Nå...

Det er længe siden jeg sidst har været på sidelinien, så jeg har ikke rigtig nået at lodde stemingen, og det er muligvis med risiko for at blive "lynchet" jeg skriver dette.

MEN! Nu står det sgu 5-0, og jeg mener det bør være tid til at se frem mod næste sæson. Man skal selvfølgelig aldrig give op før den sidste kamp er spillet, og så længe det er matematisk muligt og bla bla...

Men med 8 point til BØF og kun 6 kampe at hente dem på, sammenholdt med denne pinlige lussing vi lige har været vidne til, bør vi se lidt realistisk på det.

Hvis jeg siger, at det kunne se ud som om, hvores defensiv stadig halter, og at vi muligvis også mangler noget rutine på holdet - bagude, og i de afgørende situationer...hvad siger I så???

Der er flere ligaer hvori tingene er blevet afgjort både i den ene og i den anden ende her i weekenden.

Både i den tyske og den engelske, og her mener jeg ledelsen burde se sig om efter en mulighed for at gøre nogle gode handler til en fornuftig pris.

Southhampton er f.eks. netop rykket ned, og her mener jeg det burde være på tide endelig at hente Antti Niemi hjem, og samtidig slå klørerne i Norges erfarne centrale stopper Claus Lundekvam.
Hvis Niemi skal nå at vinde noget af betydning i karrieren er det jo også åbenlyst nødvendigt for ham at komme tilbage til FCK, og mon ikke vi økonomisk kan konkurrere ganske fornuftigt med en engelsk championsship klub :O) Claus Lundekvam kunne med sin store rutine blive den "nye" Jacob Laursen på holdet, og de to (Niemi og Lundekvam) kender jo hinanden aldeles grundigt efter så mange sæsoner sammen i England på samme hold. Jeg tror de ville kunne revolutionere vores defensiv, med deres kvalitet og rutine, og samtidig bør de begge have nogle gode år i sig endnu. Niemi er 32 år, hvilket jo er ingen alder for en målmand og Lundekvam er 31 og har nogenlunde samme alder som Andreas Jakobsen, da BØF hentede ham i Rostock.

"Jamen Raboczki har jo stået rigtig godt på det seneste!"
Ja, men han har stadig ikke ret meget erfaring og Kihlstedet har sgu også stået glimrende i perioder. Behold ham og lad ham lære af Niemi.

I Bochum ville det også give god mening at hente Tommy Bechmann hjem, hvis Frode Johnsen alligevel ikke kommer herned fra fjeldet. Ikke mindst hvis man, som jeg, mener man burde ændre konceptet til 4-3-3 (Av den er farlig og ifølge mange en nytteløs diskussion).
Jeg har ikke fidus til Marc Nygaard.

Ellers ville jeg personligt også gerne se "fede Ole" udskiftet med Kolja Afriye fra Esbjerg til når L.J. er skadet eller har formnedgang.

I modsatte side, ville jeg også gerne se Michael Jakobsen fra Aab. Så vidt jeg er orienteret har Michael Jakobsen spillet venstre back på både U-17 og U-19 landsholdet, og hans talent er der vidst ingen der vil bestride.

Mit forslag lyder derfor som følger, i fald jeg var i Holmstrøms sko (med Backe ved roret).

Ind med Niemi, Lundekvam, Kolja, M. Jakobsen og enten Johnsen eller Bechmann.
Ud med Kihlstedt, Gall, Rooba, Tobiasen, Saarinen og Todi.

Hvis vi så ovenikøbet ansatte en god hollandsk træner, der gerne ville spille noget mere seværdigt fodbold, end det vi i store perioder har måttet slæbes med, med centrale forsvarsspillere på backpladserne og den centrale midtbane samt centrale midtbanespillere på midtbanens kanter, ville det give rigtig god mening også at investere i eksempelvis Michael Krohn Dehli som venstre wing.
Jeg ved godt at spillet har været noget bedre på det seneste.

Med en anden end Backe ved roret (4-3-3):
Ind: Niemi, Lundekvam, Kolja, M. Jakobsen, Bechmann og Krohn Dehli.
Ud: Kihlstedt, Gall, Rooba, Tobiasen, Saarinen og Todi.

Jeg mener f.eks. stadig ikke det giver mening at spille med Zuma som rigtig angriber, når man tager hans målfarlighed i betragtning. Han bør spille højre wing.

Evt. kunne man beholde Saarinen, hvis det kunne få Niemi til at føle sig bedre hjemme - de er jo begge fra de tusind søers land.

Blot et forsøg på at beabejde dagens chok.

Kingjaffa