Kære Don Ø, NCH, Backe og hvad deraf følger
Så blev bæret fyldt. I snart 2 uger har man kun følge noget som minder mere og mere om en parodi på topfodbold.
Vi har vel snart mistet en 8 mand, og har foreløbigt forstærket os med sølle 2 mand. Ganske vist 2 særdeles stærke folk, som nok skal gøre et godt indtryk. Men det hjælper som en skrædder i helvede.
Se havde det nu været MARGINALSPILLERE som var forsvundet, så var problemet nok ikke så stort. Men vi snakker altså om spillere, som alle (uden undtagelse) kunne klare niveauet i ligaen. Jeg kunne godt tænke på flere spillere, som jeg hellere så komme væk end lige Hjalte, Beck, Zuma, Traoere osv. sov. Folk som reelt ingen forskel gør.
Men sådan er livet nok bare - men det er bare fandens at det hele falder sammen på en gang. Det skaber jo uundgåeligt panik i alle rækker - Det rygtes også at den er nået op på direktionsgangen, hvor vores eller trofaste støtte Don Ø hidtil har betydet ro, stabilitet og linie.
Hvert år er vi igennem en "agurke-tid" med FCK. Det ene mere løsagtige rygte efter det andet flyver gennem luften, og I gør (af praktiske og fondsbørsmæssige grunde) ikke noget for at hindre det. Men I må frem i skoene nu, for i år er der virkelig agurketid. Alle fans har en holdning - lige fra lysten til at give op til en superoptimistisk " vi bliver bedre af det "-attitude. Rygterne florerer lystigt, og FCK har p.t (løseligt optalt) alt lige fra et sjællandseriehold til et hold med CL-klasse i udsigt.
Få nu nogen informationer ud til fansene - hvornår regner i med at forhandlingerne er færdige? hvor mange regner i med at købe (og, ja svaret " en til hver kæde" er fandme standard - det gælder ikke). Hvad er ambitionen næste år med truppen som vi kender den nu. Er der realistisk at tro på mere med de ventede forstærkninger osv. osv. Fortæl for helvede. ´
Op i røven med pressen. Dem lever i ikke af på samme måde, som i lever af os fans. Giv os nu den service og den ro en ordentlig klub giver til loyale fans. I behøves ikke at fortælle hvem i forhandler med og hvornår i gør det. Det kan bare ikke lade sig gøre - det ved vi. Men det holder informationsmulighederne altså ikke op. Giv os en mulighed for at mærke en klubånd - et sammenhold mellem hold og fans. Vi er fandme sammen om det her.
Der er mange spekulationer om hvem og hvad som har skyld for det her kedelige morads vi har nu. Kedeligt fordi vi mister spillere vi holder af, og kedeligt fordi det nu er udstillet for hele verden at FCK MANGLER SPILLERE, hvilket naturligt medfører at det ikke bare er købers marked mere. MEN det er ikke så vigtigt lige nu - det der er vigtigt er at få skuden på ret køl igen, og erkende at den er lidt ude af kurs nu. En holdning der afspejler, at alt er i orden og verden jo går sin vante gang, er jo forkert at have. Fordi det er ikke virkeligheden.
Derfor mand jer op nu!! og kom ud og snak med os. Få os til (bare et øjeblik) at tro på, at vi er en væsentlig del af FCK`s liv, og at vi stadig er en fodboldklub med en unik fankultur, som er dybt respekteret af ledelsen.
Med venlig hilsen
Rasmus