Boxer TV. Virker det i Kbh?
Jeg er på jagt efter en løsning hvor jeg kan se alle superliga kampe på både tv og device. Jeg er kommet frem til at boxer er bedste løsning i hvert fald økonomisk. Der kan man vælge 8 sportskanaler og se dem via deres app for 3xx kr. Men er der nogen i København der bruger det og kan det anbefales? Som jeg forstår det skal man bruge en stueantenne. Det lyder lidt bøvlet og giver lidt dårlige minder om stueantenner tilbage i 90'erne. Kunne godt bruge nogle københavner erfaringer, også gerne om deres app reelt er brugbar.
Re: Boxer TV. Virker det i Kbh?
Jeg har Boxer TV og er bosiddende i Kastrup (dog ikke København helt) - men det virker upåklageligt hos mig. Stueantennen er blevet installeret på loftet og er derfor ikke til gene. Installationen var med i prisen og deres app virker upåklageligt.
Re: Boxer TV. Virker det i Kbh?
Kan man så ikke undvære stueantennen, hvis man kan se det via app'en, som forhåbentlig er så moderne, at den kan smide det over til en Chromecast og op på TV'et?
Re: Boxer TV. Virker det i Kbh?
Formentlig - lyder i hvert fald logisk. Bruger den med Airplay men der er også et Chromecast ikon, som bør gøre den løsning mulig.
Re: Boxer TV. Virker det i Kbh?
Fedt, tak. Det er en god pointe med chromecast. Stueantennen er en forholdsvis lille udskrivning, så det er en fin plan B med chromecast, hvis antennen er noget juks. Jeg bestiller det nu og tester af og kan give en update herinde hvis der er nogle der er interesserede. Der er vel ikke andre alternativer til at få alle superligakampe for under 400/mnd?
Re: Boxer TV. Virker det i Kbh?
Citat:
Oprindeligt indsendt af
Moo
Fedt, tak. Det er en god pointe med chromecast. Stueantennen er en forholdsvis lille udskrivning, så det er en fin plan B med chromecast, hvis antennen er noget juks. Jeg bestiller det nu og tester af og kan give en update herinde hvis der er nogle der er interesserede. Der er vel ikke andre alternativer til at få alle superligakampe for under 400/mnd?
Kombinationen af Viaplay Sport og Eurosport Player giver alle superligakampe. Viaplay Sport koster 289 kr. per måned og med Eurosport Player kan købes et årsabonnement for 990 kr., hvilket samlet svarer til ca. 370 kr per måned (men dog med en høj første betaling).
Viaplay Sport er enormt godt at anvende. Hvis du har et 4K TV og en Chromecast Ultra kan du endvidere se udvalgte CL-kampe, PL-kampe og Formel 1 i 4K (Ultra HD).
Eurosport Player tilbyder 14 dage gratis, så du kan teste om du synes det fungerer tilstrækkeligt inden du evt. køber, ligesom man kan vælge at tegne et månedsabonnement til 129 kr per måned i stedet for at købe årsbonnementet. Men så stiger den samlede pris til ca. 420 kr per måned.
Re: Boxer TV. Virker det i Kbh?
Jeg har kørt med den kombi det meste af sidste år. I sidste ende er det nok en smule billigere end boxer i og med det er nemt at pause når ligaen ligger stile. Viaplay fungerede super (dog med noget forsinkelse i forhold til livescore, mindre problem). Eurosport player var elendig, streamen hakkede og virkede til tider ikke. Det var ligefør araberstreams var mere stabile og i højere kvalitet. Håber de har fået forbedret sig og tager deres rettigheder seriøst.