Næ, du har måske ret, men han fik da i hvert fald vist sig frem!
Printable View
Toutouh skal til AGF. Så kom han alligevel til udlandet.
Jeg vil gerne advokere for at man handler lidt aggressivt ind i dette vindue. Af to årsager.
1) Vi skal konkurrere med FCM om guldet i denne sæson, og både det faktum at de har en bredere trup end os og skal spille færre kampe, så skal vi i højere grad være i stand til at tage kampen op mod dem. Især mhp. slutspillet, hvor det gør en forskel at kunne give hvile en gang imellem til den enkelte spiller.
2) Med lidt lodtrækningsheld har vi mulighed for at nå længere i Europa end vi har gjort før. Vi har en stærk stamme, og med mere bredde og offensiv styrke kan vi både nå endnu længere, og samtidigt spille et hold sammen til en evt. CL kampagne i næste sæson.
Vi har haft en forrygende start på Europa, men skal vi ikke lige skyde bjørnen inden vi sælger skindet. Vi er langtfra videre og hvis man tror Slavia Prag er en walkover - så tager man fejl. Vi ville ikke være favoritter over to kampe, tror måske en 50/50 og efter de to kampe kan vi sagtens have udspillet vores chancer. Den gode nyhed er selvfølgelig at vi ved det inden transfervinduet åbner, men jeg ser altså ikke at truppen skal øges voldsomt hvis vi går videre. Realistisk er det 2 eller 4 ekstra kampe, de bør truppen kunne håndtere. Jeg kunne godt tænke mig en ny angriber og ar vores næste højre back kan blive signet til vinter
Jeg mener stadig at truppen er for smal på nuværende tidspunkt i forhold til FCM, europæisk forår eller ej. Vi har 23 spillere, de har 27-28, plus de kvantitativt er bedre til at anvendw akademispillere løbende over en sæson. Det gør bare, at deres spillere får mere hvile i løbet af sæsonen end vores. Plus vi i højere grad end dem afgiver spillere til diverse landshold. Der er 2-3 landsholdspauser i løbet af foråret, det skal også med i kalkylen.
Det tror jeg heldigvis også, at Ståle mener. Læg forøvrigt oveni, at Ståle i går udtalte, at Kvist maks havde 60 min. i benene. Så er vi pludselig endnu tyndere på midtbanen......det kan dog fikses, ved at hente Keita hjem til vinter. Jeg tror dog ikke, at det øger vores niveau ret meget.
Og Keitas niveau ufortalt er han nok heller ikke den midtbanetype, vi har mest brug for at forstærke med, da vi i de fleste kampe mere mangler en offensiv Falk-afløser til midtbanen - plus en ekstra kant, så Fischer ikke skal ned og lege vikar som wing i tide og utide.
Send Kodro videre, vi har Wind tilbage som 3/4 vælg plus flere endog store talenter på vej frem på den plads.
Brug pengene på 2 nye backs , til hver side! Også få hentet Zecas makker .
Nå, verdens nemmeste tilgang ville være at rykke Daramy op i førsteholdstruppen. Hans teknik er tydeligvis på højt niveau, han kan ramme målet, og han er lige typen, vi er i bekneb for, når Fischer er ude. Han forlængede sin kontrakt for et år siden, men jeg kan ikke umiddelbart se med hvor mange år, men det ville uanset hvad være så dejligt, hvis det for en gangs skyld lykkedes at holde lidt på et af stortalenterne frem for at se dem smutte til en klub i en subtop-liga og få splinter i røven. Her er hans to mål mod Brøndby i går:
https://www.youtube.com/watch?v=ZwSazM1he-E
Og ja, vi har på papiret masser af angribere i forvejen, men de er for ens og for utekniske. Bid i det sure æble og send Kodro videre i vinterpausen - og giv Daramy chancen, Ståle!
Jeg vil også mene at 75% af hjemmekampene i grundspillet efter jul bør under normale omstændigheder bør være fine kampe for ham at få nogle indhop i. Vendsyssel, Vejle og Hobro er gode kampe for ham, hvis han kommer ind fra bænken og enten i angrebet eller på kanten. Det tror jeg også er gældende for Daghim, omend man måske først vil rykke ham op til sommer.
Men spændende at der pludselig igen er flere af vores egne talenter, der banker på til førsteholdet.
Syntes jeg læste Daramys kontrakt hår ud til sommer? Må håbe både klub og agenten kan se ideen om at give ham 3 år mere og ikke mindst en plads i 1 førstehold truppen.
Bliver Daramy ikke konsekvent brugt på kanten, når han spiller med de voksne? I så fald skal Kodro nok ingen steder. (det skal han nok ikke alligevel).
Hvis man vurderer, at Daramy er klar til voksenfodbold (og det er altså ikke sikkert trods et par gode kampe hos reserverne), så bliver løsningen vel at han kommer op i truppen hovedsaglig som kant, og man i stedet udelader at købe den midtbanespiller, som man ellers prøvede at hente i sommers. Vi er i forvejen nok en enkelt spiller for lidt på midtbanen.
Jo, det ligner Daramy i denne sæson spiller venstrekant - med fin succes. Det er vel reelt også der vi mangler en spiller, når Falk skal være centralt?
Tjo, for min skyld kan vi godt hive ham op som kant, for der mangler vi, som du selv nævner, jo også gardering i truppen. Når jeg tænkte på ham som mulig tilføjelse til angrebet, var det, fordi han dels tydeligvis er målfarlig, men også fordi der hører så mange defensive pligter til kantpladsen i FCK, at jeg ikke ved, om det er for risikabelt at smide en 16-årig ud i.
Men bortset fra det minder han jo en del om Fischer som type, og han vil sikkert fint kunne vikariere begge steder. I hvert fald mener jeg som sagt, at angrebsudvalget i truppen er for ensidigt med N'Doye, Sotiriou, Kodro og Wind som mere eller mindre store, tunge, stationære typer. Jeg så såmænd også gerne, at Holse fik mere tid som Fischers vikar i angrebet. Et farvel til Kodro ligner uanset hvad ikke umiddelbart en svækkelse af truppen.
Jeg er bestemt ikke uenig med dig, og han har vist også spillet i angrebet på u19. Men når jeg skriver som jeg skriver, så er det fordi, at det næsten ser helt bevist ud, at man prøver at skole ham som ventrekant nu. Jeg vil tro, at det er der, at man fra klubbens side ser hans fremtid.
Næ ikke som det ser ud nu. Men jeg ville blive ualmindelig meget overrasket, hvis man skiller sig af med Kodro til vinter. Jeg vil tro, at han får mindst til sommer, især fordi N'Doye vist kun har en et-årig kontrakt. Man vil nok gerne se, om Kodro (og/eller Wind) kan erstatte N'Doye inden man evt. køber en ny i tilfælde af, at N'Doye falder i niveau inden sommer.
Jeg tror såmænd heller ikke, Kodro ryger allerede til vinter. Men jeg håber godt nok, at man allerede nu arbejder på at forlænge N'Doyes kontrakt med et år mere. Og så håber jeg mere på Wind som N'Doyes afløser, når den tid kommer. Han virker typemæssigt mere oplagt end Kodro, synes jeg.
Hvad med Robert Skov - Kunne han ryge allerede til vinter? Vi ved jo, at han gerne ville have været afsted.
Han må høste en del interesse med de præstationer. Jeg kunne godt selv tvivle på, at han er klar endnu.
Jeg håber omvendt at man venter med at forlænge kontrakten med N'Doye til den er lige ved at udløbe. Han er en udpræget opportunist (hvilket også har gjort ham til en god angriber). Hvis N'Doye får et attraktivt tilbud, så skal vi ikke prøve at holde på ham. Vi kommer alligevel ikke til at tjene noget på ham.
Det er da heller ikke, fordi jeg tror, vi kan tjene noget på ham, at jeg synes, vi skal forlænge med ham. Det er, fordi han - formentlig til de flestes overraskelse - har vist sig at være en næsten endnu bedre spiller nu, end da han var her sidst. Derfor giver det da god mening at give ham et år mere. Vel at mærke ikke tre, fire eller fem år, så man risikerer, at der går Kvist eller Bengtsson i den, men blot et enkelt, så skaden er begrænset, hvis han pludselig falder i niveau.
Enig i at vi skal forlænge med Ndoye (og giv nu Kodro et halvt år så banker han kasser ind... håber jeg) Syntes der imod at vi skal hente en stærk Central midtbane(ideer?) og en højreback også få smidt Kvist og Bengston på pension:)
I forhold til den centrale midtbane, måtte Ståle meget gerne kigge mod hans landsmand, Morten Thorsby, der spiller i hollandske Heerenveen. Jeg kan se at han er startet turneringen i Holland særdeles godkendt, med fem mål i otte kampe, og har kontraktudløb i sommeren 2019. Jeg har lige siddet og set U21 kampen imellem Norge og Tyskland, hvor han var virkelig god. Her, der og alle vegne, krydret med en rigtig fin teknik og dertilhørende boldomgang.
https://www.transfermarkt.com/morten...spieler/226524
Selvfølgelig skal vi holde øje med emner til den centrale midt, hvis der dukker noget rigtigt interessant op, men jeg sidder også lidt med en forhåbning om at Keita snart kunne være klar til at spille en rolle. Han skulle efter planen vende tilbage til vinter efter endnu en, indtil videre, succesfuld udlejning.
Derudover har vi Zeca, Gregus, Kvist, Falk og Thomsen som kan dække de centrale pladser, så egentlig er vi vel ret godt besat.
Edit: Jeg kunne så lige læse på FCK.DK at Keita er udlejet frem til sommeren 2019 og altså ikke kun til vinteren 2018 som der står på transfermarkt...
Hvordan defineres “succesfuld udlejning”, er jeg nødt til at spørge?
Det er ikke umiddelbart mit indtryk at Keita har tonset igennem, i ligaer der er svagere end den danske...
Skal ikke kunne sige om Keita overraskende kan blomstre, som feks Toutouh gjorde i sin tid. Men ville nok ikke hænge min hat på ham. Tror han får opløst kontrakten eller at de lader den løbe ud - og så farvel.
Zan
Nu tror jeg egentlig ikke at det er mange af vores spillere der decideret ville "tonse" igennem i den norske eller svenske liga. De få spillere der ville gøre det er vel de samme der allerede gør det i den danske. I mine øjne kan man tale om en succesfuld udlejning, når han uge efter uge er en af de første på holdkortet og spiller 90 minutter stort set hver gang. Jeg ved ikke hvad mere du forventer af Keita, men for at drage paralleller til tidligere succeshistorier i FCK, så mindes jeg heller ikke at hverken Augustinsson eller Amartey var fuldstændigt ekseptionelle i Allsvenskan inden de røg videre til os. Keita er 20 år og har de seneste to sæsoner spillet mere eller mindre fast i Sverige og Norge og så har Ståle flere gange udtalt at man har kæmpe store forventninger til ham, så det ville overraske mig meget hvis han ikke får chancen på et tidspunkt.
Skal han nu også det? Ståle udtalte selv, at vi var meget tæt på en stor handel sidst i vinduet, men at den glippede på målstregen, og siden skrev et af de store medier at det drejede sig om en midtbanespiller, og på vinduets sidste dag var Ståle så villig til at betale boksen for Tibbling. Det virker underligt at gå så langt for det, hvis det kun drejede sig om en reservespiller for Falk, så jeg tror nærmere, at Ståle gerne ville have haft Falk tilbage på kanten, og at det derfor meget vel kan ske efter nytår.
Så starter Daramy-sagaen...
Jeg håber virkelig han bliver hos os nogle år, men mon ikke han er i Tyskland senest til sommer.
Selvfølgelig vil der være andre muligheder for ham, men samtidig er det også en stor fordel, hvis han bliver i Danmark og får dansk statsborgerskab før han rejser ud. Der er så vidt jeg kan forstå bl.a i Premier League, regler for ikke EU borgere, som gør det langt sværere at opnå kontrakt. Jeg kender på ingen måde til hans egne ønsker, men jeg kan da forestille mig, at det ville være rart for ham at få statsborgerskabet på plads af flere forskellige årsager, inden han skifter.
Det vil nok være en fordel med et EU-pas i det hele taget, men lige i forhold til PL er det vel et spørgsmål, hvor den lander på den anden side af marts '19.
For Daramy er det vel også et spørgsmål om fuglen i hånden kontra fuglene på taget... Synes efterhånden jeg har set en del spillere, der så fantastiske ud som 17/18 årige, men aldrig blev til noget
Så er Støjsenderens udlændingepolitik alligevel godt for noget...
Spøg til side. Jeg håber principielt ikke, det trækker ud for ham at få det pas, men man kan da håbe, at han - pas eller ej - kan se en pointe i at vente med at rejse ud, til han er klar til at gå direkte ind på et stort hold. Sisto kom jo først ud, da han var 21, og det er jo gået ham meget godt.
Jeg er helt med på at der ikke er nogen garanti for at han udløser sit store potentiale, men lige i det her tilfælde ville jeg vælge talentet over pengene, hvis der skulle komme et bud. Det virker måske som lidt af en gambling, men det er vel ikke en større gambling, end når vi signer to spillere til 15-20 mio, som heller har nogen garanti for at slå igennem i FCK.
37 mio er måske mange penge for en u19 spiller, men det er småpenge hvis man sammenligner med de beløb der betales for talenter i 18-20 års alderen, der er slået igennem på et seniorhold. Det er også småpenge i forhold til de summer vi tjener på blot at deltage i ét eneste europæisk gruppespil. Både sportsligt og økonomisk er der store perspektiver i at beholde ham.
Hvor lang kontrakt har den unge mand ? kan forstå han forlængede sidste år, men var det med de max 3 år ? Men klubben må jo også høre på ham, hvis han vil ud og ikke har interesse af at blive er det jo bare at cashe ind
Som i sommeren 2019?
Hvis det er sagen, så må vi senest til vinter få ham til at vælge mellem en forlængelse eller et salg. Vi har vist ham, at vi vil ham, og at der ikke er ekstremt langt til spilletid på 1. holdet. Venter vi længere bliver vi med 99% sandsynlighed snigløbet af rigere klubber og han skifter væk gratis og vi får kun eventuelle udviklingspenge for ham. Forlænger han ikke må vi sælge, og så må vi til vinter alle græde over, at vi igen ikke får set et kæmpe talent i superligaen for os, men trods alt trøste os med et stort millionbeløb. Det værste der kan ske er, at han forsvinder uden kompensation.