http://www.berlingske.dk/sport/artikel:aid=480810/
I dette interview med Camilla Andersen er der nogle interessante udtalelser, hvor nogle er ambivalente.
»Generelt synes jeg ikke, at der særlig mange spillere, som har klubfølelse. Man er ikke loyal mod sin hjemklub længere. Håndbold er jo blevet business, det er også derfor, at det hedder FCK og ikke længere FIF. Men for mig foregår det stadig på Frederiksberg og i Frederiksberg Hallen, og det er der, jeg er startet. Jeg betragter mig stadig som FIF-spiller. Men på den anden side var jeg ikke skiftet, hvis ambitionsniveauet havde været det samme, som da jeg forlod FIF.
Jeg er skiftet, fordi jeg stadig kommer til at spille i en klub, som har store ambitioner. Jeg spiller jo ikke bare for at spille, jeg spiller jo også for at vinde og for at være med, hvor det er sjovt. Og det kunne FCK for første gang tilbyde mig i år. Det er første gang, at de er en seriøs klub, som kan blande sig i toppen af dansk håndbold. Derfor var det et naturligt valg for mig.«
...
»Ambitionen er at være med til at bygge et storhold op inde på Frederiksberg. Det er målet om at kunne være med i toppen af dansk håndbold. Det er det der driver mig.«
Hvornår kommer et håndboldhold fra hovedstaden til at vinde et mesterskab hos kvinderne?
»Det tror jeg, der sker omkring år 2006 eller 2007. Jeg tror på, at vi kan få opbygget et storhold, som kan gøre sig gældende om nogle år. Men til den tid bliver det jo uden mig.«