Og i dag er det så ti år siden...

[-smølle]

... at Kents forrygende debut Kent udkom. Ti år, mand. En årrække og et jubilæum de som bekendt fejrer ved at udgive en ny plade, Du & jag, döden, i dag!

Her er omtale fra dagspressen i Sverige. Gad vide om de har skullet anmelde den under lige så absurde forhold som herhjemme - det siges, at man har været så paranoid over at anmelderne skulle sprede musikken på nettet, de løjsere, at der blev arrangeret én lyttesession hos Sony med en række kritikere til stede, og da den var slut tog manageren sin cd i tasken og kørte hjem til Sverige...

Her er en anmeldelse, mens dette er et interview hos Aftonbladet, der ikke har fået deres critique lagt op endnu - her er dog en amputeret foromtale.

Det lyder som den rene modpol til den superpoppede Vapen & ammunition. Det lyder... lovende. Egentlig :-)

mvh,
-smølle

[cl-cph]

Jeg kan kun give anmelderen ret. Den er virkelig dyster, men på den fede måde. Jeg fik den igår, og den er meget anderledes end Vapen & Ammunition. Umiddelbart er der 3-4 sange der skiller sig ud, men jo flere gange man hører den, bliver man virkelig fanget af hele pladen.

Køb den.

Indtil videre har de desværre kun fundet datoer til koncerter i Sverige, Norge og Finland. Så hvis ikke der snart kommer noget om DK, så må man jo bare tage til Malmø i maj.

[Riquelme]

Ti år og ikke et fejlskud. De har ikke engang nærmet sig et dårligt, eller decideret skuffende album endnu!? Ingen smuttere. Men undgår alligevel at kopiere sig selv. Jeg kan ikke rigtigt sætte ord på det nye album allerede. Andet end et - for nogen sikkert - lettere patetisk; uh, hvor er det dog forbandet smukt! 8-)

[Riquelme]

"›Det lyder som den rene modpol til den superpoppede Vapen &
›ammunition. Det lyder... lovende. Egentlig :-)"

Lige præcis! Og selvom Vapen & Ammunition var storartet i sin rene og næsten glinsende polerethed, så var den også med til at indsnige en lille snert af bekymring, midt i forventningens glæde og venten på Du & Jag Döden. Det var der ingen grund til. Det er jo Kent og de er Kent-ish! Nå, ikke flere ord nu. Det er for tidligt! ;-)

[-smølle]

›Nå, ikke flere ord nu. Det er for tidligt! ;-)

Det er for tidligt - og det er en svær plade at komme ind i, deres mindst umiddelbare indtil nu, men til gengæld er det nemt at høre at der er langt mere gods i den end forgængeren. Skal man lave en direkte parallel tilbage, skal det være til de tungeste numre fra Hagnesta Hill - 'Beskyddaren', 'Berg & Dalvana', 'Visslaren', eller bedre producerede nik til 'Vi kann väl vänta tills imorgon' eller 'En timme en minut' fra Verkligen.

"Ti singler i træk", som de kaldte forgængeren, er i hvert fald helt misvisende for den her :-)

Favoritter i en tidlig stund: 'Klåparen' og finalen 'Mannen i den vita hatten'.

mvh,
-smølle

[Hr. Stena]

Heps smølle og Morten

Erik Jensen giver i gårsdagens Politken nærmest det nye album kniven. 3 hjerter og en tør konstatering af, at bandet og albummet er blevet kedeligt. Efter sigende fordi, at melankolien er blevet for dominerende.

Nu er jeg selv Kent-fanatic, har alle deres tidligere skiver, og regner egentlig med at købe pladen. MEN...Har EJs anmeldelse noget på sig, er han selv en sur stodder, eller er smølle og Morten H blot så forblændede af Kent, at bandet kunne prutte "We will rock you" med armhulen og slippe afsted med det? :o)

Flere input tak!

mvh
Strahne

[9-106]

Nu er Erik Jensen vel mest kendt for at være rundhåndet, som var han ansat på Gaffa, men der er ingen tvivl om at den er sværere at komme ind på livet ad end V&A. For meget melankoli er noget vrøvl - så er der 400 britiske klynkerockere fra Engalnd der burde have kniven før Kent fik den. Jeg har ikke selv læst Eriks anmeldelse, men hvis det er hans bevæggrund, så er det noget pladder.

Der er færre omkvæd, og strukturen med vers, broer og omkvæd flyder i det hele taget meget mere sammen end tidligere, hvilket gør at den kræver flere gennemlytninger før dommen falder. Jeg har kun hørt den to gange, men det virker særdeles lovende.

Du kan roligt købe den.


›Heps smølle og Morten
›
›Erik Jensen giver i gårsdagens Politken nærmest det nye album
›kniven. 3 hjerter og en tør konstatering af, at bandet og
›albummet er blevet kedeligt. Efter sigende fordi, at melankolien
›er blevet for dominerende.
›
›Nu er jeg selv Kent-fanatic, har alle deres tidligere skiver, og
›regner egentlig med at købe pladen. MEN...Har EJs anmeldelse
›noget på sig, er han selv en sur stodder, eller er smølle og
›Morten H blot så forblændede af Kent, at bandet kunne prutte
›"We will rock you" med armhulen og slippe afsted med
›det? :o)
›
›Flere input tak!
›
›mvh
›Strahne

[-smølle]

›Erik Jensen giver i gårsdagens Politken nærmest det nye album
›kniven. 3 hjerter og en tør konstatering af, at bandet og
›albummet er blevet kedeligt. Efter sigende fordi, at melankolien
›er blevet for dominerende.

Hmmmm... jeg må indrømme, at for mig er Hagnesta Hill en langt mere sentimental plade - den og de samtidige numre på b-sideopsamlingen. De er drivende sentimentale i den æra. På en god måde.

›Nu er jeg selv Kent-fanatic, har alle deres tidligere skiver, og
›regner egentlig med at købe pladen. MEN...Har EJs anmeldelse
›noget på sig, er han selv en sur stodder, eller er smølle og
›Morten H blot så forblændede af Kent, at bandet kunne prutte
›"We will rock you" med armhulen og slippe afsted med
›det? :o)

Altså - jeg kan godt dele synspunktet om at det melodiske overskud slet ikke er så åbenlyst som på de tidligere plader, og da slet ikke på den seneste, der da også var kammet helt over i den modsatte grøft, i en grad så jeg må indrømme at det er en rum tid siden jeg har hørt det, mens plader som debuten og Isola sjældent får lov at samle støv længe ad gangen. Til gengæld vil jeg så også hævde at arbejdet belønner sig. Nu har jeg hørt albummet de første ti gange, og det åbner sig stille og roligt, præcis som singlen 'Max 500'.

Også selv om det er mere knudret og mudret, mindre ligetil, med færre stadionvæltende omkvæd. En anden ting er, at hvis Erik var en del af den anmelderlytteseance der foregik, og kun har hørt pladen den ene gang, er det da fuldt forståeligt hvis melodierne ikke har sat sig. Flere har ikke gjort det for mig endnu, mens andre i den grad har, ikke mindst de to jeg nævnte ovenfor, samt etteren '400 slag', der med stil peger direkte tilbage på Kents indiekærlighed til bands som The House of Love, Ride eller The Cure. Og den der må blive en single, 'Palace & Main'.

Det var i øvrigt en ting jeg slet ikke forstod ved anmeldelsen i Politiken - hvorfor der var noget sært at synge om sit 'indiehjärta' - Kents musik har jo fra dag et været gennemsyret af indiestilen (vi tager lige alle singlerne fra den spæde start: 'När det blåser på månen': My Bloody Valentine!, 'Som vatten': Smiths!!, 'Jag vill inte vara rädd': Pixies!!!, 'Frank': Suede!!!!, 'Kräm': Manics!!!!! osv osv), og når det så nævnes at han har skrevet hit efter hit, så burde det vel ikke komme som noget chok at indie ikke har været modsætningen til hits i temmelig mange år efterhånden - og i hvert fald siden Madchesterbølgen i slutfirserne :-)

Anyhoo, det var et sidespring. Jeg er meget glad for den, kort og godt. Men den skal høres mere end én gang.

mvh,
-smølle

[Kongen77]

›Jeg kan kun give anmelderen ret. Den er virkelig dyster, men på
›den fede måde. Jeg fik den igår, og den er meget anderledes end
›Vapen & Ammunition. Umiddelbart er der 3-4 sange der skiller
›sig ud, men jo flere gange man hører den, bliver man virkelig
›fanget af hele pladen.
›
›Køb den.
›
›Indtil videre har de desværre kun fundet datoer til koncerter i
›Sverige, Norge og Finland. Så hvis ikke der snart kommer noget om
›DK, så må man jo bare tage til Malmø i maj.

store vega , dato ukendt for undertegnede , hørte det dog på p3 i formiddag !

[9-106]

Nu har jeg fået den helt ind under huden, og du kan roligt smutte ned til din lokale pusher. Den holdder hele vejen, og eneste forklaring på Erik Jensens vrøvl, er at han ikke har haft tid til at få den masseret ind.

De er i det melankolske hjørne, men som Smølle skriver, så er det langt fra deres mest "triste" plade. Den gemmer på flere perler og værdige aftagere til sikre koncert numre.

Fantastisk igen Kent - ham Jocke Berg er verdens bedste Karlsson!!!

P.S. TP har flere af de tidligere skiver til meget favorable priser, så der er rig lejlighed til at opdatere bagkataloget.


›Heps smølle og Morten
›
›Erik Jensen giver i gårsdagens Politken nærmest det nye album
›kniven. 3 hjerter og en tør konstatering af, at bandet og
›albummet er blevet kedeligt. Efter sigende fordi, at melankolien
›er blevet for dominerende.
›
›Nu er jeg selv Kent-fanatic, har alle deres tidligere skiver, og
›regner egentlig med at købe pladen. MEN...Har EJs anmeldelse
›noget på sig, er han selv en sur stodder, eller er smølle og
›Morten H blot så forblændede af Kent, at bandet kunne prutte
›"We will rock you" med armhulen og slippe afsted med
›det? :o)
›
›Flere input tak!
›
›mvh
›Strahne

[Riquelme]

Vapen & Ammunition gjorde da visse indtryk, men nu er Kent tilbage i den stil hvor deres udtryk, på forunderlig vis igen formår at sætte ett avtryck som sitter längre än de, de redan gjort... Det her er, som -smølle også skriver, noget helt andet end 10 singler. Det er et helstøbt album. Komplet, og måske bedst illustreret ved åbningen og lukningen af dette fyldige og omfangsrige album. 400 Slag åbner, med en 1 minut 21 sekunder lang dyb intro, inden sangen går igang for alvor - og dermed en slags intro for hele albummet, og ikke "blot" dette ene nummer. På sin vis en anti-singel. Et nummer, der alene pga. opbygningen aldrig havde fået plads på den forrige skive. Samtidig et nummer, der udstikker kursen og får lydtapetet til at matche fint, med de farver coveret er malet med (farverne, ikke de spøjse billeder!). Afslutningen; Mannen I Den Vita Hatten (16 År Senare) - er den bedste afslutning jeg har hørt på noget album, siden fantastiske 747 på ditto geniale Isola. Og på en eller anden måde spinder det en naturlig, logisk afslutning, støber det sidste på plads. Prikken over i'et. En sang om Jocke Berg eller alle mulige andre, som for 16 år siden fik den hvide hat og blev student. Symbol på en afslutning, samt et nyt kapitel. Perioder. 10 års jubilæet fra første Kent udgivelse, som en slags symbol på generelt skarpe "hjørner" i livet. Jocke: "– Snarare är det så att man ägnar en ganska stor del av sin ungdom med att tro att man är odödlig. Man tror att man alltid kan bränna runt och skita i allt. Tiden efter 30 och 40 spenderar man med att försöka försona sig med att en dag kommer den där jäveln och plockar en." På mange områder ganske betegnende for det her album. Hvor åbningen og slutningen på glimrende vis illustrerer det helstøbte i det her album, er åbning og slutning - generelt - også en god illustration af hvad Du & Jag Dödan handler om.

Jovist, er der melankoli på denne skive, men i de mange lag kan man også grave sig frem til andre stemninger. Temaet er ikke kun - som nogle nærmest udlægger det -Dödan - men ligeså meget livet. Er det så fyldigt, at det bliver svulgstigt? Næh, for melodierne bærer hele det tunge projekt igennem med bravour. For det er et stort, ambitiøst og højt anlagt album. Der bakses med de store emneri tilværelsen. Men når det gøres med vas og detalje rige pen, som Bergs, der uvægerligt er ligeså melankolsk som den er smuk, holder det hele vejen.

Som sagt et album, der kræver at man åbner og lukker det nogle gange, inden det stäcker ett hål i Kevlarsjälen! ;-) Der er som sagt mange lag, i tekst såvel som musik. Et væld af referencer.

Nå, var ikke meningen det skulle stikke helt af og nu er alle alligevel sikkert stået af, men ellers, så tjek lige det her: Se SVT2 i aften!

"I Studio Pop ger Jocke Berg för första gången ensam en längre tv-intervju. Intervjun tar avstamp i låten Mannen med den vita hatten (16 år senare), det sista spåret på senaste albumet...

Heh, lige præcis nu går interviewet igang, og det var egentlig bare det jeg ville poste en besked om. Damn.

[-smølle]

›Afslutningen; Mannen I
›Den Vita Hatten (16 År Senare) - er den bedste afslutning
›jeg har hørt på noget album, siden fantastiske 747 på
›ditto geniale Isola. Og på en eller anden måde spinder det
›en naturlig, logisk afslutning, støber det sidste på plads.
›Prikken over i'et. En sang om Jocke Berg eller alle mulige andre,
›som for 16 år siden fik den hvide hat og blev student. Symbol på
›en afslutning, samt et nyt kapitel. Perioder. 10 års jubilæet fra
›første Kent udgivelse, som en slags symbol på generelt
›skarpe "hjørner" i livet. Jocke: "– Snarare är
›det så att man ägnar en ganska stor del av sin ungdom med att tro
›att man är odödlig. Man tror att man alltid kan bränna runt och
›skita i allt. Tiden efter 30 och 40 spenderar man med att försöka
›försona sig med att en dag kommer den där jäveln och plockar
›en." På mange områder ganske betegnende for det her
›album. Hvor åbningen og slutningen på glimrende vis illustrerer
›det helstøbte i det her album, er åbning og slutning - generelt -
›også en god illustration af hvad Du & Jag Dödan
›handler om.

Den finalesang har bowlet en klokkeren strike på mig. Den er i intensitet, skønhed, råhed og ren følelsesmæssig kraft alt hvad diverse aldrende, skaldrende stadionrockere måske har været, men absolut ikke er mere. Og jeg havde også inden Jocke Berg nærmest sagde det ligeud i SVT i går gættet, at det nok var den logiske showstopper til denne turné :-)

Her er lige lidt spøjse ting fra det meget omfattende forum på kent.nu. Her er en tråd startet af Berg selv, om hvorfor dælen lyden på den nye plade hele tiden skulle sammenlignes med The Mission, for de var da for pinlige. "Jag säger som Borat..."But Why"." :-)

Og her er en der kalder sig Martin747 med et ganske muntert bud, fra sidste år, på hvad sangene på den nye plade skulle hedde. Døm selv om det var præcist:

01. "Kullersten"
02. "Vi förlorar till slut"
03. "Dödens närvaro"
04. "Stålnål"
05. "Vit som snö"
06. "Blek och svag (det är jag)"
07. "Taggtråd"
08. "Vintern rör oss alla"
09. "Diagnos"
10. "Solskydd"

mvh,
-smølle

[Kralle]

Nu kom den så endeligt ind af døren..

Pragtfuld plade... Måske er det rigtigt at den tager lidt tid at komme ind under huden på, men den vokser bare for hvert lyt man tager!!! :)

Christian - hvorfor er det liige de skal optræde i Vega på min 30. års fødselsdag? Et tilfælde.. Dont think so... :)

[-smølle]

›Christian - hvorfor er det liige de skal optræde i Vega på min
›30. års fødselsdag? Et tilfælde.. Dont think so... :)

Og så er det endda deres 30-årskrise der er brudt ud i fuldt flor på dette album - og din kan dermed begynde med et brag! (hvis du altså har billet ;-)

En helt anden ting er, at nu vi snakker deprirock er det svært at komme uden om The Cure, og endnu sværere når vi snakker '400 slag'. Og så er det jo interessant, at man her: thecure.com/news kan læse, at de tre epokegørende surmulemesterværker Seventeen Seconds, Faith og Pornography genudgives i luksuriøse superudgaver 25. april. Ikke nok med det, men det siges at de er remastret af samme fyr der stod for mastering af Kents album. Det forklarer måske et og andet :-)

mvh,
-smølle

[Kralle]

››Christian - hvorfor er det liige de skal optræde i Vega på min
››30. års fødselsdag? Et tilfælde.. Dont think so... :)
›
›Og så er det endda deres 30-årskrise der er brudt ud i fuldt flor
›på dette album - og din kan dermed begynde med et brag! (hvis du
›altså har billet ;-)

NEJ!!! FOR JEG SKAL HOLDE MIN FORBANDEDE FØDSELSDAG DEN DAG!!! :( Men man kan jo håbe RF får fingeren ud, og signer dem... Det ville være en nice gesture.. :)

Christian - som iøvrigt havde sin 30 års krise da han var 25... ;)

›En helt anden ting er, at nu vi snakker deprirock er det svært at
›komme uden om The Cure, og endnu sværere når vi snakker '400
›[url="http://www.thecure.com/news/"]thecure.com/news[/
›slag'. Og så er det jo interessant, at man her: url] kan læse, at
›de tre epokegørende surmulemesterværker Seventeen Seconds, Faith
›og Pornography genudgives i luksuriøse superudgaver 25. april.
›Ikke nok med det, men det siges at de er remastret af samme fyr
›der stod for mastering af Kents album. Det forklarer måske et og
›andet :-)
›
›mvh,
›-smølle