"Denne kvindelige Brøndby-supporter var blandt de 19 anholdte efter opgøret på og omkring Brøndby Stadion. (Foto: Johnny Frederiksen)"
Hahahahaha!
19 anholdt efter fodboldbrag
/Ritzau/ - 23:25 - 18. jun. 2003
19 personer, primært frustrerede Brøndby-tilhængere, blev onsdag aften anholdt efter uro oven på Brøndbys nederlag på hjemmebanen Brøndby Stadion til FC København i SAS-Ligaen. Blandt de anholdte tilhører supporter-gruppen South Side, der af politiet i Glostrup beskrives som ballademagere. De 19 blev anholdt for gadeuorden og ville alle blive løsladt med et bødeforlæg i løbet af natten til torsdag, oplyser politiet. - Vi skrev omkring 30 rapporter for gadeuorden, siger politikommissær Jarl Rosenqvist fra Glostrup Politi. Politiet valgte at lukke Brøndby-tilhængerne blandt de 31.508 tilskuere ud først efter hjemmeholdets nederlag på 0-1 i overtiden. Men der opstod sammenstød, da FC Københavns tilhængere efterfølgende blev lukket ud. Dels ved klubhuset Hytten bag stadion, dels ved Q8-tanken på Parkvej og dels omkring Brøndby Stadion. Ved klubhuset måtte politiet sætte hunde ind for at dæmpe gemytterne. To ambulancer blev tilkaldt - men til såkaldte tumleskader, fordi berusede personer faldt og fik sig en blodtud. - Der var ingen voldsskader, siger politikommissæren.
Fra Polfoto: