)
men ellers er jeg enig; det er sgu en smule plat når man planter en (ofte tyndbenet) fordanskning istedet for et velkendt dansk ord.
f.eks. betyder patetisk ikke ynkelig på dansk, hvad folk så end vælger at tro,
hvis jeg lige skal komme med et af de mere irriterende.
Mvh. Morten
-
Re: Ord der irriterer
Den ulideligt misvisende brug af ordet "utroligt" af stort set alle under 50 og navnlig af sportkommentatorer til live-transmissioner. Der er - siger og skriver - nästen intet i verden som vitterligt er utroligt (= ufatteligt, saa usädvanligt at det er svärt at tro paa). Tvärt imod er nästen al ting ganske fatteligt.
Problemet bestaar jo naturligvis i at ordet til dels er blevet til et tillägsord som misbruges som erstatning for fantastisk, hurtigt, meget, overordentligt og andre "superlativer".
NEJ det er IKKE utroligt at Fruerlund har scoret 10 maal i en kamp, det er tvärt imod sket flere gange, men det er da godt gjort af hende.
-
Re: Ord der irriterer
Nogle er et irriterende ord.
-
Re: Ord der irriterer
Når Euro bliver udtalt Øjro.
-
Re: Ord der irriterer
"fansene", "branding" og "boldvirtuos", for at tage lidt fra fodboldverdenen.
-
Re: Ord der irriterer
Kommentatorers brug af ordet omkamp
-
Re: Ord der irriterer
›Den ulideligt misvisende brug af ordet "utroligt" af
›stort set alle under 50 og navnlig af sportkommentatorer til
›live-transmissioner. Der er - siger og skriver - nästen intet i
›verden som vitterligt er utroligt (= ufatteligt, saa usädvanligt
›at det er svärt at tro paa). Tvärt imod er nästen al ting ganske
›fatteligt.
Har du set "The Princess Bride"?
mvh
Martin CX
-
Re: Ord der irriterer
Symptomatisk er et ord, der er blevet skamredet af sportskommentatorer...
På et tidspunkt går der altså inflation i at slynge det ud om alt og alle.
-
Re: Ord der irriterer
"Tumultarisk" et ord, som ofte bruges af en af Løvetimens værter