Jeg kunne godt tænke mig at se nærmere på de målmandstrøjer, som har prydet vores bagerste mænd i tidernes løb. Mine favoritter er helt klart de to versioner af Adidas´ målmandstrøjer fra sæsonerne 94/95 og 95/96 - dem med henholdsvis gule/røde pletter og grønne/blå pletter. Jeg kan godt lide lidt spraglede målmandstrøjer - dog ikke Schmeichels fra 1992. I det hele taget var firmaerne, der laver spillertøj væsentligt mere kreative tilbage i 90´erne. Nu om dage er målmandsdragterne typisk ensfarvede - bare se på vores egne de seneste 20 år.