Viser resultater 1 til 3 af 3

Emner: De unge i den kommende sæson...

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,559

    De unge i den kommende sæson...

    Synes det er ret interessant hvad der sker med de unge i den kommende sæson, nu hvor der ikke er købt ind.

    På det seneste er det ved, at skabe mode med spillerindeling i kategorier. Jeg er med!

    Klasse A: De der har seriøs chance for at præge holdet den kommende sæson.

    Klasse B: Boblere.

    Klasse C: Dem med meeeeget lange udsigter.

    A'ere:
    Hjalte Nørregaard.

    Virker egentlig åndssvagt at lave den kategori, når kun én spiller klarer den. Jeg mener det vil være at skyde sig i foden hvis Hjalte ikke får chancen på den centrale tre-mands midtbane i en væsentlig del af sæsonen. Ser også meget gerne Myggen, Løns og Røll derinde, men man må jo tage en beslutning om at satse på egne eller andres i fremtiden. Hjalte viste stor udvikling i styrke i sæsonens sidste to kampe. En helt anderledes autoritet end tidligere. Især i den tid han fik på BS.
    Har i øvrigt ikke glemt Peter Nielsen, men det vil være naturligt at bruge ham mindre i den kommende sæson når nu han snart trapper ned. Lidt ligesom Mio blev.

    B'ere:
    Marting Bergvold.
    Christian Traoré.
    Jesper Bech.

    MB en spiller med et dejligt drive, der dog som alle andre mangler Superliga erfaring, hvilket ikke er det letteste at få i FCK. Den eneste grund til Traoré ikke er med i klasse A er, at vi er så godt besat i det midterforsvar, hvor jeg tror man foretrækker at rykke Tobiasen ind fremfor at spille med Christian. Ærgeligt, for der er tegning til noget stort synes jeg.
    Bech er med på et meget tyndt grundlag. Forudsat Petterson holder sig skadesfri tror jeg meget nødig Backe vil flytte sin landsmand fra den position, der er særlig indrettet til ham og som Thomas Røll endnu ikke er slået til på. Dermed er der kun tre angribere tilbage. Todi spiller maximalt 25 af kampene i Suppen, og så har det vist også været et godt Todi-år.
    Zuma får sikkert gule og røde kort nok til 3-4 karantæne dage. Det kan blive Bech's chance, da Møller nok også skal være ude af og til, og man har brug for offensive kræfter på bænken. Men så skal den unge mand i særdeleshed også gribe chancen når den kommer. Som sagt et meget tyndt grundlag.

    C'ere:
    Elrio Van Heerden
    Peter Hansen
    Vitus Kofoed

    Elrio er sikkert god på Pettersons plads, men da den er omdrejningspunktet i vores offensive taktik, går man naturligvis ikke direkte ind fra 2. holdet og tager over. Jeg tror ikke Elrio er ideel på nogle af de andre midtbanepladser. De er for taktisk bundne til en ung afrikaner med minus fysik.

    De to andres plads i truppen er en joke og sidstnævnte står ikke engang på fck.dk længere. Nogen der ved hvad der er sket med ham?

    J.

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,479

    Re: De unge i den kommende sæson...

    ›De to andres plads i truppen er en joke og sidstnævnte står ikke
    ›engang på fck.dk længere. Nogen der ved hvad der er sket med
    ›ham?

    I øjeblikket render han rundt på Bornholm, så han er helt sikkert væk for good.

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    10

    Re: De unge i den kommende sæson...

    Hej

    Jeg er enig i din indeling af vores unge spillere.

    Jeg synes dog du er lidt hård ved Peter Hansen, de kampe jeg har set med ham, har han spillet solidt i forsvaret, og han er allerede nu fysisk stærk og god i nærkampene.

    Jeg synes at det ville være perfekt hvis vi kunne lave en aftale med f.eks. Fremad Amager (som man kan læse om et sted her på siden), så de unge spillere der er langt fra holdet kan få ordenlig modstand. Hvis det skete, så skal jeg da til Amager og se fodbold, når det kan passes ind med FCK´s kampe.

    En anden fordel ved udlejning er, at de spillere der ligger på niveuet under dem du nævner, så kan få mere kvalificeret modstand på 2. holdet.

    Dejligt at se et indlæg om de unge spillere i truppen, da jeg mener at det er meget vigtigt at FCK ikke kun køber spillere ude fra, men at der er nogle på holdet, der er kommet op igennem rækkerne hos enten KB eller B 1903. Jeg så den anden dag en genudsendelse med Real Madrids præsident (kan ikke huske hans navn), hvor han siger at selv om de går ud og køber de bedste spillere i verden, så er det vigtigt at have spillere på holdet der er fra egne rækker, da de kender klubben og alt omkring den. Nu siger jeg selvfølgelig ikke at FCK´s talenter er på samme niveau som dem i Real Madrid, men som sagt mener jeg at der skal være et antal spillere på vores hold, som vi selv har skabt.

    mvh

    Ulrik

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Hvem bliver publikumsfavoritten i den kommende sæson?
    By Don J. in forum De korte linier
    Svar: 16
    Sidste Meddelelse: 19.07.06, 01:50
  2. Billetsalg til den kommende sæson? (2006/2007, red.)
    By unknown in forum De korte linier
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 28.06.06, 09:05
  3. Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 08.07.05, 14:18
  4. Den kommende sæson
    By Don A in forum De korte linier
    Svar: 15
    Sidste Meddelelse: 13.06.05, 17:13
  5. Forventninger til den kommende sæson
    By VonZee in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 28.05.04, 13:54

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •