Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Så skulle det næsten være hvad jeg tidligere har nævnt, nemlig duoen Bo Svensson og Christian Poulsen. Bo Svensson er pt. cheftræner i østrigske Liefering, som er en feeder-klub til Red Bull Leipzig og Red Bull Salzburg, og derfor består førsteholdet nærmest kun af teenagere, men alligevel ligger de pt. nr. 1 i 2. Bundesliga i Østrig. Med de spændende unge talenter, vi snart får udklækket fra U19, så kunne det være interessant at anvende en træner, som er vant til at få unge spillere til at præstere på seniorniveau.
Dog kommer han til kort ift. at få spillere til at præstere under det pres, som ligger i at være en topklub. Og det er der, hvor CP kommer ind i billedet. Han er assistenttræner i Ajax, hvor der om noget er konstant pres på. Både i forhold til resultater, og i forhold til spillestil og kultur. CP har kontraktudløb til sommer, og kunne derfor være en mulighed. CP har i øjeblikket en væsentlig rolle i det nuværende Ajax-setup, hvad angår evnen til at kunne vejlede og støtte unge spillere, der netop er gået fra ungdomsbold til seniorbold. Jeg ved dog ikke, om CP eller Bo Svensson er i gang med at erhverve en P-træner licens endnu, hvilket er kravet for at kunne få dispensation for manglende P-træner licens i Superligaen.
Men fælles for begge er at de kender kulturen i FCK, og kan videreføre vinderkulturen i klubben, mens de samtidigt kan videreudvikle på taktikken/spillestilen, og gøre klubben bedre til at føre unge spillere frem til at toppræstere hurtigt.