Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 35

Emner: Tipsbladets "kongekabale"

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    2,326

    Tipsbladets "kongekabale"

    Nu har alle efterhånden nok fået set Tipsbladets streamer, her på sitet, og ved hvad det handler om.
    Det er til gengæld nok ikke alle, der har fået læst artiklen i Tipsbladet, så jeg vil lige fortælle lidt om den. Det er mere eller mindre en opfølger på denne artikel, som i forresten ikke får noget ud af at trykke på, eftersom man skal være et-eller-andet-kunde for at kunne læse den. :) Nå men det er den artikel Berlingske Tidende bragte for at stykke tid siden, hvor de mener at vide at Ståle bliver ny træner fra Nytår af, og at det bliver som en slags engelsk manager, med ansvar dels for det sportslige på banen, men også for det sportslige udenfor banen.
    Så at sige en slags Niels Christian Backe, som det er i dag.

    Tipsbladet følger op på historien, ved at revidere den en smule, og gætte (kvalificeret?) på den påståede forestående rokade.

    Man tror stadig at Ståle får den omtalte rolle, men spekulerer samtidigt i at han vil blive nødt til at få assistance, hvis han skal udfylde et så stort arbejdsområde. Og det synes jeg egentligt er det mest spændende ved artiklen: Hvem bliver Ståles assistent?
    Tipsbladet har fire bud: Michael Mio. Torben Storm. Carsten V. Jensen og Peter Nielsen. Og man gætter på at de to mest oplagte af disse, er enten Mio eller Carsten V.
    Og her adskiller historien sig så lidt fra Berlingske Tidendes. For de mente at ITU-chef Torben Storm var kørt i stilling, til at blive Ståles nye assistent. Ikke desto mindre, er dette hvad han udtaler til Tipsbladet:
    "Jeg har det udmærket med det her job, og jeg vil gerne fortsætte. I starten savnede jeg den faste eksamen hver Søndag, men nu har jeg fundet mig på plads i denne rolle, hvor man arbejder langsigtet og følger spillernes udvikling og videre vej i systemet. Og så låner FCK mig også ud som assistent for U-21 landsholdet engang imellem, hvilket giver mig den gamle fornemmelse på Sidelinien. Min nuværende kontrakt udløber til næste sommer, så i løbet af efteråret skal jeg ind og snakke fremtid, men vil FCK beholde mig, vil jeg også gerne blive".

    Peter Nielsen anses også for temmelig usikker, eftersom han ikke har lang trænererfaring, og han nok gerne lige vil finde sig til rette igen, efter sit noget succesforladte ophold i B93.

    Omkring Carsten V. påstår Tipsbladet at have informationer, om at Backe i løbet af efteråret skulle have spurgt til, om Carsten V. var interesseret i at følge med Backe til et andet sted, hvis det skulle blive relevant. Generelt snakker Carsten V. meget om sin gode kemi og den gensidige forståelse mellem de to, men også om at han, efter mange år i FCK, føler noget for klubben, og godt kunne finde på at fortsætte som assistent for en ny.

    Så er der Mio. Han har nu i tre år, stået for at nye spilleres integration gik smertefrit, samtidigt med at han har været et slags "føl" under Niels-Christian Holmstrøm.
    Selv siger Mio:
    "Jeg tænker da på fremtiden i disse tider. Jeg har været tre et halvt år i det her job, og det har været både spændende og udfordrende, men jeg vil også gerne videre. Jeg er i gang med en træneruddannelse og har lige nu B-licens, så jeg overvejer da, om jeg nu skal ud på sidelinien som træner, eller om jeg skal fortsætte i administrationen."

    Udover de fire nævnte, har Tipsbladet også spekulationer fremme om, at Holmstrøm skal fortsætte i sit nuværende job, sin kontraktperiode ud, simpelthen for at "oplære" Ståle, og sætte ham ind i tingene.

    Derimod efterlader artiklen ingen tvivl om, at hvis Ståle kommer til, så er Backe fortid i FCK. Omkring hans person, nævner man Rosenborg, Malmø og det svenske landshold (Lars Lagerbäcks kontrakt udløber efter VM næste år) som mulige nye dispositioner. Og som skrevet vil han altså gerne følges med Carsten V. lidt mere. Blandt andet beskriver Backe ham som den "perfekte assistent".

    Og så til min egen holdning. :)

    Jeg vil inderligt gerne se Ståle tilbage i FCK! Men som det tidligere er blevet sagt her på sitet, må man håbe at han (hvis han vender tilbage som træner) bliver valgt på sine kompetencer, og ikke fordi Østergaard holder meget af manden.
    Omkring valget af assistent, vil jeg klart helst have Mio. Personligt synes jeg Carsten V. er noget "stille" på sidelinien, og uden at vide det store om hvordan Ståle er som træner, kan jeg godt lidt frygte at vi får flere år, med en nærmest paralyseret trænerbænk, hvad angår at vise følelser og engagement under kampene.
    På den anden side set, har jeg også oplevet Kjetil Rekdal under nogle kampe. Og han er ikke ligefrem "norsk" i sin optræden. :)

    Uanset hvad bliver det nok en spændende vinterpause også. Et indkøb eller to vil jeg heller ikke udelukke. Så måske endnu en travlt beskæftiget pause vi går i møde.
    Jeg har været anfører som 2. års gennem alle ungdomsrækker og mener også, at jeg er berettiget til at blive det på førsteholdet en dag, når jeg har fået erfaringen - Thomas Delaney, 2010.
    Gandhi's Avatar

  2. Den følgende bruger er enig i dette:
    Orb

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    38

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Og jeg spørger igen og igen, hvad fanden er det ståle kan tilføre holdet? Hvordan ville han overtage pladsen fra backe som er vores mest vindende træner i historien?!

    Man ville have fornyelse, fair nok, men i Norge hylder de ham som drillo's elev, er det den slags fornyelse man ville have? En af grundene til at nogle af jer ville skille jer af med Backe er jo netop, fordi han spiller en gang resultat orienteret og for det meste kedeligt fodbold. Her må man så se, om Ståle overhovedet er et skridt fremad?

    Fair nok han besidder nogle evner mht. mandskabspleje som er en klasse over Backe, men besidder han nu de samme kompetencer på det taktiske som Backe?!

    For slet ikke at glemme om hans træner erfaring, der er noget nær lig nul, det er altså ikke lige helt så let at være træner i en stor klub, hvor forventningerne er skyhøje!

    Man kan have nok så gode spillere, men det gælder om at få dem spillet sammen, så man i fælleskab kan udnytte hinandens evner. Bare tag et kig på Real Madrid, bedre spiller materiale finder man næppe, men se på hvor vanskeligt deres adskillige trænere gennem de seneste par år har haft det.

    Jeg har dybt respekt for Ståle som spiller, men som træner så har han meget at bevise, og han kan i min verden ikke forvente den samme respekt, så stort et navn var han heller aldrig, han lever simpelthen for højt på sympatien!

    FCK burde og bør kunne gøre bedre, når der skal findes en kvalificeret afløser til Hans Backe, for Ståle Solbakken er alt andet end kvalificeret til at overtage!!
    Succes is temporary, Loyalty is forever


  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    588

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Det var da morderligt pænt af dig, at lave denne tråd. Jeg har tænkt lidt over, hvad de mon skrev denne gang, men altså ikke fået købt bladet. Tak for en god gennemgang:)

  5. De følgende 4 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Dette indlæg kommer til at blive et forsvar af Ståle. Det skal dog ikke betegnes, som at jeg er udpræget vild med Ståle som træner. Dertil ved jeg trods alt ikke nok om ham. Men jeg er heller ikke 100 % negativ over for idéen.

    ›Og jeg spørger igen og igen, hvad fanden er det ståle kan tilføre
    ›holdet? Hvordan ville han overtage pladsen fra backe som er vores
    ›mest vindende træner i historien?!

    Engagement og mandskabspleje. Det er hvad jeg forventer han som minimum tilfører. Hvad angår HBs resultater synes jeg også lige man skal have med i overvejelserne, at han suværent er den der har haft den bedste trup til rådighed.

    ›Man ville have fornyelse, fair nok, men i Norge hylder de ham som
    ›drillo's elev, er det den slags fornyelse man ville have? En af
    ›grundene til at nogle af jer ville skille jer af med Backe er jo
    ›netop, fordi han spiller en gang resultat orienteret og for det
    ›meste kedeligt fodbold. Her må man så se, om Ståle overhovedet er
    ›et skridt fremad?

    Der er forskel på hvordan man spiller kedeligt resultat fodbold. Under HB har vi spillet bolden meget rundt, og bestemt ikke været direkte i spillet. Ståles spillestil er mig bekendt mere at stå defensivt på banen, og så må man vel næsten være god i omstillingspillet? Netop det omstillingsspil, som jeg forventer vi får at se tror jeg vil være en god måde at skaffe resultater på internationalt, såfremt vi får det til at fungere. Og det er en af de største mangler under Hans Backe.

    ›Fair nok han besidder nogle evner mht. mandskabspleje som er en
    ›klasse over Backe, men besidder han nu de samme kompetencer på
    ›det taktiske som Backe?!

    Umiddelbart tror jeg netop, at taktik er en af hans stærke sider.

    ›For slet ikke at glemme om hans træner erfaring, der er noget nær
    ›lig nul, det er altså ikke lige helt så let at være træner i en
    ›stor klub, hvor forventningerne er skyhøje!

    Og lige præcis det med at vi alt andet end lige er en meget større klub end Ham Kam gør mig lidt i tvivl. Har han hvad der skal til for at blive succesfuld i en storklub? Han har ikke bevist det, men han har heller ikke haft chancen for det. Derfor svært at svare på, og dermed vil det også være en stor satsning at prøve med ham. Men er chancen værd at tage?

    ›Man kan have nok så gode spillere, men det gælder om at få dem
    ›spillet sammen, så man i fælleskab kan udnytte hinandens evner.
    ›Bare tag et kig på Real Madrid, bedre spiller materiale finder
    ›man næppe, men se på hvor vanskeligt deres adskillige trænere
    ›gennem de seneste par år har haft det.

    Endnu engang en af de styrker jeg forventer fra Ståle. At han kan få holdet til at fungere som et hold.

    ›FCK burde og bør kunne gøre bedre, når der skal findes en
    ›kvalificeret afløser til Hans Backe, for Ståle Solbakken er alt
    ›andet end kvalificeret til at overtage!!

    Muligvis. Men hvor meget kender du Ståle til at kunne være SÅ sikker på det?

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,219

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    "›Personligt synes jeg Carsten V. er noget "stille" på
    ›sidelinien, og uden at vide det store om hvordan Ståle er som
    ›træner, kan jeg godt lidt frygte at vi får flere år, med en
    ›nærmest paralyseret trænerbænk, hvad angår at vise følelser og
    ›engagement under kampene.
    ›På den anden side set, har jeg også oplevet Kjetil Rekdal under
    ›nogle kampe. Og han er ikke ligefrem "norsk" i sin
    ›optræden. :)"


    Står der ikke noget om trænernes opførsel i Championship Manager? ;-) Nå, men dem der har set kampe og klip fra Ham-Kam er vist næppe bange for at vi får en grå mus på sidelinien, det er nok snarere andre og vigtigere ting der bekymrer. Ståle farer tit rundt og gestikulerer ivrigt, også sommetider bagefter kampen er han vild og voldsom, når Ham-Kam en sjælden gang har taget en stor skalp.

  8. Den følgende bruger er enig i dette:
    JM

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    3,257

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Jeg har ladet mig fortælle at Ståle er af samme fodboldfilosofi som Roy Hodgson... Og den slags bold ser jeg da meget gerne tilbage i Købehavn.

    "Kedelige København" er altså absolut ikke en label der huer mig. Resultater eller ej. Et træner- og systemskifte koster næsten altid point, men så gælder det vel bare om at få tilstrækkeligt med forspring til Viborg inden pausen...

    Det med om han er kvalificeret nok kan man diskutere, men havde Rijkaard vist noget før Barcelona? Havde Vieira, eller Touré, vist noget før Arsenal?

    Man kan argumentere for at vi ikke henter nok spillere, men dem vi henter har da så absolut kvaliteten i orden... Citat LT: "en ordentlig håndfuld cadeau'er afsted til møsjø sportsdirektør." Og hvorfor skulle det ikke også gælde for trænere?

    Jeg har så absolut tiltro til ledelsen.

    Edit: citatet fra LT er nærmere bestemt citat Steeno G. Bare for at kreditere korrekt...
    This message expresses the views of the author, and are not necessarily the views of this Forum or any entity associated with this Forum. Also, it might be completely wrong.
    Pillefaxe's Avatar

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,219

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    "›Jeg har ladet mig fortælle at Ståle er af samme fodboldfilosofi
    ›som Roy Hodgson... Og den slags bold ser jeg da meget gerne
    ›tilbage i Købehavn.

    ›"Kedelige København" er altså absolut ikke en label der
    ›huer mig. Resultater eller ej. Et træner- og systemskifte koster
    ›næsten altid point, men så gælder det vel bare om at få
    ›tilstrækkeligt med forspring til Viborg inden pausen...



    -->>I denne tråd står der en del om Ståle, bl.a. lidt om fodboldfilosofien!<<--

    "›Det med om han er kvalificeret nok kan man diskutere, men havde
    ›Rijkaard vist noget før Barcelona? Havde Vieira, eller Touré,
    ›vist noget før Arsenal?"


    Tja. Frankie-boy gjorde det da fremragende som træner for Hollands landshold. Han har prøvet en masse ting som spiller og trænet under en række af verdens bedste trænere. Vieira blev hentet i Milan og selvom han ikke nåede at slå til der var han da kendt som et stort talent. Men den slags bliver hurtigt en lidt frugtesløs diskussion.

    Mit bud/gæt er at Ståle får en god trænerkarriere. Hvem ved, måske kan han endda blive Drillo-fløjens Trond Sollied? Der er bare mange "måske"'er og men'er når det kommer til Ståle. Det er et gamble, hvor personlige venskaber tilsyneladende spiller en stor rolle. Den slags er selvfølgelig ofte afgørende for store beslutninger, men helt ærligt så virker det i dette tilfælde - på en række punkter - som et liiiiiidt voldsomt sats....


    "›Jeg har så absolut tiltro til ledelsen."

    Jamen det har jeg da også på nogle punkter! Men tiltroen er ikke blind. FC København er andet og mere end den åh så store Don Ø og sjove, sjove Holmstrøm (som jeg forøvrigt selv engang var stor fan af). Ved godt de færreste ser et problem i ledelsesstilen fra de to, men jeg syntes der er en række tydelige.

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    813

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Hvis Ståle bliver træner og flopper, hvem skal så fyre ham? Han er jo selv sportsdirektør så det må være op til DonØ og han gør aldrig Ståle noget ondt. Jeg synes Ståle skal passe sig selv og sit Ham-Kam-hold.

  12. De følgende 3 brugere er enige:

  13. #9
    Tilmeldingsdato
    May 2002
    Indlæg
    3,432

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    ›Og jeg spørger igen og igen, hvad fanden er det ståle kan tilføre
    ›holdet? Hvordan ville han overtage pladsen fra backe som er vores
    ›mest vindende træner i historien?!

    "mest vindende" har jo været diskuteret en del. noen har udtalt, at deres bessemor ku ha vundet med det/de hold backe har rådet over; det er naturligvis næppe ganske korrekt ;-)

    MEN: der er 4 punkter hvor jeg forventer en markant forbedring, simpelthen fordi det ikke ka blie meget værre: pasningsspillet, boldomgangen, balancen i truppen og, med forlov, gejsten. hva de to første punkter angår, ku man indvende, at ståle er drilloelev. dertil er kun at sige "måske". vi aner ikke hva han vil finde på med en efter skandinaviske forhold luksustrup som fck's. jeg er rimeligt fortrøstningsfuld. man må jo lige huske, at han har haft meget begrænsede muligheder i hamkams spillermateriale. gejsten, tja, hamkam's resultater har vel talt for sig selv. så er der det med balancen i truppen. en af backes største fejl har måske været den manglende evne til at sammensætte et hold af spillere, der virkli kom til deres ret på holdet. der har i udtalt grad været ubalance i store dele af hans regeringstid - og det er hans ansvar. jeg har lidt spøgefuldt udtalt at han nok er lidt af en drømmer, sikkert er det at ståle er benhård realist - ellers ka man simpelthen ikke få rimelig succes i en klub som hamkam. jeg regner med at det vil befri os for flere af den slags dilemmaer som f.eks. købet af linde har sat os i (uanset lindes kvaliteter).

    meget taler således for at ståle vil være en gevinst.
    I øvrigt mener jeg at hele København minus de største indfaldsveje skal være 30 km/t-zone

  14. #10
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    189

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Jeg tror ikke at man skal skal dømme Ståles foretrukne spillestil alene på, hvordan Ham-Kam spiller.
    Kunne det ikke tænkes, at Ståle ville satse på en lidt anden spillestil med et bedre spillemateriale (i FCK)?

    Jeg så et udmærket program om ham på norsk tv, hvor man får det indtryk, at han er en ekstremt engageret indpisker af en træner. På et tidspunkt ser man ham endda gå amok på et par spillere i omklædningsrummet. I en større klub bør han finde en mellemvej, hvis han skal bevare spillernes respekt.

    Men er han den rette træner? Personligt så jeg ham hellere i en anden funktion i klubben.

  15. Den følgende bruger er enig i dette:

  16. #11
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    836

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Jeg mener personligt at det er en lidt stor risiko at tage Ståle, bare fordi han er så glad for klubben og klubben er glad for ham.
    Jeg ville med glæde se ham som en ny assistenttræner. Efter hvad jeg har hørt her, og uden at skulle sammenligne os for meget med vestegnen, kunne han fungere på en måde som faxe gør for dem - altså til at råbe op af spillerne, desuden til mandsskabspleje.

    Som træner så jeg utrolig gerne at man fandt en, som er kendt internationalt - enten som spiller eller træner (eller begge dele?). Jeg mener netop at træneren er en af dem som kan skaffe de gode spillere. Jeg er ked af at drage brøndby ind igen, men man har ofte hørt om at spillere kunne tænke sig at komme til en klub, fordi træneren har et godt ry (i dette tilfælde laudrup for hans fodbold karriere og de klubber og trænere han selv har spillet under).
    Det tror jeg ikke ligefrem man kan med Ståle.

    Mener som sagt også det er vigtigt at en træner har prøvet nogle store ligaer klubber før.
    Den eneste dansker jeg synes kan udfylde det er Morten Olsen, men er lidt i tvivl om jeg ville se ham som træner.

    Konklusionen: Ståle må gerne komme, men i første omgang må det gerne blive som assistenttræner
    William!
    JesperFCK's Avatar

  17. De følgende 4 brugere er enige:

  18. #12
    David_T er offline Occasionally wears a hat
    Tilmeldingsdato
    Apr 2004
    Indlæg
    2,506

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    ›Som træner så jeg utrolig gerne at man fandt en, som er kendt
    ›internationalt - enten som spiller eller træner (eller begge
    ›dele?). Jeg mener netop at træneren er en af dem som kan skaffe
    ›de gode spillere. Jeg er ked af at drage brøndby ind igen, men
    ›man har ofte hørt om at spillere kunne tænke sig at komme til en
    ›klub, fordi træneren har et godt ry

    Vi behøver skam ikke kigge længere end vores egen klub hvor Marcus Allbäck har udtalt at en af grundene til at han valgte FCK var Hans Backe.

  19. #13
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    2,679

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    ›interessant - men vist ikke helt i tråd med indgangsbønnen eller
    ›ophavsretsloven...

    Hvad? Tipsbladet skal da bare være glade for at blive citeret og krediteret! God reklame.

    Image er en skræddersyet spændetrøje
    Ståle Raus #39
    footracle @ Twitter
    Bingohanz's Avatar

  20. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    2,679

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Hvorfor f****n ikke starte som assistent? Backe er manden med planen.

    Image er en skræddersyet spændetrøje
    Ståle Raus #39
    footracle @ Twitter
    Bingohanz's Avatar

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    1,296

    Re: Tipsbladets "kongekabale".

    Et skud fra hoften ud i tågen: 32 som asistenttræner i næste sæson ?
    Kasi-karma
    Fuego's Avatar

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. "Vi tager det med rooo" samt "hvor i fra?"
    By June in forum Kontoret
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 29.05.07, 08:31
  2. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 20.01.06, 17:08
  3. Svar: 34
    Sidste Meddelelse: 05.12.03, 14:41

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •