Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
Kl 23.00 viser Norge 2, Spanien-Sverige.
Godt nok absolut ikke det samme på spil, som i Skotland. Men alligevel et spansk hold, der formelt set ikke har sikret sig adgang, så mon ikke de er opsatte på en revanche overfor Linderoth og co., der endelig kan sparke dem afsted.
(hvilket som bekendt også betyder farvel til danskerne. Men vi skal i første omgang selv sørge for, at besejre Nordirland ude, hvilket kan blive svært nok, tror jeg...)
Mvh. Simon
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
I disse for vor landshold så triste tider, kan man i dag se om der skulle være nogle interessante talenter på vej på U-21 landsholdet som erstatning. Holdet møder Slovenien på Energi Nord Arena (formerly known as Aalborg Stadion), og kampen sendes på TV2 Sport fra klokken 18.10. Og nej, der er ingen FCK´ere i truppen.
WII
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
I aften kl. 18 viser Eurosport ANC kampen
Nigeria - Elfenbenskysten
med profiler som Drogba, Kalou, Zokora, Yaya + Kolo Toure, Eboue, Keita, Obi Mikel, Yakubu, Martins m.fl.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
Så er det blevet tid for returkampene i 1/16-finalerne i UEFA-cuppen. Alle kampene spilles i eftermiddag/aften, og der er bl.a. mulighed for at se følgende kampe på TV:
Programstart: 16.30. Kampstart: 17.00. Leverkusen - Galatasaray (1. kamp: 0-0) og Hamburger SV - FC Zürich (1. kamp: 3-1) på DSF.
Programstart: 18.32. Kampstart: 18.45. Bayern München - Aberdeen på Pro7. Første kamp: 2-2.
Programstart: 20.30. Kampstart: 20.45. Getafe - AEK på 3+. Første kamp: 1-1.
Programstart: 20.30. Kampstart: 20.45. Fiorentina - Rosenborg på Viasat 4. Første kamp: 1-0.
Programstart: 21.00. Kampstart: 21.00. FC Nürnberg - Benfica på ZDF. Første kamp: 0-1.
Programstart: 22.15. Kampstart: 22.30. Braga - Werder Bremen på DSF. Første kamp: 0-3.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
Lidt sent, jeg ved det, men aftenen byder på tysk pokalfodbold på ARD og ZDF.
Lige nu på ARD spiller Wolfsburg og HSV deres kvartfinalekamp. Stillingen er 1-1 med 10 min. tilbage.
Hvis man skulle have læst denne post for sent, så fortvivl ikke, for der er en endnu mere interessant kamp i aften kl. 20.30 på ZDF. Det drejer sig om lokalderby på Allianz Arena mellem Bayern München og 1860 München.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
›Lidt sent, jeg ved det, men aftenen byder på tysk pokalfodbold på ARD og ZDF.
›
›Lige nu på ARD spiller Wolfsburg og
›HSV deres kvartfinalekamp. Stillingen er 1-1 med 10 min.
›tilbage.
›
›Hvis man skulle have læst denne post for sent, så fortvivl ikke,
›for der er en endnu mere interessant kamp i aften kl.
›20.30 på ZDF. Det drejer sig om lokalderby på Allianz
›Arena mellem Bayern München og 1860 München.
Så interesant som tysk pokalfodbold end er - setup'et, TV-dækningen, engagementet, dramaerne, altsammen fantastisk - så falder München-derbyet i aften sammen med det absolutte topopgør i Seria A mellem Inter og Roma (CanalPlus). En kamp der meget vel enten definitivt afgør scudettoen, eller måske Roma overrasker og bringer pludseligt spænding tilbage om samme.
Og kl. 22 er der i øvrigt til natkassen Copa del Rey, Barcelona-Valencia.
Fin, fin fodboldaften!
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
I aften spilles første kamp af 1/8-finalerne i UEFA-cuppen. Der er bl.a. mulighed for at se følgende kampe på TV:
Programstart: 18.49. Kampstart: 19.00. Anderlecht - Bayern München på ProSieben.
Programstart: 21.00. Kampstart: 21.05. Bayer Leverkusen - Hamburger SV på ZDF.
Programstart: 21.00. Kampstart: 21.30. Benfica - Getafe på 3+.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
Aftenens eneste fodboldtilbud, for os med almindeligt kabel-tv, er fra ZDF.
De viser Werder Bremen-Rangers, og den har kickoff kl. 20.30.
Den første kamp i Glasgow endte 2-0, lidt heldigt for Rangers, men det betyder mildt sagt ikke at det hele er slut: Bremen har som nævnt ovenfor en imponerende evne til at hive det allerbedste op af hatten, når de er bagud i europæiske kampe, og de vil med god ret kunne håbe på endnu et Wunder an der Weser i aften. De vil i hvert fald med stor sikkerhed komme tordnende frem i rasende tempo, og intet er afgjort.
Her og her er et par bud på optakter til kampen!
mvh,
-smølle
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
›Aftenens eneste fodboldtilbud, for os med almindeligt kabel-tv,
›er fra ZDF.
›
›De viser Werder Bremen-Rangers, og den har kickoff kl. 20.30.
›
›Den første kamp i Glasgow endte 2-0, lidt heldigt for Rangers,
›men det betyder mildt sagt ikke at det hele er slut: Bremen har
›som nævnt ovenfor en imponerende evne til at hive det allerbedste
›op af hatten, når de er bagud i europæiske kampe, og de vil med
›god ret kunne håbe på endnu et Wunder an der Weser i
›aften. De vil i hvert fald med stor sikkerhed komme tordnende
›frem i rasende tempo, og intet er afgjort.
›
›Her og
›t/2008/03/13/sfnran113.xml"]her[/url] er et par bud på
›optakter til kampen!
›
›mvh,
›-smølle
Og når man lægger det sammen med de skotske holds sædvanlige inkompetence på udebane, så bliver Werders muligheder for videre avancement bestemt ikke mindre. Jeg tror, at der er grundlag for en rigtig gyser, hvis Werder scorer et hurtigt mål. :-)
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
Dagens tip:
Semifinale i den traditionsrige tyske pokalturnering: Borussia Dortmund-Carl Zeiss Jena på ZDF - programstart 20.15, kampstart 20.30.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
›Dagens tip:
›
›Semifinale i den traditionsrige tyske pokalturnering: Borussia
›Dortmund-Carl Zeiss Jena på ZDF - programstart
›20.15, kampstart 20.30.
Og så gør jeg lige opmærksom på at finalen er i aften: Borussia Dortmund-Bayern München. Kickoff er kl. 20.00 og kampen kan ses på ZDF, hvilket jeg klart vil anbefale, men hvis det ikke er muligt vises den også på TV2 Sport.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
I aften kl. 20.45 spilles der topopgør i gruppe B i U23/U21-Turneringen i Toulon i mellem Italien og Tyrkiet. Den bliver vist på Eurosport fra kl. 20.45. Man kan dog allerede fra kl. 18.30 se Elfenbenskysten - USA, hvis man skulle have lyst.
Tyrkiet kender jeg ikke det store til, så dem vil jeg ikke kloge mig på. De har dog et velkendt navn i deres trup Nuri Şahin, som scorede i Tyrkiets første opgør mod USA som Tyrkiet vandt 3-2.
Italien derimod, kan jeg godt komme med et par mere uddybende ord om. I deres første opgør slog de Elfenbenskysten sikkert 2-0 på mål af Sebastian Giovinco, Italiens vel nok største offensive profil. Han bliver af de kloge hoveder i Italien kaldt et af de største talenter i Europa, og nogle få våger sig endda ud i sammenligninger med Gianfranzo Zola og Diego Maradona, dette skyldes foruden Giovincos store talent, også hans størrelse. Foruden Giovinco skal man også holde øje med Luca Cigarini fra nedrykkede Parma (Køb CV!), som bliver sammenlignet med Andrea Pirlo pga. Cigarinis overblik og fine pasningsspil. Graziano Pellè fra AZ, Osvaldo fra Fiorentina og Davide Lanzafame fra Bari (Juventus) er også offensive navne man skal holde et øje på. Antonio Nocerino fra Juventus (Palermo) som står noteret for en A-landskamp er holdets 'midtpunkt' og anfører, og rammer han dagen er han bestemt også opmærksomheden værd. En spiller der ville pryde Københavns midtbane ;o). I det hele taget er det et meget talentfuldt U21-landshold Italien har fået stablet på benene, og med hold som Frankrig og Holland ude af turneringen kan man sagtens kalde Italien favorit til dette års sejr i Toulon.
-H&A
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
I aften klokken 21 bliver der spillet pokalfinale i Europas vel nok mest kedelige 'topliga' imellem Lyon og PSG, men det er ikke den kamp, jeg skal anbefale.
Det er derimod pokalfinalen i Coppa Italia eller Tim Cup som den også hedder. Kampen står imellem de nykårede mestre Inter og Italiens bedst spillende fodboldhold Roma. Den bliver vist fra kl. 20.45 på Kanal 5.
Begge hold har kæmpet til sidste spillerunde i Serie A om mesterskabet, og Roma er meget sultne efter at slå Inter og få revanche. Ingen af de to mandskaber bryder sig specielt meget om hinanden, så derfor er der lagt op til et hektisk og underholdende opgør på Olimpico, så hvis du ikke er MGP-fan eller har behov for at se Nasseprinsen få sin kransekagefigur for tyvende gang, vil jeg stærkt anbefale at du stiller ind på Kanal 5 kl. 20.45, og får en god fodboldoplevelse til at slutte sæsonen af på.
-H&A
P.s. Jeg skal advare mod defensive taktikker, hold uden angribere, og mål med net designet til at holde boldene ude i stedet for inde.
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
Hvis man som mig, ikke gider se det danske landshold i endnu en kedelig kamp uden betydning, så viser Eurosport i aften kl. 20.45 finalen i U21-turneringen i Toulon.
Kampen står imellem Chile og Italien, turneringens to bedste hold. Chile ved jeg intet om, de bliver dog trænet af Marcelo Bielsa, som nogen måske kender for hans periode som argentinsk landstræner, og så består Chiles hold alle, med undtagelse af en enkelt Vitessespiller, af hjemlige talenter. Deres trup kan ses her.
Italien har jeg tidligere været inde på, så dem vil jeg ikke kommentere nærmere, ud over at man skal(!) holde øje med Sebastian Giovinco, han spiller sæføli med nummer ti.
-H&A
Re: Dagens tv-fodboldkamptiptråd
›Kampen står imellem Chile og Italien, turneringens to bedste
›hold. Chile ved jeg intet om, de bliver dog trænet af Marcelo
›Bielsa, som nogen måske kender for hans periode som argentinsk
›landstræner, og så består Chiles hold alle, med undtagelse af en
›her.
Der er mange virkelig talentfulde spillere på Chiles hold,så det kan såmænd godt gå hen og blive en seværdig kamp.
Tak for tippet.
-orb